- Tilbage

brev nr 16, 11. juni 1893 - »Caldwell, W. F.«

Bank’s Terrace, Wellington, New Zealand, den 11 juni 1893
Caldwell, W. F.
Melbourne, Victoria
Kære bror

Dit brev som jeg fik i begyndelsen af sabbatten. Jeg besvarede dit telegram samme aften, den eftermiddag jeg fik det, og rådede dig til at rådføre dig med ældre Starr, og at brevet er på vej. Jeg sendte et ganske langt brev, som jeg ønskede du skulle få inden du forlod Melbourne. Jeg vil råde dig til at blive på skolen og ikke forlade dette land før du er grundfæstet i dit sind med hensyn til hvad der er sandhed. Jeg håber oprigtigt at du bliver på skolen i denne termin og lærer alt hvad du kan angående sandhedens budskab.

Herren har ikke givet dig et budskab om at kalde syvendedags-adventisterne for Babylon, og kalde Guds folk ud af menigheden. Alle de grunde du anfører, kan ikke have nogen vægt hos mig når det gælder dette spørgsmål, for Herren har givet mig et klart lys som går direkte imod dette.

Jeg tvivler ikke på din oprigtighed eller ærlighed. På forskellige tidspunkter har jeg skrevet lange breve til dem som anklager Syvendedags-adventistmenigheden for at være Babylon, og har sagt at det de fremholdt, ikke var sandhed. Du mener at enkeltpersoner har skabt fordomme i mit sind. Hvis det er tilfældet, er jeg ikke skikket til at blive betroet Guds værk. Men denne sag er blevet fremstillet for mig i andre tilfælde hvor enkeltpersoner har påstået at have fået budskaber af lignende karakter til Syvendedags-adventistmenigheden, og dette ord er blevet givet mig: "Tro dem ikke!" "Jeg har ikke sendt dem, alligevel løber de."

Pastor K, som lå på dødslejet på hospitalet i Battle Creek, havde værelset fuld af interesserede mennesker. Mange blev bedraget. Manden syntes at være inspireret. Men det lys som blev givet mig, var: "Dette er ikke fra Gud. Tro ikke på budskabet:"

For nogle få år siden kom en mand som hed N fra Red Bluff, Californien, for at fortælle mig noget. Han sagde at det var den tredje engels høje råb som skulle oplyse jorden med sin herlighed. Han troede at Gud havde forbigået alle lederne og givet ham budskabet. Jeg forsøgte at vise ham at han havde taget fejl. Han sagde at Syvendedags-Adventisterne var Babylon. Da vi fortalte ham vore grunde og lagde sagen frem for ham og sagde at han havde taget fejl, lod han en stor kraft komme over sig, og han gav et højt råb fra sig. I sendte bror. Jones og min søn, Willie til kontoret, som kom ind. Mr. Pulse rejste sig op med en kraft der proklamerede den tredje engels budskabs høje råb, der genlød højere og højere. Vi havde meget besvær med ham. Hans sind kom ud af balance, og han måtte anbringes på et psykiatrisk hospital.

En som hed Garmire, fremholdt et budskab angående den tredje engels høje råb, som han også fik trykt. Han anklagede menigheden på en ligende måde som du nu gør. Han sagde at alle menighedens ledere ville falde på grund af selvophøjelse, og en anden gruppe af ydmyge mænd ville komme i forgrunden, og de ville gøre vidunderlige ting. Denne mand havde døtre som påstod at de havde syner.

Denne vildfarelse blev åbenbaret for mig. Dette er en intelligent mand med et behageligt væsen, selvfornægtende og fuld af iver og alvor og han var tilsyneladende gudfrygtig og from. Men Herren sagde til mig: "Tro dem ikke, jeg har ikke sendt dem!"

Han påstod at han troede på vidnesbyrdene. Han forfægtede at de var sande og brugte dem på samme måde som du har brugt dem, for at give kraft og et skin af sandhed til det han påstod. Jeg fortalte dem at dette budskab ikke var fra Gud, men at det ville bedrage de godtroende. Han lod sig ikke overbevise. Jeg fortalte dem at synerne hans datter (Anna) havde haft, var falske. Alligevel påstod han at disse syner var lige som søster Whites syner og vidnede om de samme ting. Denne datter narrede familien og adskillige andre som troede på disse falske budskaber. Det blev vist mig at den unge pige ikke var ærbar, men lastefuld. Hun var en skøge, lige før vi rejste til Australien sagde pigen at Herren havde et budskab til hende om at gå bort, og blive bort i to år. Hun gik, i en tid vidste hendes forældre ikke hvor hun var. I den tid fødte hun et barn uden for ægteskab. Forældrene ville stadig ikke opgive deres falske budskab. Jeg besøge familien, som var under disciplin, men pigen som fik synerne var der ikke.

Hvis jeg nogen sinde har set en mand som var inspireret, var det i hvert fald ikke ham. Jeg sagde rent ud til ham at hans inspiration var fra Satan og ikke fra Gud. Hans budskab bar ikke det guddommelige stempel. For at få dette budskab spredt ud over verden, fik han en ærlig og samvittighedsfuld ung mand til at tro at det var hans pligt at stjæle "Review and Herald"s abonnementliste. Dette er en ulovlighed som kan føre til fængsel, og den unge mand forsvandt fra Battle Creek. Han vågede ikke at komme tilbage før efter et stykke tid. Tidspunktet for afslutningen på prøvetiden, var blevet fastsat (af denne fanatiske lærer), og da alle forudsigelser slog fejl, indså den unge mand at han var blevet bedraget. Han bekendte sin synd og er nu et hæderligt medlem af Battle Creek menighed.

For blot to år siden var der en anden mand som hed O fra Connecticut, som kom med et budskab som han kaldte nyt lys i forbindelse med den tredje engels budskab. På grund af denne vildfarelse har denne intelligente familie forladt Syvendedags-adventistmenigheden. Fordi jeg havde givet et klart vidnesbyrd imod dette såkaldte nye lys i - Connecticut, hvor han boede, bekæmpede han mig, mit arbejde og mine vidnesbyrd.

Denne mand var til stede ved distriktets og prædikantens bibelkursus i Battle Creek, men han holdt sig på afstand og var ikke i harmoni med ånden under møderne. Han rejste hjem og begyndte at gennemsyre den lille menighed i Norwich. Hvis jeg ikke havde arbejdet på det sted, kunne de have ødelagt hele menigheden ved deres fornægtelse af sandheden og skadet Syvendedags-Adventisternes stilling, og Ellen White i særdeleshed.

På denne tid kom en fru P fra Washington D.C. Hun påstod at hun var blevet helt helliggjort, og at hun havde magt til at helbrede. Denne ånd forvirrede mange. De havde den samme anklagende indstilling. Det vil sige at alt var forkert i menigheden, og at Gud kaldte et folk ud som kunne udføre mirakler. En stor gruppe af vort folk i Battle Creek rev sig løs. Guds ånd virkede på mig om natten, til at skrive til vort folk i Battle Creek.

Han har et udvalgt folk, en menighed på jorden, som han har sat til at bevare sin lov. Han har betroet dem et helligt hverv og en evig sandhed at bringe til verden. Han vil revse dem og vise dem til rette. Budskabet til Laodikea-menigheden kan anvendes på Syvendedags-Adventister som har haft stort lys, og som ikke har vandret i lyset. Det er dem som har haft en høj bekendelse, men som ikke har fulgt i deres leders fodspor, og som vil blive spyttet ud af hans mund, hvis de ikke vender om. Det budskab som går ud på at erklære at Syvendedags-Adventistmenigheden for Babylon, og at kalde Guds folk ud af den, kommer ikke fra nogen himmelsk budbærer eller noget menneskeligt redskab som er inspireret af Den Hellige Ånd.

Det sanddru vidne siger: "Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone." (Åb 3,18?21).

Jesus kommer ind for at give de enkelte med- lemmer af menigheden de rigeste velsignelser hvis de vil åbne døren for ham. Ikke en eneste gang kalder han dem for Babylon, eller beder dem om at komme ud. Men han siger: "Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg" (med budskaber som irettesætter og advarer) (Åb 3,19). Jeg er ikke ukendt med disse irettesættelser. Jeg har givet advarsler fordi Herrens Ånd har tvunget mig til at gøre det, og jeg har udtalt irettesættelser fordi Herren har givet mig irettesættende ord at bære frem. Jeg er ikke veget tilbage for at forkynde hele Guds råd, som er blevet givet mig til menigheden.

Jeg vil sige i ærefrygt og kærlighed til Gud, at jeg ved Herren har kærligheds- og barmhjertighedstanker for at genoprette og læge dem fra deres frafald. Han har et arbejde som hans menighed skal udføre. Den er ikke erklæret for at være Babylon, men at den skal være som jordens salt og verdens lys. Det skal være levende budbærere som forkynder et levende budskab i disse sidste dage.

"Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himmelen. Han havde stor magt, og jorden blev oplyst af glansen omkring ham. Han råbte med vældig røst: Faldet, faldet er Babylon den store! Den er blevet et tilholdssted for onde ånder, et tilhold for alle slags urene ånder, ja, en tilflugt for alle slags urene og afskyelige fugle. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, en vredens vin, kongen på jorden har drevet hor med hende, og købmænd jorden rundt er blevet rige af hendes overdådige vellevned.

Fra himmelen hørte jeg nu en anden røst: Drag bort fra hende, mit folk, så I ikke har del i hendes synder og ikke rammes af hendes plager. For hendes synder når helt op til himmelen, og Gud har husket al den uret hun har gjort. Giv hende igen, lige for lige, ja, giv hende dobbelt tilbage for alt hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op til hende i bægeret hun selv har fyldt. Giv hende så megen pine og sorg som hun selv gav fik af pragt og luksus. Hun siger til sig selv: Her troner jeg som dronning, jeg sidder ikke som enke, og sorg skal jeg aldrig vide af. Derfor skal hendes plager komme på én dag: pest og sorg og hungersnød, og hun skal brændes op med ild. For vældig er Gud Herren som dømmer hende." (Åb 18,1?8)

Hele kapitlet viser at Babylon som her faldt, er de kirkesamfund som ikke vil tage imod advarselsbudskaberne som Herren har givet, i den første, anden og tredje engels budskaber. De afviste sandheden og godtog en løgn. De afviste sandhedens budskaber (se 2Tess 2,10?12). Budskabet i Åb 18

Ville Satan ikke hovere over at et budskab blev forkyndt vidt og bredt om at det eneste folk som Gud har sat til at bevare hans lov, er dem som dette budskab er anvendt på. Babylons vin er ophøjelsen af den falske og uægte Sabbat over den Sabbat som Herren har velsignet og helliget til menneskets brug. Det er også læren om sjælens udødelighed. Disse beslægtede kætterier og fornægtelsen af sandheden forvandler kirkerne til Babylon. Konger, købmænd, herskere og religiøse ledere er alle blevet forført.

Jeg siger igen: Herren har ikke talt gennem nogen budbærer som kalder den menighed der holder Guds bud, for Babylon. Det er sandt at der findes ugræs blandt hveden, men Jesus sagde at han ville sende sine engle som først skulle samle ugræsset og binde det i bundter og brænde det, men hveden skulle samles i laden. Jeg ved at Herren elsker sin menighed. Den må ikke opløses eller splittes i uafhængige enheder. Det ville være aldeles inkonsekvent. Der er heller ikke et eneste vidnesbyrd om at sådan vil det ske. De som godt kan lide dette falske budskab og forsøger at påvirke andre, vil blive bedraget og være modne til at tage imod større vildfarelser, og de vil blive til intet.

Hos nogle medlemmer af menigheden findes stolthed, selvtilfredshed, hårdnakket vantro, og de vil ikke opgive deres idéer, selv om bevis på bevis bliver lagt frem. Dette gør Laodikeabudskabet anvendeligt. Men det vil ikke udslette menigheden sådan at den ikke eksisterer. Lad både ugræsset og hveden vokse sammen ind til høsten. Så vil englene tage sig af arbejdet med at skille dem.

Jeg advarer Syvendedags-adventistmenigheden om at være forsigtig med hvordan de tager imod enhver ny fremstilling og dem som gør krav på at have fået stort lys. Det synes som om deres arbejde går ud på at anklage og rive ned.

Min bror, jeg vil sige til dig: Vær forsigtig. Gå ikke et eneste skridt videre på den vej du er slået ind på. Vandre i lyset, medens I endnu har lyset, så ikke mørket falder over jer.

Du klager over at du fik en kødelig behandling i Battle Creek. Gik du i ydmyghed til de åndeligtsindede og sagde: "Vil I studere skriften sammen med mig? Skal vi bede angående denne sag? Jeg har ikke lyset, men jeg søger efter det, for vildfarelse vil aldrig helliggøre sjælen." Kan det overraske dig at de ikke gav dig al den tillid som du kunne mene at de burde give dig, efter den erfaring de har gennemgået? Burde Kristi ord ikke have nogen betydning? "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve." (Matt 7,15). "Se her er Kristus, og der." Sådanne udsagn vil der blive mange af. De troende bør give agte på den engel som sagde til menigheden: "Hold sammen." I enheden er jeres styrke. Elsk hverandre som brødre, vær medfølende, vær venlige. Gud har en menighed, og Kristus har erklæret: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den." (Matt 16,18). De budbærere som Herren sender, har den guddommelige godkendelse. Jeg føler for dig, men jeg beder indtrængende om at tage imod lyset.