brev nr 17a, 01. april 1880 - »Til James White«
1. april, 1880 Oakland, Californien - [ufuldstændigt brev til James White.]
... Pastor [S. N.] Haskell talte mandag aften. Jeg hvilede. Tirsdag var alle samlet i metodistkirken medens pastor Haskell underviste dem i forskellige grene af værket og om den bedste arbejdsmetode. Klokken halv elleve talte jeg til en god forsamling. Mange udefra kommende var inde.
Al den tid der var til at rundsprede tidspunktet var mandag. Flere fra Arbuckle skyndte sig hjem fra Woodland efter at have hørt mig tale søndag formiddag, for at give beskeden til College City og Arbuckle. Tilfældigvis sendte de meddelelserne tyve miles til Fresh Water hvor bror Rices forældre boede, og medens jeg talte, kom de ind. Jeg fik stor frihed og klarhed til at tale og der lod til at være den dybeste interesse at se.
Ved middagstid blev jeg præsenteret for Mr. og Mrs. Manoah og deres datter. Mor og datter holder sabbaten. Søster Manoah er moder til bror Rice datteren er hans søster. Denne Mr. Manoah er den anden mand, ikke-troende, men de var meget intelligente og mennesker der ser meget pæne ud. De har lige for nylig grebet sandheden, men de er meget alvorlige og har en intelligens som vil kune bidrage til vor tro.
Jeg blev indbudt til at spise hos søster Lucas. Hun er en intelligent, fuldstændig gennemført kvinde. Hendes børn er med hende i troen. Hendes mand er spiritist og værtshusholder. Han er virkelig en pæn mand. Hprøvede at trække mig ud, med mislykkes for ham. Jeg var i stand til at møde ham klogt og lukke hans mund.
Pastor Haskell talte om eftermiddagen, og hans arbejde blev vel modtaget. Om aftenen havde jeg, som det blev sagt, den største forsamling der nogen sinde var samlet i Arbuckle. Huset var fyldt. Mange kom fem til ti og tyve miles væk fra. Herren gav min særlig kraft til at tale. Forsamlingen lyttede som var den tryllebundet. Ikke nogen forlod huset, selvom jeg talte i over en time. Før jeg begyndte at tale, fik pastor Haskell rakt en papirlap der citerede en bestemt tekst der forbød kvinder at tale offentligt. Han tog sagen kortfattet op og udtrykte betydningen af apostlens ord meget klart. Jeg forstår at det var en campbelit der skrev protesten, og den var blevet runddelt før den nåede talerstolen; men pastor Haskell gjorde det tydeligt over for folk. Efter at jeg afsluttede, gav han nogle bemærkninger om deres afholdenhedsorganisation. Ikke en forlod huset.
Jeg kan ikke udtrykke over for hvor taknemmelige disse nye nyomvendte var for at få denne belejlige hjælp. De mødte den værste modstand fra campbelitterne, men alle stod fast. En mere sluttede pagt den aften og flere andre er på beslutningsstadiet. Jeg følte så dybt for disse stakkels sjæle, og blev så opildnet da jeg mærkede deres fare at jeg ikke kunne sove den nat. Jeg tænker at jeg ikke sov mere end to timer.
Onsdag startede overskyet og kold med en brise direkte i vore ansigter, men vi fik dækket vogne godt til, og med fastgjorte aviser over lungerne og mellem skuldrene på søstrene, blev det meget behageligt for dem. Vi var lige ved at udsættes for en brand på vor rejse. Muresten blev varmet til fødderne. Ella Sanders, Lucy Bush, og bror Sanders sad på forsædet. De mærkede varmen fra murstenene og deres indpakningsstof var ved at bryde ud i flammer. De opdagede det ikke et øjeblik for sent. De kaste hurtigt murstenene og deres indpakningsstof bort. Ella fik brændt de krøllede af hedes klæder så dårligt som det var. Vi spiste middagsmad hos bror Saunders’ og tog da til stationen for at tage klokken tre toget, men vi var et minut for sen på den. Vognene begyndte at bevæge sig så småt, og efterlod os fortvivlede.
Bror Greyson’s gruppe var stadig hos bror Saunders, så han tog ud med os. Jeg var så træt at jeg ikke kunne besøge. Gik tidligt i seng og sov godt. Bror Greyson tog os to miles den næste morgen. Det havde regnet hele natten og har regnet mere eller mindre gennem dagen. Vi fandt da vi kom til stationen at vi måtte vente en time mere, så vi dannede et venteværelse i den tildækkede vogn og fik et interessant besøg hos bror Greyson i en time. Medes regnen falder blødt, gav bror Greyson signal til toget, og kvart i otte var vi på vej, med landevejsvognene bag os.
Vi ankom her i Oakland klokken elleve. Jeg talte fem gange på fire dage. Pastor Haskell talte så ofte som han kunne få en forsamling, udnytte hvert øjeblik gavligt.
Her finder vi breve fra Battle Creek, breve fra dig, som jeg vil besvare denne eftermiddag. Jeg har et møde jeg være med til i aften. Vi fylder tiden ud alt vi kan, synder os fra menighed til menighed. Pastor Haskell besøge en menighed, medens jeg besøger en anden; og så forener vi vore kræfter, når det er nødvendigt, har altid en eller to med mig.
Bror Greyson er tusindevis dollars værre end ingenting. De to sidste år har haft et ringe høstudbytte. Et år mere vil han, hvis han ikke får fremgang, ikke have en eneste dollar som sin egen.
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |