- Tilbage

brev nr 308, 30. september 1907 - »Foss, Mary, St. Helena«

Foss, Mary, St. Helena, California - 30.september, 1907
Dele af dette brev er publiceret i LDE 23; 10MR 150.
Mrs. Mary P. Foss - West Minot, Maine
Min kære søster:
Jeg er begyndt på mange breve til dig; Men midt i mine skriveriver, kaldes jeg til at være med i ting der angår værket i nogle dele af marken, og jeg glemmer at jeg ikke at jeg ikke er færdig med dit brev. Nu vil jeg prøve at fuldføre mit brev og snart sende det til dig.

For nogle få uger siden var jeg i tvivl om hvordan jeg kunne skaffe en kok til min familie. Dem jeg havde tidligere, var til fremragende hjælp, men de var nødt til at rejse. Vi har nu fået en bror og søster Mason til at udfylde denne plads. Bror Mason er min bogholder, og han frue tilbereder maden. Vi bor tæt på fødevarefabrikken og kan forsyne os selv med al vor helsemad. Dette hjælper madlavningsarbejdet ganske meget. Sara McEnterfer, som du har mødt, overser tingene i hjemmet.

Robinson, som giftede sig med W. C. White’s ældste datter, hjælper mig med mit bogarbejde og udretter også noget i mere pastorale linjer. Han tager med mig, når jeg tager hjemmefra og referer mine taler. Mabel og hendes mand Wilfred Workman er nu i Washington, i forbindelse med skolen i Takoma Park.

Og nu må jeg gøre præcis hvad jeg sagde i første del af mit brev, jeg må gøre mange gange, når jeg skriver til dig. En stor pakke breve fra Australien og andre steder er blevet overrakt mig, som jeg må læse. Alle disse må besvares. Du vil huske at jeg arbejdede i Australien i næsten ti år. Der er værket under fremmarch, og særlig i Avondale, hvor vor skole er oprettet. Vi skal også have en sundhedshjem der, og et større sanatorium nær Sydney.

Til aften har jeg netop besvaret et af de breve jeg fik i dagens post, en som ikke kunne vente. Mit svar vil komme af sted til morgenposten. Jeg skriver nu til dig i lampens lys.

Fra den australske post fik jeg et brev fra Vina Belden som stadig bor på Norfolk-øen. Hun skriver at hun har haft det dårligt, men blevet bedre. Hun havde problemer med hjertet. Af flere årsager ville jeg ønsker at hun kunne forlade øen; men folkene der ønsker ikke at hun rejser, og hun ønsker også selv at blive der. Faktisk tror jeg ikke at nogen kunne overtale hende til at rejse. Hun ønsker at blive begravet ved siden af hendes mand.

Vi ved at Herren kommer meget snart. Verden bliver hurtigt til det den var på Noras tid. Den hengiver sig i selviske udsvævelser. Spise og drikke føres til yderligheder. Mennesker drikker giftig brændevin, som gør dem vanvittige. De frygtelige efterretninger vi hører om mordere og røverier, om jernbaneulykker og voldshandlinger, siger at alle tings ende er nær. Nu, lige nu, behøver vi at forberede os for Herrens genkomst.

Jeg har ofte ønske at besøge dig, men der er så meget at gøre. Jeg er meget travlt optaget af besvare mange breve, som kommer til mig. Jeg skriver tidligt og sent. En af medarbejderne jeg havde i Australien er kommet her for at hjælpe mig med at kopiere. Vi prøver også at komme ud med et antal nye bøger. Der er en stor del manuskripter jeg må gennemgå før de kan trykkes. W. C. White arbejder sammen med mig, og tager de tunge ansvar. Han prøver at gøre det arbejde hans far ville have gjort, hvis han havde levet. Ligeså snart at disse nye bøger er udgivet, skal du få en kopi.

Vor korntorbydning er lige op til huset. Det er en toetagers bygning, med otte lokaler – fire for neden og fire for oven. Nu er der blevet tilføjet et lokale yderligere, som vil fungere som bibliotek; og en bransboks er blevet bygget, hvor mine manuskripter og dokumenter af værdi kan bevares. Dette vil være bransbeskyttelse. Brande bliver meget hyppige, og vi må sikre os disse skrifter. Vi er taknemmelige så langt, at vi er blevet beskyttet mod en alvorlig ulykke.

I Mountain View, hvor vort trykkeri er placeret, og hvor Signs of the Times udgives, har branden ødelagt bygninger og bøger til en værdi af $200,000. Forsikringen dækkede udgifterne. Mine bøger blev ikke skadet, og dette var et tab for mig på omkring $5,000.

Mary, det er kommet til mig gennem nogle kilder, jeg ikke ved hvordan, at min tvillingesøster og jeg blev født i [1826]. Jeg har skrevet i mine udgivne bøger at datoen var [1827]. Vil du fortælle mig den korrekte dato. Når du eller Ellen svarer på dette brev, skal jeg overveje spørgsmålet bliver afgjort. Hvis den dato jeg har anført, [1827], til næste november vil jeg gå ind i mit enogfirsinds-tyvede år. Det forventede jeg på grund af den skade jeg fik på min hofte og ben, og blive krøbling i min høje alder, men der var ingen af mine arbejdere, som kan gå op og ned af trapperne så hurtigt som jeg kan.

Jeg er meget ivrig efter at høre fra dig, og fra din datter og hendes mand og Johan og hans familie. Nogle gange er det som om jeg ikke kan opgive tanken at møde mine slægtninge igen. Men Herren er god, og må roses højt. Hvis vi holder Guds bud, vil vi stå rede til at møde Ham, ved Hans komme. Farvel, indtil vi mødes der, hvor vi ikke skilles mere.
Din søster.