- Tilbage

brev nr 25, 27. juni 1884 - »Smith, Uriah«

East Portland, Oregon, 27. juni, 1884 – Dette brev er publiceret i sin helhed i 20MR 356-360.

16. februar, 1902 [trykt]
Sanderson, Bror og søster [A. J.]
Kære bror og søster Sanderson,—
Vi ville alle være glade for at se den nødvendige reformering ske hos jer, når I er på sanatoriet. Hvorfor rejste I? Vi vidste at tiden var inde, hvor store forandringer skal ske. Jeg føler noget dybt for denne sag. Hvor jeg længes efter at se jer begge gå sammen for at bane jævne stier for jeres fødder, da I var på sanatoriet, så den lamme ikke vendes bort fra vejen.

Der har gået tre år siden jeg besøgte disse konferenser. Den øverste konferense var en succes. Vi fandt en kværuleren imod generalkonfensens beslutninger og imod dem som en konferense. Gennem Gud er vi i stand til at bryde op i dette.

Vort arbejde i begge disse konferenser har været meget meget vanskeligt. Den form at ældre Van Horn efterlod disse to konferenser var af den karakter der gør det overmådeligt vanskeligt for en prædikanttjener, som måtte efterfølge ham.

Jeg skrev til ham da han gik på skolen i Heraldsburg, fortalte ham at han ikke havde pligt til at at undervise andre i sandheden. Hans karakter var ikke det præg at han ville ære Guds sag. Han forlod snart Oregon, da så jeg hans navn på arbejdsrapporten som medarbejder i sagen. Jeg vil skrive meget om dette til dig, håbe at du vil sørge for noget bliver gjort i denne sag. Hans kurs er meget tvivlsom. Jeg skal skrive til ham, men jeg kan ikke for en lille stund.

Kære bror:
Der er en sag som må have opmærksomhed. Der er en mand ved navn J. N. Bunch der arbejdede i Missouri Konferensen. Han holder prædikener. Denne mand har ingen ret til at gå ind i dette arbejdet over hovedet. Jeg frygter at han vil forlade en frygtelig plet på Guds sag. Jeg er blevet vist nogle ting om ham, som er af en karakter der gør ham uværdig at vise tillid som kristen. Jeg ved ikke hvem jeg skal skrive til men jeg mente du måtte ved hvem er de rette at betro denne sag til. Men noget må gøres.

Den måde I forlod sanatoriet på, gør mig meget meget ked af det. Men måske er det den bedste ting, fordi I ikke kunne forstå det arbejde som måtte udrettes. I har sovet og sovet. Sanatorier er steder hvor mennesker må arbejde med al dygtighed for at blive oplivet, med vital kraft. På disse institutioner er der sjæle som, muligvis arbejdes for, ville være frelste. Men på st. Helena sanatoriet er aftenen efter sabbaten ofte blevet brugt på underholdning eller fornøjelsessamlinger som modvirkede den bedste indflydelse som fra dagen.

Jeg har et budskab fra Gud til jer begge. Han kalder på jer til at ydmyge jeres hjerter for Ham. Bror Sanderson, så længe som du har det standpunkt, at du er et fuldstændigt hele, at di i sind og talent er hel nok til at fremføre lægemissionsarbejde af dig selv, helt uafhængig af andre, og at du har dømmekraft og visdom nok til at stå alene ved institutionens ledelse, viser du i lige så lang tid at du er bedraget, og at du sætter dig selv på et falskt grundlag. Få mennesker i verden har så meget til tillid til selvet som du har. Gemmer du på dette, vil din selvtillid helt forkrøble din nyttighed. Hvis du ikke korsfæster selvet, vil du aldrig blive fuldstændig i Kristus, og der vil altid kunne ses mangler i dit arbejde.

Min bror, du skal ikke føle at du skal besidde den højeste ansvarsstilling. Angående Åndens gaver skriver Paulus: ”Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning (lægens arbejde er i højeste forstand en tjenestegerning), at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.”

Bror Sanderson, det er fordi du har falske, idéer som Guds ord ikke anerkender, at du tror du ikke kan arbejde ved siden af en anden læge. Du har stadig meget at lære om hvad oprigtig kristendom omfatter. Det er ikke på grund af dit høje talent, at Gud værdsætter dig. Du er kun værdifuld i Hans øjne, når Kristus dækker dig med Sin retfærdighedsklædning, selvom du er uretfærdig.

Herren har åbenbaret for mig at du for længe siden skulle have kontaktet en hjælper som du har respekteret, en som du har betragtet som din ligemand i talenter, en som har gaver anderledes fra dine særlige gaver, og som kunne have dækket op for dine mangler. Din særlige taktfølelse og din dygtighed for praktisk arbejde er af stor værdi. Men dine talenter til at kommunikere er mangelfulde. Og du har så små talenter til at uddanne de studerende at du rimeligvis ikke kan arbejde på at holde standarden. Dette er en af grunde jeg fik vist, som gør det tilrådeligt at du er knyttet til andre erfarne læger. Du behøver at vågne op af søvne, og sættes der hvor du kan få nye tanker og nye metoder.

Bror [W. L.] Raymond har gjort et arbejde som var nedbrydende – nye synspunkter efter ordnen i bror Owens synspunkter. En rådssamling hørte hans argumenter og skrev deres svar ned. Han nedlod sig til at blive ved sine brødres beslutning.

Søster Sanderson, du har grund til den største taknemmelighed fordi at Herren har vist dig og din mands farer. Min søster, du har allerede mistet mange år, hvori du burde havet fået erfaring i det kristne liv. Vi kar ku nogle få år mere som du beviser om vi vælger Manden Kristus Jesus som vor Konge, eller Barabbas, en røver og en morder. Du skal træffe dit valg. Skal Barabbas være din konge? eller vil du vælge Kristus? Du har viljens kraft. Hvad enten du vil hellige din viljekraft til Gud, eller ej, er et spørgsmål du endnu ikke har afgjort.

Ud fra det som Herren har fundet behag i at vise mig, vil der rejse sig netop dem hele tiden om mange flere af dem der hævder at have fået nyt lys, som er et sidespørgsmål, og komme ud på et skråplan. Det vil udvidde sig mere indtil der sker et brud mellem dem som antager disse synspunkter og dem som tror den tredje engels budskab. Lige så snart som disse nye ideer antages, vil der være en drift bort fra dem som Gud har brugt i dette arbejdet, for sindet begynder at tvivle og trække sig bort fra lederne fordi Gud har lagt dem til side og valgt mere ydmyge mænd til at gøre Hans arbejde. Dette er den eneste fortolkning de kan give i den sag, idet lederne ikke ser dette vigtige lys.

Kristus indbyder dig, min søster, at komme til Ham. Hvis du tager imod Hans indbydelse, vil han tage imod dig. Jeg formaner dig at overgive dig uden tøven. Det er ikke for sent for Ham at tilgive dig. Men du sjæl er blevet forhærdet. Ligesom Farao, alle indbydelser som du afviser, forhærder dit hjerte og får dig til at modstå yderligere indbydelser. Gud elsker din sjæle, men Han overgiver ikke din Ånd, dit uselviske sind, din falske karakter. Oh, han forventer noget bedre af dig end dette!

Gud oprejser en klasse som giver den tredje engels høje råb. ”Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.” [Apg 20,30.] Nu er det Satans mål at få nye teorier frem og splitte tankerne fra det sande arbejde og ægte budskab for denne tid. Han oprør sindet til at give skriften falske fortolkninger, et falsk højt råb, så det virkelige budskab ikke vil få virkning når det kommer. Dette er en af de største beviser for at det høje råb snart vil høres og jorden vil oplyses med Guds herlighed.

Min søster, jeg finder ud af hvordan du nås. Afvis ikke længere Kristi kors. Skab ikke en atmosfære ved din egen optræden, som forhindrer dig i åndelig vækst, og vil resultere i evigt tab. Udsæt ikke længere. Du har kendt til sandheden længe, og dog har du ikke adlydt den eller tage imod den pris som kommer til alle der adlyder. Hvis du og din mand har lyttet til den Store Lærers lektier, som står i hans ord, hvor anderledes vil din sag så være i Hans øjne i dag. Hav i sinde at dit ikke religiøse liv, ikke kun vil forvirre forståelsen og formindske din mands tro og mod, men underlægges din karakter ikke en fornyelse, vil din handlemåde have en ødelæggende indflydelse på mange flere, og lede dem ud på falske stier.

Herren gav mig stor kraft over for folk om sabbaten. Omkring halvtreds kom frem til bøn. Mange af den søgte efter Herren for første gang. Frafaldne kom tilbage med bekendelser, med tårevæddede kinder.

Søndag fik jeg stor frihed til at tale om afholdenhed. Emnets kraft har jeg aldrig kunne se og mærke som ved denne lejlighed. Folk fra byen lyttede opmærksomt. Flere ikke-troende som havde brugt tobak siden deres ungdom, har lagt det fra sig og siger at de ikke vil rør det [nogen sinde] mere. Vi forlod pladsen klokken ti om aften, steg om bord på toget, og var på vej til East Portland. Tirsdag formiddag stoppede toget i Multnomah Falls for tyve minutet, så alle passagerne som valgte kunne stige af og få et klart udsyn. Jeg steg af og jeg ville gå tilbage. Det var meget stejlt. Der ville gøres fodtrin, så siksakkede et godt stykke, og så flere skridt. Dette blev gentaget mange gange indtil vi stol på en grov bro der slog bro over en afgrund for det første vandfald. Dett er Bridal Veil.

Bror og søster Sanderson: I Herrens navn beder jeg jer huske på at uden jeres indstilling når det gælder den helbredelsesmetode som har med sindets videnskab at gøre, bliver forandret, og uden at I begge forstår at I så absolut trænger til at blive omvendt og forvandlet i jeres eget sind, vil I blive en anstødssten - et trist skuespil for engle og for mennesker.

Sandheden har kun haft lidt indflydelse på jer. Det er risikabelt for alle, uden hensyn til hvor god en person han måtte være, at søge og få indflydelse over et andet menneskes sind, sådan at det kommer under hans kontrol. Lad mig sige jer, at denne behandling af sindet er en satanisk videnskab. I er gået langt nok i dette til at sætte jeres fremtidige udvikling i alvor lig fare. Det er tiltaget på den mest ødelæggende måde fra allerførste gang det opstod i jeres sind, og indtil nu. Uden at I kan se det, er Satan som er mesterhjernen bag dette påfund, som denne videnskab er, vil det ikke blive så let som I tror at komme løs fra dens rødder og grene. Hele filosofien bag denne videnskab er et mesterstykke af satanisk forførelse. For jeres sjæls skyld: Afbryd forbindelsen med alt hvad der har med dette at gøre. Hver gang I tilfører et andet menneske ideer som har med denne videnskab at gøre, for at få kontrol over vedkommendes sind, er I på Satans grund og i afgjort samarbejde med ham. For jeres sjæles skyld, riv jer løs fra denne snare som fjenden har sat op.

Vandet udgydes fra bjergets top omkring 900 fod høj, og idet vandet faldt ned, bryder det på klippefremspring, spreder sig i smukt skumsprøjt. Her var det smukkeste udsyn at se på. Jeg ville have nydt det om jeg kunne bruge hele dagen på at se dette sceneri, men vi var taknemmelige for de få øjeblikke (selvom det kostede møjsommelig klatren) at stå på en bro til dette formål for at se dette naturens bedårende sceneri – over os ottehundrede fod løb vand fra bjergtoppene, slog på skrenter og klipper, kastede vande et slår på hver side, og under os samledede dette vand sig fra en strøm over brusen fra større fald over klipperne.

Ingen af jer bør studere den videnskab som I har været interesseret i. At studere denne videnskab er at tage af frugten på træet som gir kundskab om godt og ondt. Gud forbyder jer og en hvilken som helst anden dødelig, at lære eller undervise i en sådan videnskab. Det faktum at du i det hele taget har haft noget med dette at gøre, burde være nok til at vise dig, bror N, det inkonsekvente i at du er sanatoriets ledende læge. Nu burde du og din hustru begynde at lære hjertesagtmodighedens og ydmyghedens første lektier. Gør I dette, vil jeres karakter forvandles, og du vil blive kristne hvis lys vil skinne for mennesker, så de kan se jeres gode gerninger, og forherlige jeres far som er i himlen. Så vil du have del med Jesus Kristus i lægemissionsarbejdet, og vil nå en højere og endnu højere standard. Han ønsker ikke at vi kun skal stoppe for en stund for at blive fuldkomne.

Dette var den store Mesterkunstners værk, og vi kunne kun udbryde: ”Hvor forunderlig er alle Dine gerninger, Herre Gud du Almægtige.” Vi føler os underdanige og ærbødige under tilstedeværelsen af sådanne manifestationer af den store Gud. Jeg tænkte på Samisten som kalder på alt, der er besjælet og livløst stemme sammen i kor i taknemmelighed til Gud. Derved kalder han på sanseløse og irrationelle, er den største irettesættelse mod dem der er velsignet med forstand, hvis deres sjæle ikke gløder og deres læber proklamerer Guds majestæt og herlighed. ”Pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne. . . .. Lad pris stige op til Herren fra jorden, i havdyr og alle dyb, ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger.” [Sal. 48,3-8.]

Den bøn som Kristus har givet os, at Guds vilje skal ske på jorden som i himlen, skal besvares. Forunderlig er denne bøn, som vi skal sende til Gud, og så opfylde i det daglige liv. Hellighedens videnskab, den morallære som evangeliet har i sig, anerkender ingen anden standard end fuldkommenheden i Guds sind, Guds vilje. Det er Kristi karakter og sind som mennesker skal tage imod, ved omvendelsen og forvandlingen. Gennem Hans søn, har Gud åbenbaret den udmærkelse som mennesker vil kunne opnå. Og overfor verden udvikler Gud os som levende vidner, som mennesker kan blive gennem Kristi nåde. Oh, hvorfor sårer så mange den Uendelige Kærligheds hjerte?

Alle disse Guds agenter i naturen nævnes for at bringe deres lovprisningshyllest, og som blandt Guds skabninger vil være tavse! Når enhver stjerne løber på sin bane, og enhver brise fejer hen over jorden, og alle skyer som formørker himmelhvælvingen, al regnens vand og alle solens stråler, udtrykker Guds pris og offentligører Herren Guds herligheder som regerer i himlene.

Vi ankom til lejrgrunden tirsdag middag. Onsdag blev jeg slået af sygdom. En brændende feber kom over mig, og var i tre dag og næsten fire ikke påklædt. Udsigten for mit arbejde så meget mørk ud. Men om sabbaten klokken fem blev jeg hjulpet til at stå frem og tale i omkring tredive minutter. Søndag talte jeg i omkring halvanden time til et fyldt telt, med stor klarhed og frihed, og havde samlet kræfter dag for dag lige siden. Men arbejdet i denne konferense var af samme karakter som arbejdet ovennævnt, kun mere udbredt. Vi havde en af de hårdeste kampe vi nogen sinde har væet indvolvert i.

I din beskæftigelse med den videnskab som har med helbredelse af sindet at gøre, har I spist af træet som giver kundskab om godt og ondt, som Gud har forbudt dig at røre. Det er nu på høje tid at I begynder at se hen til Jesus, og ved at betragte ham, blive forandret efter hans guddommelige billede.

De ledende mænd i denne konferense synes ikke at have respekt for generalkonferensen. Folk har ingen respekt for prædikanter eller formand. De foragtede bror Boyd. Ældre Van Horn var en behagelig tiale, og de foragtede den mand fordi han ikke kunne tale lige så flydende som ældre Van Horn. De målte hans gaver over for forsamlngen. Bor Boyd var meget såret til sin sjæls dybder, alligevel har hans kælrighed for sagen fået ham til at klynge sig til Guds arbejde under den modløshed som kun få vil vil have bået så pænt som han gjorde.

Skil jer ud fra alt hvad der smager af hypnose, den videnskab som sataniske redskaber bruger. Jeg ønsker at se at i dykker ned i tro i kildeudspringet for enhver angrende synder, så I kan renses og gøres hvide. Jeg formaner jer, min bror, min søster, som Kristus døde for, om I vil tage imod Hans karakter. Lad ikke denne lejlighed gå af hænde. Jeg ønsker at i skal komme i det tætteste fællesskab med Guds tjenere.

Vi kan ikke give dig alle enkelthederne. Vi har folk der er vanskelige at have med at gøre, vanskelige at give indtryk. Vore prædikanters arbejde blev ikke regnet for større værdi end deres egen visdom og dømmekraft. Den eneste ting de ikke turde var at forkaste vidnesbyrdene. Disse bøjede de sig for efter lang tøven.

Jeg opfordrer dig min bror, at arbejde ihærdigt for din sjæls frelse. Hvis jeg ikke var så mat af den urene luft, ville jeg have sagt disse ord til jer ved bestyrelsesmødet i San Francisco. Jeg havde så meget at sige og en inderlig sjælelængsel efter at se jer komme til livets træ, Guds ord, og spise af dets blade, som er til helbredelse for folkene. Skynd jer! Stands op! hurtigt, gå hurtig væk fra Satans grund. Forny jeres magt med Gud ved et offer.

Sidste aften vovede jeg mit svage helbred og tale, og Herren gav mig stor frihed. Teltet var fyldt af udefrakommende og vore folk. Alle lyttede som det galdt deres liv. Jeg præsenterede Peters væksstige for dem og den endelige overmådelige adgang til det evige rige. Herren gav mig Sin Ånd og Sin kraft idet jeg beskrev sejrherrens løn.

Netop nu har du anledning til at vende helt rundt. Vent ikke et øjeblik på din hustru. Hendes eneste håb er at bryde ud af sataniske agenters magt, og overgive hendes vilje og vej til Guds vilje og vej. Jesus indbyder hende til at blive et Guds barn, og en arving af det himmelske rige; men hvis hun vil gøre dette, kan hun vælge at stå i sine egne selvretfærdigretfærdige klædninger, ligesom det menneske gjorde der kom i sin egne klædninger til bryllupsfesten. Hvis hun vil gøre sådan, kan hun vælge at blive dækket med Kristi retfærdighedsklædning. Men hun vil så ofte stå i vejen. Hun har vilje til at forblive på Satans side af spørgsmålet. Jeg er så ked af det. Dag efter dag bærer jeg byrde for hendes sag til Gud.

Fredag morgen kom der en lille rift skyen her og der i skydækket under mødet, men blev dækket igen i det sorte mørke. Jeg stod uoplagt fra en afbrudt nats søvn. I fire nætter havde jeg kun sovet en smugle. Da jeg talte tolk folk, blev det overladt en prædikant at åbne mødet, resten trak sig tilbage til en lund for at gå i forbøn med Gud. De blev velsignet og fik tro at vi skullle se Guds frelse.

Gud lader alle personer udvise sin individualitet. Intet menneskesind kan synke ind i et andet menneskes sind. Men indbydelsen lyder: ”Lad det samme sind være i jer, som var i Kristus Jesus.” Enhver person skal stå frem for Gud med en personlig tro, en personlig erfaring, selv vide at Kristus er dannet inden i, herlighedens håb. Os som skal efterligne ethvert menneskes eksempel, - endog en person som efter vor dømmekraft kan betragtes som næsten fuldkommen i karakter – vil vi kunne sætte lid til et ufuldkommet og mangelfuldt menneske, som ikke kan give den mindste tøddel til noget andet menneske.

Fredag morgen klokken fek begyndte vi vort møde, og jeg stod op og talte en kort tid, og fortalte dem at vi havde ventet på at disse ledende mænd tager et standpunkt som Gud anerkender og forhindrer Sin Ånd ved mødet. Vi havde ikke flere appeller at give dem og ike mere tid at miste på at vente på dem. De havde stået direkte i vejen for vort arbejde fra først af, og nu skullle vort arbejde gælde dem som var kommet til mødet for at få hjælp. Jeg havde to ledige stolerækker oppe foran og spurgte dem som var frafaldet Gud og dem som aldrig var begyndt at tjene Herren, om at komme frem. De begyndte at komme. Andre stole var ledige, og til sidst var alle teltets stole fyldte, omkring et dusin var på side stolene.

Som vort forbillede har vi Ham der er alt og i alle, den Største blandt titusinde, Ham hvis udmærkelse er uden sammenligning. Hvad siger den guddommelige lærer? ”Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.” Vil Kristus pine os ved at afkræve os en umulighed? Aldrig, aldrig! Hvilken ære Han giver os, når han tilskynder os til at være hellige i vor virkefelt, ligesom Faderen er hellig i hans virkefelt! Og gennem hans magt er vi stand til at gøre dette; for han erklærer: ”Al magt gives mig i himlen og på jorden.” Det er dit privilegium og din guldgrube at kræve denne ubegrænsede magt.

Da var Guds ånd som en tidevandsbølge der fejede hen over forsamlingen. Hvilken højtidelighed! Der blev givet dybe, alvorlige og hjerteføldte bekendelser. Disse mænd som havde stået som isbjerge der var smeltet af strålerne fra retfærdighedens Sol. De kom direkte til punktet. De gjorde et grundigt arbejde. Der blev afgivet bekendelser under gråd og dybe følelser. Vi fik en meget højtidelig og velsignet forbønsstund, og så sluttede mødet og tog vor morgenmad og samledes igen klokken otte, for at afslutte arbejdet. Forældre bekendte over for børnene, og børnene for fældrene, mand over for deres hustruer og hustruer for mændene, brødre mod søstre, og søstre mod brødre. Det var som 1844-bevægelsen. Jeg har ikke været til den slags møde i mange år. Efter at have kæmpet hårde kampe, var sejreren meget dyrebar. Vi græd alle som børn.

Husk på at Satan er kommet ned med stor magt for at tage menneskesind i besiddelse og holde dem fangne under hans herredømme. Ingen af jer kan gøre noget godt for Gud, hvis I ikke følger den Frelser, der siger: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” I alt dette er Kristus vort eksempel.

Bror Boyd talte af taknemmelighed da tårerne løb ned af hans ansigt. Oh, jeg priser Herren. Jeg priser Ham for Han skal prises. I Herrens barmhjertighed, lagde Han mig til side fra hårdt arbejde, for at få hvile og genoprettelse, og jeg vil stole på Ham af hele mit hjerte. Jeg vil stole på ham.

Vi skal hele tiden have en fornemmelse af Kristi tilstedeværelse. Med vore liv skal vi vise eksempel på Hans liv. Han tilpassede Sit liv så at det kunne være til efterlignelse i almindelighed. Velstand og armod blev forenet Kristus; majestæt og ydmygelse; ubegrænset magt, og sagtmodighed og ydmyghed karakteriserede ham, med alle handlinger som alle skulle prøve at efterligne. Hos Ham var den største Lærers visdom, som verden nogen sinde havde kendt, blevet forenet med menneskers sindelag. Mennesker som ønsker at forvandles til det guddommelige billede skal ikke se på mennesker efter visdom, men på Gud. Hvilken ære overdrager Kristus os ikke! Ved at tage åget med Ham, og lære af Ham, bliver vi som Ham i stræben, i karakterens vellugt, i hjertets sagtmodighed og ydmyghed, og får lov til at tage del med Ham, og tilskrive Ham ros, ære og herlighed til Gud som det højeste. Sande troende vil gå sammen med himmelske musikere og i liflig samklang søge lovprisningssange til Gud og lammet.

Der lod til at være en helt ny atmosfære på lejren: I går blev ældrepræsten Boyd valgt som formand for den konferense, men dem der havde behandlet ham så sammeligt kom ikke fuldt og frit frem, og han undslog. Han fortalte dem at han ikke kunne tjene dem, han længtes efter fred og hvile. Dog ville han proklamere den tredje engels budskab så længede han kunne trække vejret. Men nu, i dag, har han accepteret, og vil tjene dem som formand. Nu fungerer arbejdet i konferensens forretning. Oh, hvilket arbejde kan Herren gøre på en kort tid.

Mit hjerte skælver over at se hvordan St. Helena sanatoriet ledes. Det er ikke det store antal som støtter et sanatorium, som beviser dets fremgang. Der vil være et meget lille behov for sanatorier, hvis arbejdet på dem ikke når en højere standard en den standard som du og dine kollegaer har gjort på denne institutioner. Har du ved dine konsultationer og dine hjælperes møder, en byrde for at bringe patienterne og dine hjælperne frem for sundhedensreformens dyrebare sandheder? I dit arbejde har du haft mange lejligheder til at gøre dette. Kun ganske få personer er blevet omvendte. Den åndelige atmosfære på sanatoriet har ikke været at himmelske ting kommer i patienternes tanker, som har så stort brug for kendskab til åndelige ting.

Jeg har kun givet dig nogle små enkeltheder. Det er så barnagtig og upålidelig og ynkelig roderi at jeg ikke tror det er muligt for mig at skrive om det. Der er for megen knurren, kværulanti, ophøjelse af småting at det ikke er muligt for mig at skrive om det. At gøre mennesker til forbryder på grund af ord, er en fatal synd i Guds øjne. Men denne kamp er vendt, sejr gennem Jesus Kristus er vort. Og vi ved at kampen må kæmpes i en tid, og den må føres uden at vi føje os en tomme og således ikke behage dette kværulerende og uordentlige element.

Jeg kan ikke sige hvor meget jeg er ked af det, når jeg tænker på dem der har spildt anledninger, men er i ansvarsfulde stillinger i denne institutioner. Ømme sympatiserende ord hjælper langt for at helbrede patienter. I burde have bragt dem blandende fra livets træ, som helbreder de sår som synden har gjort. I burde have peget dem hen til Kristi ord, som han erklærer er ånd og liv. Når de rette arbejdsmetoder følges, fjernes mange fordomme.

Dr. Sanderson, hvis du og din hustru så et ansvar i at hvile i dig, ville du kunne gøre et arbejde som ville få himlens engle til at glæde sig. ”På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.” Hele himlen er interesseret i det store arbejde som burde udrettes på vore sanatorier, men nogle gange sker det ikke.

Vi så aldrig så meget støv og storm rejse sig imod en person, at blev det undersøgt nøjere var der ikke det mindste at hente i det, i dette tilfælde. Oh, hvad kan Satan ikke virke i menneskehjertet, som ikke dagligt har del i guddommelig natur. Jeg forventede ikke at skrive dette da jeg begyndte, men jeg er så taknemmelig at jeg ønskede at sige det til dig.

Megen kærlighed til søster Herriet og dine kære børn. Annie i særdeleshed. Måtte Herren velsigne dette barn og måtte hun vinde herlighedens krone.

Vi beder jer ikke kontakte kontakte St. Helena Sanatoriet igen, før I begge er grundigt omvendte. Ellers vil det være nyttesløst for jer at kontakte denne institution. I jeres nuværende sinds-tilstand, er ingen af jer forberedt på at have med sjæle at gøre, såvel som de lidende menneskers kroppe. Valgte I at gøre dette, ville I være opmærksom på det lys I fik, og vandre på Herrens vej, og hans velsignelser ville have hvilet på jer, fordi I gik ind på hans vilje. Herren forventer ikke noget umuligt af nogen af jer.

Enhver udøvende læge, om han har anerkender det eller ej, star til ansvar for sine patienters sjæle såvel som legemer. Herren forventer meget mere af os, end vi ofte gør for Ham. Alle læger bør være en helliget, forstandig, evangelisk lægemissionær, fortrolig med himlens hjælpemiddel for den syndssyge sjæl, såvel som den videnskabelige helbredelse af kropslig sygdom. Idet han kommer i daglig kontakt med sygdom og død, bør hans sind være fyld med kendskab til skriften, så han kan drage trøstende og håbefulde ord fra dette forrådshus, og lægge dem som gode frø i hjerterne, klar til tage imod dem. Han bør opmuntre den dødende, og stole på Kristus som den syndstilgivende Frelser, og bør forberede dem til at møde deres Herren i fred. Læger behøver en dobbelt del religion. Af de folk der har et kald, er læger ikke dem der har mindst behov for klare tanker, åndens renhed og en tro der virker ved kærlighed og renser sjælen, så de kan give det rette indtryk på alle, der kommer inden for deres indflydelse. Lægen bør ikke kun hjælpe deres fysiske liv mest muligt, som snart ligger i graven, men han bør også hjælpe deres bebyrdede sjæle. Bring den opløftede frelser frem for dem. Lad dem beskue Guds Lam, som borttager verdens synd.

Den læge som beviser sig selv som værdig, at sættes som ledende læge i et sanatorium, vil gøre et stort arbejde. Men hans arbejde i religiøse linjer bør altid være af en sådan art, at den guddommelige modgift, der hjælper syndsbebyrdede sjæle, vil kunne vises for patienterne. Alle læger bør forstå at et sådant arbejde bør gøres med omhu og visdom. Når der kommer der psykisk syge patienter til vore institutioner, som skal behandles, siges sandhedens trøstende ord til de forpinte, og det er ofte et udglattende middel for sindet, og genopretter freden for sjælen.

Når overlægen springer hen over den åndelige del af arbejdet, forsømmer han sin pligt og giver de yngre hjælpere et forkert eksempel, som lærer at udføre en kristen læges arbejde. Disse studerende forsømmer det væsentligste i arbejdet. Jeg er meget bange for at det vil føre til et tab som aldrig kan genoprettes.

Dem som forstår kristendommens videnskab har en personlig religiøs erfaring. Han som handler som en kropssundhedens vogter bør have taktsfølelse til at kunne arbejde for sjæles frelse. Ikke før Frelseren i faktisk smager hans egen sjæl, vil lægen ikke kunne vide hvor hvordan spørgsmålet ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” kan besvares. Oh, hvilken missionsmark er der her for sanatorier! Disse anledninger til at frelse både legeme og sjæl må kunne udnyttes.

Lægemissionsarbejde må kunne udføres på alle vore institutioner, som skal behandle sygdomme. Forsømmes dette? Sørger I, som hævder at være læger, for at frelse den lidende menneskehed? Har I glemt jeres ansvar over for Gud? Evangelieforkyndertjenesten skal blandes med lægemissionsarbejdet. Personer der hjælpes for deres fysiske lidelser, forberedes til at præsenteres for Jesus Kristi religion. Den Store Læge er parat til at tage imod alle som kommer til Ham. For at kunne vække sjæle til de evige realiteter, bør vi anstrenge os for at give dem åndelig sundhed såvel som hjælpe dem for fysiske lidelser.

Hvilken anledning har de helligede læge ikke for at vise en Kristus-lignende interesse for sine patienter! Det er hans privilegium at tale opmuntrende til dem og bøje sig ved deres sengekant, og sende nogle få ord i bøn. At stå ved sygesengen og ikke have noget at sige er en sørgelig fejltagelse. Lad lægen gøre sit tankesind til et forrådskammer fuld af friske tanker. Lad ham lære at gentage de trøstende ord som Kristus sagde under Sin jordiske tjeneste, da han gav Sine lektier og helbredte den syge. Lad ham sige håbefulde og tillidsvækkende ord i Gud. En ægte interesse vil kunne udvises. Skriftens dyrebare ord at Helligånden fæstner sig i hukommelsen, vil vinde hjerter til Jesus, deres Frelser.