- Tilbage

brev nr 12, 12. august 1890 - »Garmire, bror og søster«

Petoskey, Michigan - 12. august, 1890
Bro. og Str. Garmire,
Jeg har modtaget begge jeres breve, og hvis udtalelserne som står deri kommer helt af jeres hjerte, ved jeg at I vil få lys fra Gud, som vil afsløre det mørke og den vildfarelse som har holdt jer i så mange år i bedrag. Men jeg er ikke så sikker som jeg gerne ville være det var i denne sag.

Min bror, du er selv blevet bedraget, og har bedraget andre. Du har ikke gransket skriften på den rette måde. Du må granske den for at lære Guds sind at kende og ikke for at bevise din teori. Du læser Guds ord i lyset af dine egne synspunkter. Du opbygger en falsk bygning, så barrikaderer du den med skriftsteder som du påstår beviser at den er sand. Men du går forbi de steder som beviser at den er usand. Du siger: "Bibelen er grundlaget for min tro." Men er den det? Jeg svarer at Bibelen ikke støtter dit standpunkt. Igen vil du sige: "Vis mig fra Bibelen at jeg tager fejl, så skal jeg opgive mine synspunkter. Men hvordan kan du blive overbevist af Bibelen så længe du forvrænger og fejlanvender dens udtalelser? Ved at gøre det, lukker du af for forbindelsen med den eneste kilde som Gud kan undervise og overbevise dig ved.

Den eneste sande måde at granske skriften på er at lægge al fordom væk, enhver forudfattet mening, ved indgangsdøren til den undersøgelse du skal gøre, og så tage fat på arbejdet med Guds ære alene for øje. Din forstand må være åben for at lade sig overbevise, og hjertet må være blødgjort så det kan tro det Herren siger dig.

Menneskers meninger med hensyn til fortolkning af skriften er mange og forskellige, men skriften er ikke ændret for at passe til menneskers idéer. Den velsignede bog er ja og amen. Den forbliver fast og evig. Menneskers kommentarer harmonerer ikke altid, men de store og velsignede kendsgerninger forbliver altid de samme. Guds ord er uforanderligt. "Der står skrevet."

Du har også taget dele af vidnesbyrdene ud af deres sammenhæng. Disse vidnesbyrd har Gud givet til bedste for sit folk. Du har anvendt dem forkert og til støtte for dine vildfarende teorier og lånt eller stjålet lyset fra himmelen for at fremholde det som ikke harmonerer med vidnesbyrdene, og som de altid har forkastet. På den måde sætter du både skriften og vidnesbyrdene i en falsk ramme.

Du har også de vidnesbyrd fra deres sammenhænge, som Herren har givet til gavn for Sit folk, og misbrugt dem til at understøtte dine fejlagtige teorier, lånt eller stjålet Himlens lys til at undervise det som vidnesbyrdene ikke er i harmoni med, og har altid fordømt. Derved sætter du både skriften og vidnesbyrdene i vildfarelsens ramme.

Alle som er i vildfarelse gør det samme som I gør. Det er den store synd hos den Romerske Katolske kirke, - at bringe beviser fra skriften og fra Fædrene, for at understøtte falske teorier. Men giver bibelen grundlag for disse påstande? – nej slet ikke. Det kan den ikke, fordi den struktur de oprejser er funderet på vildfarelse. Vil disse lade noget i skriften skal være sandt som retter op på deres falske teori? – Nej; for de gør ligesom det jødiske folk, forvansker skriften, for at understøtte falske teorier.

I har ikke en virkelig tro på vidnesbyrdene. Havde I dette, ville I ha taget imod dem, som udpeger jeres bedrager. I har drukket af de urene strømme. I har arbejdet jer op til en høj grad af fanatisme, og udbredt jeres løgnagtige budskaber, sagt at prøvetiden vil slutte i 1884. Disse forudsigelser og syner om jeres datter Annie var falske, og tiden har bevist at de er falske. Jeg frembar et budskab til bror Schrock og Frank Allen ved Jackson-lejrmødet, som jeg vidste var fra Gud, at tiden ikke kan afslutte hvor I erklærede det, for der er et stort arbejde at gøre med at udsende advarselsbudskaber til alle nationer, tungemål og folk. De påbydende krav i Guds lov på proklameres. Der vil ske begivenheder før afslutningen kan komme. Men jeres ideer og budskaber om jeres datter afholdt disse ganske få mænd og kvinder fra at antage det sande budskab. Efter at tiden var gået, så var det jeres anledning til at bringe jer i harmoni med jeres brødre, og bekende jer til dem og til Gud, og ydmyge dit lunefulde og skyldige hjerte under Guds Ånds guddommelige indflydelse. Gjorde du dette, ville du selv have undveget fra fuglefængerens snare. Hvorfor overbeviste du ikke dig selv om at du havde fejl – for du var blevet overbevist – accepteret lyset, ydmyget dit hjerte for Gud, og ærlig bekende at du ikke var blevet ledt af Herren? Det var fordi du elske din egen vej, dine egne meninger var dyrebarere for dig som profetiens visselige ord.

Satan har lagt tingene til rette sådan at du skulle blive fanget i hans snare. Du er blevet taget til fange af fanatisme, bedrag og stærk vildfarelse. Du har fremholdt dine idéer i din familie, misfortolket Skriften, forvrænget Guds ord fra dets sande fortolkning, og på den måde har du fået dem til at tro at de synspunkter som vort folk bekender sig til og fremholder, ikke er rigtige. Din fortolkning af Skriften er ikke i harmoni med det standpunkt syvendedags-adventisterne har taget.

Du var blevet forberedt sådan at du kunne tage imod Satans tilskyndelse til at give verden noget nyt, mærkeligt og opsigtsvækkende, noget som er i strid med de standpunkter som så længe er blevet holdt som sandhed af vort folk. Din datters falske virksomhed har opildnet dig til at gøre en stor indsats. Du er blevet smigret, og du har gjort dig selv til et redskab for fjenden ved at frembringe resultater som det er umuligt for dig at beregne. Du har offentliggjort kætterier og teorier som kun kunne anspore til stærk uvilje. Resultaterne er beklagelige for din familie og for alle som sympatiserer med de falske teorier du har fremmet.

Bror Garmire, du har et arbejde at gøre for dig selv, som ingen anden kan udføre for dig. Du må ydmyge dit hjerte for Gud, bekende dine synder og vende om. Herren har et folk, og han leder det. Selv om der i menigheden sikkert eksisterer ting som ikke er rigtige, har Jesus ikke sat dig forrest, for at lede menigheden. Hvis du ikke forandrer din indstilling, kan du ikke blive frelst. "Omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde." (Åb 2,5). Dette er det eneste vilkår, for at Gud igen kan se med velbehag på dig. De som Herren tilgiver, gør han først angerfulde. Guds Ånds ægte værk i hjertet er nødvendigt i det tilfælde hvis du nogen sinde skal komme løs af fjendens snare. I dit tilfælde har jeg ikke noget stort håb, for dine principper er fordærvede. Du er en mand af bedragerisk karakter, og alligevel påberåber du dig selv store ting.

Satan har haft held til at få dig til at tro at du er udvalgt af Gud til at have en særlig opgave som repræsentant i forbindelse med den tredje engels budskab som går frem med kraft. Men du lever ikke rigtigt med Gud, og Gud kan ikke bidrage til vildfarelse. Du blæser op, alle de fejl du ser hos dem som har ansvar i menigheden, og du gør et nummer ud af de irettesættelser de har fået, fordi de ikke er enige med dig eller bifalder den religiøse erfaring som du sætter højere end det lys Gud har ladet skinne på menigheden. Hvem har sat dig på dommersædet for at fordømme andre? - Ikke Gud, du har selv gjort det.

Du hævder at være betroet et stort arbejde, men er det sådan? – Nej. Gud har ikke udvalgt dig til at gøre det arbejde, som du bilder dig ind. Dit arbejde er ikke at hakke sprækker i andre. Din kritik af prædikanter som har gjort en vigtig del i Guds sag og arbejde, hører ikke hjemme. Det er den slags arbejde som Satan gør. Han er brødrenes anklager dag og nat. Har du ikke tænkt over hvor længe Herren har båret over med dig, når du har været i mørke og vildfarelse, drukket af en uren kilde? Tænker du over hvor retfærdigt Han kunne have hjemsøgt dig i sin vrede, medens du har vendt dig fra Hans råd og hårdnakket fulgt dit eget sindelag, din egen dømmekraft, kaldt det for Herrens vej? Din handlemåde har været en krænkelse over for Gud.

Det præg du har givet dine børns sind, smager af den vildfarelse som har fordærvet dit eget sind. Du har lært dem til, at se pletter og fejl hos andre og kritisere dem. Ved dine ord og dit eksempel, når det drejer sig om at tale imod dine brødre og pege på deres fejl, har du igangsat en kæde af omstændigheder som ved din egen magt, sammen med sataniske redskaber, har resulteret i din datters syner. Denne tendens til at finde fejl, denne anklage imod dine brødre, er djævelsk. Alle som arbejder sådan, er Satans agenter. Der er intet af Guds kærlighed i dette.

Dine selvretfærdige følelser, din fordømmelse af andre bedre end dig selv, har åbnet op for fristelsens vej hvorved din egen sjæl er blevet omgivet i mørke, og din familie har omhyldet dig i mørke. De har været under din oplæring og disciplin, og af den store bedrager, ikke under Guds Ånds indflydelse. Der må ske en forandring i dit forhold til Gud, og dine medmennesker, før du kan vandre på sikre stier.

Der er to klasser folk i vor verden som bekender gudsfrygt, de selvtilfredse, og de selvoptagede og dem der ikke kan lide sig selv. Den første klasse praktiserer ikke Kristi lektier. De ransager skrifterne, men det er for at trække tilfældige dele ud, som de kan fejlfortolke til at styrke deres egne synspunkter. De smigrer sig selv med at de finder en høj moral genspejlet i deres karakter.

Kristi lektie i lignelsen om farisæeren og tolderen står nedskrevet til gavn for alle, der tror Kristi ord. Den blev sagt til nogle, som den Store Lærer fandt var indbildske, fuld af egenretfærdighed, og de foragtede andre. ”Den som ophøjer sig selv skal ydmyges; og den som ydmyger sig selv skal ophøjes.” Du er der hvor selvet ophøjes. Når du påtager dig en ophøjelse som ikke tilkommer dig vil det visselig udelukke dig fra den nøde som visselig kan ophøjes. Sand retfærdighed afføder aldrig sådanne frugter; falsk retfærdighed gør det altid.

Hvis du blot kan se dig selv, og den tidligere erfaring som du værdsætter så højt, som Gud ser dig, vil du afsky dig selv. Når du gratulerer dig selv med at du ikke er som dem, du ser fejl i, er du ikke klar over din egen tilstand. Du vil ikke få anerkendelse for at du kan se andres fejl, for du ser ikke at du gør langt større bommerter når du anklager dem for at gøre dem. Var dine øjne salvede med åndelig øjnsalve, ville du blot have bitre selvbebrejdelser. Du ved ikke hvilken ånd dine handlinger fremmer. Du er selvbedraget. Gud alene kan ændre dit forvanskede hjerte, Han alene kan forvandle din karakter og berede dig til himlens rige.

Det er ikke få ord du har udtalt i fordømmelse af dine brødre. At fordømme synes at være som mad og drikke for dig. Din åndelige erfaring er sammensat af det du nærer den med. Du ønsker også at fremholde dine falske idéer for din familie og for hvem som helst der vil høre på dig. Kan du da undres over at den vanhellige surdej har virket? Du kan kalde dette gudsbespottelse hvis du vil, men det er det som Herren har vist mig. Annas syner kommer ind her for at stadfæste dig i dine fejlagtige synspunkter. Du bedrager og bliver bedraget. Satan har ordnet sagerne sådan at du har barrikaderet din sjæl med løgn.

Det som du hævder at stort lys, som ikke er andet end mørke, har du fået fra [Frank] Jones, den blinde mand, - en stakkels forpint mand, i fysisk, mental og moralsk kraft. Han er bevæget med kraft nede fra ikke kun for at fordærve sin egen sjæl, men andres sjæle. På det tidspunkt hvor du troede på at han var under Guds kraft, blev han adskilt fra Gud på grund af onde gerninger. Synden var i ham. Hans hjerte var fordærvet, hans fantasi besmittet. han havde besmittet sin sjæl og krop for Gud. Alligevel kunne han med al den synd over ham kunne han kritisere dem med en bitterhed, som var i ansvarsbetyngede stillinger. Både ham og Frank Allen var onde mænd, med en lav karakter. Jeg har modtaget bekendelsesbreve fra både gifte og ugifte kvinder, der siger at da de først havde fået mine advarsler om Jones, kunne de tro at de var sande. De modtog budskaberne som han hævdede var fra Gud, og forkastede det budskab Gud gav mig, der viste de falske standpunkt han havde. Som resultat deraf havde disse stakkels opgivet og faldet i alvorlig synd. Den anden advarsel viste deres synd, og de var fortvivlede. En fanatisk mesmerisk kraft, sagde de var faldet over dem. Djævelen var tilstede med sine helvedets antydninger, og de faldt. Disse sjæle var alvorlige og samvittighedsfulde, men de var bedragede og fordærvede. To af dem, som næsten var stået af, blev reddet ved et nådesmirakkel. En af dem begræd sig til døde.

Disse helvedets, satansiske bedrag, forsvarede Jones og bakket op af Frank Allen, er det som herskede blandt folk på Noas tid. ”Ligesom på Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage.”

Jeres forbindelse med disse mænd er falske advarsler I har givet folk, og en skam som i har pådraget på Guds sag, ved at sætte et falsk lys op, er blevet vist mig direkte. Og jeg har set at I ikke vil rette jer selv op før angeren, hvor I bekender jeres vildfarelse. Jeres fastsættelse af tidspunktet for Herrens komme, giver verden en anledning til at kalde syvendedags adventisterne for en bedraget flok af tidsfastsættere.

Ja jeg kom fra Ohio-lejrmødet til Jacoson, Michigan, for at deltage i et lejrmøde der, da vi forlod toget for at tage en hyrevogn, trådte Frank Allen ud og rakte mig din traktat. Jeg læste den, og overfor den store forsamling sagde jeg at jeg vidste at denne appel ikke var fra Gud, for den var ikke funderet på sandheden. Herren vil aldrig givet Sit folk et budskab gennem en så uren kanal. Ren sandhed giver Han til mænd som er tæt forbundet med Ham. Hvis Herren har en så højtidelig sandhed at give til vor verden, vil det ikke komme gennem en person, hvor hele ens sind og sjæl er fornedret, og som der intet urent er i. Jeg har også et advarselsbudskab til Frank Allen og bror Shrock; men de var fulde af indbildskhed, og modtog ikke vidnesbyrdet. Jeg var igen nød til at frembære mit vidnesbyrd til Frank Allen i nærværelse af flere af vore brødre, fremlægger hans onde og bedrageriske vej over for ham, men hans eneste svar var: ”Jeg formoder en mand kan angre og blive tilgivet.” Jeg svarede: ”Ja, oh ja, og det er hvad jeg ønsker at gøre.” Så gentog han det som han hævdede Annie havde set i et syn. Jeg fortalte ham at disse syner Annie havde ikke var fra Gud, og omvendte han sig nu og vende sig til Herren, ville Gud have barmhjertighed med ham, og ville tilgive overmådeligt. Men manden kom ikke til bekendelse, han angrede ikke sine synder.

At du giver udtryk for så stor tro på vidnesbyrdene og gør dem så fremtrædende, er ikke til nogen hjælp for mig eller mit arbejde, fordi du sætter din datters falske syner på samme niveau som dem Herren giver mig. På den måde sænker du den hellige og ophøjede karakter af det arbejde Gud har givet mig at gøre.

Herren har klart vist mig at det som du betragter som meddelelser fra Gud til dig og andre gennem din datter Anna, ikke er fra ham. De bærer ikke den guddommelige godkendelse. Det er en anden ånd som kontrollerer barnet. Det er fjenden som virker i hende. Sådanne foreteelser vil blive mere og mere almindelige i disse sidste dage. De leder ikke til enhed, til al sandhed, men bort fra sandheden.

Et afgjort bevis på at disse aktiviteter ikke er fra Gud, er at de er i overensstemmelse med dine synspunkter, som vi ved er fejlagtige. Ting som hun siger at hun ser i syner, har ikke støtte i Guds ord, men er i strid med det. Satan er i stadig virksomhed for at gennemsyre hende med sin egen ånd for at han gennem hende, i en kappe af retfærdighed, kan indføre banaliteter, vildfarelser og besmittelse. Siden du betragter hendes ytringer som kommende fra Gud, er din tro på de sande vidnesbyrd værdiløs. På den måde håber Satan at afskære dig og alle dem som har nogen som helst tillid til dine idéer, fra de redskaber som Gud har forordnet, sådan at I kan blive overladt til at tro en løgn. Skriften fortæller om dem som er bedraget og som bliver bedraget. Det passer på dig. Du bedrager din datter, og hun bedrager dig - en blind som fører en blind. Fjenden søger at opnå sin hensigt ved forskellige midler efter som de passer bedst til forholdene og situationen for dem han ser om han kan lokke med fristelser.

Jeg siger dig rent ud, at din datters budskaber ikke er fra Gud. Dette har Herren vist mig, og han lyver ikke. Hun kan sige meget godt og kan sige meget som er sandhed, men sådan virker sjælefjenden. Forfalskninger vil i mange henseender ligne det sande. Det er frugterne som vidner om karakteren. Annie er i synd, fordærvet over for Gud. Nogle ting om hende vil jeg holde tilbage lige nu, de vil vise sig i fremtiden. Hun er ikke en ren og livskraftig pige. Jeg ved hvad jeg skriver om. Og ved din lettroen, og din ledelse af hende, har du fordærvet hendes erfaring med religiøse ting. For din egen skyld, og for dine børns skyld, håber jeg oprigtigt at du vil se disse ting i Guds lys. Jeg er bedrøvet på din hustrus og børns vejene, og især for din forlokkede, og ulykkelige Annie. Hun har meget at sige om andres fejl, men stakkels barn! Hvad er hendes egen tilstand over for Gud? Gud ynkes over hendes uvidenhed og ungdom. Hun bør bringe sit eget hjerte i orden, og ikke sige bitre ord imod nogen i menigheden. Hun er en forfalsker. Hun er ikke sandfærdig. Hun er en bedrager og hendes synd ligger ved din dør. Hverken du eller din datter kan læse hjertet, derfor skal du ikke dømme. Guds dom er over dig idet du drager menigheden til dom, som om du var i lyset.

Om du kan stå i lyset, og være et kar til ære, så vil dine gerninger udføres i retfærdighed. Uanset hvilke fejl der begås i menigheden, så kan du ikke rette dem; du kan ikke kun rette dine egne fejl. Hvis Guds folk fejler og så ser og bekender deres fejl, vil Herren tilgive dem, for det har Han lovet dem at gøre; men hvis hele Herrens folk fejler, vil det ikke undskylde dig for dine fjendske føler imod dem, eller din bitre kritik. Gud har ikke gjort dig til syndbærer for Sit folk. Det er op til dig at bekende dine egne synder, og gøre alt hvad du kan for at genoprette. Dine begrænsede begrebsopfattelse må udvides; dine mørke ideer behøver at blive oplyst; din omtågede forståelse må klares o og oplyses af Retfærdighedens Sol.

Hele din historie er blevet bredt ud for mig, jeg ved at Guds dadel er over dig for din tidligere og nuværende handlemåde. Dine forudsigelser har vist sig usande, og dog fortsætter du med at profetere løgne så længe du klynger din tro til dem. Din udholdenhed er en bedre sag værdig. Jeg ynkes over dine børn, men kan ikke se hvad vi kan gøre for dem under nogen omstændigheder, så længe at du fremholder Annies udsagn som er de fra Herren. Vi må arbejde for dem og være omvendte, men hvad kan vi sige, når du og deres mor er så bedragede som I er? Jeg elsker dine børn; mit hjerte ynkes over dem.

I den gerning som min mand og jeg, ved Guds forsyn, blev kaldet til at have del i, helt fra begyndelsen i 1843 og 1844, har vi haft Herren til at lægge planer for os, og han har udvirket sine planer gennem sine levende redskaber. Falske veje er så ofte blevet udpeget for os, og de sande og sikre stier er blevet så klart beskrevet, i alle de foretagender som har haft forbindelse med den gerning vi har fået at gøre, så jeg i sandhed kan sige at jeg ikke er uvidende om Satans påfund, og heller ikke om Guds veje og virkemåde. Vi har måtte bruge alle vore åndsevner, og vi har stolet på visdom fra Gud i at lede os i vore undersøgelser, når vi har været nødt til at bedømme de forskellige teorier som vi er blevet gjort opmærksom på. Vi har overvejet både deres fortjenstfulde og deres fejlagtige sider, i lyset som skinner fra Guds ord og det Gud har åbenbaret for mig gennem sit ord og vidnesbyrd, for at vi ikke skulle blive bedraget eller bedrage andre. Vi overgav vor vilje og vej til Gud og bad inderligt om hans hjælp, og vi søgte aldrig forgæves.

Mange års smertefulde erfaring i forbindelse med Guds værk har gjort mig kendt med alle slags falske bevægelser. Mange gange er jeg blevet sendt til forskellige steder med budskabet: "Jeg har en opgave for dig på det sted. Jeg vil være med dig." Når anledningen kom, gav Herren mig et budskab til dem som havde falske drømme og syner, og styrket af Kristus frembar jeg mit vidnesbyrd på Herrens befaling. De frygteligste fordømmelser blev slynget mod mig, noget af det de sagde var fra Herren på grund af at jeg gik imod hans værk. De sagde at frygtelige ulykker ville ramme mig, sådan som deres Anna havde profeteret. Men jeg havde det fint, jeg var fuldstændig klar over at jeg var beskyttet af himmelske engle.

I løbet af de sidste fem og fyrre år har jeg måtte møde personer som gjorde krav på at have budskaber fra Gud med irettesættelse af andre. Den slags religiøs fanatisme har vist sig igen og igen siden 1844. Satan har virket på mange måder, for at etablere vildfarelse. Noget af det som blev sagt i disse syner, fandt sted, men mange ting - med hensyn til tiden for Kristi komme, prøvetidens afslutning og begivenheder som skulle finde sted - viste sig at være fuldstændig falske, sådan som både dine og Annas profetier har været. De forsøgte alligevel at udskyde deres forseelser ved at fordreje udtalelserne og give dem en anden mening, og så fortsætte på samme måde med at bedrage og blive bedraget.

Da Herrens Ånd kom over mig i begyndelsen, blev det vist mig at jeg ville komme i forbindelse med dem som gjorde krav på at have syner, men at Herren ikke ville tillade at jeg blev bedraget. Det har været min gerning at afsløre denne løgn og at irettesætte i Herrens navn. Efter som enden nærmer sig, så skulle jeg få flere af disse foreteelser at se.

Jeg har fået brev fra forskellige som beretter om syner som de sagde at Gud havde givet dem, men Herren Jesus siger til mig: "Tro dem ikke, jeg har ikke sendt dem." Nogle skriver til mig og siger at Gud har åbenbaret for dem, at søster White tager fejl, at hun er under indflydelse af lederne, sådan at hun tror noget som ikke er sandt og forkaster noget som er sandt. Men ordet kommer igen: "Bryd dig ikke om dem. Jeg har ikke talt gennem dem, eller givet dem noget ord eller budskab. De har sammenvævet løgnagtige ord under tilskyndelse fra Satan."

Nogle er kommet til mig og har påstået at de var Kristus, og tilsyneladende har de udført mirakler. De har sagt at Herren leder mig i mange ting, men at sabbatten ikke er et prøvende spørgsmål. Guds lov var ikke bindende for mennesker. Alt hvad vi havde at gøre, var at tage imod Kristus, og de var selv Kristus. Jeg har haft erfaring med alle disse fordringsfulde krav, og jeg har ingen tro på dem. "Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet." (Es 8,20)

Et sted var der fire i en familie som foregav at få meddelelser fra Herren. De irettesatte uret, og de forudsagde ting som virkelig fandt sted. Dette skabte tillid til dem. Men det som ikke indtraf, holdt de skjult, eller det blev betragtet som noget hemmelighedsfuldt som ville blive forstået senere. Hvor fik disse deres inspiration fra? Fra sataniske redskaber, og dem er der mange af.

Herren pålagde mig at gå imod disse ting og bringe et afgjort budskab mod dem.

Flere gange har dem, som hævder at få syner haft et vidnesbyrd til mig, som jeg må gøre visse ting ved – en slags ydmygende handlinger som jeg ikke vil nævne, al fanatismens udvækst. Herren bragte den sande situation frem for mig og sagde: ”Tag dig ikke noget af disse ting, ikke et øjeblik. Jeg har ikke sendt dem, alligevel løber disse. De dækker over deres bedrag med sandhedens klædninger: lad dig ikke bedrage.”

Jeg har set adskillige som fik syner, men når jeg irettesatte ånden som kontrollerede dem, kom de øjeblikkelig ud af synet og var meget ulykkelige over det skete.

Sådanne erfaringer kom til at blive meget almindelige. Flere i en familie var underlagt denne slags bedrag. En vil se at søster White var ophøjet; den anden, at søster White ikke var ydmyg fordi hun ikke vil sætte sig ned på hænder og knæ og krybe, en anden, at søster White vil blive forkastet og gå til, fordi hun ikke troede de syner som de havde var fra Gud. En anden vil se at han må tage til et bestemt sted, og forblive der to, tre eller fire uger. Disse syner fandt ikke anerkendelse hos nogle som manglede visdom.

Budskaber blev givet til forskellige medlemmer af menigheden. En stakkels skælvende sjæl fik at høre: "Du er stolt." En anden: Du er vantro, du vil gå fortabt." Herren gav mig i dette tilfælde lys, til at tale ord med trøst og opmuntring. Jeg frembar mit vidnesbyrd for disse besvegne mennesker hvad enten de ville høre det eller forkaste det. Deres syner var Satans værk. De ting som blev åbenbaret, var ofte almindelige, dagligdags spørgsmål om hvem der skulle ordne frokosten til næste dag, lave middag og vaske op. Hellige sandheder som de havde fundet i Bibelen og i Vidnesbyrdene, var blandet sammen med disse intetsigende ting. Satans hånd var i alt dette for at vække afsky hos folk og få dem til at afvise det med foragt, alt hvad der havde med syner at gøre. På den måde ville det falske og det sande blive foragtet under et. Selv de som var med i bedraget, ville når de blev trætte af det hele, være tilbøjelige til at tvivle på alle syner.

Efter et meget alvorligt møde med dem som var ført vild, bekendte de at de forsøgte at efterligne søster Whites holdning så godt de kunne. Alt var lavet, et bedrag. Alligevel var der meget af det de sagde, som indtraf sådan som de havde forudsagt det.

Jeg blev spurgt, hvordan dette kunne ske, hvis synerne var falske helt igennem. Jeg fortalte dem at det var Satans hensigt at blande sandhed og vildfarelse. Gennem disse bedrageriske foreteelser kunne han gøre Guds ægte værk virkningsløst. Fra da af ophørte deres mange syner. Hvad er der blevet af dem som havde syner, og de som opmuntrede dem? Flere af dem som lever, er skeptikere, uden tro på Åndens gaver i menigheden, uden tro på Bibelens budskab eller på religion i det hele taget. Det er blevet vist mig at dette er det sikre resultat af falske syner.

Din datters åbenbaringer er et lignende bedrag. At du opmuntrer disse ting hos hende, vil vise sig at blive til hendes undergang og også til ødelæggelse for andre, hvis ikke nogen standser dette bedrag. Du kaldte disse falske syner og meningsløse drømme, for Guds underfulde lys. Men de er som avner sammenlignet med hvede. Dette er en alvorlig sag. Den vil have en afgørende indflydelse på din familie. Når du betragter din datters ord som talt under indflydelse af Guds Ånd, vil det være det samme for dig som om de var sande. Du er under en stærk vildfarelse fra Satan. Du har tiltro til dem. På den måde vil din tillid til de sande og ægte budskaber fra Gud blive rykket op med rod. Sådan vil det gå med alle som tror sådan som du gør. Det er af den grund at Satan stadig forsøger at presse det uægte ind - for at lede sandheden bort.

Satans allersidste bedrag vil være at gøre Guds Ånds vidnesbyrd virkningsløse. "Uden syner er et folk ladt i stikken." (Ordsp 29,18). Satan vil virke med stor kløgt på forskellige måder og gennem forskellige redskaber for at svække tilliden til det sande vidnesbyrd hos levningen af Guds folk. Han vil indføre falske syner for at vildlede, og han vil blande det falske med det sande. På den måde vil han vække afsky hos folk, sådan at de vil betragte alt det som hedder syner og visioner som en slags fanatisme. Men ærlige mennesker som sammenligner det falske med det sande, vil blive sat i stand til at skelne mellem dem.

På samme måde arbejder han gennem personer der er blevet irettesat for en vis inkonsekvens i deres religiøse liv, for en handlemåde som var farlig for dem selv og for andre; og i stedet for at modtaget vidnesbyrdet som en velsignelse fra Gud, afviser de, de midler Gud bruger til at rette dem. Disse kan være tilsyneladende meget oprigtige for Gud, men de lægger deres egen fortolkning i Ordet, og får det til at modsige det Herren har åbenbaret i vidnesbyrdene. De tror de gør Guds tjeneste, men et sådant arbejde har Gud ikke givet dem at udrette.

Du, br. Garmire, er meget eftertænksom, men i denne sag er dine tanker forvanskede. Du burde have klar åndelig øjesyn. Du burde at den store og hellige Gud, vil nedlade sig til opåbne så overfladiske sager over for et barn, eller endog over for en mand eller kvinde, som din Anni kræver at Gud underviser hende. Gud vil ikke lyve, eller bedrage Sit folk.

Din tidligere erfaring er blevet åbnet op for mig. Jeg fik vist at du ikke har båret dig rigtigt ad i dine forretningsforhold. Har du ikke haft anledning at få talt ondt om dit gode? Din iver fører dig for langt i det forsvar, som du hævder er sandhed. Du tror på sundhedsreformen. Det er godt, men du er skal passe på at dine ideer ikke bliver for fremtrædende. Du tager for stærke standpunkter, og fører dine bemærkninger til yderligheder, og derved skaber fordomme hos folk imod vort samfunds lære. Her viser du manglende taktsfølelse og visdom. De mennesker dette er for nyt for, er ikke forberedt på at modtage stærke udtalelser.

Mange gør denne samme ting. De efterlader indtryk på mennesker, som er vanskelige at udviske. Mange tror at helseformere er fanatikere. Vi fremstilles forkert på dette emne, derfor behøver vi at handle med stor visdom, så de falske indtryk som fremhersker ikke uddybes, og vor møje for at overbevise folk kun befæster dem i deres egne veje.

Igen: Str Whites vidnesbyrd bør ikke føres frem til fronten. Guds ord er den ufejlbarlige standard. Vidnesbyrdene skal ikke gå i stedet for Ordet. Alle troende skal være meget forsigtige med at stille disse spørgsmål omhyggeligt, og altid stoppe når du har sagt nok. Lad alle bevise deres standpunkter ud fra skriften, og dokumentere alle punkter du hæver som sandhed, fra Guds åbenbarede ord.

Spørgsmålet om sjælens ikke-udødelighed skal også behandles med stor omhu, så emnet ikke tages op i en dyb kontrovers, som vil lukke døren for yderligere sandhedsundersøgelser.

Det er nødvendig med stor visdom for at have med mennesker at gøre, også når det håb der er i os skal begrundes. ”Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.” Pas på at I ikke er uforsigtige i jeres tale, eller giver for stærke indtryk, eller fremmer jeres tanker, som jeres tilhører ikke er parate til at tage imod, eller give et så dårligt indtryk på menneskesindet, og den søgende sjæl vender sig fra sandheden, i stedet for at vinde den. Hvad er det for at håb, som vi skal begrunde? – det er håbet for evigt liv gennem Jesus Kristus.

Når Guds kærlighed bliver i sjælen, vil du tale om det. Begynd ikke at argumentere, hvis du kan udgå det. Du behøver den tro som virker ved kærlighed, og renser sjælen. Du dvæler for meget ved særlige tanker og læresætninger, og den ikke-troendes hjerte blødgøres ikke. Skulle han indprentes med noget, er det som at slå på koldt jern. Jesu kærlighed, og en personlig, erfaringsmæssig kendskab til hans veje vil få den troende til at tale om de ting som ikke fører til fordomme.

Jesus sagde til sine disciple: ” Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.” Havde han fortalt dem om de ting som han lod usagt, ville de ikke have fattet dem, for de var omgivet af menneskers fordomme, jalousi og traditioner. De kunne ikke have fået visdom til at viderebringer hans belæring til andre, efter mesterens nærvær, var trukket tilbage, så at det indtryk andre fik blev til deres. Disciplene ville møde den bitreste modstand fra farisæerne, præsterne og rådsherrene, og det sikre resultat ville være vrede diskussioner. Kristus sagde til de skriftkloge og farisæerne: ”I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft.”

I dag møder vi mennesker som fortolker skriften forkert, som fravrister Guds ord den sande betydning, og misbruger dens udtalelser, ligesom du har gjort og stadig gør; og vi har hele tiden brug for visdom til at vide og tale, hvornår der skal siges noget og hvornår vi er taves. Men det er altid sikkert at tale om håb om evigt liv. Og når hjertet smeltes og underlægges af Jesu kærlighed, vil spørgsmålet lyde: ”Herre, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Det er ikke vore ord som har den største indflydelse, det er Jesu kærlighed i sjælen. Dette vil smelte hjertet, og så er det i stand til at udså sandhedens frø.

Min bror, du behøver en helt anden religiøs erfaring. Dem som er kaldet af Gud, må være rene i hjertet og hellig i karakter. Din indflydelse over din datter Annie har skadet hende. Vidste du ikke at hun bare er medium for dine tanker, en kanal for dine anklager? Menigheden vil aldrig tage imod hendes budskaber. Du bærer ikke de guddommelige legitimationer. Gud er ikke ja og nej, men ja og amen. Og når du fletter din datters erfaring ind i hvad som helst, kan du ikke være i harmoni med Guds folk. Når du dropper disse ting, og renser din sjæl ved at adlyde sandheden, og prøver at udrydde det samme fra dit stakkels barn, vil du gøre det arbejde Gud vil have dig til.

Det er helt unødigt for dig at skrive eller gentage de ting eller budskaber din datter måtte have, fordi jeg ved disse ting ikke har med himmelske legitimationer at gøre. Dette er mit standpunkt, og har været fra begyndelsen. Misforstå mig ikke; din datter står i dag som en bedrager. Al forsvar og undskyldning for syn der nyttesløse. Hvem kan vidne for synderen når Gud vidner imod ham? Guds afgørelse er sat, og ingen menneskelig tænkemåde kan forbeholde dette. Lad hendes fars og morders mening falde frem for Herrens afgørelse.

Annis sag er dog ikke håbløs, medmindre du gør den håbløs ved at opmuntre hende til disse øvelser, og give hendes budskaber legitimation. Jeg taler som en ven til dig. Jeg ønsker at du og din familie skal frelses fra disse sataniske bedrag, og bryde det netværk der binder din datter til mørkets kræfter og gør hende til mørkets kanal for andre. Måtte Herren åbne dine øjne for at se at Han ikke kan viderebringe Sit særlige hellige lys, gennem en kanal som Annie. Den dyrebare sandhed fører aldrig hendes rene og yndefulde fødder ud i vildfarelsens og ryggesløshedens sump. Gud kan tale til hvem Han vil, og når Han taler, er det ikke forhastede ord, men et højtideligt budskab, mægtigt til at gennemføre det som er sendt ud hidtil. Sandhedens ånd og kraft helliger hjertet, rengører tankerne, og vasker hans hænder som Gud vil åbenbare hvad det end måtte være.

Dine tanker, dine teorier, kommer ud igennem Annis syner. Nogle af dem viser sig at være usande, alligevel anerkender du dem og opmuntrer til dem. Din datter er en fordærvet pige. Hun har ofret sin dydighed. I sin barmhjertighed kan Gud rive bedragelsens forklædning bort, men du, hendes far, spærrer vejen ved din ånd og indflydelse. Du opmuntrer til det som ikke burde være til. I taler om Annis bog med syner. Gud forbyde at sådanne overhovedet skulle se dagens lys. Deres eneste inspiration kommer fra hendes jordiske far, hjulpet af den store bedrager.

Hvordan er det med dine andre børn? De kan ikke hurtig nok opdage ubetænksomheden og modsigelsen i disse foregivne syner. Det ser kun ud til at den pige er i moralsk fordærvet og ikke bærer de himmelske legitimationer. Nu er alle dine bør er modtagelse for Guds Ånds indflydelse. Hvis de kunne fjernes fra disse falske teorier, kunne de blive omvendte, men hvis tingene fortsætter som de gør, vil de med sikkerhed give bagslag, og de vil foragte al religion, ligesom den familie jeg nævnte gjorde. Deres fornuftsanser vil vækkes, og de vil se at Annis ord og karakter ikke er i samklang med Guds Ånd. De vil snar begynde at tænke for sig selv, og kommer helt på den anden side af den snæversynet hed der binder dem nu. Så vil de være i for at hade al religion, fordi den eneste slags de har kendt, viser dem principper og motiver der ikke appellerer til deres forstand. Hvis deres forældre leder dem bort fra den sandhed der er åbenbaret i Guds ord, hvem står så med skammen? Jeg ser ingen udsigter til at dine børn får fremgang, hvis ikke I, forældre, sætter det første eksempel.

Helliggjort kundskab er kraft, liv fred og glæde for altid. Hvis I havde alle jeres kræfter under Guds Ånds kontrol, kunne I være en velsignelse for andre; men sådan som i er, bringer I ganske enkelt forvirring og kætteri. Alle anstrengelser for at lede sjæle til sandheden er frugtesløse, fordi I udsender jeres datters falske syner, sammenligner dem med søster Whites, og får derved sjæle til at tro en løgn. Satan kan sige en vis sandhed til dem, han ønsker at bedrag, ligesom Kristus gjorde. Således kan vi sammenvæve sandhed med falskneri, så sandheden ikke får en virkning.

Jeg kalder på jer forældre, at give agt på den advarsel jeg giver jer. Jeres ældste drenge bør opdrages til at modtage den karakterform som vi udruste dem til nyttighed.

Jeg kalder jer, forældre, at give agt på den advarsel jeg giver jer. Jeres ældste drenge må opdrages til at modtage en karakterform som vil udruste dem til nyttighed. Hvor er din datter Annie? Gud har ikke bedt hende forlade sin fars familie. Hun behøver påvirkningen fra hjemmet, fra en venlig og tålmodig far og mor, som ikke i mindste grad opmuntrer hendes mani med syner, men vil vise hende upålideligheden af dette. Lige så længe som du, min bror, opfostrer disse syner og gør noget ud af dem, så vil du være den skyldige. Du er ham som vil blive registreret i himlens bøger som bedrager.

Sig ikke at du er i harmoni med str. Whites vidnesbyrd, så længe du har det standpunkt du har. Ikke før du tilbagekalder din tro på din datter syner, kan du ikke være i harmoni med det arbejde Gud har pålagt mig. Hvilket samfund lys med mørke eller han som troede på en hedning? Din datter er blevet opdraget i falskneri og bedrag med mindre hun rettes op, så efterlades hun i et moralsk skibbrud, uden for Gud stad, sammen med alle der elsker at live og gør den. Under den ledelse som hun har fået i årevis, er hun vokset op i renhed, ædelsind og ærbarhed. Ingen andre helliggjorte, rene og hellige kan gå in i den hellige by. Tør du tage det standpunkt, at dit stakkels bedragede barn er godt kar Mesteren skal bruge?

Helliggørelse er en hellighedstilstand, uden for og inden i, der er hellig og uden at tilbageholde det som er Herrens, ikke formelt, men i oprigtighed. Enhver uren tanke, enhver lidenskab, adskiller sjælen fra Gud, for Kristus kan aldrig give en synder Sin retfærdighedsklædning på, for at skjule hans deformiteter. Synden må vise sig som synd, skylden må opdages. Samvittigheden må vækkes, synden afskys, og overvindes af Kristi nåde. Så vil den rene Jesu kærlighed gå i stedet for besmittelse. Mennesket er en ny skabning i Kristus. Det helliggøres.

Kristus siger: ”I må fødes på ny.” Der må være gang i en fremadskridende sejrs-arbejde over det onde, i sympati med godt, en genspejling af Jesu karakter. Han må vandre i lyset, som vil vokse og blive større og klare til den fuldkomne dag. Dette er virkelig, og væsentlig vækst, som til sidst vil nå mænds og kvinders fulde statur i Jesus Kristus. Hvilken velsignelse er det at vi ikke får lov at følge et barns blinde og ulogiske ytringer, som er urent, uhellig, ikke helliggjort.

Min bror, jeg har et ord til dig fra Herren. Du har mange ting at lægge fra jer før du kan lære lektierne i Kristi skole, før du kan være en accepteret Guds søn. Du skal bruge alle de midler du har rådighed over, som vil hjælpe dig til at vokse i vor Herres nåde og kundskab. Himlen er et lykkeligt sted, fordi det er et helligt sted. At tilpasse sig Kristi karakters lighed, overvinde al synd og fristelse, vandre i Gudsfrygt, hele tiden sætte Herren foran os, vil bringe fred og glæde over jorden og sikre os ren lykke i himlen. ”Helliggør dem gennem din sandhed.” ”Fødes igen, ikke af fordærvelig sæd, men af ufordærvelig.” Den sæd der henvises til her er sandheden der indsås i hjertet – Guds ord der forbliver for altid. Vi kan ikke helliggøres ved en blanding af sandhed og vildfarelse. Vi er valgt af Gud, gennem Åndens helligelse.

Jesus Kristus er sandhedens kildeudspring og Ophavsmand. “Uden tro er det umuligt at behage ham.” At tro på en løgn vil ikke have nogen helliggørende indflydelse på livet og karakteren. Vildfarelse er ikke sandhed. Den kan heller ikke blive til sandhed ved at blive gentaget eller ved at tro på den. Oprigtighed vil aldrig frelse noget menneske fra følgerne af at tro på vildfarelse. Uden oprigtighed findes der ikke nogen sand gudsfrygt, men oprigtighed overfor en falsk religion frelser ingen. Jeg kan i fuld oprigtighed gå en forkert vej, men det vil ikke gøre den til den rigtige vej eller føre mig til det sted hvor jeg skal. Herren ønsker ikke at vi skal have blind tillid til troen, og så kalde det en helliggørende tro. Det er sandhedens princip som helliggør.

Sandheden er det princip der helliggør, og derfor er det op til os at vide hvad er sandhed. Vi må sammenligne åndelige ting med åndeligt. Vi må prøve alle ting men kun holde fast ved det gode, det som bærer de guddommelige legitimationer, som lægger de sande motiver og principper frem for os, som bør få os til at handle. ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.” Vore sind bør hele tiden sætte i kontakt, ikke med menneskers ideer og meninger, men med sandheden; og ”dit ord er sandhed.” Dette ord, loven og vidnesbyrd, er den afgjorte sandhed.

Der er å mange tåbelige ting, så mange fordømmelse, som mange ting af forskellig karakter som din datter siger, at de endog ikke kan prøves eller sammenlignes med loven og vidnesbyrdet. Det er en forhånelse mod Guds Ånd at, et eneste øjeblik, at tilskrive den Allerhøjeste og Helligste sådanne ting. Det vil faktisk gøre sådanne til en som os selv, fylde sindet med tåbelighed, og fjerne alt det hellige fra Guds arbejde og handel. Medmindre en persons sind er formørket over for åndelige ting, kan han ikke acceptere dine datters udtalelser som meddelelser fra himlen.

Din tid med at fralægge det som du har lært går ikke tabt. Begynd i alvor. Stop med dine forsøg på at fortolke Annis syner, for at finde sandheden. De er ikke sandhed, de er falskneri. Sandhed bærer Guds billigende stempel. Beviset for dets inspiration er dets helliggørende kraft. Sandheden er altid ophøjende, forædlede og rengørende. Din datters udfoldelser er til skam for alt der er rent og ophøjende, de gør alt det hellige og guddommelige til det almindelige.

Å, hvor bedragerisk menneskehjertet er! Hvor let er det ikke at få det til at passe med det som er ondt! Der er ikke noget som er mere skadeligt for det som har betydning for sjælen, dens renhed, dens sande og hellige opfattelse af Gud og af hellige og evige ting, end stadig at give agt på og ophøje det som ikke er fra Gud. Det forgifter hjertet og svækker forståelsen. Den rene sandhed kan spores tilbage til dens guddommelige kilde ved dens opløftende, forædlende og helliggørende indflydelse på modtagerens karakter. Ophavsmanden til al sandhed bad til sin Far: "Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (Joh 17,20-21).

Der vil stadig dukke nye ting op som bliver årsag til uenighed, og som vil trække sandheden bort. Al denne debat, kritik, anklage og fordømmelse af andre er ikke noget bevis på at man har Kristi sindelag. Den fremmer ikke enighed. Den slags virksomhed har tidligere været udført af personer som har gjort krav på at have et vidunderligt lys, medens de levede i synd. Kætteri, uærlighed og falskhed, alt dette fandtes hos dem.

Den tid vi lever i, er en tid med store farer for Guds folk. Gud leder et folk, ikke enkeltindivider her og der. Han har en menighed på jorden, og den holder fast ved sandheden. Når vi da ser at ikke blot mænd, men unge piger, skriger ud mod menigheden, da bliver vi bange for dem. Vi ved at Gud ikke har sendt dem. Alligevel løber de, og alle som ikke vil godtage deres vildledende idéer bliver anklaget for at kæmpe mod Herrens Ånd. Alt dette er i tråd med Satans planer. Guds værk vil imidlertid gå fremad, medens der altid vil være nogen som arbejder direkte mod Kristi bøn. Guds værk vil gå frem, og de som er optaget med deres sataniske påfund, vil blive ladt tilbage.

Jesus har gjort et uendeligt offer for at genløse Sit folk, dem som tror på virkningen af Hans dyrebare blod. Han døde, den retfærdige for den uretfærdige, så Han kan føre os, og arbejde gennem os, og helliggøre os. Hvis der en kærlighed i vore hjerter for Ham, som først elskede os, og gav Sig selv for os, vil vi være ivrige og alvorlige for at overvinde alt som ødelægger den enhed.

"Se derfor til, hvordan I hører." (Luk 8,18), det er Kristi formaning. Vi må lytte så vi kan lære sandheden at kende, og sådan at vi kan vandre i den. "Og han sagde til dem: "Mærk jer, hvad I hører" (Mark 4,24). Undersøg det nøje, "prøv alt" (1Tess 5,21), "tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden." (1Joh 4,1). Dette er Guds råd til os. Skal vi give agt på det? Et menneske kan høre og anerkende hele sandheden, og ved dog intet om personlig fromhed, og sand erfaringsmæssig religion. Han kan forklare frelsens vej til andre, og dog selv forkastes. {Lt12-1890 (August 12, 1890) par. 75}

Sandheden er hellig og kraftfuld, og ransager hjertets intentioner og hensigter. Sandhedens vigtighed og myndighed i den store frelsesplan, er igangsat af den guddommelige Ophavsmand, og gøres ikke ugyldig eller værdiløs fordi redskaberne, der administrer dette er uhellige eller upålidelige. ”Hvorfor,” spurgte en mand som var og stadig udøver ondskab, ”omvendes sjæle til sandheden gennem min indflydelse?” Jeg svarede, ”Kristus drager hele tiden sjæle til Sig selv, og glimter Sit eget lys på deres sti. Den der søger efter frelse, får ikke lov til at læse hans kapitel, som underviser ham. Hvis han selv er oprigtig, drager han nær til Gud, tror på Ham, bekender sine synder, han vil acceptere.”

Guds ord er visselig og stålsat, det forbliver for altid. Kristendommen har altid været genstand for uenighed og stridighed, ikke fordi mennesker troede på Skriften, men fordi den kæmper imod overtro og kætteri og falske fortolkninger af det Ord, som ved fjendens falske bedrag, har magt over menneskers tanker. Satans værk begyndte som en løgn for vore første forældre, og han fortsatte med samme bedrageriske linje lige siden, prøver at udviske sandheden, og bringe falsknerier ind.

Historiesiderne er sorte med forbrydelser der er begået på grund af religiøse forskeligheder. Nu arbejder Satan på tro fronter. Han bedrager sjæle, og får dem til at være ivrige for at forsvare vildfarelse. De fremhæver deres fejlagtige synspunkter, og forsøger at støtte dem med fejlplaceret og forkert fremstillede bibelskriftsteder. Gud har givet Sin menighed en opgave i at se det som kommer ovenfra, og adskille det værdifulde fra det falske.

På reformatorernes tid, var nogle bange for menighedens indflydelse fra dem i vildfarelse, og derfor blev der gjort meget ud af at gøre jernhårde regler, så at almindelige folk ikke kan læse og fortolke skriften selv. Derved kom kirken til at være tyrraniske overfor afvigerne.

I dit tilfælde, og dem som er knyttet til dig, har menigheden været ivrig efter at holde disse kættere ude. De har åbenlyst protesteret imod dem, og det har fået dem i vildfarelse til at hæve råbet: Forfølgelse! Dem som havde med disse hårdnakkede selvmodsigende elementer at gøre, blev ophidsede og hårde, handlede uklogt, og gav derved Satan stor fortrin. Dette er ikke en måde at behandle fejlende på. Sandhedens standard bør altid holdes frem i mesterens ånd. Alene Gud er i stand til at afgøre hvor vidt omstændigheder og personlige svagheder har skyld i at de accepter kætteri, uanset om det var en synd i uvidenhed, eller en manglende visdom.

Nogle er så frække og træske, så selvsikre, og tror på så selvmodsigende og overtroiske ting, at det er nødvendigt at handle bestemt i deres sag. Men efter at de er blevet sat i rette, er det ikke nødvendigt at lade dem være, eller møde dem med kulde, med usympati og fordømmelse. Hvis du ser at de arbejder med deres bedrag på andre mennesker, så gør alt hvad du kan for at redde deres sjæle som ledes på vildspor af de onde forlokkes vildfarelse. Gud vil belønne dem efter deres gerninger.

De onder som har eksisteret i alle tider, vil fortsætte med at eksistere til prøvetidens afslutning. Vi behøver at forstå årsagen til disse onder, og metoderne Satan angriber på, så vi vil kunne modsætte os dem. Vi må ikke kun gå de mennesker i møde, som falder i vildfarelse, men også magter og myndigheder, åndelig ondskab på høje steder. Satan kæmper for sit imperium, som Guds tjenere er opsat på at vriste fra ham; og i denne skarpe krig, af frygt for at vildfarelse kommer ind i deres rækker, har de nogle gange vendt deres våben imod Guds sande budbringere. Hvad kan holde menigheden væk fra sørgelige bommert, fra at bytte lys ud for mørke? – Kun den velsignede Jesu ånd. De kan ikke undgå at møde disse fej, og må handle med dem, men de bør aldrig gøre det på en hård måde, i en voldsomhed, i hovmod og i tyranni.

Dem som Gud har sendt til at gøre et særligt arbejde, vil kaldes til irettesætte kættere og vildfarne. De bør udvise bibelsk næstekærlighed mod alle mennesker, bringe dem sandheden som den er i Jesus. Nogle vil være ivrig og nidkære i deres modstand mod sandheden; men selvom deres fejl udstilles hårdnakket, og deres onde handlemåde fordømmes, må der udvises langmodighed, tålmodighed og overbærenhed mod dem. ”Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; Jud.23. frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet.”

Måske kaldes menigheden til at forlade deres fællesskab, som ikke vil rettes. Det er en smertelig pligt, som skal gøres. Et sådant skridt er faktisk sørgeligt, og det burde ikke tages før alt andet med at rette og redde ham i vildfarelse, har vist sig utilstrækkeligt.

Kristus tav aldrig for et kompromis skyld. Guds tjeneres hjerte vil flyde over af kærlighed og forståelse for den fejlende, som det fremstilles i lignelsen om det fortabte får; men de vil ikke tale pæne ord for synd. De viser det bedste venskab, for at irettesætte vildfarelse og synd, uden partiskhed og uden hykleri. Jesus levede midt i en syndig og forhærdet slægt. Han kunne ikke få ro med verden, uden at han forlod dem uden advarsler og uden irettesættelser – og dette ville ikke være i overensstemmelse med frelsesplanen.

Dem som farer vild fra sandheden vil skille sig ud med forskellige meninger blandt dem, men de vil gå sammen i modstanden mod Guds arbejde. Deres liv og karakter kan ikke stemme overens med deres egn tro. De kan indføre deres egne tanker, ligesom dig bror Garmire, har gjort, undervist i læresætninger som er menneskebud. De han holde på usunde teorier, eller nogle dele af sandheden kan gøres af større betydning, end andre, så fanatismen kan komme ind. Her er det hvor menigheden behøver tydelig øjesyn, den himmelske salvelse, så de kan vide hvad der skal gøres i disse sager. Selvom de kan tvinges af Guds Ånd til at formane og irettesætte, må det gøres med al langmodighed og lære. Modstand mod sandhed, menneskers hårdnakkethed, kan kræve en skarp irettesættelse.

Vi bør aldrig lade det indtryk herske at kun nogle få privilegerede har kendskab til skriften og at andre må henvise til disse – den ene eller anden af deres yndlingsprædikanter – som autoritet for deres lære. Mennesker bør uddannes til at selv ransage skriften, turde tænke for sig selv, tage bibelen som deres vejledningsbog, deres tros standard. Selvom kætteri kan løfte sig ganske frækt, og forhåne sandheden ved forvanskede ideer og falske fortolkninger og misbrug af skriften, så bør den religiøse frihed ikke undertrykkes af reformatorre.

Menigheden bør altid have på sinde at de aldrig skal tilskrive fejlagtige mænd den levende Guds ufejbarlige visdom. Vi må holde vore hjerter fulde af kærlighed, fuld af menneskelig venligheds mælk, ikke kun nogle få ophøjede standpunkters skyld, men for enhver sjæl, som Kristus døde for. Vi ønsker at enhver sjæl har et rent evangelium og føler en nødvendighed for at ransage skriften for sig selv, for at vide hvad den Evindeliges røst siger, og binde det store uendelige kælighedshjerte op for sig selv. Lad vagtfolkene stå som trofaste skildvagter, og få åndelig øjesyn at kunne se menighedens farer, og så lade de frimodige Kaleber støde advarselssignalet.