- Tilbage

brev nr 58, 16. januar 1906 - »Washburn, J.; Prescott, W. W.; Daniells, A. G.; Colcord, W. A.«

St. Helena, Californien – 16. januar, 1906
Dee af dette brev er publiceret i PM 222; TDG 24; 9 MR 125. +Note

Kære brødre Washburn, Prescott, Daniells, og Colcord:
Jeg har modtaget et brev fra bror Colcord om hans arbejde. Jeg håber at basunen fik få en bestemt lyd angående denne søndagsbevægelse. Jeg tror det vil være bedst hvis emnet om Guds lovs evighed blev gjort til noget særligt i vore blade. Kunne der ikke udgives et blad eller en tryksag i stedet for Skildvagten? Jeg har ikke kunne tro at det var klogt at lade det blad gå ud. Det var en røst der hele tiden forsvarer den religiøse frihed. Sandheden bør bringes i korte artikler, på klare og tydelige linjer, der giver særlige punkter om Herrens sabbat, og viser at dem som laver love som gennemtvinger overholdelse af den første ugedag er illoyale mod himlens Gud, som givet dem syvende dag Sin helligelse. Gør vi alt hvad vi kan for at ophøje Jehovas lov?

Nu bør vi gøre vort allerbedste for at forpurre denne søndsagslov. Den bedste made at gøre dette på vil være at opløfte Guds lov og lade dem fremstå i sin hellighed. Dette må ske hvis sandheden skal sejre.

Vi har ingen tid til at sove. De sovende jomfruer må stå op og trimme deres lamper og fylde deres kar med olie; for nu skal vort lys skinne klart frem. Vi skal genoplive sandheden. Dens bevis behøver gentagelse. Vi hellige os selv til Gud på ny. Nu må alle Guds udpegede budbringere og forvaltere være lysvågne. Lad evangeliets budskab skinne ud til sandhedens bekræftelse. Vi må være lysvågne, og de allerbedste arbejdere vil have deres hænder fulde.

Oh, hvor vanskeligt er det ikke at have så mange samlet i Battle Creek. Men advarselsrøsterne må gå klar og beslutsomt ud, linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. Jeg har været rigtigt meget bebyrdet, og jeg har ikke kunne få al den søvn jeg skulle have haft. Jeg længes og beder efter klart tankesind.

Jeg har ikke hørt fra nogen i Battle Creek for nylig. Jeg håber at pastor Farnsworth har meget af Helligånden og vil gøre netop det som skal gøres. Min stadige bøn er om Herren stadig måtte give af Sin nåde. Vor tro på centrere sig om Kristus, som den eneste Ene, der kan hjælpe os. Det er ham som hvert knæ skal bøje sig og enhver tunge bekende sig for, idet mennesker beskuer Hans ophøjede herlighed. Det er Ham som får al troskab. Legioner af engle står parat til at gøre Hans befaling. Se på Ham i tro. Han er vor Genløser, Ham som skal krones, æres og tilbedes. Og det er Ham som sagde til Sine disciple: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” [Mattæus 16,24.] Han sagde også: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” [Mattæus 11,28-30.]

Forkyndelsesarbejdet havde en vigtig placering i Kristi lære. Han gav os et eksempel i fuldkommen forkyndertjeneste i ord og i lære. Hans liv er eksempel på rene og opløftende principper, som alle der går ind ad perleportene må værne om. Ingen som er uværdig vil komme ind i himlen. De som er frelste, små få befriet deres karakterklæder her, for alle pletter og rynker. De som perleportene åbner sig for, de som bliver budt velkommen i den hellige stad, må renses for deres besmittelse her.

Gud gjorde bedste ting for os som han kunne, da Han sendte et Syndfrit Væsen fra himlen, for at vise denne syndige verden, at de som er frelste i karakter – rene, hellige og ubesmittede, har Kristus formet inde i sig. Han sendte Sit Ideal med Sin Søn og bad mennesker opbygge karakter i overensstemmelse med dette ideal. Og Kristi mål var, - med sin forkyndertjeneste, al Sin selvfornægtelse og opofrelse - var at åbenbare Gud for verden. Kristus kom udvirkede over for verden, - og i menneskers lighed - en fuldkommen karakter, så verden stod uden undskyldning.

Gud gav Sin tibuds-lov for at blive overholdt på Jordens lavere skole, så mennesker kan kvalificeres til den højere grad. Mænd og kvinder skal være eksempler på denne jord på Kristi karakter. Så vil de som genløste kommer ind gennem portene til Guds stad, for at spise af livets træ, som er til helbredelse for folkene. Men deres karakter som er frelse må dannes efter guddommelig lighed. De får del i Guddommelig , og undgår således fordærvet som er i verdens lyster. De må holde Guds lov, for at for at give åbenbare Hans karakter rigtig, som alle knæ bør bøje sig for. Dette må de troende gøre i dette liv, så ikke-troende kan se hvordan medlemmer af Herrens familie i himlen, hvordan de er.

Kristus kom til denne verden for at udtrykke Guds karakter. Og det hverv han gav Sine disciple er: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” [Mattæus 28,19. 20.] Der skal ikke være noget som afgrænser evangeliets forkyndertjeneste, og intet som overgår menigheder, der allerede kender sandheden, eller samler store antal troende på ét sted. Under Helligåndens salvelse, vil evangeliets budskab proklameres i Åndens kraft.

Al Kristi forkyndertjeneste blev udført i lydighed mod tjenestens lov. De virkeligt helligede vil viderebringe frelsens budskab med tunge og betoning til sjæle som går tabt i synd. Mennesker vil være mindre selviske end hvis de lærte af Guds egen Søn, hvordan de skal tjene andre. Kristus Guds Søn, syndfri, ren og ædel, kom til denne syndsforbandede verden for at udtrykke Guds karakter. Hvilken forunderlig bøn sendte Han ikke for den orden:

”Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden. Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.

”Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

”Fader! jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, så de må skue min herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før verdens grundlæggelse. Retfærdige Fader! Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse har erkendt, at du har sendt mig. Og jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.” [Joh. 17,18-26.]

Selvom Kristus var rig, blev han fattig for vor skyld. Han kom ikke for at blive tjent, men for a tjene, ”Men jeg er iblandt jer” sagde Han ”som den, der tjener. [Luk. 22,27.] Han kom for at vise Sin karakter Guds lov i et eksempel. Der skete ikke noget overilet i Hans arbejde. Han lærte og praktiserede himmerigets lov. Da Han forældre mistede Ham, og gik tilbage til Jerusalem for at lede efter ham, fandt de Ham blandt de højtuddannede i templet, og lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. De jødiske lærere var forbavsede over Hans spørgsmål, som satte deres tanker i gang i højeste betydning. Da Hans moder spurgte Ham: ”Barn! hvorfor gjorde du således imod os?” svarede hanm ed Sin opløftede hånd på den mest ærbødige måde, og med Sin glødende ansigtsudtryk: ”Vidste I ikke, at jeg hør være i min Faders hus?” [Lukas 2,48. 49.] Disse ord rungede klart og bestemt; Han talte som Nogen der forstod meningen med Hans liv.

I en verden af lovbrydere, gør en verden oprør fra sit forbund med Gud, og nægter at adlyde Hans lov, som har skabt jorden, skulle Kristus ophøje loven og gøre den ærværdig. Han kom for at vise at loven kunne adlydes. ”Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.” [Mattæus 5,17.] “Jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig.” [Joh. 6,38.] “Jeg er iblandt jer som den, der tjener.” [Luk. 22,27.] Al Hans arbejde blev gjort i forkyndertjenesten, for at tjene en fortabt verden. Der var ikke den mindste selviskhed i Hans tjeneste.

Havde vore menigheder lyttet til Herrens budbringere, som de har fået ved pen og stemme, havde de taget standpunkt som de sande troende, ville vi have set den mest forunderlige indhøst, som ville overbevise verden om at vi har sandheden. Guds lov ville været ophøjet. Og søndagsloven, som ledende mænd prøver at indføre, ville kun have lidt indflydelse. Men forhindringer midt i blandt os har arbejdet imod Guds mål. Mit hjerte er sønderbrudt, når jeg tænker på det Herren har åbnet op for mig, som kunne være sket - men ikke sket.

Når jeg ser hvordan man går ind i ustadige ting, når jeg ser Guds planer blive modarbejdet, når jeg ser dem som holder sandheden ikke proklamerer den som de burde, kommer de ord til mig der står nedskrevet i Matthæus det ellevte kapitel:

”Da gav han sig til at revse de byer, hvor hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske. Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

”På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.

”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” [Vers 20-30.]

Jesus Kristus er verdens største lærer. Jeg har forsøgt og prøvet dette salige bevis. Han har gjort mig til Sin budbringer, der giver store åndelige sandheder til mange tusinde. Med pen og stemme har jeg gjort dette, det sidste halve hundrede år. Hvor meget jeg dog ønsker at give Hans undervisning til mange som vil ledes til Ham. Jeg har aldrig betvivlet Hans ledelse, og jeg ved at jeg understøttes af han, som bad Sine disciple at gå ud og proklamere evangeliets budskab, “idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” [Mattæus 28,19. 20.]

Siden 1844 har jeg været involveret i offentligt arbejde. Jeg er altid blevet styrket af Herren. Jeg erkender at jeg har fået en kraft ovenfra, der har givet mig fysisk, mental og åndelig virkekraft. Jeg har fuld forvisning om at Kristus giver mig Sin understøttende nåde og bevis for at Han er verdens lys. Jeg anerkender Hans kraft. Jeg ønsker at gøre alt hvad jeg overhovedet kan for ham, så længe jeg lever. Jeg ønsker en rolig fuldkommen tillid, til at overgive min sjæls varetægt til Gud, imod den dag. Når mit arbejde her er til ende, skal jeg hvile. Jeg er ikke banke for at sove i Jesus. På opstandelsens morgen skal jeg se Ham sådan som han er. Jeg priser Herren for Hans nådes trøst.

Mine brødre, jeg ønsker at sige til jer: Forlad ikke jeres vej for at angribe nogens teorier, og således brede dem ud alle vegne. Lad sandhedens bevis skinne ud i al sin himmelske stråleglans, og kald vildfarelsen ved sit rette navn.

Lad os bede i tro. Lad os huske på Mose mellemliggende forbøn for Israel, efter at de var faldet fra og tilbedt guldkalven. Hvor alvorligt går han ikke i forbøn hos Gud, for at omgøre beslutningen at udslette det folk, som Han har gjort så meget for. Og Herren hørte hans bøn. Tror vi at vi beder mere, beviser vi at vi har ret til at bede for de dyrebare sjæle, som har været i tåge i årevis. Herren har tydeligt vist dem deres vildfarelser, men de har været for stolte til at bekende og fralægge deres synder. Det er en stor fejltagelse at have sådanne som ledere. Gud leder dem ikke; for de nægter at lade sig lede.

Lad os være forvissede om at vore egne sjæle har det rigtigt med Gud, så at Herren kan lære os og lede os og åbenbare Sin vilje til os. Overvej disse ting. Og lad os være meget hos Gud i bøn. Herren er vor hjælper og styrker og forsvarer. Hvis vi vandrer ydmygt med Gud, og frygter og forherliger Hans navn, vil han være i vore tanker og hjerter, og vi vil blive helt opslugt i Hans billede. Lad os søge vore egne hjerter ihærdigt og opnå den visdom som Gud alene kan give.

Lad os huske på at tvivl er farlig. Får den næring, vil det føre til vantro. ”Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den. [Mattæus 7,13. 14.] Der skal siges enkle ord og gives forstandige advarsler. Nu behøver alle vore folk at søge Helligåndens meddelelse. Gå ikke i stridigheder, men læg uenigheden og stridighederne bort, og søg at besvare den bøn, der står nedskrevet i Johannes det syttende kapitel. Jeg beder jer indstændigt at bede, bede, med hjerte, sjæl og stemme.