- Tilbage

brev nr 15a, 19. maj 1890 - »Jones, Edwin«

Crystal Springs, St. Helena, Californien, d. 19. maj 1890
Kære bror Edwin Jones
Kære bror K. I den senere tid har jeg håbet på at få snakket med dig eller skrive til dig, men har ikke været i stand til nogle af delene. Jeg er ikke i form nu heller, men jeg er optaget af dig og håber at du ikke forlader missionsarbejdets rækker. Jeg har ikke kræfter til at få sagt det jeg vil, i en samtale med dig. Du er så hurtig i tanken og så veltalende at jeg er bange for, at det vil blive et stort problem for dig og at det jeg har at sige, ikke vil blive stående klart for dig.

Jeg forstår dine vanskeligheder. Du har så let ved at finde ord for dine tanker. Du bruger stærke udtryk og er ikke forsigtig med hvad du siger. I nogle spørgsmål giver du udtryk for dine meninger på en sådan måde at dine medarbejdere bliver bange for dig. Den slags er ikke nødvendigt. Du burde ikke forsøge at fjerne dig så langt fra dine medarbejdere som du gør, og give indtryk af at I ikke er enige.

Det er blevet vist mig at din indflydelse til det gode bliver så meget mindre fordi du ser det som en pligt at give udtryk for dine tanker omkring visse spørgsmål som du ikke selv til fulde forstår og ikke kan få andre til at forstå, hvor meget du end forsøger. Det er blevet vist mig at du ikke behøver at føle dig forpligtet til at fremholde disse ting. Nogle af dine idéer er korrekte, andre ukorrekte og forkerte.

Hvis du vil tale mere om Jesu villighed til at tilgive synd, til at tage imod syndere, til at frelse det som er fortabt, emner som giver håb og mod, ville du være til velsignelse. Men så længe du stræber efter at være original og har sådanne ekstreme synspunkter og bruger så stærke udtryk når du fremholder dem, kan du komme til at gøre stor skade. Nogle kan fatte det du siger, og tilsyneladende blive velsignet, men når fristelsen kommer og de falder, mister de modet til at stride troens gode strid.

Hvis du ville være mindre optaget af disse idéer, som du syntes er så vigtige, og være forsigtig med det du siger, ville du selv have stærkere tro. Jeg så at dit sind til tider var ude af balance fordi du så intenst forsøger at studere og forklare gudsfrygtens hemmelighed som er en lige så stor hemmelighed efter dit studium og dine forklaringer, som det var før.

Prøv at hjælpe forsamlingen til at se hen til Jesus som det eneste håb om frelse. Lad Herren få anledning til at lede tankerne, tale til sjælen og oplyse forstanden. Det er ikke nødvendigt for dig at forstå og forsøge at fortælle andre alt om, hvad et nyt hjerte og sind egentlig er, og det niveau man må nå op til for aldrig at synde. Du er ikke blevet pålagt en sådan opgave.

Alle er ikke lige, og alle oplever ikke omvendelsen på samme måde. Jesus taler til hjertet, og synderen bliver født på ny, til et nyt liv. Mennesker er ofte blevet draget til Jesus uden at de har haft nogen voldsom indre oplevelse med sjælekval og rædsel for fortabelse. De så hen til en korsfæstet frelser og fandt liv. De indså sjælens nød, og at Jesus både kan og vil frelse. De blev klar over de krav han stiller til os, de hørte ham sige "følg mig", og de stod op og fulgte ham. Omvendelsen var ægte og det religiøse liv lige så fuldstændigt som hos dem som havde gået igennem en smertefuld, stormende proces.

Vore prædikanter må holde op med at fremholde deres kæpheste med den indstilling at "om I ikke opfatter dette sådan som jeg gør, så kan I ikke blive frelst". Bliv denne egoisme kvit. Den store opgave består altid i at vinde mennesker for Jesus. De må se Jesus på korset. De må se og leve. Det er ikke dine idéer som skal være mad for sjælen, men det er Guds Søns legeme og blod. Han siger: "Mit kød er sand mad." "De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv."(Joh 6,55.63.)

Når mennesker tager imod Jesus, giver de sig ind under "den store læges omsorg". Prædikanterne må være forsigtige så de ikke kommer mellem patienten og lægen som kender alle sjælenes behov. Jesus, sjælens læge, forstår deres svagheder og defekter og ved hvordan han skal læge dem med den frelse han købte med sit blod. Det sjælen mangler, kan han bedst give dem. Men menneskene er så genstridige, de vil gøre så meget at de overdriver og ikke giver Jesus anledning til at hjælpe.

Jesus er den som bedst kan gennemføre den fornyelse i sjælen som et menneske trænger til. Overbevisningen er måske ikke så dyb, men hvis synderen kommer til Jesus og ser ham på korset, hvor den retfærdige døde for din uretfærdighed, vil det de ser, fjerne alt hvad der lukker hos dem. Jesus har taget denne opgave på sig, at frelse alle som kommer til ham for at finde frelse. Han ser de svagheder som der må rettes på, de dårlige træk som må undertrykkes. Han kom for at søge og frelse det som var fortabt. Han siger: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort". (Joh 6,37).

Det er på grund af Jesu godhed og nåde at synderen kan komme i det rette forhold til Gud. I Kristus bliver synderen dagligt formanet til at blive forligt med Gud. Herren står med udstrakte arme for at tage imod fortabte syndere. Den kærlighed han viste ved sin død på korset, er synderens pant på at blive godtaget og få lov til at opleve Guds fred og kærlighed. Undervis om dette så enkelt som muligt, for at det sind som er formørket af synd, skal kunne se lyset som skinner fra korset på Golgata.

Satan er virksom på mange måder, for at netop de mennesker som burde forkynde budskabet, kan være optaget af spidsfindige teorier som han vil prøve at gøre så betydningsfulde, at de helt optager sindet. Og mens de tror, at de gør store åndelige fremskridt, gør de deres teorier til afguder og kan derfor gøre meget lidt for Herrens sag. Enhver prædikant må alvorligt tænke over hvad det vil sige at have Kristi sindelag. Hvis du ikke får et sundere syn på enkelte spørgsmål, vil den vej du er slået ind på, lede dig bort fra arbejdet, og du vil ikke forstå hvad der fik dig til at snuble. Du vil komme til at fremholde teorier som du aldrig burde være ophavsmand til.

Der er nogle, som plukker enkelte afsnit og sætninger ud, fra Guds ord og Vidnesbyrdene, som kan blive tolket derhen at de understøtter deres teorier. De grubler over dem og bliver styrket i deres antagelser, men det er ikke Gud som leder dem. Dette er dit problem.

Du vælger afsnittet i Vidnesbyrdene som omhandler afslutningen af prøvetiden og rystelsen blandt Guds folk, og du påstår at ud fra dette folk skal der komme en ny gruppe mennesker som er renere og helligere. Fjenden synes om dette. Vi må ikke uden grund vælge en fremgangsmåde som skaber strid og splid. Vi må undgå at give det indtryk, at hvis vore teorier ikke bliver godtaget, er det fordi prædikanterne hverken kan forstå eller tro og derfor vandrer i mørke.

I lang tid har jeres sind været udsat for en unaturlig påvirkning. Du har min dyrebare sandhed, men den er blandet op med gerninger og antagelser. Dine ekstreme teorier og dit stærke sprogbrug ødelægger ofte det gode du forsøger at gøre. Hvis et større antal mennesker skulle godtage dine teorier og tale og handle derefter, ville vi få lov til at opleve en af de største bevægelser Syvendedags-adventistsamfundet nogen sinde har set. Det er det Satan ønsker.

Lad de dunkle spørgsmål ligge I Jesu undervisning er der en overflod af emner du kan tale over. Dunkle emner som hverken du eller dine tilhørere kan forstå eller forklare, bør du ikke være optaget af. Lad Jesus selv få lov til at komme til, så han ved sin Ånd kan åbne menneskers forstand for den underfulde frelsesplan.

Der kommer en trængselstid for Guds folk, men det er ikke et emne vi stadig bør fremholde for menigheden, så vi på forhånd leder dem ind i trængselstiden. Guds folk skal blive rystet, men det er ikke det budskab som i vor tid skal lægges frem for menighederne. .....

Prædikanterne må ikke komme med den mening, at de har nogle vidunderlige, avancerede teorier som alle må godtage hvis de ikke skal blive rystet ud, og kun den gruppe som bliver tilbage, kan marchere frem til den endelige sejer. Nogle af modstanderne af selve principperne i det budskab Gud har sendt for denne tid, bruger dig som eksempel. De henviser til din forkyndelse og dine ekstreme teorier, og de bruger det som undskyldning for ikke at tage imod Herrens budskaber.

Satan når sit mål uanset hvor meget nogle løber foran Kristus og gør det han ikke har pålagt dem at gøre på egen hånd, som ved at andre fortsat er i laodikeatilstanden, og som er lunkne og tilfredse fordi de føler sig rige og ikke har behov for noget andet. Disse to grubber mennesker er i lige stor grad til anstød.

Nogle ivrige mennesker sætter alt ind på at være originale. De begår den store fejl, at de forsøger at finde noget opsigtsvækkende og storslået, noget som kan vække menighederne. De tror de har fundet noget de andre ikke forstår, men de skønner ikke selv på det de forsøger at forklare. Ud fra Guds ord danner de sig teorier som hverken er til nogen hjælp for dem selv eller menighederne. For en tid kan de nok sætte fantasien i livlig virksomhed, men der kommer en reaktion, og disse teorier bliver en hindring. De blander tro og indbildning sammen, og deres synspunkter leder tankerne i gal retning.

Lad Guds ords enkle udsagn blive mad for sindet. Denne spekuleren over idéer som Gud ikke har åbenbaret løsningen af, er farlig.

Du er stridslysten af natur. Det bekymrer dig ikke om du er i harmoni med dine medarbejdere eller ej. Du kan godt lide at diskutere og at slås for dine teorier, men du må holde op med det, for det fremmer ikke udviklingen af en kristen karakter. Gør alt hvad du kan for at Jesu bøn om at hans disciple må være et, ligesom han er et med Faderen, må blive opfyldt.

Ingen af os er trygge hvis vi ikke dagligt lærer af Jesus, han som var tålmodig og ydmyg af hjertet. Når du begynder dit arbejde på et sted, må du ikke optræde som en diktator og ikke være streng eller stridslysten. Fortæl menneskene om Jesu kærlighed, det vil smelte og blødgøre hjerterne. Arbejd for enhed og sammenhold. Forsøg at komme i harmoni med dine medarbejdere, og lad der være fælles retningslinjer i forkyndelsen.

Al snak om uenighed, fordi alle ikke går ind for de idéer du er optaget af, er ikke efter Guds vilje, men efter fjendens. Forkynd de klare sandheder I kan være enige om. Tal om sammenhold, og bliv ikke kortsynet og indbildsk, men vær fremsynet.

Jesus har ikke de samme mål for karakteren, som mennesker har. Han siger: "Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig". (Joh 12,32). Disse vil vende sig fra uret. Jesus kan fuldt og helt frelse dem som kommer til Gud ved ham. Den som kommer til Jesus, sætter foden på en stige som når fra jorden til himmelen. Forkynd i skrift og tale at Gud er dér hvor stigen ender. Strålerne fra hans herlighed skinner på hvert eneste trin af stigen. Han ser i nåde til alle som kæmper, og han sender hjælp, guddommelig hjælp, når hånden synes at slippe og foden ryster. Forkynd dette med ord, som kan smelte hjerterne, for at ikke en eneste af dem som holder ud, skal miste sin plads i Guds og vor frelser Jesu Kristi evige rige. De som tror på Jesus, vil aldrig gå fortabt, og ingen skal kunne rive dem ud af hans hånd.

Fortæl folk klart og positivt hvordan de kan undslippe den skammens arv som er vor fortjente lod. Fremhold aldrig sådanne teorier som kan gøre dem modløse, så vejen til himmelen virker håbløs. Hold alle ekstreme idéer for dig selv.

Vi må ofte minde folk om at kristenlivet, er et liv i kamp, at vi må våge og bede og arbejde, og at det er farligt at slappe af i denne strid, om det så kun er et eneste øjeblik. Alligevel er vort egentlige emne den hele og fulde frelse som Jesus kan tilbyde, han som elsker os og gav sig selv for os, for at vi ikke skal gå fortabt, men have et evigt liv.

Det er vor forret dagligt at vandre med Gud, dagligt at lære ham bedre at kende. I kraft af Jesu blod kan vi med frimodighed træde ind i helligdommen og gribe det håb som ligger foran os. Hvis vi skal nå himmelen, må det være ved at søge samfund med mellemmanden og få del i guddommelig natur. Du har en ægte tro når du søger hjælp hos Jesus, når dit liv er skjult med Kristus i Gud, og du er ledt af hans Ånd.

Vi bliver Guds medarbejdere når vi tror at hans sonoffer på korset er fuldt ud tilstrækkeligt for os. I tillid til hans fuldkomne offer skal vi arbejde på vor frelse med frygt og bæven, for det er Gud som virker i os både at ville og gøre efter hans gode vilje. Når vi altid holder fast ved Jesus, kommer vi Gud stadig nærmere. Jesus ønsker at dette altid skal have førstepladsen hos os. Lad ikke din stridslyst få magten over dig. Visdommen oven fra er først og fremmest ren, dernæst fredsommelig, forsonlig og føjelig, rig på barmhjertighed og gode frugter. .....

Det er ikke nødvendigt for dig at gøre enhver idé som falder dig ind, til noget stort og betydningsfuldt. Jesus sagde til disciplene: "Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu". (Joh 16,12). Hvor meget mere bør da ikke vi, som stadig tager fejl, være forsigtige med at tvinge andre til noget som de ikke er rede til at tage imod. Søg hjælp hos Jesus til at beherske dine stærke ord og udtryk. Men selv om du må være forsigtig med dine ord og idéer, betyder det ikke at du må standse med al virksomhed. Forsøg at være i harmoni med dine medarbejdere, og du vil have nok at gøre i Herrens vingård. Men ophøj Kristus og ikke dine egne idéer og synspunkter. Tag din rustning på og stå skulder ved skulder med dine medarbejdere, og hold ud i kampen mod fjenden. Sæt din lid til Jesus, og benyt hans enkle undervisning. Led Guds hjord, og du vil blive styrket og grundfæstet, og du vil gå ind for at styrke andre i vor hellige tro.

Selv om du ser anderledes end dine medarbejdere på spørgsmålet om Kristi nåde og Den Hellige Ånds virksomhed, må du ikke lægge så megen vægt på at I er af forskellig opfattelse. Du ser sagen fra én side. En anden som er lige så gudhengiven, ser sagen fra en anden side og fremholder det som har gjort et stærkt indtryk på ham. En tredje ser det fra et helt tredje synspunkt og taler om det som har grebet ham. Det er meningsløst at strides om sådanne ting, for der er egentlig ikke noget at være uenige om. Lad Gud få lov til at virke på hjerte og sind.

Herren søger hele tiden at åbne menneskers forstand, sådan at de skal kunne se hvad synd virkelig er og hvor langt kravene i Guds lov strækker sig. Det uomvendte menneske opfatter Gud som ukærlig, hård og endog hævngerrig, hans tilstedeværelse som en stadig hindring, og med en natur som bedst genspejles i udtrykket "du skal ikke". De opfatter livet med ham som trist og fuldt af hårde krav. Men når de ser Jesus på korset, som Guds gave til menneskene fordi han elsker dem, får de øjnene åbnet og ser alt i et nyt lys. I Kristus åbenbarer Gud sig, ikke som en streng dommer eller en hævngerrig tyran, men som en nådig og kærlig far.

Når vi ser på Jesus som døde på korset for at frelse en fortabt menneskehed, vil vort hjerte gentage det Johannes følte: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden os ikke, fordi den ikke kender ham". (1Joh 3,1). Der er ingen ting som klarere skiller kristne mennesker fra ikke kristne end synet på Gud.

Nogle missionsarbejdere har været alt for meget indstillet på at fordømme synderen, mens den nåde og kærlighed Faderen viste, da han gav sin Søn i døden for en syndig menneskehed, er blevet skubbet i baggrunden. Prædikanterne må selv få del i Kristi nåde før de kan forklare syndere hvem Gud egentlig er, en kærlig Far som længes efter at kunne tage imod den hjemvendte, fortabte synder, ikke for at anklage ham, men for at berede en velkomstfest. (Sef 3,14?17).

Å, om vi alle måtte lære af Herren at vinde mennesker for Kristus. Vi må selv lære dem at kende, og vi må undervise om disse dyrebare sandheder i lyset fra sonofferet på Golgatas kors. Der er kun én vej som fører bort fra fortabelsen, og den går hele tiden opad. Troen trænger gennem mørket og ud i lyset, og til slut hviler den ved Guds trone. Alle som har lært denne lektie, har taget imod lyset.

Du kan ikke få adgang ved at gøre bod, eller ved nogen gerning du kan gøre. Nej, Gud tilkommer æren for denne vej, og den er så fuldstændig, så fuldkommen, at menneskene ikke ved noget som helst de kan udrette, kan lægge noget til denne fuldkommenhed. Vejen er bred nok til at tage imod de største syndere hvis de omvender sig, og den er så smal, så hellig og så ophøjet at synd ikke får adgang til den.

Når menneskene ser Gud som han virkelig er, skinner sandheden med et nyt og klarere lys. Det som har hindret os i at se klart, bliver fejet væk af de klare stråler fra retfærdighedens sol. Men der er alligevel mange ting vi ikke kommer til at forstå, og vi har det velsignede løfte at det vi ikke ved skal vi få at vide i det kommende liv.