- Tilbage

brev nr 49, 24. januar 1904 - »Harper, søster [F.]«

“Elmshaven,” St. Helena, Californien den 24. januar, 1904
Dele af dette brev er publiceret i 2MCP 501-502.
Kære søster Harper,—
Jeg har været noget bekymret for dig. Hvilke planer har du? Vil du fortælle hvad du har i sinde at gøre? For seks måneder siden skrev jeg til din mand om dig. Tingene åbnede sig op for mig og viste mig at i det hele taget ikke var lykkelig for dit ægteskabsliv.

Walter er ved at gøre tingene på sin egen måde og gennemføre sine egne planer. Men disse veje er ikke altid lige visdomlige. Jeg fortalte ham at det var bedre hvis han ikke skrev til dig og bad dig komme tilbage; for dette vil blot bekymre dig. Jeg kan stoppe ham med at tilskynde dig til at fraflytte din moder og hjælpe hende. Hun er din moder, og der er pligter som du er hende skyldig i. Jeg kan ikke bede dig at ignorere hendes behov for din hjælp.

Søg råd fra Gud, og følg så Hans vilje. Din mand skal ikke være opsat på at du skal skilles fra din mor. Hun vil se dette i et andet lys, fordi Herren har bragt sagen til ham gennem Hans tjener.

Din mand har gjort en fejl ved at ikke skaffe dig et hjem. Lejede værelser vil være bedre end ingenting. Jeg tror ikke at han erkender hvor skarpt du har mærket din modstand og din adskillelse fra din moder og andre slægtninge.

Walter har gjort meget godt ved sin kolportage, men han har ikke fået den erfaring han burde have fået. Han har næsten helt hengivet sig selv helt til bogsalgsarbejdet. Han er ikke gået så grundigt ind i evangelisk arbejde som han burde, taget den slags mennesker i betragtning som han arbejder for. Han har dog solgt mange bøger, og vi kan ikke overvurdere det gode som disse bøger kan gøre. Jeg betragter det som hans arbejde at sælge bøger på hovedveje og biveje, og det har været et meget succesrigt arbejde.

Men han burde huske at d han giftede sig med dig, tog han en interesse med sig som må komme først. En mand bør ikke tage en kvinde bort fra alle hendes tidligere fællesskaber og så lade hende være uden et hjem.

Walter burde dig en del af sin indkomst, så du har noget til klæder, og gaver til Guds arbejde, og også noget som hun kan hjælpe sin mor med. Han og du bude gå sammen for at hjælpe hende. Han tog dig bort fra dit hjem; og den økonomiske hjælp er det mindste han kan give til din moder, når dette behøves.

Jeg ved at du ikke har sagt et ord til mig i denne sag. Jeg har ikke spurgt din mand ud om enkeltheder, og når du ikke har sagt noget, er jeg blank. Men jeg ved at du må have de nødvendige midler for at hjælpe med at sørge for din bedstefar.

Du har aldrig beklaget dig over for mig, om din mand. Men jeg ved at han og din mor aldrig kan komme overens, før der sker en afgjort forandring hos dem begge.

Nu, min kære søster, jeg beder dig ikke at forlade din moder. Dit sted er hos hende, indtil der sker en afgjort forandring hos alle involverede parter. De senere år var været meget prøvende for din moder, og det vil være meget vanskeligt for hende at opgive sin datter. Våg og bed, og stol på den levende Gud. I har én Mester, og det er Kristus; og I bryder ikke ægteskabsforholdes love ved at give din moder som er enke, den hjælp som hun behøver.

Jeg tænker at det vil være godt om det kunne ordnes så I bor nær jeres moder, og alligevel være hos din mand, skønt han er hjemme, og så hos din moder når han er borte. Men du kan dette uden Walter. I behøver at komme sammen, og søge Herren, og så give agt på det lys som han sender.

Sidst Walter var her, lagde han femogtyve dollars i min hånd, der kunne bruges som jeg beder det bedst. Han kom med en bemærkning, som jeg ikke hørte, omkring fem dollars af det er et syndoffer. Jeg har længe tænkt over denne bemærkning, og jeg tænker at han vil at jeg skal sende disse penge til dig. I dag skal vi ikke komme i vanskeligheder for det beløb og sende det til dig sammen med dette brev. Tag venligst imod penge som det du har ret til som Walters hustru.

Hemmeligheden bag enhed.
Den egentlige grund til splid og uenighed i familien og i menigheden er at forholdet til Kristus ikke er i orden. Når vi kommer nærmere ham, vil vi også komme nærmere hinanden. Hemmeligheden ved sandt fællesskab i hjem og menighed består ikke i smidig diplomati, i takt og klogskab, ikke i de bedste menneskelige anstrengelser for at overvinde vanskeligheder uanset hvor nødvendige disse ting kan være. Hemmeligheden består i et nært samfund med Kristus.

Tænk dig en stor cirkel med mange lige linjer ind mod centrum. Jo nærmere de kommer centrum, desto nærmere kommer de hinanden.

Sådan er det i kristenlivet. Jo nærmere vi kommer til Kristus, des nærmere skal vi komme til hinanden. Gud æres når Hans folk arbejder sammen i samstemmighed.

I den forunderlige bøn som Kristus sendte til Sine disciple lige før Sin korsfæstelse, sagde han: “ Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.” [Joh. 17,15-19.]

“Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.” [Vers 17.] “Helliggør deres forståelse. Gør dem hellige ved lydighed mod Dit Ord. Styrk deres tro. Fyld deres hjerter med et alvorligt fortsæt for at gøre Din vilje. Dan og form dem i overensstemmelse med Din vilje. Gør dem et med dig.”

Guds sandhed må, med sin forfinende og rensende indflydelse, gøre sit arbejde på menneskenes hjerter før de blive accepteret af Gud. Kristus kan ikke give os til Gud som fuldstændige i Ham, før vi er blevet tilpasset Hans vilje.

Lad os kæmpe hårdt på at besvare Frelserens bøn, om at vi må blive et, ligesom Kristus og Faderen var ét. De som således forenes med Herren præges med den samme påskrift, påvirkes af den samme kraft, knyttes sammen af kristen kærligheds bånd.

“Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.” [Versene 20, 21.]

Jeg beder ikke for dem som er Mine disciple nu – de elleve og de halvfjerds – men for alle som herefter tror på mit navn. Alle favnes i enhedens bøn. Alle får en anledning til at vise verden at Gud elskede Sine jordiske børn, ligesom Han elskede Sin enbårne Søn.

Medlemmerne af Kristi legeme skal forene sig harmonisk arbejde, den ene del er har harmonisk med den anden. Guds herlighed der genspejles fra de arbejdende, er kærlighed og enhed, arbejder i kristent fællesskab.

“Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.” [Verses 22, 23.]

Disse ord er næsten for meget til at vi kan gribe dem. Men de er sande. Gud elsker faktisk mennesker ligesom Han elsker Sin Søn.

Guds medarbejdere skulle sætte et Kristus-ligende eksempel i ånd, ord, gerning, vise at de er helliggjort gennem sandheden. Derved bærer de vidnesbyrd for verden at Gud har sendt Sin Søn for at frelse syndere, og rense og forædle syndige mennesker.

Måtte Guds folks øjne åbnes, så de kan se vigtigheden af at Herren pålægger Sit folks enhed. Måtte deres hjerter fyldes med et ønske om at besvare Kristi bøn, så de ikke lader noget afholde dem fra at opfylde Guds krav.

“Men Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op.

“Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi »nye himle og en ny jord«, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.” [2 Peter 3,10-14.]
(24.januar, 1904)