- Tilbage

brev nr 26, 10. december 103 - »Burden, Bror og søster [J. A.]«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien - 10.december, 1902 [arkiveret 1903]
Dette brev er publiceret i sin helhed i 4MR 74-78.
Kære bror og søster Burden,—
Herren ønsker at I skal være ved godt mod. Han har et arbejde til jer i de evangeliske linjer, et arbejder der kræver mere direkte åndelig anstrengelse, end det arbejde som I har gjort. Det største og vigtigste arbejde som vi kan involvere os i, er at berede et folk til at stå på Guds dag, som vi er ved at have over os. Måtte Herren hjælpe dig, min bror, til at hellige dine Guds-givne evner til at vinde sjæle for Kristus. Hvil i Gud, og vandre ydmygt med Ham. Du har et stort behov for Frelserens rige nåde, og en dyb, befæstet overbevisning om at Guds folks gerning er at forberede sig for de fremtidige begivenheder, som snart vil komme over dem med blændende kraft.

Der vil blive dannet kæmpemonopoler i verden. Mennesker vil slutte sig sammen i foreninger, hvorved de bliver viklet ind i fjendens folder. Nogle få mænd vil slutte sig sammen og gribe efter alle de midler, de kan få fat på inden for bestemte brancher. Der vil blive dannet fagforeninger, og den, der nægter at slutte sig til disse foreninger, vil være en mærket mand.

Det er på tide at vi tager vort arbejde ud af byerne. Vore sanatorier bør udstyres med faciliteter der giver den syge den bedste omsorg, og de bør ledes korrekt; men de bør være længst mulig væk fra byerne. Hele verden skal prøves, og testen er lydighed mod Guds lov.

Dannelsen af fagforeninger har afsløret hvilken ånd det har vist. De styres af Satans grusomme magt. De som nægter at tilslutte sig de fagforeninger der er dannet, vil mærke deres magt. De principper der styrer disse fagforeningers dannelse virker uskyldige, men mennesker skal løve sig selv at tjene disse fagforeningers interesser, ellers må de betale bødestraf med deres liv.

Disse fagforeninger er et af tegnene på de sidste dage. Mennesker bindes op i bunder parat til at blive brændt. D er nok menighedsmedlemmer, men når de tilhører disse fagforeninger, har de ikke mulighed for at holde Guds lov; for tilhørsforhold til disse foreninger betyder at hele tibuds-loven ignoreres.

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke. . . . Du skal elske din næste som dig selv.«” [Lukas 10,27.] Disse ord opsumerer alle menneskets pligter. De betyder at hele mennesket helliger sig – legeme, sjæl og ånd – til Guds tjeneste. Hvordan kan mennesker adlyde disse ord og samtidig forpligte sig selv til at støtte det som berøver deres næste handlefrihed? Og hvordan kan man adlyde disse ord og danne sammenslutninger, som berøver de fattigere klasser fordele, som med rette tilkommer dem, og som forhindrer dem i at købe og sælge undtagen på visse betingelser? Hvor tydeligt har Guds ord ikke foreskrevet tingenes vilkår. Johannes skriver: ”Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. . . . . . Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.” [Åbenbaringen 13,11. 16. 17.]

Dannelsen af disse fagforeninger er et af Satans sidste anstrengelser. Gud kalder Sit folk til at drage ud af byerne, isolere sig selv fra verden. Tiden vil komme hvor de må gøre dette. Gud vil sørge for dem som elsker Ham og holder Hans bud.

Bror og søster Burden, nu må vi tage hele retfærdigheds-rustningen på. Vi må være oprigtig stolsat på principperne, stå standhaftig imod alle former for fordærv. Det er denne standhaftighed mod principper som udskiller dem, der bærer den levende Guds segl fra dem som har dyrets mærke.

Jeg skriver dette til jer på en forsigtig men tydelig made, så I kan råde vore folk til at holde sig ude af byerne. Men byerne må bearbejdes; ja, og vore folk har sovet, medens Satan har sået sit rajgræs.

Jeg har sagt lid tom at flytte helsekostfabrikken fra Cooranbong til Sydney eller helt til Wahroonga, fordi jeg ikke ser hvad der kommer ud af dette. Jo længere væk fra byerne, des bedre vil det være; for de er fyldt med mennesker som ikke har sans for ære eller sand ophøjelse, mennesker som er ærgerrige efter vinding, og som tyer til alt for at få penge.

Endog blandt dem, der bekender at tro sandheden vil ønske fremskridt, ved at følge forkerte principper. Der er dem på vore instutioner som har arbejdet selvisk så længe, at man ikke kan betro dem noget. De har ingen fornemmelse for ærlighed eller sand hellighed eller retfærdighed. Selviskhed og rådighed har fordrevet sandhedens helliggørende principper i hjertet. De har mistet fornemmelse for adskillelse mellem rigtigt og forkert. Og fordi de har ansvarlige stillinger, som om positionen gør mennesket, siger det: “Vi er Herrens tempel, Herrens tempel” – hellig fordi vi håndterer hellige sager. [Jeremias 7,4.] Men det at de har en ophøjet tillidsposition, gør dem bare hundrede gange mere skyldig.

De som elsker Gud og holder Hans bud vil ikke række ud efter de højeste lønninger. Men der er dem som kæmper for lønforhøjelse men undlader ikke med at spørge sig selv, om de derved ikke berøver en medarbejder de linjer som ikke er blevet behagelig for ham. De som tænker ud fra dette selviske ståsted, får den åbenlyse synders straf, kun de vil straffes hårdere, fordi de haft muligheden og lys, som den åbenlyse synder ikke har haft.

Der er mange som krænker samvittigheden og Guds lov, hvor deres hjertes rene og hellige sandhedsprincipper vil fordærves. De vil ikke se forskel mellem retfærdighed og sandhed og mellem uretfærdighed og bedrag. Deres dømmekraft er forvansket og de tillidsposter som de har, kommer af uærlige forretninger, selvom de tror at de kan gøre det uden at blive opdaget.