- Tilbage

brev nr 35, 06. februar 1887 - »Bourdeau, Martha«

Basel, Schweiz den 6.februar, 1887
kære søster Martha:
Vi ankom her [Tramelan] sidste fredag, og Herren har givet mig nogle værdifulde tegn for det gode. Jeg talte med megen frihed til vore brødre og søstre ud fra Malakias 3,16. Herren talte til hjerterne. Abel Guenin som har været modløs I lang tid, har ikke deltaget i møderne, brød sammen og bekendte sine fejl, sin ligegyldighed, og hans modløshed. Sagde at han ikke længere ville blive på det sted, han var på. Han ville gerne var i harmoni med menigheden, og gøre sin pligt i Gudsfrygt. Tårerne løb ned af hans ansigt medens han talte. Hans mor har ikke deltaget i menigheden, og har haft mange fordomme mod nogen fra Amerika; talte for første gang. Hun frembar et godt vidnesbyrd.

En ung mand, en bager der arbejde hos Oscar Roth, kom med en ydmyg bekendelse. Herrens Ånd var i virkeligheden ved vort møde. Der var en liflig opblødende kraft her. Efter mødet, havde vi en bedestund i bror Roths hus, for bror Guenins søn. Jeg bad medens br. John Vuilleumier fortolkede. Herrens velsignelse kom ind og en ung mand trykkede hænder med sine søstre, med tårerne løbende ned ad hans ansigt, og bekendte sine fejl. Det var faktisk en dyrebar stund.

Søndag eftermiddag talte jeg til omkring to hundred mennesker i det nationale kapel. Prædikanten var til stede. Han nægtede at læse min aftale sidste jul, eller søndag efter jul. Den gang åbnede han mødet med sang og bøn. Jeg talte med stor frihed om mådeholdenhed. Vi håbede på at alt godt var gjort. Jeg håbede på at vi kunne uddanne folk til at få tro på Gud, ikke kun ved følelser, men ved fast tillid til Hans Ord.

Mine tanker går til dig, Martha, i Torre Pellice, og jeg tror at du selv og din mand skulle deltage ved konferensmødet. Jeg ønsker at mode jer, og vi ønsker at du stoler helt på den dyrebare Frelser. Han elsker dig, som gav Sit liv for dig, fordi han værdsætter din sjæl. Jeg fik en drøm for ikke så lang tid siden. Jeg gig gennem en have, og du var ved min side. Du sagde: “Se denne grimme busk, dette deformerede træ, denne stakkels forkrøblede rosenbusk. Dette får mig til at føle det dårligt, for de repræsentere mit liv og det forhold jeg har over for Gud.” Jeg så en statelig skikkelse gå lige foran os, og sagde: “Sammel roserne, liljerne og nellikerne, og lad tidslerne og de grimme buske være, og skad ikke den sjæl som Kristus har i sin varetægt.

“Jeg vågnede op, faldt i søvn igen, og drømte den samme drøm. Jeg vågnede og sov, og gentog sig for tredje gang. Nu ønsker jeg at du skal tænke over dette, og lægge din mistillid bort, din bekymring og frygt. Se bort fra dig selv hen til Jesus; se bort fra din mand hen på Jesus. Gud har sagt opmuntrende ord til dig; grib dem, handle på dem, gå I tro, og ikke efter øjnene. “Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebræerne 11,1.

Jesus holder Sin hånd under dig. Jesus vil ikke lade fjenden overvinde dig. Jesus vil give dig sejr. Han har dyden; har retfærdigheden. Du kan se på dig selv og finde den, og den vil forsvinde ved dette, fordi den ikke er der. Jesus har den. Den er din ved tro, fordi du elsker Gud og holder Hans bud.

Lyt ikke til Satans løgne, men genkald guds løfter. Samler, roser, liljer og nelliker. Tal om Guds løfter. Tal om tro. Stol på Gud, for Han er dit eneste håb. Han er mit eneste håb. Jeg har gevaldige kampe mod Satans fristelser for modløshed, men jeg vil ikke rykke en tomme. Jeg vil ikke give Satan fordel over min krop eller mit tankesind.

Hvis du ser på dig selv, vil du kun se svaghed. Der er der ingen Frelser. Du vil finde Jesus bort fra dig selv. Du må se og leve hos Ham, som blev synd for os, så vi kan renses fra synd og modtage Kristi retfærdighed.

Nuvel, Martha, se ikke på dig selv, men se bort til Jesus. Tal om Hans kærlighed, tal om Hans godhed, tal om Hans kraft, for Han vil ikke tillade at du fristes over det du kan klare. Men hos Kristus er vor retfærdighed. Jesus gør op med vore mangler, fordi hans er det vi ikke kan se i os selv. Når jeg beder for dig, ser jeg et blødt lys over en udragt hånd, for at redde dig. Guds ord er vore legitimationer. Vi står fat på dem. Vi elsker sandheden. Vi elsker Jesus. Følelser er ikke bevis for Guds mishag.

Dit liv er dyrebart i Guds øjne. Han har et arbejde at gøre med dig. Det er ikke foldet ud for dig nu, men gå blot i tillid, uden et eneste ord, fordi denne verden søger kære Jesus, og viser at du er bange for at stole på Ham. Lag din hånd i Hans; Han rækker ud over himlens murtinder, for det skal lægges tillidsfuld hos Ham. Oh hvilken kærlighed, hvilken øm kærlighed har Jesus vist for vor skyld. Bibelen løver at nelliker, roser og liljerne er i Herrens Have.

Oh, hvor mange vandrer på en mørk sti, ser på anstødelige ukærlige ting på hver side af dem, skønt der er blomster et trin højere oppe. De tror de ikke har ret til at sige at de er Guds børn, og griber fat i de løfter der lægges frem for dem i evangeliet, fordi de ikke har fået bevist at Gud har antaget dem. De gennemgår pinefulde kampe, forpiner deres sjæle, ligesom Martin Luther gjorde for at kaste sig selv på Kristi retfærdighed.

Der er mange som tror at de kun kan komme til Jesus på den måde de børn gjorde, der var dæmonbesatte, som rev ham ned og forpinte ham, idet han blev ledt til Frelseren. Du er ikke den slags som skal disse kampe og prøvelser. Richard Baxter blev fortvivlet fordi han ikke fik disse pinsler og ydmygende syn af sig selv, sådan som han mente han skulle have. Men dette var forklaringen på hans tilfredshed til sidst, og han fik fred i hjerte.

Det var ikke nødvendigt at du selv påtager dig byrden, for du er Kristi ejendom. Han har dig i Sin hånd. Hans evige arme er omkring dig. Dit liv har været et syndigt liv i begrebets videste forstand. Din samvittighed er mod at du gør noget forkert, et princip i dit hjerte vælger det rigtige, og nu ønsker du at vende dit ansigt bort fra tjørnebuske og torne til blomster.

Lad øjnene fæstnes på retfærdighedens Søn. Gør ikke din kære, elskelige himmelske far til en tyran, men se Hans ømhed, Hans medynk, Hans store og bedre kærlighed, og Hans store medfølelse. Hans kærlighed overgår hvad en mor har til sit barn. Moderen kan glemme, dog vil jeg ikke glemme jer, siger Herren. [Esajas 49,15] Oh, min kære, Jesus ønsker at du skal stole på Ham. Måtte Hans velsignelse hvile på dig i rigt mål, er min alvorlige bøn.

Du er født med en nedarvet modløshed, og du skal hele tiden opmuntres til en håbefuld følelsestilstand. Du har fået særlige træk for samvittighedsfuldhed fra både din mor og far, og også nedarvet en tilbøjelighed til at forklejne selvet ophøjelse af selvet, fra din mor. Et ord bevæger dig, skønt en tung dømmekraft er nok til at bevæge andre med et vanskeligt temperament. Blev du sat der hvor du kunne hjælpe andre, uanset hvor vanskeligt det er, om det er tungt arbejde, ville du gøre alt med glæde og selv tro at du ikke gjorde noget.

Samuel som tjente Gud fra barndommen af, behøvede en helt anderledes opdragelse end ham med en fastlåst, hårdnakket og selvisk vilje. Din barndom var ikke så grov og rå, selvom den ikke var helt fejlfri. Det hele blev lagt åbent frem for mig. Jeg kender dig langt bedre end du kender dig selv. Gud vil hjælpe dig med at sejre over Satan, hvis du blot vil stole på at Jesus kæmper disse hårde kampe, som du slet ikke kan kæmpe i din egen begrænsede styrke.

Du elsker Jesus, og Han elsker dig. Nu skal du blot stole tålmodigt på ham, sige igen og igen: Herre jeg er Din. Kast dig af hele hjertet over til Kristus. Det er ikke glæden der beviser at du er kristen. Dit bevis er i et ”Så siger Herren”. I tro, min kære søster, lægger jeg dig i Jesu Kristi skød.

Læs følgende linjer og tilegen dig tankerne som dine egne:

”Anden tilflugt har jeg ikke,
Hæng min hjælpeløse sjæl på dig;
Efterlad, oh efterlad mig ikke alene!
Støt mig stadig og trøst mig;
Al min tillid bliver på dig,
Jeg kommer med al min hjælp fra Dig;
Skærm over mit forsvarsløse hoved.
Under skyggen af Dine vinger.
Jeg fandt masser af nåde hos Dig,
Nåde til at tilgive alle mine synder;
Lad de helbredende strømme være i overflod,
Gør mig og hold mig ren inden i!
Du er livets kildeudspring,
Lad mig tage frit fra Dig,
Spring du op inde i mit hjerte,
Rejse sig for al evighed.”

Jeg har lavet to kopier af sammenfatningen, en der er sendt til dig; men jeg mente det var for tyndt at læse det op, og lægge det ved siden af, og sendte det ikke til New Yars som jeg ville. Jeg tænker du kan læse det og holde det op for lyset.