- Tilbage

brev nr 73a, 30. august 1896 - »Bror og søster Maxson«

“Sunnyside,” Cooranbong, New South Wales, Australien 30. august, 1896
Dette brev er publiceret I sin helhed i SpM 38-45.
Kære bror og søster
Jeg må undskylde at jeg ikke har svaret dit brev før. Jeg har fået hobet så meget arbejde op før jeg kunne tage mig tid til dette emne.

Du har det lys som Herren har givet vore folk og holdt frem for dem i mange år. Herren siger ikke ja og nej til Hans folk, men ja og amen. Jeg vil sende dig de vidnesbyrd andre har fået om sundhedsreformens emne. Dette er et stor emne. Nu reviderer jeg bogen med titlen Kristen afholdenhed.

Jeg blev noget overrasket over dit argument hvorfor at kødmad giver dig styrke, for hvis du tager selvet ud af spørgsmålet, vil din egen fornuft lære dig at kødmad ikke giver dig de fordele som du formoder. Du ved hvordan du vil reagere på tobaks-trangen, hvis han opfordrede dig til at tilsværge tobak, vil de argumenter du gav bruges, som fornuftsgrund hvorfor du skulle fortsætte med at spise kød af døde dyr som mad.

I Californien er der en overflod til bordet, i form af friske frugter, grøntsager, og korn, og det er ikke nødvendigt at bede om kød. Den svaghed du oplever, når du ikke spiser kød, er et af de stærkeste argumenter jeg kan give dig for, som grund til at du ikke skal fortsætte med det. De som spiser kød føler sig stimuleret efter at have spist denne mad, og de tror at det har gjort dem stærkere. Når man en gang ikke har fortsat med at spise kød, kan man føle sig svag for en tid, men når hans kropssystem er renset fra denne kost virkninger, mærker han ikke længere svagheden, og det ønske vil ophøre, som var så vigtigt for at styrke ham.

Jeg har en stor familie, som ofte tæller seksten. Der er der mænd som arbejder med ploven, og som fælder træer. Disse får den mest livskraftige motion, men ikke et eneste stykke dyrekød kommer på vort bord. Kød har vi ikke brugt siden Brighton-lejrmødet. Det var ikke min hensigt at få det på mit bor på noget tidspunkt, men der kommet indtrængende anmodninger om at det ene eller det andet ikke kan spises, og at hans mave kunne bede tage imod kød end nogen andre kunne. Således blev jeg fristet til at sætte det på mit bord. Brugen af ost begyndte også at krybe ind, fordi nogle kunne lide ost; men jeg kontrollerede det hurtigt. Men når man tager dyrs liv af selviske grunde, for at stille en forvansket smag, blev vist mig af en katolsk kvinde, så knælede jeg ned med mine fødder, og jeg følte skam og fortvivlelse. Jeg så det i et nyt lys, og jeg sagde, at jeg ikke længere vil støtte nedslagtning. Jeg vil ikke have kødkroppe på mit bord.

Du har sagt til mig hvilke fordele kødmad har for dig. Jeg må sige dig, hvad en kødfri kost har gjort for mig. Lige siden stenen ramte mit ansigt, da jeg var ni år gammel, har jeg haft vanskeligheder. På det tidspunkt mistede jeg næsten mit liv, på grund af blodmangel. Vattersoten satte ind, og lige siden har jeg lidt af nyreproblemer.

Efter et langt angreb på elleve måneder af malariafeber og gigt, kunne jeg ikke ride uden det letteste fjedrende sæde. Endog dette blev gjort så let så muligt med fjedrende belægninger, det var en totur for mine hofter og lavere dele af rygraden at ride.

Jeg bad meget over dette. Jeg søgte Herren i aftenstimerne, og Han hørte mig. For nogle måneder siden, blev der lavet et nyt fjedrende sæde til mig. En dag sagde jeg: Tag det fjedrene sæde ud, og læg det på lageret; jeg skal ikke bruge det mere. Dette blev gjort i tro, har aldrig siden haft brug for det. De vanskeligheder som pinte mig at sidde på mødet, eller på en hestevogn forsvandt. Efter at have lidt i årevis har Herren helbredt mg. Min hofte fortsætter med at skabe vanskeligheder, men jeg tror det er bedre end det har været hele mit liv. Jeg bad meget for smerterne i mine nyrer, og jeg er helbredt for det problem også. I nogle år var jeg afhængig af at bruge sprøjt for at få tarmene i bevægelse, men efter at den lavere del af min rygrad var helbredt, har jeg ikke haft brug for at ty til kunstige midler.

Jeg kan kun spise to måltider, og kan ikke spise grøntsager eller korn. Jeg bruger ikke kød. Jeg ikke gå tilbage til dette. Når der dyrkes tomater i min egen jord, blev det sat på bordet, prøvede jeg at spise dem, ikke kogt og krydderet med lidt salt eller sukker. Dette fandt jeg godt med mit velbefindende, og fra sidste februar indtil juni, dannede disse en større del af min kost. Sammen med dette spiste jeg sprøde kiks og et stykke græskar postej. Jeg bruger lidt kogt mælk i min enkle hjemmelavede kaffe, men afskaffer fløde og smør, og fastholder mig nøje til en begrænset mængde mad. Jeg er næsten altid sulten, og ved aldrig hvad det vil sige at få en febrilsk ubehagelig følelse i min mave. Jeg har ingen dårlig smag i min mund.

Alle som kommer til mit bord er velkomne, men jeg sætter ikke kød foran dem. Vor bordkost består af korn, grøntsager og friske og syltede frugter. I øjeblikket har vi masser af de bedste appelsiner og masser af citroner. Dette er den eneste friske frugt som vi kan få på denne årstid. Vi tager hestene omkring fem miles ud i landet, for at f denne frugt, som vi betaler tre pence for pr dusin, seks cents i amerikanske penge. Vi nyder at plukke store gyldne frugter fra træerne. Citronerne koster to pence pr dusin. Hvis jeg kunne få nogle af de æbler I har i Californien, ville jeg nyde dem langt mere end jeg kan med appelsinerne. Jeg klarer at holde en kasse æbler til eget brug, men de er ringere end de æbler vi får i Amerika. Jeg betaler en dollars og femoghalvfjerds cents en gang om året, for en kasse æbler der er mindre end en skæppe.

Jeg har skrevet dette får at give dig en Idé om hvordan vi lever. Jeg ville aldrig have fået det bedre end jeg gør i øjeblikket, og har aldrig skrevet mere end nu. Jeg stå op klokken tre om morgnen, og sover ikke i løbet af dagen. Jeg er ofte oppe klokken et, når mit sind er særlig bebyrdet, jeg står op klokken tolv for at skrive det ned, som har betynget mine tanker. Jeg priser Herren af hjerte og sjæl og stemme for Hans store barmhjertighed mod mig.

Jeg har følt mig tilskyndet af Guds Ånd til at fremsætte flere kendsgerninger at deres lidelser kommer fordi de har ignoreret det lys de har fået over sundhedsreformen. Jeg har vist dem at deres kødkost, som man troede var vigtig, ikke var så vigtig, men at de består af det, som de spiser, hjerne, ben og muskler var i usund tilstand fordi de af døde dyrs kød.

Deres blod fordærves af denne upassende kost, og deres opfattelse blev omtåget. Det kød som de spiste var sygt, og hele deres kropssystem blev groft og fordærvet. Mere end dette, jeg fremlagde dem kendsgerningerne ved at lægge flere slags mad i maven ved et måltid, de skabte den sygdom som ikke blev tillagt som føde. Jeg fortalte dem at de ville indrømme megen gavn, hvis de blot ville spise to måltider om dagen.

Der vises en foruroligende arv om den ubevidste sanselighed. Det er skik at spise kød af døde dyr. Dette stimulerer menneskeorganismens lavere lidenskaber. Menneskefamilien er under vanernes styring, og falsk uddannelse der er nedarvede og opdyrkede vaner. Appetitten regerer som en konge over sind og fornuft. De dyriske egenskaber får lov at blive en kontrollerende kraft og gradvis efter hvordan naturlovene er overtrådt, sindet og viljen svækkes.

Hvis appetitten, som skal bevogtes og kontrolleres nøje, får frit løb til at skade kroppen, vil overtrædelsens straf visselig være resultatet. Når naturlovene overtrædes, ses der fysisk lidelse og sygdom af enhver type, for al overtrædelse af det fysiske livs love er overtrædelse er overtrædelse mod Guds love.

Kristne bør betragte en overtrædelse af disse love som en synd imod Gud, at stilles til regnskab på dommens dag, hvor alle sager skal komme i tilbageblik for Gud.

I dag er verden fuld af smerte og lidelse og pinsel. Er det Guds vilje at der skal være sådanne tilstande? Nej; Gud, skaber af vore kroppe, har ordnet alle fibre, nerver, sener og muskler, har selv lovet at holde maskineriet i orden, hvis menneskeagenten vil samarbejde med Ham, og nægte at arbejde imod de love som styrer det fysiske system.

Guds lov står skrevet med Sin egen finger på alle nerver, muskler, alle evner, som er blevet betroet mennesket. Disse gaver er blevet betroet fra Ham, og ikke mishandles, fordærves og fornedret, men for at blive brugt til Hans ære og herlighed. Al misbrug af enhver del af vor organisme er overtrædelse af den lov som Gud vil skal herske i disse sager, og når denne lov overtrædes, fordærver mennesker sig selv. Sygdomme og sygdom af enhver slags, fordærvede kroppe, for tidlig forrådnelse, ubetimelig død – dette er overtrædelse af naturlovene.

Den levende organisme er Guds ejendom. Den tilhører Ham ved skabelse, og ved genløsning; og misbrugs nogle af vore kræfter, berøves Gud den ære der tilkommer ham.

Behovet for sunde levevaner er en del af det evangelium som må bringes for folk, ved dem som fremholder livets Ord. Vigtigheden af kroppens sundhed skal indlæres som et bibelkrav. ”Så formaner jeg jer da, brødre!” skriver Paulus ”ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne. Thi i kraft af den nåde, som er mig givet, siger jeg til hver eneste iblandt jer, at han ikke må have højere tanker om sig selv, end han bør have, men han skal tænke besindigt alt efter det mål af tro, som Gud har tildelt enhver. Thi ligesom vi har mange lemmer på et legeme, men lemmerne ikke alle har samme hverv, således udgør vi mange ét legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer.” [Romerne 12,1-5.]

Dette er en prædiken som skal bringes til folk. Spørgsmålet om sundhedsreformen skal ikke propaganderes som at den må og vil være. En enkel kost, og total aflæggelse af narkotiske stoffer, lader naturen være fri til at genvinde kroppens spildte kræfter vil gøre vore sanatorium til de mest effektive, til at genoprette den syge til at blive sunde. De kristne intellektuelle og moralske kræfter må vækkes. Der må gives langt mindre penge og tid til bordet, og mere til at fremme missionsarbejdet i vort land. Der må tænkes på kokke, og deres styrke bevares mest muligt, for de har sjæle at frelse. Man må klare sig uden de desserter der normalt tilberedes.

Enhver prædikant som forkynder evangeliet for folk bør studere lovende for fysisk sundhed. Han bør nøje overveje hvilken virkning at spise og drikke har på sjælens sundhed. Ved forskrift og eksempel, ved et lydigt liv imod naturlovene, kan han bringe sandheden på dette tema på en kraftfuld måde. Lærere og medarbejdere på vore sanatorier bør ikke kun forkynde, men praktisere afholdenhed fra mad der stimulerer kødelige lyser, som fører krig imod sjælen.

”I tilhører ikke jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” [1 Korinterne 6,19. 20.] Næsten alle medlemmer i menneskeslægten spiser mere end kropssystemet kræver. Dette overmål gør opløsning, og bliver en rådden masse. Katarsygdomme, nyresygdomme, hovedpine og hjerteproblemer, og resultatet er umådeholden spise. Også den såkaldte sundhedsreform kræver reform på dette punkt. Når mænd og kvinder ophører med at føje deres appetit med at spise for meget mad af tvivlsom karakter, når de behandler maven så respektfuldt som den fortjener at blive behandlet, når de letter den for halvdelen eller to tredjedele af den møjsommelige opgave de nu kræver den skal udrette, når naturen respekteres mere end en forvansket appetit bliver, vil der ske en ændring til det bedre i sundhed og moral.

Hvis der placeres mere mad, endog af enkel kvalitet, i maven end det levende maskineri kræver, bliver dette overskud til en byrde. Systemet gør desperate anstrengelser for at ordne det, og dette ekstra arbejde skaber en træt og betynget følelse. Nogle som spiser hele tiden, kalder denne altid værende følelse for sult, men den kommer af fordøjelsesorganernes overbebyrdede tilstand.

Ved for mange borde, når maven har fået alt hvad der kræves for at udføre næringssystemets arbejde ordentlig, er en anden forbandelse at der sættes pier, desserter og højt berigede sovser på bordet. Samfundet har fundet på mange ting, og det har forordnet mad der sættes på bordet med andre måltider. Uden at vide hvad den næste er, kan den ene få tilstrækkeligt med mad, som måske ikke passer ham bedst. Så kommer det sidste måltid ind. Dette kan bestå af fødeartikler som, hvis de blev sat først på bordet, ville give mere til denne nydelse af mad. Mange vil, selvom de allerede har spist nok, gå over grænsen og spise den fristende dessert, som dog viser sig som alt andet end godt for dem.

Det var bedre om man aldrig havde fundet på at sætte forskellige måltider på bordet. Lad det som tilkommer måltidet sættes på bordet fra begyndelsen, og lad så enhver spise det som er det sundeste for ham. Lad enhver få mulighed for at vælge det som skal udgøre hans måltid. Hvis det ekstra som udgør desserten blev givet til andre, ville det være til velsignelse.

En anden skik, som er blevet indført, er at det som kræver at alle bliver på pladserne på bordet, indtil den sidste er færdig. Men Dette gør bespisningen til en byrde for dem, som ikke spiser mere end de føler at deres maver kan klare. Sundhedsreformatorer skal ikke overholde dette moderne påfund. Hvis du er hvor dem, der spiser til overmål fortsætter med de fristende retter, er det bedst at bryde disse menneskeregler, og gå hurtigt fra bordet.

At blot spise for at behage appetitten er overtrædelse af naturlovene. Ofte mørkes denne umådeholdenhed straks i form af hovedpine, dårlig fordøjelse og kolik. Maven har fået en belastning som den ikke kan håndtere, og udløser en følelse af undertrykkelse. Hovedet er forvirret, maven er i oprør. Men disse resultater kommer ikke altid af overbespisning. I nogle tilfælde lammes maven. Der mærkes ingen smerter, men fordøjelsesorganerne mister deres vitale styrke. Grundlaget for det menneskelige maskinerne undermineres gradvist, og livet regnes for meget ubehageligt.

Når man føjer en forkert handlemåde med at spise og drikke, vil tusinde og tusindvis ruinere deres sundhed. Og ikke kun deres sundhed ruineres, men deres moral fordærves, fordi syg blod flyder gennem deres vener.

Jeg får et forslag til dem som har moralsk mod og selvkontrol nok til at prøv det. Hvis I har et stillesiddende arbejde, så motioner hver dag, og spis kun to eller tre slag enkel mad, for hvert måltid, tag ikke mere end dette, vil med helt stille jeres sulttrang. Læg jer på sinde at det er al den I skal give jeres mave. Gennemfør jeres beslutning at spise mindre end tidligere i nogle få dage. Se hvordan det vil virke. Stærke sunde mænd, som har aktivt fysisk arbejde, kan spise mad som dem med stillesidende arbejde ikke kan spise uden at skade deres helbred. Dem med fysisk arbejde er ikke tvunget til at passe så nøje på kvantiteten eller kvaliteten af deres mad. Men de personer vil blive langt sundere ved at praktisere selvkontrol i spise og drikke. En mave kan ikke gøres til målestok for andres kost.

Det er lægernes klare pligt at undervise, undervise, undervise alle ved pen og stemme, som har ansvar for at tilberede mad til bordet. Lær dem at binde om deres ærgerrige ønsker for at sætte forskellige fristende retter for deres familie og gæster. Det vil være meget bedre at blot spise to eller tre forskellig slags mad ved et måltid, end at overbelaste maven med mange forskellige variationer.

Der er mange forskellige slags umådeholdenheder i verden. Overbespisninger er lige så umådeholdende som brændevinsdrikning. Umådeholdene spise trækker kropssystemet, giver en sygelig appetit som gør mænd og kvinder til slaver. Maven må have en nøje opmærksomhed. Den må ikke være gang hele tiden. Giv dette meget misbrugte og forslåede organ noget fred, ro og hvile. Efter at den har gjort sit arbejde ved et måltid, så samle ikke mere mad i den, før den har fået en chance til at hvile, og før der er nok mavesaft fra naturens side, til at sørge for mere mad. Der bør gå mindst fem timer mellem hvert måltid, og hav altid på sinde at hvis du vil sætte den på prøve, vil du finde at to måltider er bedre end tre.

“Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.” [Matthæus 24,37-39.] “Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.” [Lukas 17,28-30.]

Synden i verden før Noa, var umådeholdenhed, og i dag viser synden, ved umådeholden spise og drikke, sig så markant at Gud ikke altid vil tolerere det. Ved spise og drikke opretholder vi livet, og holdes dette inden for mådeholdets grænser vil spise og drikke i sig selv ikke gøre skade, men være til velsignelse. Men når de fører det til yderligheder, vil de komme ind under umådeholdenhed. Mennesker fører det til overmål som ellers er legitimt, og hele hans væsen lider som resultat af at overtræde de love som Herren har oprettet.

Umådeholden spise og drikke er bliver mere udbredt. Borde dækkes med al slags mad, som stiller den nydelsessyge appetit. Der følger lidelser med i denne handlemåde. Kropssystemets livskraft kan ikke oppebære den belastning det får, og bryder til sidst sammen.

Gud er stærkt vanæret ved den made mennesker behandler sin organisme på, og Han ville udføre et mirakel for at modvirke en pervers overtrædelse af sundheds- og livslovene. Herren Jesus har købt mennesket, betaler en uendelig pris med sit eget liv for mennesket. Mennesker bør værdsætte sig selv ved den pris som er blevet betalt for dem. Når mennesket sætter den værdi på sig selv, vil han ikke bevidst misbruge en af hans fysiske og mentale evner. Det er en forhånelse mod himlens Gud til mennesker, at misbruge sine dyrebare kræfter, ved at sætte sig under sataniske agenters kontrol, og lade sig omringe, eftergivenhed mod det som fordærver sundhed, fromhed og åndelighed. ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!” [1 Korinter 3,16. 17.]

Når mennesket uddanner appetitten til at ønske kød af døde dyr, og elske vin og stærk drik, bliver det et fordærvet legeme. Oh, hvor lidt bliver Gud æret her; hvor lidt kommer han ind i tankerne. Grovæderi og stærk drik fornedrer det væsen som er Guds ejendom fra skabelsen, Hans ejendom fordi Han gav Sin enbårne Søn at de blev genløst. Se på det parti dommere, jurister og prædikanter, der hævder at være Guds tjenere og samarbejde med Jesus Kristus, forenet om et festbord. Når en forvansket appetit bliver føjet, har de gjort sig selv til vrøvlehoveder, berøvet for forstand. Og disse er mennesker som Kristus døde for, for at de fik mulighed for at leve et nyttigt liv, at bære Kristi åg, og vise deres loyalitet mod Gud.

Satan er ødelæggeren; Gud er genopretteren. Han kalder os til at samarbejde med Ham, at vi gør vort yderste ved forskrift og eksempel at genoprette Guds moralbillede i mennesker. Det er vor pligt at hjælpe vore medmennesker til at stå med deres gudsgivne frihed, selvkontrollens mennesker, kar til ære. Vi kan vise at vi har megen værdi som medarbejdere sammen med Gud, ved at højne afholdenhedens standard, og prøve at rejse vore brødre fra deres fordærv, så at Kristus ikke døde forgæves. Derved viser vi vor ædelsind som Guds sønner og Kristi medarvinger, og manifesterer os som egnede til den evige arv, som Kristus er gået bort for at berede til os. Alt dette kan vi blive til og gøre, hvis vi vil underlægge os Guds kontrol.

Men, oh, hvor hurtigt iler verden ikke af sted i sit vanvid, fremskynder gengældelsens dag. ”Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.” [Mattæus 24,37.] Mennesket former sin egen skæbne hver dag. Hver dag skrives hans regnskab ned af den himmelske Vagtmand i himlens bøger. Den tid vil komme hvor enhver vil møde sit livs historie. Men hvor mange af de penge som Gud har givet mennesker, penge som burde bruges på at genoprette Jesu udslettede billede, bruges på at tilfredsstille appetitten og ærgerrigheden, forberede overdådig fester, og opbygge og indrette store huse.

Een sjæl frelst for Jesus er af store værdi end hele verden. Hvordan vil Gud da æres hvis Han kan se at mænds og kvinders fysiske, mentale og moralske kræfter blev friholdt for al unaturlig appetit, alle forkerte skikke, alle umådeholdne ting, tobaksforbrug, brændevinsdrikning og grovæderri. Lad mænd og kvinder adlyde Guds Ord, og de vil bringe himlen meget nær til Jorden.

Jeg føler dybt for tingenes eksisterende tilstand. Det i dag ”som det var i Noas dage.” [Lukas 17,26.] Den gag åd og drag de, plantede og byggede, opirret af en iver nedefra. Dette gjorde dem meget aktive med at følge deres egne hjerters onde indbildning, og dette fortsatte. Der skete en overtrædelse i landet. Hvad ser vi nu i 1896? Mennesker arbejder på samme måde som i Noas tid, glemmer Gud, uddanner sig selv til vaner og praksis der fordærver sjæl og legeme. Vi ser frygtelige katastrofer komme over denne verden på grund af synd. Tusindvis bliver dræbt af oversvømmelse, frygtelige tonadoer, af jordskælv. Skibe som ligger på det store dyb går til i vrede bølger. På trods af dette, fortsætter mennesker med at handle imod Gud.

Min bror, der er behov for at vise sparsommelighed i alle linjer af vort arbejde. Der er behov for bøn, alvorlig, hjertefølt og oprigtig bøn. Der er behov for mådeholdende spise, drikke og opbyggelse må praktiseres. Der er behov for at uddanne folk til de rigtige levevaner. Men sæt ikke lid til narkotisk medicin. Hvis alle dele af dette blev begravet det store ocean, vil jeg sige, Amen, for læger arbejder ikke på et rigtigt plan. Der er brug for at en reform vil gå dybere, og blive mere gennemgribende. Kødspise gør sit arbejde, for kød er sygeligt. Om ikke længe vil vi ikke engang kunne bruge mælk. Hele Jorden sukker under fordærvede beboere. Vi må nøje overveje vore vaner og praksis, og fordrive vore syndige kære selv-føjelighed. Jeg har fået lys fra Gud om dette emne, og jeg har bestræbt mig for at give lyset til vort folk i dette land.

Jeg kunne skrive side op og side ned om dette, men jeg føler så dybt over disse ting, at jeg knapt nok tør tage pennen i min hånd. Jeg siger jer, min bror og søster, vi lever i menighedens laodikæa-tilstand. Hvis et folk har brug for at falde på klippen og blive sønderbrudt, så er det folk i Californien, og ud over alle vore menigheder i Amerika. Vi behøver at vågne op og handle som én person. Vi må være alvorlige og fulde af liv. Rædsel efter rædsel følger med udslettelsen af menneskelivet, alligevel får disse ting kun få bemærkninger. Verden vil ikke advares. Men Herrens dag kommer uforvarende, som en tyv om natten.