- Tilbage

brev nr 47, 5. 2 1902 - »Bror og søster Haskell«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien, 5. februar, 1902
Dette brev er publiceret i sin helhed i 20MR 219-222.
Kære bror og søster Haskell,—
Jeg har modtaget og læst jeres opmuntrende brev om de døre som åbner op forskellige steder af New York for at sandheden kan komme ind. Tak Herren, min bror og søster, at I vil kunne stå på jeres lov og på jeres sted. Herren beviser for jer at Han går foran jer. Men så længe I er ivrige efter at gøre alt hvad I kan, så huske pastor Haskell, at det er kun ved Guds store barmhjertighed og nåde, at I har fået disse mange år for at kunne frembære jeres vidnesbyrd. Tag ikke andres byrder på jer, som de yngre kan bære.

Det er jeres pligt at være forsigtige med jeres livsvane. I skal være forstandige hvordan I brugeres jeres fysiske, mentale og åndelige styrke. Vi som har været igennem så mange og så forskellige erfaringer skal gore alt hvad det er muligt for os at gore, for at bevare vore kræfter, så vi kan arbejde for Herren så længe som Han lader os stå på vor lod, for være med i Hans værks fremvækst.

Sagen behøver gamle hænder og ældre medarbejderes hænder, som har haft mange års erfaring i Guds sag, som har set mange falde i fanatisme – gemme på falske teoriers bedrageri, og modstå alt det er gøres for at lade det sande lys skinne ud i mørket og åbenbare den overtro som kommer ind og forvirrer dømmekraften, - sætte sandhedsbudskabet ud af kraft, som i disse sidste skal gives i sin renhed til Guds restfolk.

Mange af Guds prøve tjenere er faldet i søvn i Jesus. Vi påskønner disse hjælp stærkt som forbliver i live i dag. Vi værdsætter deres vidnesbyrd. Læs det første kapitel i Første Johannes brev, og pris Herren at I, uanset jeres mange svagheder, stadig kan frembære vidne for Ham. Herren har bragt jer gennem mange prøvende og vanskelige steder. Og Han har givet dig anledning til arbejde i forbindelse med sin hustru. Han har givet hende til dig for at hjælpe dig, og være et med dig, og få omsorg for dig med hendes stærkere fysiske styrke. Herren har givet søster Haskell kendskab til Bibelen, så at hun kan tage din plads de gange hvor du kaldes ud eller hviler for en stund. Jeg kan se at Herrens gode Hånd vil være hos jer. Han vil holde jer oppe ved Sin stærke arm og siger: ”Lær af Mig. Jeg vil være din styrke og din overmådelige store løn.”

Vi kan nemt tælle de første byrdebærer der lever nu. Pastor Smith var knyttet til os ved begyndelsen af forlagsarbejdet. Han arbejdede i forbindelse med min mand. Vi håbede altid at se hans navn i Review and Herald i listen blandt hovedredaktørerne; for sådan skulle det være. Dem som begyndte arbejdet, som kæmpede bravt da kampen blev så hård, må ikke miste deres greb nu. De skal æres af dem som gik ind i arbejdet efter de havde lidt de hårdeste afsavn.

Jeg har meget til overs over for Pastor Smith. Min livsinteresse for forlagsarbejdet er knyttet sammen med hans. Han kom til os som en ung mand, havde taler der kvalificerede ham til at stå på sin lod og sted som en redaktør. Nu glæder jeg mig når jeg læser hans artikler i Review – så fremragende, så fuld af åndelig sandhed. Jeg taker Gud for dem. Jeg føler en stærk sympati for pastor Smith, og jeg tror at hans navn altid vil stå i Review, som navnet på den ledende redaktør. Sådan vil Gud have det. Da hans navn for nogle år side blev sat næst øverst følte jeg mig såret. Da det igen blev sat først, grad jeg, og sagde ”Tak Gud.” Måtte det altid være der, som Gud planlægger det, så længe pastor Smiths højre hånd kan holde en pen. Og når hans hånd svigter, så lad hans sønner skriver efter hans diktat.

Jeg er taknemmelig over at pastor Loughborough stadig kan bruge sine evner og gaver i Guds værk. Han har stået trofast i storme og trængsler. Sammen med pastor Smith, min mand, bror Butler – som gik med os i en senere periode, og du selv, så kan han sige: ”Det, der var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det, vi skuede og vore egne hænder følte på, ja, om livets Ord, forkynder vi og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det, det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, vi altså har set og hørt, forkynder vi også jer, for at også I må have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. Og nu skriver vi dette, for at vor glæde kan være fuldkommen. Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandbeden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.” [Versene 1-10.]

Det er med tilfredshed og taknemmelighed til Gud at vi ser pastor Butler atter i aktiv tjeneste. Hans grå hår bevidner at han forstår hvad trængsler er. Vi byder han velkommen i vore rækker igen, og betragter ham som en af vore mest værdifulde medarbejdere.

Måtte Herren hjælpe brødre der har båret deres vidnesbyrd i budskabets første dage, til at at være kloge på at bevare deres fysiske, mentale og åndelige kræfter. Jeg er blevet instrueret af Herren til at sige at han har begavet jer med fornufts kræfter, og Han ønsker at I forstår de love som påvirker menneskets sundhed og beslutte sig for at adlyde dem. Disse love er Guds love. Han ønsker at alle pionermedarbejder skal stå på hans lod og sted, så han kan gøre sin del for at folks reddes fra at fejes ned til ødelæggelse ved de mægtige onde strømme – i fysisk, mental og åndelig forfald. Mine brødre, Han ønsker at I skal have jeres rustning på til kampens meget tæthed. Vær ikke uforsigtige; overbebyrd jer ikke. Tag hvileperioder.

Kirkens kamplyst er ikke kirkens sejr. Herren ønsker at Hans prøvede tjenere, så længe som de lever, kan forsvare afholdsreformen. Fold afholdenhedens banner ud. Lær folk at praktisere streng afholdenhed i alle ting og vær sejrherrer i lydigheden mod de fysiske love. Stå fast for Guds sandhed. Ophøj banneret over for folk som har inskriptionen: “Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” [Åbenbaringen 14,12.]

De som bærer den levende Guds segl vil proves; for vi læser: ”Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.” [Åbenbaringen 12,17.]

Nogle få af de gamle standardbærere lever stadig. Jeg er meget opsat på at vore brødre og søstre skal respektere og ære disse pionerer. Vi bringer dem frem for jer som mænd der ved hvad prøvelser er. Jeg er instrueret til at sige: Lad enhver troende respektere disse mænd som gjorde en fremtrædende del i budskabets første dage, og som har båret trængsler og vanskeligheder og lidt mange afsavn. Disse mænd er blevet grå i tjenesten. Inden længe vil de få deres løn. Idet Johannes skriver om de sidste dage, siger han: ”Folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.« Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel, og der kom lyn og bulder og tordenskrald og jordskælv og store hagl.” [Åbenbaringen 11,18. 19.]

Når Guds tempel i himlens åbnes, hvilken sejrrig tid vil der da være for alle, som har været trofast og sand! I templet vil pagtens ark komme til syne; der blev de to stentavler lagt, hvorpå Guds lov står skrevet. Disse stentavler vil blive taget frem fra deres gemmested, og de ti bud, som blev skrevet med Guds finger, vil blive at se. Disse stentavler, som nu ligger i pagtens ark, vil være et overbevisende vidnesbyrd om sandheden og Guds lovs gyldighed.

Fra alle om folkeslag, stammer, tungemål og folk skal der samle sig et folk der holder Guds bud, og har Jesu vidnesbyrd. Dette er det arbejde der skal udrettes i de sidste dage. Siden Satans oprør i himlen imod Guds bud, har han til stadighed ført krig imod disse bud, og han vil fortsætte nådeløst fortsætte med sit værk til enden. For at modvirke fjendens effekter, ønsker Herren at Hans tjenere, som har vokset sig grå i forsvar for sandheden, at stå trofaste og sande, og frembære deres vidnesbyrd for loven.

Guds prøvede tjenere må ikke sættes ud på vanskeligheder steder. Dem som tjente deres Mester, da arbejdet blev hårdt, dem som klarede armod og forblev trofast i kærlighed for sandheden, når vi ikke blev så mange, skal altid æres og respekteres. Lad dem som kommer ind i sandheden i de senere år tage disse ord i agt. Gud ønsker at alle skal give agt på denne formaning.