- Tilbage

brev nr 6, 30. december 1886 - »Kellogg, J.H.«

Dele af dette brev er publisheret i Ev 69; 6MR 256-260.
30.december, 1886 - Dr. Kellogg
Kære Bror:
Vi har fået en henvendelse fra Battle Creek overbragt i Battle Creek, Michigan. Jeg tror dette vil gøre godt, men det smerter mig at se udtalelsen i denne bog: ”Der er utvivlsomt noveller, som Onkel Toms Hytte og nogle få andre som jeg må nævne, som har været aktive redskaber til at udrette store og gode resultater. Noveller som disse, kan ikke skade nogen som sådan.”

Det er den måde mange ser sagen på, men er det egentlig rigtigt? Min bror Herren har ikke åbnet begyndelsen op for dig, og ført dig ned til afslutningen, og vist dig disse værkers indflydelse, sådan at du kan give en så ukvalificerede udtalelser som disse. Har du set disse bøger indefra som du beskriver som ”altive agenter til store og gode resultater”? Men, min bror, du behøver dybere indsigt, for at kunne se tendenserne og resultaterne af at læse bogen Onkel Toms Hytte. Der er mange ting i det værk som ikke skader, og der er mange ting som blotlægger slaveriets formål, men jeg vil ikke anbefale at vore unge gransker denne bog.

Der er udtalelser og stregtegninger som sætter fantasien i et tankespor som er skadelig og tydeligvis nedbrydende. Disse velbarbejdede tegninger griber nerverne hos modtagelige unge, og de har gennemlevet dem igen og igen i fantasien. Det har ødelagt appetitten for Bibelen, og ønsket om at deltage til bedemøder; for alt var tungt og uden interesse, efter at have den tykke kost der findes i denne bog. Føden der kommer ind i tankesindet er af en sådan karkater at det himelske og guddommelige ikke får plads i tankerne, og fantasien var ond; og disse unge har erkendt at dette kommer af at læse Onkel Toms Hytte. Dette lægger grundlaget for onde tankebaner, og fantasien bliver stært opildnet, og tankerne vil kredse igen og igen om umoralske emner, som har først til syndig tøjlesløshed og urenhed, til ulydighed, til dårlig planlæsning og til bedrag.

Men lad den udtalelse blive behandlet som den skal; mange indvituelle ting er blevet irettesat ved vidnesbyrd for forkerte handlemåde, som egentlig var resultatet af at læse den bog du anbefalde, og som pastor Canright også har anbefalet. Når jeg påskønner din viden og dygtighed som læge, påskønner jeg ikke din visommelighed med disse udtalelser. Din lille pamflet er et godt arbejde; men så længe denne udtalelser får større og større værdi for novelle-læsere i vore menigheder, har jeg endnu ikke mødt resultaterne med pen og stemme, at fortælle at Gud ikke har tilskyndet til at skrive disse sætninger om noveller. Jeg ved hvad jeg taler om.

I øjeblikket skriver jeg til velhavende familier med høj rang, og som har været længe i sandheden; og den ældste datter i live, bliver hurtig et fysisk og mentalt skibbrug, fordi hun læser den slags bøger som pastor Canright og du har anbefalet så klart. Disse udtalelser er præcis det sammen som at sige til den stakkels dranker: Du må ikke drikke en bestemt slags stiuulerende brændevin, som er berusende, men du må drikke den mildere slags, såsom vin, cider og øl – ligesom du kan beskrive og definere og gøre dine ord til lov. Den eneste sikkerhed for den berusede person, er total afholdenhed.

De som i det mindste har forståelse for appetittens virke, sindets længsel, bør ikke få alle barrierer nedbrudt af dem, som burde vide bedre, og som forstår menneskesindets håndtering af disse ting. De kan hævde at den fiktions-litteratur de læser, ikke har nogen skade i sig. De kan sige at de ikke læser noget af uren karakter; det fordømmer helt, alt af den slags; og alligevel har det en demoraliserende indflydelse for sindet. Fornemmelsen for det rigtige og forkerte bliver forkert; bedrag og indbildining praktiseres som sandhed. Jeg burde gå videre og skrive et bogværk om dette emne.

Uanset hvad du selv tænker om den slags bøger, så giv dem ikke til andre for Kristi skyld, så de ikke fristes til at læse dem. Du tror måske at de gør godt, men i dommen vil dette blive vejet på Guds vægtsskåle, og det vil vise sig at de dårlig resultater er hundrede gange større end gode resultater.

Denne sag er blevet åbnet op for mig. Der er mange mennesker som har lidt håbløst skibbrud. Den smukke pige er lige gået ind i sin kvindedom, som jeg har omtalt, frygter jeg er gået helt ned, både fysisk og mentalt, så at hun har fået et delvist lammelseschock. Hun blev opmuntret til at læse de romaner og aviser der lå på deres egne borde hjemme. På trods af al ren, ophøjende indflydelse hjemmefra, hendes forældre var helt ved sandheden, er jeg bange for at datteren er gået håbløst tabt fra sandheden og fordærvet i fysisk og psykisk sundhed. Denne appetit opelskede forældrene. Nu skriver moderen til mig i beklagelige toner; hun ved ikke hvad hun skal gøre for sin datter. Hun har intet ønske om at deltage til møderne, selv om hun bekendte sig som en kristen. Hun ønsker ikke at lave andet end at læse og læse romaner. Og det kommer alt sammen fra disse gode fiktions-noveller. Da jeg besvarede moderens ynkelige appel til mig om hjælp, var din henvendelse i mine hænder; og da jeg læste det afsnit som jeg har citeteret, mærkede jeg en byrde, en vægt på mig; var det som jeg græd højt. Jeg skal møde denne udtalelse og må besvare det.

Jeg arbejder på at henlede de unges opmærksomhed til at ransage Skrifterne nøje. Jeg arbejder på at de skal bringe guldets, sølvets og ædelstenes fundament som ikke kan blive fortæret på den sidste dag. Jeg arbejder med pen og stemme for at vække de unge til at røre de virkelige realiteter, kun for at åbne op for os og få dem til at aflægge det overfladiske og fiktive i både stort og småt, for levende realiteter; så de ikke skal leve i et uvirkeligt imaginært liv, men gribe fat i det praktiske livs sandheder. Det er realiteterne som vi skal håndtere. Alt er plettet og færvet med denne tids falsknerier og fiktion. Nu ønsker vi den solide sandhed som vort grundlag. Mænd og kvinder sover. De lægger træ, hø og strå som fundament, som branden på den sidste dag fortærer. Sindet vil være af samme karakter som det maden består af, som det har fået føde af. Der er kun ét hjælpemiddel, det er at blive fortrolig med Skriften. Vi kan ikke studere Bibelen for meget. Kristus sagde: ”Ransag skrifterne;” men det naturlige hjerte vil undersøge det hele; frem for Skrifterne.

Alle evner bliver skadet. Kærligheden fordærves, og hele hjertet egentlig bedraget, ved upassende læsning, selv blandt vore folk, af fiktion i liv og karakter, og udlever en løgn. Han som har gjort mennesket, Han som forstår menneskehjertets arbejde, Han som har se under overfladen har sagt: "I ransager skrifterne, fordi I mener at have evigt liv i dem." [John 5:39.] Enhver beslutning for sandheden, som vort folk tager, vil stå de største menneskers kritik; de største af verdens mænd, vil komme i kontakt med sandhed, og derfor bør vi nøje undersøge enhver beslutning vi tager, og prøve den i Skriften. Nu er det som om vi ikke bemærker noget, men sådan vil det ikke blive ved med at være. Der er bevægelser i gang for at få os frem til fronten, og hvis historikere og verdens største mænd kan skille vore sandhedsteorier i småstykker, så vil det ske.

Vi må hver især, vide hvad sandhed er, og forberede os til at begrunde det håb som vi har i ydmyghed og frygt, ikke i stolthed, hovmodighed og selvtilstrækkelighed, men i Kristi ånd. Vi nærmer os det tidspunkt hvor vi skal stå alene, hver især, og svare for vor tro. Religiøse vildfarelser forøger og omvikler sig om folk, med satanisk kraft. Der er næsten ikke flere bibel-læresætninger, som ikke er blevet fornægtet og, ved velbegavede mænd, berøves sin skønhed og enkelthed, fra hedningen til mænd der hævder at være vagtfolk på Zions mure. Den oprigtige sandhedssøger, som når han tror bibelen, praktiserer dens sandheder, vil da gøre sig selv til bytte. Verden er fuld af bøger. Hvis vi havde mere ægte religion og mindre bøger, ville vi have et andet slags samfund. Disse bøger lærer falske doktriner, lige så falske og krogede som Bibelen er sand, ligefrem og ufejlbarlig. Disse bøger har Satans agenter angrebet med vildfarelsens ydre og overfladiske besmykkelse. De unge tager det som sandhed, som Bibelen erklærer som falsk, og de elsker og klynger sig til alle former for bedrag, som visseligt er til fordærv for sjælen. Bibelens skønhed kan ikke ses, før vi får den ind i det indre liv. Den holde for meget i det ydre. Når den ransages åbenbarer din sine skjule juveler. Bibelen alenene er vor vejleder til himlen, og nu er det på tide, henlede gamle og unges opmærksomhed, da den kommer fra Gud. Det er Hans røst til os. Det er de sikre profetiske ord, der er gavnligt i alt. Vi må studere den for os selv, og vide hvad Skriften siger.
Nuvel, jeg har skrevet til dig om flere emner, og vil afslutte nu.