- Tilbage

brev nr 2, 14. juni 1914 - »søster«

St. Helena, Californien, 14.Juni, 1914.
Dette brev er publiceret i sin helhed i TM 516-520.
Kære søster:
Herren har givet mig et budskab til dig, og ikke kun til dig, men også til alle andre trofaste sjæle som er belastet med tvivl og frygt angående deres modtagelse i Herren Jesus Kristus. Hans ord til jer er, »Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min.« Du ønsker at behage Herren, og du kan gøre dette ved at tro hans løfter. Han venter på at tage dig i et ly af nådig erfaring, og han byder dig, »Hold inde og kend, at jeg er Gud,« Du har haft en tid i uro; men Jesus siger til dig, »Kom til mig,... og jeg vil give jer hvile.« Kristi glæde i sjælen er alt værd. »Glade blev de, fordi« de er privilegeret til at hvile i den evige kærligheds arme.

Læg din mistillid for vor himmelske Fader væk. I stedet for at tale om din tvivl, så bryd, i Jesu styrke, væk fra dem; og lad lys skinne i jeres sjæle ved at lade jeres stemme udtrykke tillid og fortrolighed i Gud. Jeg ved at Herren er meget nær for at give dig sejr, og jeg siger til dig, bliv hjulpet, bliv styrket, bliv løftet op af og væk fra vantroens mørke fangehul. Tvivl vil styrte rundt i dit sind, fordi Satan prøver at holde dig til fange i hans grusomme magt; men stil ham over for den styrke som Jesus er villig til at give dig, og besejr den tilbøjelighed der udtrykker vantro til din Frelser.

Tal ikke om din uduelighed og dine mangler. Når fortvivlelsen synes at fare over din sjæl, da se på Jesus, og sig, han lever for at gøre mellemkomst for mig. Glem de ting som er bag, og tro på løftet, »jeg kommer til jer«, og »er hos jer«.

Herren venter på at overdrage tilgivelsens velsignelse, som tilgivelse for uretfærdighed, med retfærdighedens gave, over alle som vil tro i hans kærlighed og tage imod den frelse som han giver. Kristus er rede til at sige til den angrene synder, »Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Kristi blod er det veltalende forsvar der tales til synderens fordel. Dette »blod renser os fra al synd.«

Det er dit privilegium at stole på Jesu kærlighed så du kan få frelse, på den fyldigste, mest pålidelige, og fornemmeste måde; for at sige, han elsker mig, han tager imod mig; jeg vil stole på ham, for han gav sit liv for mig. Intet andet kan fordrive tvivl, end det at komme i kontakt med Kristi karakter. Han erklærer, »den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort«, det vil sige, der er ingen mulighed for Mig at kaste ham bort, for Jeg har givet mit ord på at tage imod ham. Tag Kristus på hans ord, og lad dine læber erklære at du har opnået sejren.

Er Jesus sand? Mener han hvad han siger? Svar beslutsomt, Ja, ethvert ord. Hvis du da har bragt det i orden, og ved tro krævet ethvert løfte som han har gjort, og taget imod velsignelsen; thi denne godkendelse giver liv til sjælen. Du må tro et Jesus er ægte overfor dig, selv om du føler at du selv er den svageste og mest værdiløse af hans børn. Og dersom du tror er al dit mørke og rugende tvivl kastet tilbage på ærkebedrageren som den kommer fra. Du kan være en stor velsignelse hvis du vil tage Gud på hans ord. Ved levende tro skal du stole på ham, selv om trangen inden i dig til at sige mistroiske ord er stærk. Fred kommer ved afhængighed af den guddommelige kraft. Så hurtig som sjælen beslutter sig for at handle overens med det lys som er givet, giver Helligånden mere lys og styrke. Åndens nåde er udstyret til at samarbejde med sjælens beslutsomhed, men det er ikke en erstatning for den personlige udøvelse af tro. Fremgang i det kristne liv afhænger af tilegnelsen af det lys som Gud har givet. Det er ikke en overflod af lys og beviser som gør sjælen fri i Kristus; det er kræfterne der kommer til hægterne og får viljens og sjælens kraft til at råbe oprigtigt, »Jeg tror, hjælp min vantro!«

Jeg glæder mig til fremtidens strålende udsigt, og således kan du også. Vær glad, og pris Herren for hans kærlige hensyntagen. Det som du ikke kan forstå, overlad til ham. Han elsker dig og føler med alle dine svagheder. Han »som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.« Det ville ikke tilfredsstille Den Ubegrænsedes hjerte at give dem som elsker hans søn en mindre velsignelse end han gav sin Søn.

Satan søger at drage vore tanker væk fra den mægtige Hjælper, i at lede os til at grunde over vor sjæls fordærv. Men ved Jesus ses skylden i fortiden, han bringer tilgivelse; og vi burde ikke vanære ham ved at betvivle hans kærlighed. Skyldfølelserne må lægges for korsets fod, ellers vil de forgifte livets udspring. Når Satan påtvinger dig sine trusler, vend dig da bort fra dem, og trøst din sjæl med Guds løfter. Skyen kan være mørk i sig selv, men når den er fyldt med himlens lys, bliver den til guldets stråleglans; for Guds herlighed hviler over den.

Guds børn skal ikke være genstand for følelser og stemninger. Når de svinger mellem håb og frygt, er Kristi hjerte såret; for han har givet dem umiskendelig bevis for hans kærlighed. Han ønsker at de skal være grundfæstede, styrket og faste i den helligste tro. Han ønsker at de skal gøre det arbejde han har givet dem; så deres hjerter vil blive i hans hænder som indviede harper, enhver streng vil sende pris og taksigelse ud til Den som er sendt af Gud for at fjerne verdens synder.

Kristi kærlighed for hans børn er lige så blid som den er stærk. Og den er stærkere end døden; for han døde for at anskaffe vor frelse, og gøre os ét med ham, et mystisk og et evigt ét. Så stærk er hans kærlighed at den styrer al hans kraft, og iværksætter megen stor hjælp i himlen for at gøre hans folk det godt. Det er uden foranderlighed eller skygge af ombestemmelse - den samme i går, i dag, og for evigt. Selv om synd har eksisteret i lange tider, forsøgt at modvirke denne kærlighed og være i vejen for dens jordiske strømme, flyder den stadig i rige strømme til dem som Kristus døde for.

Kristi Gud elsker de syndfrie engle, som gør hans tjeneste og er lydige over for alle hans befalinger; men han giver dem ikke nåde; de har aldrig behøvet det, for de har aldrig syndet. Nåde er en egenskab som er vist for ufortjenete menneskelige væsner. Vi søger ikke efter den; den er sendt ud for at opsøge os. Gud glæder sig ved at skænke nåden til alle der hungrer og tørster efter den, ikke fordi vi er værdifulde, men fordi vi er værdiløse. Vor mangel er den betingelse som giver os forsikringen at vi skal modtage gaven.

Det burde ikke være svært at huske at Herren ønsker at du skal lægge dine besværligheder og forviklinger ved hans fødder, og forlade dem der. Gå til ham og sig: "Herre, mine byrder er for tunge for mig at bære. Vil du bære dem for mig?" Og han vil svare: "Jeg vil tage dem, »jeg.. forbarmer mig med evig kærlighed.« Jeg vil tage dine synder, og vil give dig fred. Forband ikke længere din selvagtelse; for jeg har købt dig med prisen af mit eget blod, du er min. Din svaghed vil jeg styrke. Dit samvittighedsnag for synd vil jeg fjerne".

»Din misgerning sletter jeg ud,« erklærer Herren, »jeg, jeg, for min skyld, kommer ej dine synder i hu. Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret!« »Jeg talede ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jacobs æt: »Søg mig forgæves!« Jeg, Herren, taler, hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.« »Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen.« Svar på kaldet af Guds barmhjertighed, og sig: "Jeg vil stole på Herren og blive trøstet. Jeg vil prise Herren; for hans vrede er vendt bort. Jeg vil glæde mig i Gud, som giver sejren."