- Tilbage

brev nr 6, 16. marts 1894 - »Kære brødre og søstre«

George’s Terrace, St. Kilda Road, Melbourne, Australien - 16. marts 1894
Kære brødre og søstre

Fordi det er blevet bekendtgjort, ganske vidt omkring, at søster White har godkendt det som er blevet skrevet og sendt ud som åbenbaringer fra Gud til Anna Philips, føler jeg det som min pligt at udtale mig. Jeg har ikke godkendt disse ting, men jeg har modtaget advarsler om at de helt sikkert vil være vildledende. Der vil være udtalelser vævet ind i dem, som vil føre til yderligheder og til fejlagtige handlinger hos dem som tager imod dem. Vore brødre og søstre gør vel i at være mere forsigtige og i overensstemmelse med det lys de har fået. De bør prøve disse såkaldte syner før de godtager dem og fremholder dem i forbindelse med det lys Gud har givet mig. Jeg ser at vort folk står i fare for at gøre alvorlige dumheder og forhastede træk. Gud siger om disse profeter som dukker op: "Jeg har ikke sendt dem, alligevel løber de. Tro dem ikke."

Jeg er bange for at nogle af vore brødre har forbundet Anna Philips' aktiviteter med søster Whites vidnesbyrd og har fremstillet dette som en og samme ting. Mange har taget imod alt det som skulle komme fra mig. Når resultatet af en sådan virksomhed vil komme for dagen i dens sande karakter, vil profetiens ånds sande gerning blive genstand for tvivl. Falskheder bliver fremstillet som sandheder fra Gud. Enkeltpersoner omsætter disse ting i handling, idet de tror at det er budskaber fra Herren, og der vil blive taget skridt som ikke bærer det guddommelige stempel. De vidnesbyrd som Gud sender, vil blive brændemærket på grund af disse falske udtalelser. Disse åbenbarelser er stort set en gentagelse af det som har været trykt og udgivet i årevis. Alligevel er det blandet sammen med ting som vil føre vild.

Jeg kan ikke være med til den måde bror Jones har optrådt på. Han har ikke skrevet et ord til mig, for at se om Gud har givet mig lys på denne sag; alligevel har han offentliggjort det, for at vise sin tillid til dem. Det at bror Jones har givet dyrebart lys til folk, får dem til at tro at alt han siger er som inspireret af Gud; eftersom de føler at de åbenbaringer må være fra Gud, ellers ville bror Jones ikke frembringe dem sådan som han har gjort. Jeg kan ikke se det kloge i det han har gjort. Jeg kan klarere se det inderste i denne ting, end mine brødre gør, og resultatet vil blive derefter. Jeg har allerede kommet med bestemte udtalelser om denne sag, og jeg er ked af at det er fremført som hans, for at udrette noget vil genspejle de vidnesbyrd Gud har givet. Der hvor disse såkaldte åbenbarelser antages, vil de visselig ledes til mange fejlagtige og hovedkulds handlinger. Jeg føler mig en byrde over disse ting.

For nylig blev et brev offentliggjort i Melbourne Tidsalderen, fra en New York-korrespondent, der fortalte om det gode møde i Battele Creek dengang da der blev doneret så mange ædelstene. Og det blev sagt at værket måtte udrettes efter at have læst om et syn Mrs. White havde fået, en profetinde, der tilskyndede folk til at sælge og give deres ejendomme bort. Hvorfor tror I at jeg mener, der er en ny mark her, og netop som interessen modnes, og sjæle beslutter sig for sandheden, er nogle af Anna Phillips produktioner kommet ind, for at antages og udgives som mit vidnesbyrd?

Vi mine brødre venligst ikke henvise til søster Whites vidnesbyrd i forbindelse med Anna Philips? I Herrens navn jeg protesterer imod sammenblanding, for det gør at de vidnesbyrd Gud har givet mig ansvarlig for Anna Phillips ords indflydelse og virkning. Jeg beder jer indstændig brødre, at komme lige til folk, med beviset fra bibelen, og ikke styrke den stærke modstand imod os og som forstærkes ved Grant og Canrigts falsknerier.

Fra tid til anden får jeg efterretninger om udtalelser som søster White har kommet med, men som er helt nye for mig, og som ikke kan undgå at vildlede folk fra mine virkelige synspunkter og lære. I et brev til sine venner, taler en søster vældig ivrigt om en udtalelser fra bror Jones om at søster White har set at tidspunktet er kommet hvor vi, hvis vi har det rette forhold til Gud, kan få profetiens gave i samme omfang som dem nu får syner. Hvor er autoriteten i denne udtalelse? Jeg må tro at søsteren ikke forstår bror Jones, for jeg kan ikke tro at han har sagt sådan. Skriveren fortsætter: ”Bror Jones sagde sidste aften at det er sådan, at Gud ikke vil tale til alle for at hjælpe hvem som helst, men for hver til sin egen hjælp, og dette vil opfylde Joels profeti.”

”Han sagde at dette allerede har udviklet sig i utallige situationer. Han talte som om han troede ingen ville fremholde en så ledende position som søster White havde gjort, og stadig vil gøre. Han refererede til Moses som parallel. Han var en leder, men der kan henvises til mange andre som profeterer, selvom deres profetier ikke er offentliggjorte. Han (bror Jones) vil ikke tillade at få materialet kopieret til generel udbredelse, som er blevet læst her fra en søster. Jeg undres om I har set en af disse syner? De fremstiller os som i tidens sidste øjeblikke, med alle timer som fortid. Og der er øjeblikke nu. Hvor alvorligt!

Disse udtalelser, som er indvævet med andre sager, at kristendomsbekendere er fra Gud, er vildledende: mange mennesker vil ivrigt hæfte sig ved dem, og selvom de giver falske indtryk, vil de kunne misforstå vor stande standpunkt og arbejde. Sammen med meget af det som er sandhed, findes der også vildfarelse som personer med et letbevægeligt temperament reagerer på og godtager i en yderligt gående form. På den måde kommer fanatismen ind i stedet for velregulerede, veldisciplinerede og gudsindspirerede anstrengelser for at fremme og fuldføre værket.

Om disse tanker om profetering, tøver jeg ikke med at sige, at det var bedre om de aldrig var blevet sagt. Disse udtalelser baner vejen for en tilstand som Satan helt sikkert vil udnytte, for at indføre falsk tilbedelse. Der er også en fare for at ikke kun ubalancerede mennesker vil blive ført ind i fanatisme, men at beregnende personer vil benytte sig af en sådan ophidselse for at fremme deres egne selviske hensigter. Jesus har hævet sin advarende røst: ”Tag jer i agt for falske profeter der kommer, som kommer til jer i fåreklæder, men inden i er de glubske ulve. I skal kende dem på deres frugter.” ”Så siger Hærskarernes Herre: tag jer ikke af profeternes ord som profeterer for jer; de skal gøre jer forfængelige; de taler i et syn efter deres eget hjerte, og ikke af Herrens mund. Hvis nogen skal sige til jer: Se her er Kristus, eller se, han er der, så trom ham ikke; for falske kristus’er og falske profeter skal opstå, og skal vise tegn og under for at lokke, om muligt også de udvalgte. Tag jer i agt; se, jeg har forudsagt jer alle disse ting.”

Jeg har en advarsel at give til vore brødre om at de må følge Kristus og ikke løbe foran ham. Intet må gøres på slump i disse tider. Vær forsigtig med stærke udtalelser som kan lede ubalancerede mennesker til at tro at de har et vidunderligt lys fra Gud. Den som har et budskab fra Gud, må udvise fuldkommen kontrol. En sådan person skal altid være klar over at en formastelig sti er meget nær ved troens vej. På intet tidspunkt bør han benytte sig af overspændte udtryk, for en vis type mennesker vil sikkert blive påvirket. Indflydelser som er sat i bevægelse, er ikke lettere at kontrollere end en vild hest. Hvis indskydelser og følelser først får herredømmet i stedet for rolig vurdering, vil der blive alt for meget hastværk, selv om man går på den rette vej. Den som farer for hårdt frem, vil finde, at det er farefuldt på mere end én måde. Det vil måske ikke vare længe før han selv vil vige af, fra den rette vej og slå ind på en forkert sti.

Følelser bør aldrig tillades at blive herre over nøgtern vurdering. Der er fare for overdrivelse i det som er tilladt, og det som ikke er tilladt, vil med sikkerhed føre på vildspor. Hvis der ikke udføres et omhyggeligt, alvorligt og fornuftigt arbejde som er solidt som bjerget, i forbindelse med fremstillingen af alle idéer og principper og i fremholdelsen af dem, vil mennesker gå fortabt.

Sandheden er mægtig, og den vil få overhånd. Den vil gøre sit eget hjerte på menenskehjerterne. Vi behøver ikke ty til stærke udtryk, som fører til overreaktion. Sandheden siges roligt, klart vil gå ind i modtagerens sind og blive en del af hans natur. Trøstermanden, Helligånden, former karakteren, gør mennesket nyt i Kristus Jesus. Tankerne, ideerne og principperne er sunde, følsomme, har en vejende indflydelse som fylder i den nye og guddommelige kanal. Hjertet og sjælene skal bringes i orden. Himlens ja og ammen må vække opmærksomheden for hvert øjeblik, ellers vil medarbejdere miste fremgangens løn. Men han bør udluge alt som er overflødigt at sige.

Denne forsigtighed vil gøre hans arbejde langt mere forsigtigt og anbefalelsesværdigt, også for dem som ikke tror sandheden. Endog når der sættes i rette, er der fare for at få mennesker til at dvæle ved emner der leder til sensualitet. Endog den moralske renhed må behandles sådan at den kun giver de påpasselige resultater.

I denne tid lider vi under den skam som kom over sagen, ved det første budskab af ukloge, ubalancerede mennesker, som troede de havde opnået en forunderlig erfaring, og ville modtage alle menneskers tillid. I vor tidlige erfaring stødte vi sammen med deres overdrevne ydmyghed og falske idéer. Den første opgave jeg fik var at irettesætte deres menneskegjort prøver. Ved det vidnesbyrd jeg frembar imod fanatisme, opnåede jeg misundelse, jalousi, onde tanker og kritik fra dem som tog del i disse bevægelser. Vi ved udmærket at det koster os personligt, fordi vi ikke modtager syner, drømme og vidnesbyrd fra disse fanatikere. Vi blev tvunget til at kende til dens grusomme indflydelse i Guds sag. Sandheden skulle bære den vildfarelsens og fanatismens skam, som vi var kaldt til at fordømme irettesætte over alt. Og nu bliver den fanatisme som jeg arbejdede trofast for at modvirke, og frembære det vidnesbyrd jeg har fået af Gud til at modvirke deres skadelige indflydelse, til en anklage af Grant og Canright over mig.

Jeg er blevet vist at hvornår og hvor henne Gud virker, må vi være på vagt; vi må stå som en trofast skildvangt hos enhver mand og kvinde, for ærkebedrageren venter og er parat til at igangsætte forskellige bedrag, for at vildføre sjæle. Om muligt vil han blande forfalskningen med det ægte så at sjæle bringes i fare, ved at adskille de to fra hinanden. Hvornår og hvor henne Gud arbejder, er Satan og hans engle på plads. (Læs venligst Livsskildringer af James og ellen White (1888 udg.) side 92-94)

Herren har ikke hvervet bror A T Jones til at overbringe Anna Philips åbenbaringer til vort folk. Sandheden i Guds ord har tilstrækkelig af myndighed og magt. Det frembærer sine egne legitimationer. De vidnesbyrd Gud har givet mig, er for at henlede folks opmærksomhed til et ”Så siger Herren.”

Bror Jones er i tydelig fare, og hans brødre ser ikke den fare. De sætter tjeneren der hvor Gud burde være. Herren har givet bror Jones et budskab om at berede et folk til at stå på Guds dag; men når folk skal se på Ældre Jones i stedet for Gud, så vil de blive svage i stedet for stærke. Nu er der ikke tid til at uforsigtige og uvidne om Satans mesterbedrag der fører folk ud i bedrageri og illusioner.