- Tilbage

brev nr 58, 09. april 1902 - »Leder af Sanitariet og fødevarefabrikken«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien - 9. april, 1902
(Dele af dette brev er publiceret i MM 171-172, 182-185.)

Til lederne af Sanatoriet og Fødevarefabrikken,—
Alle vore institutioner bør være missionsagenter i ordets fulde forstand. Intet arbejde skal få lov at forhindre sjælevindingsarbejdet. I enhver institution er der et arbejde at gøre. Fra lederen ned til den ydmygeste arbejder, alle bør nære et ansvar for de uomvendte iblandt deres egen skare. De bør anstrenge sig aller alvorligst for at vinde dem til Kristus. Som resultat af dette arbejde, vil mange vindes til Frelseren og vil blive trofaste og sande over for Guds tjeneste. Det pålidelige religiøse liv, den hellige samtale, den usvigelige renhed, det guddommelige eksempel – dette er de midler Gud bruger for at befæste overbevisningen i ikke-troendes hjerter og samvittighed.

Mine brødre, under Guds forsyn, er unge mænd som ikke har accepteret Kristus som deres Frelser kommet ind i selskabet, i forretningsøjemed, sammen med jer. I har fået årevis erfaring i sandheden. I har jeres egne børn. I burde vide hvordan disse unge mænd skal behandles på en måde, som vil drage den nærmere til Frelseren. Og alligevel, sådan som sagen er blevet præsenteret for mig af Herren, har I kun anstrengt jer lidt for at vinde dem, bestræbt lidt for at vise kærlighed og respekt for dem. Var de omvendte, kunne disse unge mænd bruges af Herren i Hans arbejde. Men hvem af jer som er meget ældre, og så meget mere erfarne, har båret deres frelses byrde i jeres hjerter? Kristus døde for at frelse dem. Har I åbenbaret en Kristus-lignende ømhed for dem. Taler I med dem som om I regner dem for værdig til frelse, eller afviser I dem? Har I givet dem bevis for at I har en elskelig og ømhjertet interesse for dem, eller viser I, ved jeres attitude mod dem, at I betragter som uværdige til opmærksomhed?

Gud drager lederne af Hans institutioner til ansvar for at behandle de unge ansatte på disse institutioner høfligt, respektfuld og med faderlig venlighed. De skal behandles lige som de selv ønsker at blive behandlet af Kristus. Vort første arbejde, sådan som Herren har præsenteret det for mig, skal være så venligt for de unge, så opmærksomt mod deres behov, at de føler sig hjemme under vor tilstedeværelse.

Har du prøvet at være uselvisk, og være venlig, og gøre dine ord og handlinger velduftende? Kan dem i jeres varetægt se op til jer som sande kristne? I er fædre. Vil I spørge jer selv om I vil lade jeres børn behandle sådan som I har behandlet de unge i jeres varetægt? Ud fra det lys jeg har fået, ved jeg at der er nogle tunge ansvar her, som hvis de ikke omvendes, aldrig vil kunne se himlens rige. Det piner mig at vide at de, i det praktiske liv, ikke åbenbarer visdom, tro og kærlighed for fortabte sjæle. Den behandling som nogle af de unge har fået har næppe givet dem stråler af varmt hyggeligt venskab. De behøver en helt anden erfaring, end de har fået i deres omgang med mennesker, som burde kende Gud.

Til tider har I opmuntret medarbejderne til at tro at deres løn vil kunne oprejses, og så har du ikke opfyldt det løfte du har givet. Er dette at lade dit lys skinne frem i gode gerninger? Er en sådan tjeneste antagelig for Mesteren? Skal den slags arbejde fortsætte i Guds institutioner, som blev oprettet til et sjælevindende arbejde af dem der går på dem? I har noget at indhente for at lønningerne ikke tilbageholdes længst muligt. Ved I ikke, at når disse lønninger tilbageholdes, gør I ikke det som I vil skal ske? Hvorfor vil mennesker, som bekender at være kristne, og stadig følge fjendens listige praksis? Han vil smigre jeres forfængelighed. Han vil prøve at bedrage jer, og få jer til at tro at det som I gør, er den bedste måde at behandle folk på. Men I vil være uden undskyldning, når I lader jer bedrage af ham; for Gud har banet en klar sti som I skal følge.

Gud giver jer nu anledning til at bringe jer selv I orden, og lære hvad kristen omgang vil sige, med dem der er på jeres arbejde.

“I er jordens salt;” sagde Kristus, ”men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker.” [Mattæus 5,13.] Glem ikke at jeres kristendomsbekendelse skal være som salt, som har mistet sin smag. Med vore ord anerkender vi Kristus, skønt vi sætter Ham til åben skam i vore gerninger.

Bliv omvendt for Kristi skyld. Vær ikke kun kristne af navn. Når vi er på Kristi linje, vil vor optræden mod de unge være som Kristus. Vi behøver en erfaringsmæssig kundskab til Kristus, før at de unge kan komme til Ham. Det stærkeste bevis vi kan give på vor bekendelses oprigtighed i alliancen med vor Genløser, skal tilkendegive en selvopofrende kærlighed til vore medmennesker.

“Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed. godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter” [Kolossenserne 3,12-15.] Husk på at Kristi religion udvirker en reformation i liv og karakter. De sande kristne søger hele tiden efter nåden der ændrer den naturlige karakters anstødelige træk. I stedet for at sige skarpe, diktatoriske ord, så siger han opmuntrende ord som Kristus ville sige, hvis Han var i hans sted. Den renhed og uselviskhed, der udskinner fra Frelserens liv, vil udskinne fra hans liv.

Kristus kom til verden for at opsøge og frelse det tabte. Da farisæerne anklagede ham for at spise samme med toldere og syndere, svarede han: “Jeg er ikke kommen for at kalde [bekendende] retfærdige, men syndere.” [Mattæus 9,13.] Han kom for at frelse, ikke for at nedbryde. Nogle sjæle er meget dyrebare i Hans øjne; for ved skabelsen og ved genløsningen er de Hans ejendom. Indser I ikke at Han drager jer til ansvar for deres frelse, som I har med at gøre? Indser I ikke at han forlanger de sjæle af jeres hænder som I ikke har prøvet at frelse? Har du forsøgt at overliste fjenden, som hele tiden prøver at lede de uge til at tro at ikke-troendes handlemåde er mere korrekt end deres optræden som hævder at tro sandheden?

Medmindre lederne værner om Guds kærlighed, var det bedre at unge mænd og unge kvinder ikke kommer inden for deres indflydelse.

Er det ikke på tide at I tager imod indbydelsen: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« [Matthæus 11,29. 30.] Når I bærer åg sammen med Kristus, vil I finde at Han bærer byrdens tyngde. Og ved at lære af Kristus, i at bære Hans åg, vil I blive sagtmodige og ydmyge i hjertet, og I vil lære det af erfaring, som verden ikke kan forklare – hvilken findes i tjenestearbejdet. Med glæde vil I frembære vidnesbyrdet: »Hans åg er let, og hans byrde er let.«

Husk den dag hvor den store Mesterkunstner tager et billede af din karakter. Dine tanker, dine ord, dine handlinger, overføres til Hans nedskrivningsbog, som træk af menneskelige udtryk overføres til kunstnerens polerede platte.

Vi skal alle være Kristi repræsentanter på jorden – rene, venlige, retfærdige, og barmhjertige, fuld af medfølelse, og viser uselviskhed i ord og handling. Gerrighed og begærlighed er onde træk som Gud afskyer. Det er udspring af selviskhed og synd; og de ødelægger alt arbejde som de har fået lov at blande. Rå og grove karaktertræk er ufuldkommenheder som skrifterne absolut fordømmer som vanære mod Gud.

“Hold jeres færd” – jeres opførsel og vaner - ”fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.« [Hebræerne 13,5.] “Ja, ligesom I nu er rige på alt, på tro og tale og kundskab og på al iver og kærlighed til os, så vis jer også rige her, hvor det gælder kærlighedsgaven.”— den kristne gavmildhedsgave. [2 Korinter 8,7.] “Og glem ikke at gøre vel og dele med andre; thi i sådanne ofre har Gud velbehag.” [Hebr. 13,16.]

Herrens ord til dem, der er tilknyttet til Hans institutioner, er: "Vær rene, I som bærer Herrens kar." På alle vore institutioner skal egoisme give plads til uselvisk kærlighed og arbejde. Derefter tømmes den gyldne olie fra de to oliventræer ind i de gyldne rør, som vil tømme sig ud i de kar, der er redde til at tage imod det. Derefter vil Kristi arbejders liv virkelig være en fremstilling af hans hellige sandheder.

Guds frygt, fornemmelsen af hans hellighed, vil cirkulere gennem alle institutioner. En atmosfære af kærlighed og fred vil gennemsyre hver afdeling. Hvert ord, der tales, hvert udført arbejde vil have en indflydelse, der svarer til himlens indflydelse. Kristus vil forblive i menneskeheden, og menneskeheden vil forblive i Kristus. I al arbejde vil de begrænsede menneskers karakter ikke fremstå, men den almægtige Guds karakter. Den guddommelige indflydelse, som de hellige engle har tildelt, vil indprente sig i de menneskesind, der er i kontakt med arbejderne; og fra disse arbejdere vil der gå en duftende påvirkning ud til alle, der vælger at indånde det. De prægtige karaktertræk, der udvirkes gennem guddommelig magt, vil modtage lys og herlighed fra himlen og vil skille sig ud fra verden som vidne og pege på den levende Guds trone.

Så vil arbejdet bevæge sig solidt fremad og i dobbel styrke. En ny effektivitet vil blive givet arbejderne i hver linje. Mænd vil lære om forsoningen fra synd, som Messias har bragt gennem sit offer. Det sidste advarselsbudskab om frelse vil blive givet med megen magt. Jorden vil blive oplyst med Guds herlighed, og det vil være vores andel, at bevidne at vor Herre og frelser snart kommer i kraft og herlighed.

Mine brødre på fødevarefabrikken, glem ikke, i jeres omgang med andre, at rejse på den eneste sikre sti. Når en iblandt jer skades ved sit arbejde, som det skete for nogen tid siden, så behandle ham som I selv vil behandles under lignende omstændigheder. Vis en Kristus-lignende sympati. Det er Guds handlemåde. Alt der er mindre end dette, er ikke sand retfærd eller ædelmod.

Der bør vises særlig omhu med en der er såret; for han var en ikke-troende. I har grund til at takke vor himmelske Fader for at hans liv blev sparet.

Hvis en skadet person skulle tages til sanatoriet, ville den behandling han fik tages let, - hvis han overhovedet fik behandling. Det må også overvejes om det ikke er rimeligt at hans løn betales i den tid, hvor han er væk fra hans arbejde, på grund af ulykken.

Medarbejdere, som vi har med at gøre, må under ingen omstændigheder udnyttes, for alt ligger åbent over for Hans øjne. Han forlanger at der værnes om renhed i sjælen og åbenbaret i livet.