brev nr 43, 19. maj 1898 - »Gage, W.C.«
Gage, W. C.
“Sunnyside,” Cooranbong, New South Wales, Australien – 19.maj, 1898
Ikke publiceret tidligere
Kære bror:
Jeg har modtaget dit brev der spørger om du står i forhold til Gud og Hans sag, Han vil kunne acceptere din vurdering. Jeg er meget glad for at du kommer med tanken [at du] ikke accepterer bestyrelsens standpunkt, hvis du åndeligt set ikke var i stand til at tjene.
Nu vil jeg skrive nogle ting som er blevet vist mig om nogle principielle sager. Den metode som nogle bruger med at samle sig fuldmagter, og bruge dem på deres egne planers gennemførelse, er principielt forkert. Når man bruger magt til at omstøde et folks beslutninger, som er undervist ordentligt om ting, når det gælder ting som kræver forstandig overbevisning mellem rigtigt og forkert. For nogen personer får fuldmagter og bruger dem til at samle stemmer, er bedrageri. Disse stemmer taler, og giver under visse forhold en magt, til at indføre vigtige betroede beslutninger af uværdige og upålidelige personer.
Satan våger for enhver mulighed, så han kan adsprede deres tanker, der tror den nærværende sandhed, og forhindre deres fremgang, ved at indføre sine diskrete gerninger. Og mere kan gøres gennem dem der hævder at tro sandheden, men ikke adlyder den, end gennem de troende, som ikke er helt klar over situationen. Hvert skridt på den lige og snævre sti, bereder vejen for næste skridt.
De som forsøger at bruge fuldmagter, sætter sig i en meget usikker situation. Hvis jeg sender mine fuldmagter til Battle Creek, kan jeg ikke være der personligt for at se og blive klog på omstændighederne og den relation som den ene forslag kan være til den anden fase af værket. Når jeg selv er til stede, kan jeg håndtere mine fuldmagter. Men der må lægges en plan så der ikke bruges fuldmagter for at få de fleste stemmer, medmindre ham som har fuldmagterne er tilstede og vil bruge stemmerne personligt for forstandigt på de spørgsmål der lægges frem for dem. Hvis mennesker på en rimelig måde, eller ved fordrejelser, har sikret sig fuldmagter for at fremme deres egne lumske planer, vil dem som har fået disse stemmer, nægte at acceptere forslaget, hvis de er ivrige for at gøre de rigtige. De bør ikke påvirke de stemmer de har fået ved fuldmagter.
Guds vigtige arbejde vil gå fremad selvom Herren er blevet stærkt vanæret af mennesker, som ikke har forbindelse med Gud, og har sat deres form på værket. Må der udvises stor tapperhed i denne tid, hvor mennesker vil kontrollere forskellige linjer af værket, på deres selviske og autoritative måde, ikke få sit ståsted eller plads, for med sådanne mennesker kan himmelske engle ikke finde de passende kanaler at arbejde igennem. Hårde og uimodtagelige mænd er blevet forberedt til at sige Ja til ting som de bude have sagt beslutsomt Nej til.
Jeg har skrevet dette fordi der nu er fare fra mennesker, som bliver fornærmede ligesom disciple blev, der ikke vandrede mere med deres Mester.
Bror og søster Gage, jeg vil med glæde vare fri for at sige det til jer nu, men jeg tør ikke holde det tilbage. Den advarsel som I begge fik i forbindelse med Mary Roth er ikke blevet hørt, og I er begge i en farlig åndelig tilstand. Du og hun må svare for Gud at vandre direkte imod det lys som Han har givet. I opnår ingen åndelig livskraft, eller får ikke den erfaring I kunne have, hvis I lyttede til advarslen. Du har ikke ført dit liv efter de bedste linjer, for at udvikle de mentale og moralske evner. Din mentale og åndelige aktivitet har ikke sit udspring fra sin kilde i Jesus Kristus. Din indflydelse er ikke sådan, som Guds børn kan respektere – et sind som føres til fange af Satan efter hans vilje.
”Hvi falder da dette folk i Jerusalem fra i evigt frafald? De fastholder svig, vil ikke vende om igen. Jeg lytter, hører nøje efter: De taler ej sandhed, ingen angrer sin ondskab og siger: »hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit løb, som hest stormer frem i strid. Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Herrens ret. Hvor kan i sige: »vi er vise, og hos os er Herrens lov!
” Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste. De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de? . . . . . De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« skønt der ikke er fred. De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren.” [Jeremias 8,5-9. 11. 12.]
Dette er de ord jeg er hvervet til at fremføre for jer: ”Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Bedrer eders veje og eders gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette sted. Stol ikke på den løgnetale: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! Men bedrer eders veje og eders gerninger! Dersom i virkelig øver ret mand og mand imellem, ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og enken, ej heller udgyder uskyldigt blod på dette sted, ej heller til egen skade holder eder til fremmede guder, så vil jeg til evige tider lade eder bo på dette sted i det land, jeg gav eders fædre.
”Se, I stoler på løgnetale, som intet båder. Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde offerild for Ba'al, holde eder til fremmede guder, som i ikke kender til og så kommer i og står for mit åsyn i dette hus, som mit navn nævnes over, og siger: »Vi er frelst!« for at gøre alle disse vederstyggeligheder. Holder i dette hus, som mit navn nævnes over, for en røverkule? men se, også jeg har øjne, lyder det fra Herren. . . . . . I skal høre min røst, så vil jeg være eders Gud, og i skal være mit folk; og i skal gå på alle de veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel.« Men de hørte ikke og lånte ikke øre; de fulgte deres onde hjertes stivsind og gik tilbage, ikke fremad.” [Jeremias 7,3-11. 23. 24.]
“Hid, alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk. Hvi giver i sølv for, hvad ikke er brød, eders dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får i, hvad godt er, at spise, eders sjæl skal svælge i fedt; bøj eders øre, kom til mig, hør, og eders sjæl skal leve! Så slutter jeg med jer en evig pagt: De trofaste nådeløfter til David.” [Esajas 55,1-3.] Læs også Esajas 6. 7.
For nogle nætter siden kunne jeg ikke sove. En røst sagde til mig: ”Se op,” og nogle ting blev vist mig, som jeg ikke kunne forstå. Men jeg har så lidt tillid til at du vil se, så du forstår. I understøtter jer begge. Søster Gage er ligeså blind i skarpsindighed, som om jordens mørke og folkets åndelige tykke mørke dækket over hende som et ligklæde. Der er ikke længere håb for hver af dem, end for den største synder, medmindre I fødes igen. I har fordærvet jeres veje for Herren, og jeres åndelige blindhed må fjernes. I må se jeres tilstand som den er. Jeres intellektuelle færdigheder er besmittede og fordærvede, og er blevet redskaber for jeres indbildte hjerters tilfredshed, jeres appetit og ønsker. Jeres forstand bør lære dig at det er klogt for jer at styre jer selv, frem for at sætte jer selv i de kanaler, hvor Satan kan lokke jer og give ondt skin af retfærdighed.
Herren ser dig, og kender til alle jeres gerninger. I vokser ikke i nåden eller i kudnskaben til sandheden. I demonstrerer hvor vanskeligt det var fjer jer begge at ændre eller modificere jeres levevaner, når I lader jeres tanker løbe i en bestemt kanal. I blev vist for mig som om I står frem for forstandige mennesker, og udtrykte jeres standpunkt på en meget fast beslutsom måde, ligeså frimodigt som om I fik jeres lys fra Gud, sådan som Daniel gjorde. Det er ikke sikkert for jer at være knyttet til nogen af vore institutioner. ”Jeg kender dine gerninger, at du er hverken kold eller varm; jeg ville ønske at du var kold eller varm.
“Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund. Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget«, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.” [Åbenbaringen 3,15-18.] Dette syttende vers beskriver nøjagtig jeres tilstand. Vil I respektere rådet til Laodikæamenigheden?
Jeres omgang med Mary Roth virker sjæls-ødelæggende for hende, og til fordærv for jeres egne sjæle. Den advarsel du har fået, og I er i virkeligheden i den mest ynkværdige mørke tilstand, sætter jer ude af stand til at fremholde livets Ord for andre. Du kan forkynde, ingen kan forhindre jer, men jeres ord vil være som jeres bønner; i vil give læbernes tjeneste, skønt jeres hjerte er langt fra Gud. Jeres egen søn har retfærdiggjort sine fejl ved det eksempel I har givet ham.
“Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund.” [Vers 16.] Jeres arbejde i forbindelse med Guds arbejde og sag på enhver måde, beskrives i Kristi ord som væmmende for Ham. Det symbol der udspys af Hans mund, betyder at han ikke kan sende jeres bønner eller jeres udtryk for Guds kærlighed. Han kan ikke godtage jeres lære i Hans Ord eller jeres åndelige arbejde på nogen måde. Han kan ikke bringe jeres religiøse udøvelser med nådesanmodning til jer, fordi der er et skår i glæden over jeres religiøse tjeneste. “Og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.” [Vers 17.] Oh om de kunne vende sig bort fra afguderne, så du elsker og tilbeder den levende Gud.
Søster Gage er også blottet for åndelige begreber såvel som anstændighed i hendes handlemåde. Når der siges glatte ord og pæn tale til hendes mand som hans handlemåde, gør hun sig selv til en del af hans mangler og synder. Din tåbelighed er tydelig, og der er ingen undskyldning for denne slags forgudelse. Gud siger til jer begge, ligesom Hans sagde til Kain: ”Du ved, at når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren.” [1 Mos. 4,7] Du kan ikke inlemme lys i mørke. Kristus med Belial, renhed med urenhed, godt med ondt. Du vil få overtrædelsens visselige resultat og straf. Du vil miste din samvittigheds-følelse, og blive ligegyldig med religiøse erfaringer.
Du er blevet betroet genialitet, en klar forstand, men du har værnet om en så selvisk udsvævelse, at du, for at stille din uhellige appetit, ikke bærer noget ægte ansvar for dine nydelser. For nogen tid siden, skrev søster Amadon til mig, at hun mente at din forstand og evner, ikke blive påskønnet som de burde. Jeg svarede ikke; jeg burde ikke opmuntre til noget der pårvirker dig, for det vil give dig min stemme for at lede sjæle på vildspor, ved løse og principløse tanker og vaner.
En genialitet kan forvanskes. Fremgang kan bedrage og ruinere sjælen. Jeg ville advare alle som får håbet for sig i evangeliet, at ikke følge jeres eksempel, men modvirke jeres indflydelse. Jeg vil advare stakkels sjæle om at de skal tage sig i agt for alle som bringer vor tros renhed og enkelhed og religiøse karakter i fare. Hvis Gud har betroet velstand, fremgang eller talenter til nogen, så lad dem passe på hvordan de kunne misbruge Guds gaver til deres egen åndelige fordærv. Disse dyrebare velsignelser fra Gud, skal der ikke pilles ved, for de er den guddommelige sikkerhed der giver fred og ophøjer og forædler hele mennesket. Hvis du nægter at høre og adlyde den formaning Gud giver, hvis advarslen: Drag ud fra dem, og skil jer ud, ikke bliver modtaget og er opmærksom på den, så åbnes døren og holdes åben så du indbyder djævelens fristelser, som ikke var bange for at modstå.
Havde du åndelig skarpsindighed til at se dit eget tilfælde, kunne du se den indflydelse du udøver, og hvor anstødeligt dette er mod Gud, hvor forsigtig du skal være med at danne venskaber og kammerat med mænd og kvinder! Hvor forsigtig bør du være med at du ikke fornedrer religionsprincippernes standard med din indflydelse eller undergrave grundlaget for deres religiøse tro, som ser på dig. I er et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Uhellige og letsindige forbindelser vil give fatale resultater for åndelighed. Med sådanne forbindelser viser du at Salomons ord, ” hans hjerte var ikke mere helt med Herren hans Gud”, også gælder dig. [1 Konge 11,4.]
Dette tema kan ikke behandles ligegyldigt, for ligeså sikkert som dette er, vil jeres fejlslagne livsoptrin, fremholdes for jer begge. Når det er for sent til at indløse fejlene, vil I se bittert tilbage på de fejl I har haft gang i med et overfladisk liv, formøbles bort timer bort i overfladisk spænding og selviske fornøjelser, som egentlig tilhører Gud. ”I tilhører ikke jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” [1 Korinter 6,19. 20.]
Herren har intet behag I jer. Jeres indflydelse, jer alle tre, er af en karakter der modvirker Guds arbejde. Oh, hvor meget værdifuldt for jer, end alt andet, er de rene hænders rigdom og et rent ubesmittet hjertes rigdom. Sjælens adel, som Gud gav Sin [Søn] for at frelse fra fordærv, den sagtmodige og stille ånds besmykkelse, som er af stor pris i Guds øjne. Dette kan I give Gud for alle Hans nådegaver.
Hav de den vedvarende onde indflydelse i tanke. Skal frafaldets forfærdelige tilstand fra den rigtige ophøjende og forædlende indflydelse lægges frem for Satans fødder? Spørgsmålet ”Hvem fik Israel til at synde?” må besvares. Tal ikke om at deltage i bestyrelses eller rådsmøder, for I har ingen sand og ægte forbindelse med Gud. I har talenter, men de er besmittede og fordærvede, og I må svare for deres misbrug i dommen. Er jeres indflydelse en velsignelse eller forbandelse for jeres børn? Bliver jeres navne hvisket frem med sørgelige blikke og tårefyldte øjne? Skal jeres børn sige: ”Hans indflydelse, ikke religiøs skønt han påstod de var religiøs, skal den fordærve mig,” eller skal de sige: ”Hans medynk, hans ophøjede og ædle principper reddede mig fra fordærv”?
Denne advarsel kommer nu til jer, og hvad vil I gøre ved den? Vil du sige: ”Vær ikke bange for mig?” Men vogt dig for det som de gamle skrivere kaldte for verdens treenighed: kødets lyst, øjets lyst og livets stolthed. Hvis I spøger og piller vil dette, vil det vise sig at være jeres ruin. Fødes I ikke igen, forandres jeres anstødelige arveanlæg ikke, forvandles jeres liv ikke med renhed og helligelse, vil I lide skibbrud, jeres sjæle vil gå tabt.
Se tilbage i jeres liv med tilbagevirkende kraft, for at se om I har fulgt ham som sagde: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” [Markus 8,34.] “Jeg er vejen sandheden og livet.” [Johannes 14,6.]
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | |
afsn nr:21 | |
afsn nr:22 | |
afsn nr:23 | |
afsn nr:24 | |
afsn nr:25 | |
afsn nr:26 | |