- Tilbage

brev nr 7, 24. oktober 1892 - »Grainger, bror og søster«

Adelaide, Australien
Kære bror og søster Grainger,
Selvom jeg ikke har skrevet til nogen af jer på Healdsburg-skolen, har jeg ikke glemt jer. Jeg vil blive meget glad for at høre om jeres fremgang. Det virker som om vi er i et land langt borte, alligevel er vi nær forbundet med kæder, som binder os til Jesus Kristus, det store Center. Som podet til et med Kristus får vi næring fra det samme vintræ.

Jeg har gennemgået store prøvelser med smerte, lidelse og hjælpeløshed, men gennem alt det, har jeg fået en dyrebar erfaring som er mere værdifuld for mig end guld. Da jeg først blev klar over at jeg måtte opgive mine planer om at besøge menighederne i Australien og New-Zealand, var jeg i tvivl om, om det virkelig var min pligt at rejse fra Amerika og komme til dette fjerne land. Jeg havde akutte lidelser. Gennem mange søvnløse nattetimer har jeg igen og igen gennemgået vor erfaring siden vi forlod Europa for at rejse til Amerika. Hele tiden har der været ængstelse, lidelse og byrder at bære. Da sagde jeg: Hvad betyder alt dette?

Jeg gennemgik omhyggeligt de seneste få års erfaringer, og det arbejde Herren gav mig at gøre. Ikke én gang har han svigtet mig. Ofte gav han sig til kende for mig på en mærkelig måde. Jeg så at jeg ikke havde noget at klage over. I stedet var det dyrebare oplevelser som løb lige som tråde af guld igennem alle mine erfaringer. Herren forstod bedre end jeg, hvad jeg behøvede, og jeg følte at han drog mig nær ind til sig, og at jeg måtte være forsigtig og ikke diktere Gud, hvad han skulle gøre med mig. Denne mangel på forligelse med Gud forekom i begyndelsen af mine lidelser og min hjælpeløshed, men det varede ikke længe før jeg følte at min lidelse var en del af Guds plan. Jeg fandt ud af, ved dels at ligge og dels at sidde, så kunne jeg finde en stilling hvor jeg kunne bruge mine forkrøblede hænder. Selv om det smertede meget, kunne jeg skrive meget. Siden jeg kom til dette land, har jeg skrevet seksten hundrede sider.

Mange nætter, i løbet af de sidste ni måneder, fik jeg kun sovet i to timer, og til tider samlede mørket sig omkring mig. Men jeg bad og oplevede megen herlig trøst når jeg holdt mig til Gud. Løfterne: "Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer." (Jak 4,8), og "når fjenden kommer som en vandflod, skal Herrens Ånd opløfte et banner mod ham, (Es 59,19.) blev opfyldt for mig. Jeg blev gennemstrømmet af Herrens lys. Jesus var hos mig med sin hellighed, og jeg fandt at den nåde han gav mig, var nok. Min sjæl ventede på Gud, og jeg var fuld af taknemmelig pris til ham som elskede mig og gav sig selv for mig. Jeg kunne sige af et helt hjerte: "Jeg ved, hvem jeg tror på." (2Tim 1,12). "De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under." (1Kor 10,13). Gennem Jesus Kristus har jeg vundet mere end sejer og står stadigvæk på min post.

Jeg kan ikke tyde Guds hensigt med min lidelse, men han ved hvad der er bedst, og jeg vil overgive min sjæl, krop og ånd til min skaber. "Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer." (2Tim 1,12).

Hvis vi opøvede os til at have mere tro, mere kærlighed, større tålmodighed og en mere fuldstændig tillid til vor himmelske Far, da ved jeg at vi ville have mere fred og lykke dag for dag efter som vi gennemgår konflikter her i livet.

Herren ønsker ikke at uro og bekymring skal fjerne os fra Jesu arme. Vi må vente og våge mere i stilhed. Vi tror at uden gode følelser er vi ikke på det rette spor, og vi fortsætter med at se ind i os selv for at finde et tegn som passer til anledningen. Men vi må regne med tro, ikke med følelser.

Når vi er i overensstemmelse med det skrevne ord, efter vor bedste overbevisning, skal vi vandre i tro hvad enten vi føler en speciel tilfredsstillelse ved det, eller ikke. Vi vanærer Gud når vi viser at vi ikke stoler på ham, efter at han har givet os sådanne vidunderlige beviser på sin store kærlighed, ved at give sin enbårne Søn, Jesus, til at dø som et offer for os. Derfor kan vi tro på ham, lægge vort håb på ham og stole på hans ord uden spørgsmål eller tvivl.

Fortsæt med at se hen til Jesus medens du beder stille i bøn. Grib fat i hans styrke hvad enten du har en tydelig følelse eller ikke. Gå fremad som om hver eneste bøn er opbevaret ved Guds trone og er blevet besvaret af ham, hvis løfter aldrig svigter. Gå frem medens du synger yndigt for Gud i dit hjerte, selv om du føler dig nedtrykt og tynget og bedrøvet. Fordi jeg kender til det, siger jeg at lys vil komme. Vi skal blive fyldt med glæde, og tågen og skyerne vil forsvinde. Vi går fra mørket og de trykkende skyer og ind i det klare solskin af hans nærhed.

Hvis vi ville give mere udtryk for vor tro og fryde os mere over de velsignelser som vi ved vi har - Guds store barmhjertighed, overbærenhed og kærlighed - ville vi have større styrke hver dag. De dyrebare ord som Kristus, Guds høvding, har talt, indeholder de ikke en forsikring og kraft som burde have stor indflydelse på os? Vor himmelske Fader er mere villig til at give Den Hellige Ånd til dem som beder ham, end forældre er til at give deres børn gode gaver.

Vi bør dagligt indvie os til Gud og tro at han tager imod os, uden at vi undersøger om vi har den grad af følelser som svarer til vor tro. Følelse og tro er så vidt adskilt som øst er fra vest. Troen er ikke afhængig af følelser. Vi må oprigtigt råbe til Gud i tro enten vi føler noget eller ikke, og så leve bønnen ud i praksis. Guds ord er vor forsikring og vort bevis. Når vi har bedt, må vi tro uden at tvivle. Jeg priser dig, Gud, jeg priser dig. Du har ikke svigtet mig i at udføre dit ord. Du har åbenbaret dig selv for mig. Jeg er din og vil gøre din vilje.

Vær på vagt ligesom Abraham var, så ikke ravne eller andre rovfugle slår sig ned på dit offer til Gud. Vi bør vogte enhver tvivlende tanke så godt at den ikke ved en ytring vil se dagens lys. Lyset flygter fra ord som ærer mørkets magter. Vor opstandne Herres liv, bør dagligt åbenbares i os.

Vejen til himmelen er trang og ubehagelig Hvordan er vejen til himmelen? Er det en vej med enhver indbydende bekvemmelighed? Nej, det er en sti som er smal og tilsyneladende ubehagelig. Det er en sti med strid, prøvelser, modgang og lidelse. Vor leder, Jesus Kristus, har ikke skjult noget for os når det gælder de kampe vi må kæmpe. Han breder kortet ud foran os, viser os vejen, og siger: "Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne." (Luk 13,24). "For vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den." (Matt 7,13). "I verden har I trængsler." (Joh 16,33). Apostlen gengiver Kristi ord: "Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige." (Apg 14,22). Er det de ting som vil gøre os modløse, vi skal tænke på?

Er der intet som vejere tungere for sindet, end at dvæle ved høje og hellige egenskaber?Ja Jesus fører vejen. Hvem er han? Han er Guds enbårne søn. ”Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; og Herrens Ånd skal hvile over ham, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd, Herrens kundskabs og frygts Ånd. Hans hu står til Herrens frygt; han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørene hører. Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde.” Es. 11,1-4.

Oh hvilken stor skade har de efterretninger ikke gjort, at der blev handlet efter dem uden der blev taget højde for deres korrekthed. Ditte har taget modet fra sjæle og drevet dem bort fra sandheden. ”Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde. Es.11,5. Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte.” Es. 11,4-5.

Dette er Jesus, han som er selve livet i hver nådesbevisning, hvert løfte, hver forordning og hver velsignelse. Jesus er indholdet, herligheden, vellugten, ja, selve livet. "Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." (Joh 8,12).

Den kongelige vej, beredt for de forløste så de kan vandre på den, er ikke nedslående og mørk. Vor pilgrimsvandring ville i sandhed være ensom og smertefuld hvis det ikke havde været for Jesus. Han siger: "Jeg skal ikke lade jer være alene som forældreløse børn." Lad os tage ethvert løfte til os som er nedskrevet. Lad os gentage dem om dagen, meditere over dem i nattens løb og være lykkelige.

"Den dag skal du sige: Jeg takker dig, Herre. Du har været vred på mig. Men vreden fik ende, og du trøster mig. Se, Gud er min frelse, jeg er tryg og frygter ikke. For Herren er min kraft og styrke, og han er blevet min redning. Med glæde skal der øses vand af frelsens kilder. Den dag skal I sige: Lovpris Herren og påkald hans navn! Gør hans gerninger kendt blandt folkene, forkynd at hans navn er ophøjet! Syng for Herren, for han har gjort store ting, lad det kundgøres over hele jorden! Råb af fryd og jubel, I som bor i Zion! For Israels hellige er stor, han er midt iblandt jer."

Er dette ikke i sandhed en kongelig vej som vi vandrer på, beredt for Herrens forløste til at gå på? Kan der skaffes en bedre vej? En tryggere vej? Slet ikke! Så lad os da praktisere den undervisning vi har fået. Lad os se vor frelser som vor tilflugt og vort skjold ved vor højre hånd. Han vil forsvare os mod Satans pile.

Vi vil blive angrebet af fristelser, og mørke vil trykke os ned. Når sindet og legemet er i færd med at svigte, hvem er det da der slår sine evige arme omkring os? Hvem får os til at huske ordene med forvisning og håb? Hvem giver sin nåde i rigt mål til dem der beder om den i oprigtighed og sandhed? Hvem tilregner os sin retfærdighed og frelser os fra synd? Hvem er det der lader sit lys fjerne tåge og skyer og fører os ind i solskinnet i hans nærhed? Hvem andre er det end Jesus? Så elsk ham og pris ham. "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer." (Fil 4,4). Er Jesus en levende frelser i dag? "Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd." (Kol 3,1). Vi er stået op med Kristus. Han er vort liv. Gennem hans barmhjertighed og nådige kærlighed er det sagt om os, at vi er udvalgte, adopterede, tilgivet og retfærdiggjorte. Lad os da ophøje Herren.