- Tilbage

brev nr 11, 06. august 1890 - »Garmire, bror og søster«

Garmire, bror og søster
Bro. and Sr. Garmire, (for sådan skal jeg kalde jer).

Siden jeg besøgte dit hjem sabbats eftermiddag 23. august, er der noget som har ligget mig på sinde og som jeg gerne vil sige dig. Jeg tøver ikke med at sige at Annas syner ikke er fra Gud. De drømme som nogle i din familie har haft, er et Satans bedrag. Vil Herren give lys gennem en uren og fordærvet kanal? Nej. Denne forunderlige udlæggelse af skriften som I har antaget, kom fra en mand der er helt bedragede. De tanker som han lagde frem, en sådan udlæggelse af den tredje engels budskab og andre bibelsandheder, et sådant fordærv, sensuelle ting, kan kun komme fra et forurenet tankesind. Min pen nægter at opspore hans blasfemiske foregivelser. Her er det hvor du har fået dit lys. Annies syner har ingen højere kilde end det I accepterede fra denne blinde mand Jones. Kan en uren kilde sende rent vand ud? Nej. Mandens fantasi var helt smittet, og alligevel bragte han sin vildfarelse som højtidelig og hellig sandhed. Tænk om at Herren vil gå forbi Sit folk, som bestræber sig på at gøre Hans arbejde, og viderebringe lyset til en, der er fordærvet i hjertet, hvis teorier ville føre til moralsk fordærv og besmittelse i sjæl og legeme? Nej, slet ikke.

Satan så at han kunne virke på din modtagelige fantasi og lede dig, sammen med andre, ind i sit garn. Har Gud givet dig dette tidsbestemte budskab? Nej, for et sådant budskab kommer ikke fra den sande lyskilde. Du frembringer dine beregninger og billeder ligesom mange førstedags adventister har gjort; men dine beretninger er på falske præmisser. I det lille blad som du udsendte, siger du at ”dommen” kommer på en time, og at Gud vil udføre ”sit besynderlige værk”, og ”afskære retfærdigheden,” og besegle restfolket inden for femten dage. På siden 8 viser du Annies syn om en vis kvinde, som stadfæster din teori, at prøvetiden vil slutte i oktober 1884. Dette er der intet i. Prøvetiden er endnu ikke afsluttet, de hellige er endnu ikke beseglede. I det næste afsnit bringer du Annies drøm om at tage til sin fader. Dette har heller ingen vægt, ej heller den drøm din hustru har haft. Dette er alt sammen falsk.

Jeg citerer fra din traktat: ”Herren fortæller dig tydeligt at de bogstavelige dage vil anråbe dig, i Hosea 5,7, for femten dage om vidnesbyrdet, og femten dage for love, i det høje råb. Jeg vil ikke kunne holde denne traktat frem for nogen af jer, i mere end tredive dage, før tiden er fuldendt.” Du skriver: ”Hundredvis vil være i tabernaklet; og når du har forkastet Herren, vil han forkaste dem, og sende dem stærke bedrag, så de tror en løgn.” Hvem var det som blev bedragede? Hvem er det som troede en løgn? Så bringer du citater fra søster White for at understøtte dine falske teorier.

Fyrre tusinde af disse blade er sendt ud. En fra dit parti fik overhånd over en ung mand som af god tro stjal adresselisten hos Review and Herald, så der var navne at sende dine falsknerier ud til. Dette er en forbrydelse der kræver fængsel. Et sådant værk bærer på ingen måde det guddommelige mærke. Spørgsmålet om tid har vist at du er en falsk profet, og Annas syner er falske foreteelser. Gud virker aldrig på den måde. Satan har andre og stærkere vildfarelser i beredskab til dig. Du vil påstå, hvis du ikke allerede har gjort det, at du har en gerning at gøre i forbindelse med Annas syner, som svarer til den gerning som den mægtige engel havde, han som kom ned fra himmelen, og hvis glans oplyste hele jorden. Satan ser at dit sind er forberedt til at tage imod hans tilskyndelse. Han vil bruge dig til din egen undergang, hvis du ikke, i Herrens navn bryder de lænker som binder dig.

Lignelsen om kald til bryllupsmåltidet har ikke hold i dine teorier. Det er en lektie Kristus giver for at nå prøvetidens afslutning. Du dvæler ved denne lignelse, og kalder det for skriftstedet, hvor du har helt forvansket og misbrugt dens betydning.

Du og din hustru og str. Eastman har sagt: “Vis os ud fra bibelen vi har uret, og vi skal opgive dette.” Men hvordan kan jeg bevise jeres vildfarelse ved skriftsteder, når I fejlfortolker og misbruger den sådan som I gør?

Der var den gang den samme ånd i jøderne som fremkaldte Kristi ord: ”I er både uvidende skrifterne og Guds kraft.” De nærede den tanke at Kristus ved sit første komme skulle sønderbryde det romerske åg fra deres skuldre, og at han ville ære Israel ved at sætte dem over alle andre folk på jorden. Og de frembragte skriftsteder for at få understøttelse; men de var bedragede. De gammeltestamentlige profetier som fortalte om Kristi herlige genkomst, brugte de på hans første komme, og mange, også kloge og uddannede blev bedraget. Og deres vildfarelse var fatal.

Flere gange under vor samtale, hvor du var meget oprigtig, har du gentaget sætningen: ”Op pålidelighed, du er en juvel!” Jeg gentager det samme med ekstra kraft over for dig. Du siger at Annies syner sætter dyrets dannende mærke efter prøvetidens afslutning. Sådan er det ikke. Du siger at Annas syner placerer oprettelsen af dyrets billede efter at prøvetiden er slut. Det er ikke sådan. Du påstår at du tror vidnesbyrdene. Lad dem da få lov til at korrigere dig på dette punkt. Herren har klart vist mig at dyrets billede vil blive dannet før prøvetiden slutter, for det kommer til at blive den store prøve for Guds folk, noget som vil afgøre deres evige skæbne. Den stilling du har taget til det, er et sådant virvar af inkonsekvens at kun få vil lade sig bedrage.

I Åbenbaringen 13 bliver dette tydeligt fremstillet: Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Derefter afsløres den magt, der gør undere: Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: Dyrets navn eller dets navns tal. Åb 13,17.

Det er den prøve, Guds folk må udsættes for, før de bliver beseglet. Alle, som beviser deres troskab mod Gud ved at holde hans lov og nægte at acceptere en falsk sabbat, vil stille sig under Herren Gud Jehovas banner og få den levende Guds segl. De, der opgiver den sandhed, som er af himmelsk oprindelse, og accepterer søndagen som sabbat, vil få dyrets mærke. Hvilket behov vil der være for at den alvorlige advarsel ikke modtager dyrets mærke, når alle Guds hellige er beseglede og fået adgang til det Ny Jerusalem? “Oh, pålidelighed, du er en juvel!”

Du har taget beretningen om den ulydige profet, sådan som den er gengivet i Det gamle testamente, og har anvendt den på søster White. Du siger at hun er fuldkommen ærlig, men at hun er en bedraget profet. Af den grund kan Guds Ånds vidnesbyrd ikke have nogen virkning på dig. Har Herren vist dig eller din datter, din kone eller dine børn, søster Whites ulydighed? Hvis hun har vandret i strid med Guds vilje, vil du da vise i hvad? Det er min pligt at bringe klare udtalelser om hvor jeg står, for du misfortolker mit vidnesbyrd, river det ud af sin sande mening, slår ring om mit navn når som helst du mener det vil give støtte for hvad du end måtte have at sige. Men når Vidnesbyrdene ikke harmonerer med dine teorier, er jeg undskyldt, for jeg er den falske profet! Der er mange måder at undgå sandheden på.

Det ser ud til at du er særligt bitter på Uriah Smith og nogle andre af vore brødre, og du har givet udtryk for disse følelser i din familie. På den måde har du gennemsyret dem. Herren har fundet det tjenligt at give broder Smith nogle råd og irettesætte ham, fordi han har taget fejl, men er det et vidnesbyrd om at Gud har forladt ham? - Nej. "Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!" (Åb 3,19)

Herren kritiserer sit folk for det som er galt, men er det et bevis på at han har forkastet dem?- Nej. Der er fejltagelser i menigheden, og Herren udpeger dem ved de redskaber han selv har valgt, ikke altid gennem vidnesbyrdene. Skal vi nu gribe fat i disse irettesættelser og gøre et nummer ud af dem og sige at Gud ikke giver menigheden sit lys og sin kærlighed? - Nej. Netop det Gud prøver at gøre for dem, viser at han elsker dem og ønsker at trække dem bort fra de farlige stier.

Gud har talt med hensyn til dig selv. Det som du kalder lys fra himmelen, har han kaldt mørke, og de syner som har deres oprindelse i denne vildfarelse, kalder han et blændværk. Vil du tro dette vidnesbyrd? Vil du give agt på det Herren har talt gennem søster White, eller vil du kaste Herrens ord fra dig? Vil du citere dette vidnesbyrd lige så beredvilligt og gøre et nummer ud af det, sådan som du har gjort med de irettesættende vidnesbyrd som er givet til dine brødre, som har gjort fejl i visse ting?