- Tilbage

brev nr 8a, 07. juli 1890 - »Bror Church«

Battle Creek, Michigan, 7.juli , 1890
Dette brev er publiceret i sin helhed i 20MR 93-98. [Den original kopi af dette brev har ulæsbare ord og linjer, som vises ved ringe rundt om.]
Bror Church:
Herren, hvem jeg er og hvem jeg tjener, har givet mig et budskab til dig. Du har tænkt meget over visse emner, som du anser for at være meget vigtige, og har tænkt over hvordan du kan få dine teorier i en logisk form, så at du kan præsentere dem for andre; men Herren har ikke vejledt dig i dette arbejde. Ud fra de bøger du har læst har du gjort dig ideer og højlydte ord, du ikke kendetydningen af, men du har undersøgt, og du har skrevet og talt, som om du ved meget mere om teorier du fremmer, skønt du ved meget lidt. Hvem kan gøre sig klog på dine højtlydende ord? Kan du finde noget i Kristi arbejde som betegner dette karaktertræk? Nej, slet ikke! Din eneste grund for at gøre dette, er at du ophøjes over for andre mennesker. Du er bedraget. Hvad du tror er af stor værdi, en kun en blanding af nærværende sandhed og spiritualisme. Det er langt fra ren mad til Guds hjord. Det er ikke blevet grundigt sigtet fra avnerne. Du har ikke genspejlet det guddommelige lys’ stråler.

Jeg fik vist en oversigt, som du værdsætter meget højt, hvor du har prøvet at illustrere frelsesplanen efter dine ideer og teorier. Du bilder dig selv ind at denne oversigt vil illustrere sandheden, og du har husket de teorier som du samlede fra menneskers bøger og fra Guds inspirerede Ord. Du har ganskevidst søgt i skrifterne, men du har sat dyrebare sandhedsperler i et falsk lys der beviser vildfarelser. Du prøver at få Bibelen over på dine egne idéer, og hævder at Guds Ord er et grundlag for alle dine teorier. Men du bygger på træ, hø og stubbe. . . [en linje er ulæselig] . . . fletter dig selv og andre kun ind i bedrag og forlokkelser. Jeg kan ikke anerkende det arbejde du gør.

Når du under møderne taler længe om dine udvalgte teorier, kan du ikke give Guds hjord næring. De kan ikke forstå dine højrøstede ord, nej, ikke en gang du selv forstår dem. Gud vil have at hans børn tager del i ordets rene mælk, så de kan vokse derved. Du bør tøve en kende og gå i Kristi skole igen og lære Hans hjertelige sagtmodighed, kærlighed og ydmyghed. Du bør atter kopiere det guddommelige mønster. . . . [en halv side er ulæselig]

. . . . Hvilken forskel vil det gøre, enten I dette liv eller i det kommende, uanset om folk kalder dig for stor eller ej? Menneskers ros er ofte kun smiger, som behager øret og den er blottet for virkelig værdi. Du må betale store pengesummer for at få M.J.menighedens ros, men det ophøjer ikke en tøddel i Guds øjne. Skal de midler, som Gud har betroet dig for at fremme Hans sag, for at ære Hans navn, bruges på at ære fattige, fejlende syndige mennesker? Medmindre ham, som gør dette, forvandles ved Kristi nåde, vil hans navn ikke findes i himlens optegnelsesbøger.

Jeg siger tingene sådan som jeg kenderne i denne sag. Når du ydmyger dig selv, som et lille barn og sidder ved Jesu fødder, som er sagtmodig og ydmyg af hjerte, vil dit navn stå nedskrevet i himlens bøger, som et menneske i Guds øjne. Men alt du gør nu er fordærvet med selvet. Husk at du bemærker Paulus’ ord til Timotius: ”Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning.” [1 Tim. 4,16.] Det er dig at de første behov er hos. Holder du dig selv på Herrens vej? Er det det indre menneske der mangler? Gud vil ikke accepter dit arbejde eller noget menneskes arbejde, uanset hans position, medmindre han er først helliget af en fuldstændig verdensovergivelse, er en ordets gører og ikke kun hører. Hvis toden ikke er hellig, vil der ikke være nogen sunde frugter. Jeg siger dig over for Gud, som Hans deligerede tjener, at du spilder din tid, udretter ikke noget godt, ingen virkelig ægte godhed for dig selv eller for nogen ellers som antager dine teorier. Hvor meget mere ….[fire linjer kan ikke læses] . . . .om himlen. Oh om du i det hele taget vil være det Herren vil have dig til.

Husker du da vi tilbragte natten i bøn til Gud, at jeg talte om en liste med en lang række navne? Bland dem var dit navn, og mod dette en del penge blev afskrevet, anklaget for at du skulle have brugt dem til din egen ære. Oh, om jeg ville ønske at du kunne se det som blev vist mig, og som hele himlen ser på det! Der var meget mørke pletter i dine oplevelser, som jeg troede ikke kunne forklares for mig; for jeg følte det meget pinligt, at skulle se mere af dit liv.

Hvor mange er der, hvor livsambition værdsættes så meget blandt mennesker, der ligesom Jehoiada kan indskrives i byen blandt konger, og har deres navne gået over som store mænd. Guds store mennesker har deres navne registreret i Lammets livets bog, og hvis de forbliver trofaste til enden, vil de få en renere og ædlere udødelighed, end jorden kan begribe. De vil få en evig herlighedskrone som aldrig vil visne bort. Hvorfor da søge efter mere jordisk ære? Hellere leve på en sådan måde at der kan stå på din grav sten: ”Han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans hus.” [2 Krøniker 24,16.]

Kristus vil ikke anses for at være stor, og alligevel var Han himlens Majestæt, lige i værdighed og ære og med den uendelige Gud. Han var Gud, som var manifesteret i kødet. Hvilken irettesættelse er Kristi liv ikke for al indbildning, selvophøjelse, prøve at være stor blandt mennesker! Han var et sorgernes mennesker, der kendte til bedrøvelse. Fantastisk, oh himmel, forbavsende, oh jord! Den guddommelige natur i Kristi person, blev ikke forvandlet til menneskers natur og Menneskesønnens menneskenatur, blev ikke ændret til guddommelig natur, men de blev blandet på mystisk vis, til menneskenes Frelser. Han var ikke Faderen, men al guddommens fylde boede legemligt i Ham, og alligevel kalder han en lidende verden: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« [Mattæus 11,28-30.]

Min bror, du må lære sagtmodighedens og ydmyghedens lektie i hjertet mere til fulde end du nogensinde har gjort, ellers vil du aldrig se himmerriget. I din nuværende tilstand vil du endog tænke på ting i himlen, som du kunne bruge i Kristi ledelse. Når man lærer i Kristi skole, vil ærgerrighed, stolthed og selvophøjelse blive underkuet; selvet vil skjules i Kristus, og du vil finde fred og hvile for din sjæl.

Vi skal hele tiden se på den sagtmodige og helligelse lidelsesmand, der bar vore synder med sin egen krop, som kendte til vor bedrøvelse, som har båret vore sorger. Hos Han mødes barmhjertighed og sandhed, retfærdighed og fred har omfavnet hinanden. Ubegrænset visdom, uendelig kærlighed og retfærdighed, uendelig barmhjertighed, uddyber forhøjer forlænger o udvider al kundskab som er i Ham. Jeg kalder dig til at lære de enkleste selvfornedrende lektier af den store Lærer, så du kan forenes med Guds familie. Gør du dette, vil du åbenbare denne kendsgerning over for verden, for engle og for mennesker. Vil du gøre det tydeligt at du har været hos Jesus og lært ham, så du ikke går i gnisterne af din egen optænding, at du ikke drikker af dalens grumsede strømme, men livets vand, der udgår fra Guds og Lammets trone. Når Kristus er i dig, som et kildeudspring, der springer til evigt liv, vil du ikke have ubetinget tillid til menneskers forfatteres tanker; du vil erkende at du har lært af Ham, som er mægtig i visdom og rådgivning. Du får de livagtige og påtvingende indtryk fra Guds Ord; dine tanker vil ikke være forslidte . . . . . [ikke læsbare linjer].

. . . dine tanker som du kan give til andre. . . ”Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn?” [Jeremias 18,14.]

Det er farligt at efterlade personer på den sti du har betrådt for at være en sand sti. Jeg ser det er ikke Bibelens sti. ”Så siger Herren: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra Herren. Han bliver som ødemarkens ene og får ej lykke at se; han bor i glødende ørk, i saltland, hvor ingen fæster bo. Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. Han bliver somn et træ, der er plantet ved vand, og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden komnmer, hvis løv er frodig grønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.” [Jeremias 17,5-8.]

Min bror, ikke kun dig, men også andre, har “hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.” [Jeremias 2,13.] Har du set nødvendigheden af at give hjorten føde? ... Du forstår ikke nok til at kunne undervise, og du må bringe Kristi lektier på en klar og tydelig måde, så at folk kan se hvordan de bruges i praksis og giver dem sjælens frelse. “Uden mig,” siger Kristus, “Kan I intet gøre.” [Johannes 15,5.] Ve dig selv, og ve til menigheden, hvis de accepterer en så forvirret og indviklet teori; disse temaer vil føre til modløshed og fortvivlelse, fordi der er ingen Kristus i dette; der er ikke mere lys i dem, end der er i menneskers traditioner og lovbud på de dage hvor vor Herre var på jorden. Dine teorier er der betegnes som ”tomt bedrag.” [Kolossenserne 2,8.] Folk skal ikke have næring fra dette. Du giver det for stor en plads.

Det er enhver Kristi prædikanttjeners pligt at vogte sjæle mod formastelse, og vogte dem mod troen at de kan synde, og at de er sikret for evigheden. Og på den anden side, er det prædikanternes pligt at se, at få alle til at indse værdien i hans privileger i evangeliet. Syndere må få forståelse for hans frelses tilvejebringelser, som er blevet købt for en uendelig pris; han må vide at han har ret til at få ret til en evig arv. Det burde gøres klart for folk det ikke er bevis på kristen ydmyghed, når man hele tiden knurrer over synd eller gør sig selv beskeden. Det er ikke sand religion, hvis du hele tiden betvivler din accept fra Gud, lever under en sky af Guds mishag. Du skal ophøre med at synde, fordi Kristus, herlighedens håb, er formet inde i.

“Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os.” [1 Joh. 1,5-8.]

Oh, hvor mange, der hævder at være Guds børn, blot afgiver deres bekendelse, i stedet for at gøre Kristi ord. De udvirker ikke sandhedens principper, men følger deres egen uhelliggjorte vej, ikke Herrens vej. Mange hævder at tro, men sandheden holdes i de ydre sale, og kommer ikke ind i sjælens indre helligdom. Således helliggør det ikke deres tanker, ord og opfattelser til at være Kristi efterfølgere. En bekendelse til den kristne religion, uden at tilkendegive dens praktiske gerninger, er en anstødssten for både brødre, og dem som ønsker at være Kristi efterfølgere.

“Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. [vers 9.] Vi skal hvile I vor tro på grundlag af Guds Ord. En lykkesfølelse beviser ikke at vi er eller ikke er Guds sønner og døtre. Verdens frelser erklærer at beviset for vor accept er [om vi er sikker] at gribe fat i Kristi retfærdighedsklædning, den klædning er er vævet på den himmelske vævestol, ved tro på Hans fortjenester. Vi skal kende Guds børn ved de frugter de bærer. Gud frugt bæres på det kristne træ, men fordærvet frugt bæres på et fordærvet træ. Kristus sagde til sine disciple: ”I er verdens lys.” ”I er jordens alt.” [Mattæus 5,14. 13.]

... Johannes sagde, da han så Jesus, “Se Guds Lam, som bærer alverdens synd bort.” [Joh. 1,29.] Men alle disse mørke problemer og mystiske teorier som får mennesker til at tro at de kan gøre sig fortjent til Guds gunst, er i stor fare. Det får mennesker til at [stole] på sine egne borgerlige beklædning, og afvise bryllupsklædningen af Kristi retfærdighed, som alene kan gøre dem [rede] til at stå frem for Gud. Noget mindre end fuld afhængig af Kristus, skaber foragt for Nådens Ånd, og [vil vildføre sjæle] så de tror de kan få noget som er uopnåeligt, nemlig, værdighed i og gennem sig selv, og fortjene Guds billigelse. De vil tro at de [kan gøre] sig selv gode nok til at bede på en sådan måde at Gud vil høre, men det er et bedrag. Kristi retfærdighed er en fri gave der modtages i tro, og det er begyndelsen, midten, og afslutning på det Gud antager. Jesus kom og blev vor stedfortræder, vor Sikkerhed, og det var nødvendigt for ham at dø, for at mennesker kan frelses. Mennesket er et faldent væsen, deres evner svækkes; og det er ukampdygtigt hvis der skal vindes kampe mod det onde. Det er kun som Guds guddommelige søn der giver guddommelig kraft at kombinere med menneskers anstrengelser, at mennesket kan vinde sejr.

... Det kan ikke lykkes mennesket at hamle op med sjælefjenden, men den Højestes Søn, kom til vor verden for at give mennesket styrke, så de kan belønnes med en sejrrig krig mod Satan. Mennesker har udslettet sig selv; de har ikke den kraft som vore første forældre havde før faldet. Han undgik helt evnen at få det hellige ønske at gå et eneste skridt tilbage til Gud, og gøre ting som er behageligt i himlens øjne. Selvtilstrækkelighed er kun ineffektivet. Guds lov definerer al synd. ”Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” [Hebræerne 4,12.] Endog hjertets intentioner, enhver tanke er ond, lille som stor, ligger åbne for Hans øjne, vi har at gøre med.

På bjerget, definerede Kristus klart principperne for Guds bud; og han der kendte til sandheden, som den står i loven, kender sandheden som den er i Jesus; for lovens retfærdighed er Kristi retfærdighed. Denne retfærdighed kan vi kræve i tro; og ved tro på Kristus udvirker mennesket sin egen frelse med frygt og bæven. ”Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” [Filipperne 2,13.] Da vil synderen “at . . . opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster, og fornyes i jeres sinds ånd. og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed.” [Efeserne 4,22-24.] Sandheden som et blivende princip vil komme ind I sjælens inderste helligdom, og dette er sandheden som den er i Jesus. Intet menneske vil kunne lede fårene og lammene i Guds hjord, uden denne ægte erfaring.

Spyddet må gå dybere ind i sandhedens minefelter, så vi kan få adgang til åndelige rigdomme. Vi må have fællesskab med Gud, så vi kan se Guds Søns karakter og gerninger, og vil kunne åbenbare Hans nådes kraft for andre. Når vi beskuer sandheden som den er i Jesus, vil vi få større kundskab, og større kundskab vil hjælpe vor sjæles frelse, hvis vi er lydige.

Du skal kæmpe for den evige herlighedskrone, ad kæmpe, men i Hans styrke som gav Sit liv for os, og som har ført livet og udødeligheden til lyset gennem Evangeliet. Det er kun gennem ham at det vil lykkes dig at kæmpe. Kristi lektier er blevet forsømt så syndigt. Det er Satans plan at holde den praktiske i baggrunden. Jesus er ikke blevet opløftet blandt os, sådan som hun burde opløftes, og resultatet er hjælpeløshed, forvirring og ødelæggelse i menighederne.

Tak Gud, det er ikke så væsentlig om vi har utallige talenter og oplærte tænkemåder, for at kunne forstå hvordan mennesket kan opnå frelse. Vi har grund til at velsigne Gud nat og dag, så fattige får forkyndt Evangeliet for sig. Bibelens sprog vil være forståeligt for dem som hungrer efter frelse. Jeg lytter til lektioner og doktrinære prædikener, hvor min sjæl næsten har råbt: Tak til menneskers fortabte sjæle, om hvad de må gøre for at blive frelste. Fortæl dem hvad Jesus har gjort for dem, og hvad Han er for dem. Der må forkyndes mere om Kristus og Ham korsfæstet. Kristi liv, karakter, praktiske gerninger, sagtmodighed og ydmyghed må ofte indstuderes i Jesu medynk og kærlighed, at menneskers hjerter må blødgøres og underlægges og drages til Ham, som kan tildele Hans egen retfærdighed for os. Fremstillingen af menneskers tørre teorier er frugtesløse. De teorier der væves ind med sandhed, men de skal efterfølges, vil de bringe sjæle i fare.

Bror Church, du bør ikke føle at du er det eneste mennesker, som har visdom til at lede menigheden i Fresno. Ve den menighed, hvor det er sådan! Du kan brede dig ud som et grønt laurbærtræ; du kan bruge de midler du har, til at opbygge en struktur der vil ære dig, men vil du indgyde liv og godhed i menigheden? Nej. Du får mennesker til at vandre gnisterne af din egen optænding, så de sætter sig bedrøvet ned. Nogle menigheder, nogle missioner, nogle af Guds redskaber vil forkrøbles af mangel på penge.

Du lægger din hånd på alt hvad du har og siger: “Det er mit, det er mit.” ”At I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” [1 Korinter 6,19. 20.] “Fra Zion, skønhedens krone, viste Gud sig i stråleglans vor Gud komme og tie ikke! foran ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; han stævnede himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: »Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!. ... Men til den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine bud og fører min pagt i munden, når du dog hader tugt og kaster mine ord bag din ryg?” [Sal. 50,2-5. 16, 17.]

Se til, at sådanne følelser ikke kommer frem hos mennesker, ved en bestemt proces, ved hans egne anstrengelser blive god nok til at sende en acceptabel bøn til Gud, måtte få en ny fødsel, og ikke mere fristes af synd. Hvorfor er det at nogle mennesker altid er tilbøjelig at gå til yderligheder? Når synspunktet kommer frem efter den nye fødsel, vil mennesker ikke falde i synd, vil dem der forledes at tro at de har nået fuldkommenhed, fået et nyt hjerte, bilde sig selv ind at de ikke synder mere, og så fristes de selv og vinder sejr. . . [flere linjer er ulæselige].

Lad dem som tror at de kan se alt, erkende at de star over for himlens majestæt, idet de åbner Guds ord, lad dem dække deres hoveder for Gud, og bøje deres knæ i beundring og æresfrygt; og lad deres vilje, med et lille barns føjelighed, blive underlagt helt Guds vilje, og lad dem komme og ransage Skrifterne, lad dem kende sandheden, indse at Kristus er ved deres side. Lad dem komme med en villighed, og få deres tanker rettet ved profetiens ord. Komme beslutsomt og give alt som ikke kan underbygges ved de Hellige Orakler

Helligånden alene kan oplyse forståelsen, og forhindre tilbøjelig at brydes med Bibelen, og nære en yndlingsfilosofisk teori. Åben aldrig Bibelen uden bøn, om at Herren må undervise dig og lede dit sind til at forstå Hans Ord. ... [næste sætning er ulæselig].

Bror Church, du føler at det er dit privilegium, at sige mange ting til menigheden der kaster mørkets skygge, i stedet for at give lys. Du sætter anstødsstene for folks fødder. Dine ord leder ind i en tåge, for du har ladet den enkle sandhed være ude, som folk må undervises i. Du må opgive det studium du har haft i årevis, ellers vil du forkynde fabler i stedet for sandhed. Ved at dvæle på dine teorier diskvalificerer du dig selv for at give forstandsmæssige begrundelser for vor tro. Dine ord og udtryk er uklare. Du har ikke undervist i menighedens interesse. Folkene i Fresno har ikke fået deres del af substansen i rette tid og vil straks dø af sult, hvis de kun var afhængige af den slags næring.

Jeg siger dig tydeligt at Herren ikke har pålagt dig forkyndertjenestens arbejde. Du kunne tjene sagen og Guds menighed i mange år, hvis du var en ydmyg, helliggjort og ren og overgivet mand. Men uden en forbindelse med himlen vil menneskers visdom være tåbelighed.

Menigheden må nå op på en højere standard; de må få større dømmekraft. De bindes op af sjælens armod men de må få åndelige rigdomme. De ved at de ikke er uslinger, fattige, miserable, blinde og nøgne. Jeg beder dig at dvæle ved Kristi liv, og bringe hans lektier, som er enkle nok at forstå for et barn. Du behøver rigtig meget at få dine læber berørt med guddommeligt kul fra alteret.

Jeg kan ikke gå med til at du er udrustet til at tage en forstanders ansvar i Fresno menigheden. Dine selvstændige tanker er ikke åndelige, og det er ikke din ret at herske over Guds menighed. Du har hverken den nødvendige erfaring eller visdom til at behandle mennesker, sådan som Kristus vil have dig til. Du har ikke den levende forbindelse med Gud, som du burde have. Du har ikke lært dagligt i Kristi skole hvordan manglerne i din uddannelse og erfaring og praktiske gudsfrygt, hvordan disse mangler skal dækkes ind. Du er langt fra en mand i åndelig og himmelsk vækst. Du har ikke de nødvendige kvalifikationer for at være den afgørende agt på sanatoriet, eller få overblik over menigheden. Du har absolut stærke tendenser, og hvis folk ikke imødekommer dine tanker, er du parat til at afskære dem, og ikke have noget med dem at gøre, og du er slet ikke forsigtig med at dømme dem, der er anderledes end din tænkemåde. Hvis du tror de ikke har tiltro til dem for at have større åndeligt kundskab, har du ikke brug for dem. Noget synes du meget godt om, andet slet ikke om, det er ikke efter Kristi orden.

Fresno menigheden blev vist for mig i en meget forstyrret tilstand, skønt du fremviste den for mig, som i harmoni. Dette viser din manglende åndelige skarpsindighed. Der behøver at blive gjort det mest alvorlige arbejde i Fresno-menigheden så tingene kan komme i orden. Herren ordner Sine planer i himlen med en plan, så mennesker kan arbejde sammen med ham på deres tilpassede steder, og genspejle det lys de har fået af Gud til andre. Guds værk skal ikke planlægges og udæskes overilet, med ikke-helliggjorte hjerter og sind, og på en løs skødesløs måde. Gud er vort overhoved og fredsdommer, og Han leder og styrer menighederne i alle lande.

Apostlen skriver: ”Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag kom jeg under Åndens magt, og jeg hørte bag mig en stærk røst som lyden af en basun, og den sagde: »Hvad du ser, skriv det i en bog, og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.« Og jeg vendte mig om for at se, hvad det var for en røst, der talte med mig; og da jeg vendte mig, så jeg syv guldlysestager og midt imellem lysestagerne en, som lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt, som hvid uld, som sne, og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen; og hans røst var som mange vandes brusen.

“I sin højre hånd havde han syv stjerner, og af hans mund udgik et tveægget, skarpt sværd, og hans udseende var som solen, når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder; og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets nøgler. Så skriv da ned, hvad du har set, både det, som er, og det, som siden skal ske. Dette er hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: de syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.” Åbenbaringen 1,9-20.

Det sande vidne erklærer: “Jeg kender dine gerninger.” [Åbenbaringen 3,15.] “Og skriv til menighedens engel i Sardes: »Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig. Dog har du i Sardes nogle få, som ikke har besmittet deres klæder; de skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil.” Åbenbaringen 3,1-4.

Min bror, du har ment at du arbejder for menighedens interesser, men sådan har du ikke gjort, for du har ikke vandret mildt og ydmygt for Gud. Du har ikke visdommen ovenfra; for du vandrer ikke tæt med Gud. Du ser ikke den slags arbejde, som du løfter for menigheden, ikke er den slags, som den har brug for. Du har ikke erfaringer med den slags arbejde som ikke opmuntrer til helligelse, eller opelsker ømhed, ellers gør dig åndeligt sindet, så du kan forstå Herrens vej, og få dig til at arbejde for menighedens bedste interesser.

Dine veje, dine metoder er ikke Guds veje eller Guds metoder. Du føler dig fuldstændig fri til at klage over dem, som Gud har forordnet opgaven at opbygge Hans sag. Hvis deres tanker er i konflikt med dine tanker, kritiserer og fordømmer du dem; men det har du ikke ret til at gøre. Gør du dette, styrker du ikke det som er tilbage, at det er ved at dø ud. Mennesker som har lang erfaring med sandhedens sag, har ikke letsindig og selvisk erfaring; de ved hvad vanskeligheder og afsavn er de ved til hvad selvfornægtelse og selvopofrelse er. De har måtte spare, for de har ikke arbejdet for rigdomme, men hellere investeret alt i Guds sag.

Gud er ikke helt tilfreds med dine udsagt imod Pastor Loughborough. Jeg er blevet vist at du har mere at sige og mere at gøre med at indgyde tvivl i andre, end nogen andre har angående ham. Du afsiger domme mod den ene og den anden, du sender fordømmelser imod den institution som Gud har oprette – det er ikke dit arbejde. Pastor Loughborough bør lettes for mange tunge ansvar, og de efterretninger du har spredt mod ham, er en forhånelse mod Gud. Det er let at kritisere en ting efter det er sket, antyde forbedringer, udpege fejl, når noget er gjort færdigt, ikke så let at påskønne værdien af det som egentlig er udrettet.

Når du ser de tilsyneladende mangler hos brødre, som forkynder Guds Ord, taler du om deres fejl og forsøger at fjerne den tillid andre har til dem, kun fordi de ikke svarer til dine tanker; men er dine tanker fejlfrie? Er dine veje fuldkomne over for Gud? Er dine veje fuldkomne over for Gud? Har han sat dig på dommersædet for at opdage andres fejl, og fælde dom og fordømme dem? Jeg siger dig at det har han ikke; det er en opgave du har taget på dig selv. I stedet for at ydmyge dit eget hjerte for Gud, har du ledt efter noget at anklage dine tjenende brødre for. Pastor [E. P.] Daniels har hjulpet dig, og du har hjulpet ham med det arbejde som Gud fordømmer, for det er et grusomt værk. At anklage andre er at arbejde i harmoni med den store sjælefjende, og bedrage andre. Satan er brødrenes anklager, og al denne anklage fra din side, vil ikke retfærdiggøre nogen af dine egne fejl, vil ikke gøre dine egne fejl mindre graverende. Kritikkens ånd fanger dig i Satans snare, for han ønsker at du skal tro at du er bedre og klagere end dine brødre. Når du nøje ransager din egen sag, når du er sikker på at du er en Kristi ords gør, at du vandrer i Hans fodspor, vil du ikke have tid eller ønske om at svække dine brødre. Du vil vide hvor vanærende det er for Gud.

Du må ikke så parat til at udse fejl, og kritisere nogen, som Gud har sat i en tillidsfuld position. Det er sandt at enhver mand er ufuldkommen, men Gud har valgt knytte sine . . . [flere linjer er ulæselige]. Hvis de vil prøve at lægge alt til side som leder til åndelig gradbøjning, så vil de vokse op til Kristus, deres levende Hoved. Når jeg erkender din position over for Gud, bevæges jeg dybt over dine stærke påstande imod tjenende brødre. De som du kritiserer er ikke helt fuldkomne i dømmekraft, men jeg ved at de hellere vil ofre deres liv, frem for sandhedens og retfærdighedens grundsætning.

Jeg bønfalder dig, for Kristi skyld, for din egen skyld, at ikke tale om dine brødres mangler! Tilgå arbejdet for dig selv. Bedrøv ikke længere Guds Helligånd. Spørgsmålet stilles: ”Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg?” og svaret er: ” Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte; ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder ed, han svor til egen skade, ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.”

De prædikanttjenere som Gud fordømmer, har Gud ordineret til at gøre et arbejde, som Han ikke har kvalificeret dig til at gøre. Penge kan ikke dække dine mangler. Dine fordømme, hvad du kan lide og ikke lide, at du fordømmer både Healdsburg skolen, og sundhedshjemmet, har haft en fremmende indflydelse på at kritisere, jalousi, onde tanker ud blandt alle menighederne. Når dine ideer og forventninger ikke imødekommes, har du givet udtryk for utilfredshed, men Gud har ikke lagt en selvsændighedsånd ind i dig, i dine anklager for Hans redskaber. Der kan ikke være enighed hvor sådanne ting eksisterer. Tillid kan ikke leve i fortænkelighed og onde anelser.

Jeg modsatte opbyggelsen af sanatoriet i Fresno, fordi Herren havde vist mig at du ikke var egnet på nogen made at lede en sådan virksomhed; og siden den gang har jeg talt til dig med pen og stemme, har jeg fået endnu mere lys af Herren om denne sag. Han viste din ånd og holdning for mig, med hensyn til menighedsopbyggelse i Fresno. Dine motiver er ansporet af åndelig stolthed, og har investeret meget for udseendes skyld. Sådan burde aldrig have været. Der kunne rejses en bygning for mindre omkostninger, mere enkelt ville være mere behagelig for Gud. Det ville være pænt at bygge en enkel, og behagelig og respektabelt bedehus for Gud. Men der var ikke behov for en sådan bygning der er blevet bygget. Der var ingen visdom i den retning.

Der er missionærer der arbejder I Europa, der mangler ordentlige klæder, som knapt nok har mad nok til at underholde deres familier, og alle nødvendige stykker tøj, alle unødvendige udgifter for at se godt ud – forherlige sig selv som Nebukadnezzar gjorde – sættes på tabssiden i regnskabsbøgerne. Der er brug for enhver dollar af de midler som Gud har betroet mennesker. Du behøver, oh så meget du behøver i denne tid, at købe kærlighedens og troens guld, så du kan blive rig, at købe Kristi hvide retfærdighedsklædning som du kan iklædes i, så din nøgenhedsskam ikke viser sig for Guds domsstol. Du behøver at købe øjnsalve så dine øjne salves, og at du kan se tingene sådan som Gud ser dem.