- Tilbage

brev nr 43, 18. september 1892 - »Haskell, S. N: lad ikke Satan råde«

Haskell, S. N. - Preston, Melbourne, Australia – 18.september, 1892
Dele af dette brev er publiceret i 3BC 1150; 7BC 927, 937; 1SM 106-107; 11MR 363-364; CTr 164. +
Pastor S. N. Haskell - Pacific Press - Oakland, Cal.
kære bror,—
Hvor fyldestgørende er ikke løftet: “ Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” [Åbenbaringen 3,21.]

Jesus blev prøvet i alle vore prøvelser. Vor frelses Hærfører gjorde fyldest gennem lidelse. Vi skal forsøges i dette liv, om vi kan stå Guds prøve. Når Satans fristelser kommer, vil vi få trængsler. Skal vi blive besejret ved Satans fortryllende magt, eller skal vi overvinde Satans fristelser, ligesom Kristus overvandt dem? Skal vi få tanker fyldt med sandhedens himmelske rigdomme, så vi vil kunne imødekomme sjælefjenden med “Der står skrevet” ligesom Kristus gjorde [Mattæus 4,4. 7. 10], og ikke med vor fremfusende snak? Satan forstår mere af hvad “er skrevet”, end mange kristendomsbekendere gør, for han studerer Skrifterne flittigt; og hans arbejde er at forhindre Guds sandhed, og forlede mennesker til ulydighed og ikke ransage Guds ord.

Satan, som blev stødt ud i himlen og trak en stor del af englene med sig, ved at Bibelens skrifter bevidner hans gerninger som onde. Hvis det kan lykkes ham at trække sindet væk fra Guds ord, hvis han kan svække og forvirre hukommelsen, så mennesker glemmer og ikke lever med hvert ord som udgår fra Guds mund, har Satan fået sine point; fjendens ord vil blive antaget som Guds ord; onde engle vil gå sammen med onde mennesker som ikke elsker Gud, eller elsker at tænke på ham, fordi deres gerninger mishager Gud. At leve med Gud, er at få livet skjult sammen med Kristus i Gud. Disse vil få erfaringsmæssig kundskab til de velsignelser Herren giver dem, der tror og er lydige.

Enhver sjæl vil få sine skuffelser, smertelige tab, lidelser ved sygdom eller hjertesorger, på grund af hans skrøbeligheder og fejltagelser, eller gennem forståelse for venner. Er vi blevet hvileløse, utålmodige og taler uklogt, uanset om byrden er stor eller lille? Det er en stor fejltagelse at diktere Gud. Elias vidste ikke hvad det var han sagde, dan han fortalte Gud at han havde nok af livet og bad om at dø. [1 Kong. 19,4.] Herren tog ham ikke på hans ord, for han havde et arbejde til ham, før han blev ophøjet og forvandlet til himlen. Har vi glemt at Jesus, himlens Majestæt, led under fristelser? Jesus lod ikke fjenden trække Ham ind i vantroens dynd, eller dynge Ham ned i modløshedens og fortvivlens vanddynd. Men mange stakkels sjæle er for svage i moralsk kraft, fordi de ikke gør Kristi ord.

Gud hader synd. Satans arbejde er at lokke til onde gerninger. Hvor dygtigt har Satan ikke arbejdet med sin fortryllende kraft, der facinerer sindet til at vælge synd frem for retfærdighed. Menneskers indflydelse på mennesker er blevet farligt på Guds af Satans ledelse og kontrollerer sindet og pådutter en indflydelse mennesker har over mennesker til sin egen tjeneste. Men Herren Jesus siger, at ved Sin Helligånds medvirken, ikraftsættes hans kræfter til at gå direkte imod det Satan har henvist til. Han vil indskrive mennesker til Sin tjeneste til at uddrive synd og ondt fra jorden. Derved vil menneskers kræfter kommer gennem den nåde som Gud har tiltænkt fra begyndelsen at de skulle være – redskab til utallige velsignelser for alle mennesker, og faktisk blive hans bror vogter – og dermed genoprettes verden til Gud, og gøres forbindelsen til gensidig afhængighed ved tro på Jesus Kristus, knyttet til Hans trone. Universets højeste magt blev legemeliggjort i menneskeheden og ophøjer menneskeheden ved deres tro på Jesus Kristus – en indflydelse der udgår fra Gud, samler al verdens indflydelse for at genskabe mennesket.

“Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!” [Jak 4,7. 8.] Dette tydelige løfte er så dyrebart for den fristede sjæl. Hvis ham der er i trængsel og bliver fristet, holder sine øjne fæstnet på Jesus, og dragger nær til Gud, taler om Hans godhed og barmhjertighed, drager Jesus nær til ham, og hans plager, han betragtede som næsten ubærlige, er forsvundet. For gennem Ham får vi begge adgang ved een ånd til Faderen. “Så er I da ikke længer fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere og Guds husfæller, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren; i ham bliver også I sammen med os opbygget til en Guds bolig i Ånden.” [Efeserne 2,19-22.] Dette er af vital kraft for menigheden. Denne kærlighed til Kristus må have nyt liv; den har vokset sig kold. Troende skal ikke kun bede for enhed med Kristus og med hinanden, men de skal have den. Trængstider står foran os; men dette bekymrer os ikke. At være bekymret er vantro; men Kristus indbyder dig og siger: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” [Matthew 11:28.]

Den apostel som lærte ved Kristi skød, siger til os: ”Vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har til os.” Hvis vi hver i sær siger dette, har vi faktisk en rig tro. Mange af os har denne vigtig lektie at lære, midt I blandt vore fuldkommenhed, mismod, pinsler og afsavn. ”Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærligheden, bliver i Gud.” ”Dermed er kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag, thi som Han er, således er også vi i denne verden.” [1 Joh. 4,16. 17.]

Vi har grund til at altid takke Gud, at han kender til alle Sit folks storme, prøvelser og skuffelser. Han følger dem med øm medynkende kærlighed, og udtrykke Sin ømme hjælpsomhed med at helbrede og genoprette.

En ting må vi give og påskønne folk med pen og stemme. I alle vore trængsler, i alle vore problemer, skal vi ikke gå til Ekrons gud, efter hjælp, men til Jesus.

Jesus sagde: “Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” [Joh. 8,12.] Dette er kun een kanal, og den altid tilgængelig for mennesker, og rige lysstråler, og tilgivelse og kærlighed vil altid gå gennem den til udgydelse, som renser den mørkeste synd og tilgiver den største forbryder.

I offersystemet så jøderne Kristi symbol, hvis blod blev udgydt for verdens frelse. Alle disse ofre skulle symbolisere Kristus og nagle den store sandhed i deres hjerter, at kun Jesu Kristi blod kan rense fra al synd, og uden udgydelse af blodet er der ikke eftergivelse for synder. Nogle undres over hvorfor Kristus ønskede så mange ofre, og pålagde den jødiske husholdning så mange blødende ofre. Hvert døende offer var et billede på Kristus, en lektie som blev indprentet i sind og hjerte på den mest højtidelige og hellige ceremoni, og blev forklaret udtrykkeligt at præsterne. Ofrene blev direkte planlagt af Gud selv, som undervisning af denne store og betydningsfulde sandhed, at alene gennem Kristi blod er der syndstilgivelse.

Denne store og frelsende sandhed gentages oftes når troende og ikke-troende bliver hørt, og alligevel med englene forbavset på menneskers ligegyldighed, som disse sandheder betyder så meget for. Hvor lidt bevis er der for at menigheden nærer den forunderlige genløsningsplans kraft. Hvor få tager den sandhed, at der kun er syndstilgivelse gennem Jesu Kristi rensende blod, som om det klynger sig som dum spedalskhed til mennesker, og det er sådan. Tankens dybder burde vække ethvert tænkende menneske. Man behøvede ingen lidelser for at sone for Sig Selv. Han var led rigtig meget i forhold sin Persons værdighed, og Hans syndfrie ophøjede karakter.

Engle forbavses over at mennesker ser så let og ligegyldigt på livsvigtige sandheder, som betyder så meget for synderen, og fortsætter frivilligt at underlægge sig Satans og syndens fangeskab, skønt der er udholdt så meget i Guds guddommelig Søns person. O om vi må opelske en vane for betragte selvfornægtelsen og selvopofrelsen i Kristi liv, indtil vi får en dybere fornemmelse af syndens forværrende karakter, og hade den, som den afskyelighed det er.

Lad vore tanker vækkes i taknemlighed for at Faderen, gennem Jesus Kristus, er trofast til at opfylde løftet og tilgive al synd. Hans barmhjertighed og kærlighed er en forsikring, når vi ser på Kristus opløftet på Golgatas kors. Må vi hver i sær rejse os op, og forstå, så vidt vi kan, den sandhed at Gud Jehova elsker os, og tilgiver os, hvis vi tror på og elsker Jesus.

Oh hvilken herlig sandhed! Gud venter på at tilgive alle som kommer til Ham i anger. Forkynd det! Løft Jesus højt, så folk kan beskue Han. Lad mænds, kvinders og børns sjæles frelse være det store mål og fortsæt for vort arbejde.

Sig til de unge: ”Hvis du ikke har givet dit hjerte til Jesus, og så giv Ham ofret før år 1892 slutter. Hvad har Jesus gjort for dig? Han har givet Sit dyrebare liv for dig. Hvis Gud ikke har elsket dig, ville han have beholdt Jesus i himlen. ”Gud elskede verden således, at han gav sin enbårne Søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men få evigt liv.” [Joh. 3,16.] Lad ikke fjenden få dette ud af dit tankesind. Det er det vigtigste tema du skal overveje. Hvad har jeg gjort for at vise, at jeg påskønner denne store kærlighed? Hvad har jeg givet til Jesus. De gaver som vil være et dyrebart og velduftende offer til ham, vil være dig selv. I har ikke besluttet jer for at være Guds sønner og døtre, jeg opfordrer jer indstændig at gøre dette uden tøven. Sæt din vilje på Guds side. Han er gerne nådig. “Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig?” [Mika 7,18.] Har du besluttet dig for at blive en del af Herrens arv?” Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.” [1 Korinter 3,9.] Kom til Jesus, just som du er, svag og syndig, uvidne og uværdig og han vil tage imod dig. Han siger: ”Et nyt hjerte giver jeg jer.” [Ezekiel 36,26.]

Der skete en syndsihukommelse bland jøderne hvert år, og de følte synd behøvede et nyt offer. Synder som er tilgivet hos Kristus, huskes ikke mere. Gud sagde: ” jeg … kommer ikke mer deres synd i hu.” [Jeremias 31,34.] Herren accepterer den synder der kommer til Ham i anger, og behandler ham som om han var uskyldig. Atter siger Han at vore synder er dækket til. Vil de unge tænke seriøst og begynde at spørge sig selv: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?: ”Se Guds lam, som bærer verdens Synd!” [Joh. 1,29.] Jo mere dit sin uddannes og oplæres I at tænke om Jesus, tale om Jesus, des mindre magt vil Satan have over dit tankesind. Han kan ikke klare deres selskab, som mediterer over Guds og Jesu Kristi kærlighed. Når man dvæler over Jesu skønhed, godhed, barmhjertighed og kærlighed, og bliver et lydigt barn, vil du automatisk spørge: Er dette Herrens vej? Vil Jesus være glad for at jeg gør sådan? Ville denne kurs være mig og Jesus til behag?

Så vil de se enhver sjæl huske på Herrens ord: ”Vor skyld har du stillet dig for øje, vor skjulte brøst for dit åsyns lys.” [Sal. 90,8.] Mange behøver forandre deres tanker og handlinger helt igennem, hvis de vil behage Jesus. Vi kan sjældent se vore synder i det forfærdelige lys som Gud kan. Mange har gjort for vane at følge syndens kurs, og deres hjerter forhærdes, under indflydelse af Satans kraft. Og deres tanker kommer i fangenskab med hans onde indflydelse; men når de i Guds styrke og nåde, sætter deres sind op imod Satans fristelser, får de klare tanker, deres hjerter og samvittighed bliver følsomme under Guds Ånds indflydelse, og så ser synd ud på den måde det gør – umådelig syndigt. Så er det på tide hvor skjulte synder bringes frem for deres ansigts lys. De bekender deres synder over for Gud, og angrer dem og foruroliges over for synd.

Vi beder Gud om at tilgive os vore synder, og så må vi tro at Han tilgiver dem, fordi Han har lovet at Han vil. Han sender dem fra Sit ansigts lys bag sin ryg, og han fjerner dem fra os, ” Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. [Sal. 103,12.]