- Tilbage

brev nr , 1. 1 1894 - »Venner på Pitcairn-øerne«

George’s Terrace, St. Kilda Road, Melbourne, Australien
1. januar, 1894
Kære venner på Pitcairn øerne:
Det gjorde os ondt da vi sidste torsdag fik at høre om jeres dybe sorg. Det smertede os at høre om dem der er døde i vor kære bror (J.R.) McCoys familie.Vi føler med alle dem som sørger på grund af denne prøvelse. Vi har medfølelse med børnene og medlemmerne af familien som har lidt det smertelige tab, men vi vil vise dem hen til Jesus som det eneste håb og trøst. Vor prøvede bror McCoys kære livsledsager, og mor til de efterladte børn som hun elskede, er stille sovet ind i døden. Medens vi sørger med dem som sørger, er der glæde i vore hjerter fordi denne elskede mor og datter, og bror Young, deres menighedsforstander, og andre som er gået bort ved død, troede på Jesus og elskede ham.

Lad apostlen Paulus' ord trøste dem: "Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord."

Vi er ikke som hedningerne som har dage og nætter i sorg, medens der ikke høres noget andet end trist messen for den døde for at vække menneskelig medfølelse. Vi bør ikke klæde os i sørgedragt og vise et sørgmodigt ansigt som om vi for altid var skilt fra vore venner og slægtninge. Johannes udbryder: "Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus." Og jeg hørte en røst fra himlen sige: "Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem." Åb 14,12-13).

Hvor passende er ikke Johannes' ord når det gælder disse kære som sover i Jesus. Herren elskede dem. De ord som de talte medens de levede, og deres kærlighedsgerninger, vil blive husket og gentaget af andre. De oprigtige og helhjertede i Guds værk er et eksempel for andre til efterfølgelse, for Den Hellige Ånd har virket i dem til at ville og høre efter hans gode vilje.

"Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd som bor i jer." (Rom 8,11). Hvor dyrebare er ikke disse ord for alle som sørger! Kristus er vor vejleder og trøster, som trøster os i alle vore trængsler. Når han giver os en bitter drik, holder han også et velsignelsens bæger til vore læber. Han fylder hjertet med vilje til at indordne os under Gud, med glæde og fred i troen, og sætter os i stand til at sige: Ske ikke min vilje, men din, Gud. "Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet!" (Job 1,21.) Med en sådan overgivelse til Gud, genopvækkes håbet, og troens hånd griber fat i den ubegrænsede magts hånd. Han som oprejste Jesus fra de døde, skal også give jeres dødelige legeme liv med Den Hellige Ånd som bor i jer (Rom 8,11).

De samme legemer som er sået i forgængelighed, vil blive opvakt til uforgængelighed. Det som er sået i vanære, vil blive oprejst i herlighed, et naturligt legeme sås, og der vil opstå et åndeligt legeme. De dødelige legemer får liv ved hans Ånd som bor i jer. Kristus gør krav på at alle som har troet på hans navn, er hans. Kristi Ånds livgivende kraft bor i det dødelige legeme og knytter hver troende person til Jesus Kristus.

De som tror på ham, er hellige for hans hjerte, for deres liv er skjult med Kristus i Gud. Livgiveren vil give denne befaling: "Dine døde bliver levende, deres lig står op, I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live." (Es 26,19). I den første opstandelse vil livgiveren kalde sine egne frem som han har løskøbt. Indtil den triumfens stund når den sidste basun skal lyde, og den utallige hær skal komme frem til evig sejer, vil hver sovende hellig være bevaret i sikkerhed og vil blive vogtet som en dyrebar juvel, som Gud kender navnet på. Ved Frelserens kraft som var i dem medens de levede, og fordi de havde fået del i guddommelig natur, bliver de oprejst fra de døde.

Kristus gjorde krav på at være Faderens enbårne Søn. Men mennesker som indhyller sig i vantro og barrikaderer sig med fordom, fornægter ham som er hellig og retfærdig. Han blev anklaget for gudsbespottelse og dømt til en grusom død, men han sprængte gravens lænker og stod sejrende op fra Josefs splintrede grav. Han erklærede: "Jeg er opstandelsen og livet." (Joh 11,25). Han var iført al magt i himmel og på jord. De retfærdige vil også komme frem fra graven frigjort i Jesus. De vil blive agtet værdige til at få del i den evige verden og i opstandelsen fra de døde. "Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige." (Matt 13,43).

Hvor herlig vil ikke opstandelsens morgen blive! Hvilket vidunderligt syn vi vil se når Kristus kommer og bliver beundret af dem som tror! Alle som har taget del med Kristus i hans ydmygelse og lidelse, vil få del med ham i hans herlighed. Ved Kristi opstandelse fra de døde vil enhver troende hellig som sover ind i Jesus, komme frem i triumf fra sit fængsel. De opstandne hellige vil erklære: "Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejer?" (1Kor 15,55).

Jesus Kristus har sejret over døden og har brudt gravens lænker, og alle som sover i graven, vil få del i sejren. De vil komme frem fra deres grave sådan som sejrherren gjorde, “Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; 1.Tess.4,17. derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. 1.Tess.4,18. Så trøst hverandre med disse ord!”

Kære sørgende, I som har lidt det smertefulde tab: Gud har ikke overladt jer til at blive et bytte for Satans fristelser. Luk jeres sorgfulde hjerte op så I kan tage imod trøstens ord fra jeres medfølende forløser. Jesus elsker jer. Tag imod de klare stråler fra retfærdighedens sol og fat mod. Tak ham som er stået op fra de døde, og som altid lever for at gå i forbøn for jer. Jesus Kristus er en levende frelser. Han er ikke i Josefs nye grav. Han er stået op, han er opstanden! Fryd jer endog på denne dag midt i sorgen og det smertelige tab, for I har en frelser som kan have medfølelse med jer i sorgens og savnets dybe smerte. Han græd ved Lasarus' grav, og han identificerer sig i sin sorg med sine sørgende børns smerte. Søg råd hos Gud i alle jeres kampe og prøvelser og i den vånde som livet fører med sig.

Lydighedens vej overfor Gud er som et skinnende lys som bliver klarere og klarere indtil højlys dag. Følg pligtens vej skridt for skridt. Stejle steder må man klatre over, men gå fremad på ydmyghedens, troens og selvfornægtelsens vej, medens I lader tvivlens skyer blive bag ved jer. Sørg ikke som om I var uden håb, for de som lever, trænger til omsorg og kærlighed. I er indlemmet i Herrens hær. Vær Jesu Kristi tapre soldater. Lad ord og bodfærdighed og taknemmelig pris stige op til Gud som velbehagelig røgelse i hans himmelske helligdom.

I kan være skuffede, og jeres vilje og vej kan fornægtes, men vær vis på at Herren elsker jer. I kan blive udsat for ildovnens flammer, ikke for at I skal omkomme, men for at slaggerne skal brænde op, så I kan komme frem som Guld der er renset syv gange. Husk at Gud vil fylde natten med sang. Mørket kan se ud som det vil omslutte jer, men se ikke på skyerne. Bag den mørkeste sky er der et lys som altid skinner. Herren har lys til enhver. Luk jeres hjerter op for håbet, freden og glæden. Jesus siger: "Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen." (Joh 15,11).

Gud har en særlig gerning for hver enkelt at gøre, og hver af os kan på en god måde udføre det arbejde Gud har tildelt os. Det eneste vi har at frygte, er at vi ikke hele tiden har øjnene fæstet på vor Frelser, at vi ikke har Guds ære alene for øje, sådan at hvis vi blive kaldet til at lægge vor rustning og sove ind i døden, ikke er rede til at gøre regnskab for det han har betroet os. Glem ikke et øjeblik at I er Kristi ejendom, købt for en uendelig stor pris, og at I skal herliggøre ham i jeres ånd og legeme, som hører ham til.

Til dem som sørger, vil jeg sige: Vær ved godt mod i håbet om opstandelsens morgen. Det vand I har drukket, smager jer lidt bittert som Maras vand var for israelitterne i ørkenen. Men Jesus kan gøre det godt med sin kærlighed. Da Moses fremlagde de bedrøvelige vanskeligheder for Herren som israelitterne havde, gav Herren dem ikke noget nyt hjælpemiddel. Han ledte deres opmærksomhed til det som var ved hånden. En busk eller noget krat som han havde skabt, kunne kastes i vandet. Da ville vandet blive rent og godt. Da dette var gjort, kunne folket trygt og med glæde drikke af vandet.

Gud har skaffet lindring til veje for ethvert sår. Der er balsam i Gilead, der er en læge der. Vil I ikke granske Skriften mere end nogen sinde? Søg Herren om visdom i enhver nødsituation. Bed inderligt til Jesus om at vise jer en vej ud af vanskelighederne. Da vil jeres øjnes åbnes så I får øje på lægemidlet og i kan i jeres eget tilfælde gøre brug af de lægende løfter som findes i hans ord. På denne måde vil fjenden ikke få nogen anledning til at føre jer ind i sorg og vantro. I stedet vil I have tro, håb og mod i Herren.

Den Hellige Ånd vil give jer klar forståelse, sådan at I kan se og anvende enhver velsignelse som vil virke som en modgift mod smerte, som en lægende gren for hver bitterheds drik som løftes til jeres læber. Den bitre drik bliver blandet med Jesu kærlighed. I stedet for at klage over det bitre, vil I erfare at Jesu kærlighed og nåde er blevet blandet med sorgen og den er blevet vendt til stilfærdig og helliggjort glæde.

Da Henry White, vor ældste søn, lå for døden, sagde han: "Et smertens leje er et dyrebart sted når vi har Jesus hos os." Når vi er nødt til at drikke af det bitre vand, bør vi vende os bort fra det bitre til det som er dyrebart og lyst. Under prøvelsen kan nåden give sjælen vished. Når vi står ved sygesengen og kan se hvordan den Kristne kan bære lidelsen og gå gennem dødens dal, får vi styrke og mod til at arbejde. Vi svigter ikke, vi bliver heller ikke modløse når det gælder om at føre mennesker til Jesus.