- Tilbage

brev nr 73, 20. november 1895 - »Rigtige arbejdsmetoder i sydstaternes arbejdsmark«

Armadale, Melbourne, Victoria, Australia, 20. november, 1895.
Kære bror -----,
Denne formiddag deltog jeg i et mode hvor nogle få udvalgte var samlet for at overveje nogle spørgsmål som blev givet dem i et brev der anmodede om betragtninger og råd om disse emner. Nogle af disse emner kunne jeg tale om, fordi mange ting på forskellige tidspunkter og forskellige steder var blevet vist mig, når det angår nogle arbejdssager som kræver stor forsigtighed i tale såvel som i tankeudtryk med pennen. De anvisninger vore brødre i Sydstatsmarken fik givet var anderledes da det ville det skabe forvirring.

Da mine brødre læste udvalgene fra brevene, vidste jeg hvad jeg skulle sige til dem; for den sag er blevet præsenteret for mig igen og igen angående Sydstaternes arbejdsmark. Jeg har ikke følt mig fri til at skrive dette ned før nu. Jeg vil forsøge at give nogle korte udtalelser her, og håber på at få mulighed for at tale mere klart og udførligt.

Det lys som Herren har givet mig flere gange har været at Sydstatsmarkerne, som er den landsdel med den største befolkningsgruppe af farvede race, kan ikke bearbejdes efter samme metoder som andre marker. De er nervøse, og med mere ydre handlinger med kropslig øvelse end den indre fromhed, udgør deres religion. Skulle den farvede befolkning i de sydlige stater uddannes, eftersom de modtager sandheden, at de skulle arbejde om søndagen, ville der kunne udøves den mest ufornuftige og uretmæssige fordom. Dommere og nævninge, domsmænd og borgere, vil hvis de havde mulighed for det, beslutte sig for at binde dem med ceremonier som vil skabe megen lidelse, ikke kun for dem som de benævner som skyldige i at bryde deres stats love, men for alle de farvede folk overalt, vil komme under opsyn, og behandlet grusom af de hvide folk, så det ikke vil være mindre end slaveri. De er blevet behandlet som formuer, ikke betragtet som over umælende dyr, der præcis gør det som deres mestre beder dem om at gøre. Dette har fornedret deres kræfter, og andre arbejdsmetoder må udøves mod dem, end at de farvede folk havde større muligheder for at gå i skole og lære at læse.

Idet de farvede folk ikke er blevet uddannet til at læse og er ikke blevet opløftet, er deres religion mere kropslig udøvelse end indre fromhed. Der kan ikke være noget andet end den slags arbejde gjort imod dem, som gives til de folk, hvis religion ikke er ydre gerninger. Herren vil se på denne fattige, forsømte og nedtrådte race med stor medfølelse. Alt af en karakter der sætter dem op imod myndighederne, som at arbejde om søndagen, vil give de farvede folk store lidelser og afskære muligheden for at hvide medarbejdere går iblandt dem; for de medarbejdere som vil dem det godt, vil anklages for at stifte oprør.

Jeg ønsker ikke noget af den slags skal komme frem, for jeg kender resultatet. Fortæl dem at de ikke behøver at opildne deres næste til at arbejde om søndagen, da dette ikke vil forhindre dem i at overholde sabbaten. Sabbaten bør ikke indføres før de kender Jesu Kristi religions første principper. Sandheden som den er i Jesus, gøres kendt lidt efter lidt, linje efter linje og forskrift efter forskrift.

Straf for en forhånelse vil hjemsøges uden sparring og nådesløst på de farvede folk. Her er en forsømt arbejdsmark, ordnet med fordærv, behøver at lære alt; her er en mark hvor lægemissionsarbejdet kan være en af de største velsignelser. I denne linje kan sandheden indføres, men Kristendommens allerføste principper skal læres i ABC-lærebogen. Der skal oprettes skoler, der ikke kun har børn, men fædre og mødre, der lærer at læse.

At undervise sandheden medfører store friheder. Det så vigtigt at familier bosætter sig i Sydstaterne, og som misisonærarbejdere kan de være en levende kraft ved forskrift og eksempel. Der kan ikke prædikes så meget. Den mindste mulige bemærkning kan gives til det punkt hvad der gøres og hvad der skal gøres; for det vil skabe mistænksomhed og jalousi hos mænd, som har fædre og bedste fædre, der har været slaveholdere. Der gøres så lidt for de farvede folk, at de er i moralsk forfald, og anses stadig for at være laver for den hvide befolkning, som om de var blevet frigjort for en frygtelig pris.

Vi skal studere situationen med stor omhu, for Herren er vor oplyser. Herren har givet mennesker evner der skal bruges, men der er for lidt dyb tænkning for lidt alvorlig bøn at Herren vil give visdom til enhver tid, hvor dan der arbejdes på vanskelige marker. Vi er forpligtet over for Gud, og hvis vi elsker Gud, er det ikke kun vor generelle pligt men vor grundpligt og lydighed at adlyde vor åndelige Leders ordrer, men at fat frelse så mange sjæle som vi kan, og bringe dem som neg til Jesus Kristus, der gav Sig selv som et levende offer som løsesum for dem og gør dem til frie tjenere af Jesus Kristus. Der skal ikke siges et ord der oprør slavernes slumrende fjendskab og had imod disciplin og orden, eller viser dem den uretfærdighed for dem der er gjort.

Der kan ikke gøres noget først for at gøre sabbatsspørgsmålet fremtrædende, og hvis den farvede befolkninger uddannes på en måde til at arbejde om søndagen, vil der være en usparelig og nådeløs modstand imod dem. Allere er der blevet trykt for meget om sabbatsholdernes forfølgelser i Sydstaterne, og dem som er bitter imod Guds lov, træder den under deres fødder, er helt alvorlig for at gøre menneskers love til en magt. Deres religiøse fordomme og blinde tro vil lede dem til at handle voldeligt, tro at de gør Guds tjeneste, for de er i stor vildfarelse. En blind iver under falske religiøse teorier er den mest voldelige og nådesløse. Der er mange som oprøres af det er vises i vore blade, for at gøre ligesom deres omkringliggende Stater gør. Alle disse ting får det til at se ud som om loven trodse. Da man blev forfulgt på Kristi tid, flygtede de til det andet sted. Det kan være de forfølgedes pligt at placere sig i en anden by eller andet land. ”Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst. Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer. En discipel står ikke over sin mester, en heller en tjener over sin herre.” (Matthæus 10,22-24).

I øjeblikket er forfølgelsen ikke så udbredt, men lad sydstaterne element få ord til dem af en slags der vækker deres nervøse temperament, og så vil hele sandhedens sag lide og den store missionsmark vil lukkes. Lad alle være varme. Dette meget nedtrykte folk må undervises så sabbatshelligholdelsen ikke nødvendiggører at de arbejder om søndagen; for gør det de, vil de ophidses mod alle dem alle, den hvide befolkning som overtræder Guds lov. Kirkemedlemmer og præster og herskere vil sætte sig sammen og organisere skjulte selskaber, der arbejder i deres land for at prygle, føngsle og delægge den farvede races liv. Historien vil gentage sig. Der må bestræbes på en så rolig så mulig måde, men dette folk behøver ikke at få fortalt at søndagsoverholdelsen er dyrets mørke, for dette tidspunkt kommer. Hvis sydstaternes folk kommer med idéer i deres hover om dyrets mærke, vil de m9sforstå og give i oprigtighed det mest falske indtryk om disse emner og gøre besynderlige ting.

Der kan ikke gøres noget først for at gøre sabbatsspørgsmålet fremtrædende, og hvis den farvede befolkninger uddannes på en måde til at arbejde om søndagen, vil der være en usparelig og nådeløs modstand imod dem. Allere er der blevet trykt for meget om sabbatsholdernes forfølgelser i Sydstaterne, og dem som er bitter imod Guds lov, træder den under deres fødder, er helt alvorlig for at gøre menneskers love til en magt. Deres religiøse fordomme og blinde tro vil lede dem til at handle voldeligt, tro at de gør Guds tjeneste, for de er i stor vildfarelse. En blind iver under falske religiøse teorier er den mest voldelige og nådesløse. Der er mange som oprøres af det er vises i vore blade, for at gøre ligesom deres omkringliggende Stater gør. Alle disse ting får det til at se ud som om loven trodse. Da man blev forfulgt på Kristi tid, flygtede de til det andet sted. Det kan være de forfølgedes pligt at placere sig i en anden by eller andet land. ”Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst. Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer. En discipel står ikke over sin mester, en heller en tjener over sin herre.” (Matthæus 10,22-24).

Da mange af folkene ikke kan læse for sig selv, er der masser af bekendende ledere som vil læse bibelen falsk, og bemærke at det bevidner en løgn. Mange arbejder på denne måde blandt dem som er fattige elever, og har ikke kendskab til skrifterne. Vore udgivelser vil også blive læst forkert. Tingene vil læses ud af bøger der aldrig har været der, forsvare de mest forkastelige ting. Der kan let opildne til hidsighed mod syvendedags adventister. De mest succesrige metoder skal opmuntre familier som har en missionsånd til at modsætte sig i sydstaterne og arbejde med folk uden at larme.

På steder som i Sydstaternes mark bør der oprettes sanatorier. Der bør være dem som tror sandheden – Guds farvede tjenere – under oplæring til at arbejde som lægemissionærere under hvide lederes opsyn; for denne kombination vil være den mest succesrige. Lægemissionsarbejdere, der samarbejder med familier som skal danne hjem i Sydstaterne, behøver ikke at tro at Gud vil fordømme dem, hvis de ikke arbejder om søndagen; for Herren forstår at der må gøres alt for at ikke skabe fordomme, hvis sandheden finder plads i Sydstaterne. Sandhedens ord kan ikke gå ud under stor omtale, men der bør opstartes skoler af familier der tager til sydstaterne og arbejder på skolerne, ikke med så mange samlet på een skole, men så vidt muligt I forbindelse med dem der har arbejdet i sydstaterne. Dvæl specielt ved Guds kærlighed, Kristi retfærdighed, og Guds åbne skattekammer, bring sandheden på klare linjer med personlig fromhed. Der vil være den dårlige indflydelse på hvide folk på sorte som der har været førhen. Onde engle vi arbejde med deres egen ånd på onde mennesker. Dem der samarbejder med dem, der arbejder et sted for at opløfte Jesus og ophøje Guds lov, vil finde at alle intentioner og mål de brydes med, ikke er imod kød og blod, men imod myndigheder, imod denne verdens mørke herskere, og imod åndelig ondskab på høje steder.

”Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd, som er Guds ord.”

Dette er nok for os. Vort forsvar er at evangeliets beredelse. Herren vil give visdom til alle som beder Ham, men lad dem som skal arbejde på vanskelige og specielle marker, studere Kristi metoder. Lad ikke deres egne særlige karaktertræk komme med ind i arbejdet; for Satan kender præcis hvilke karaktertræk der skal bearbejdet, at de anstødelige træk må åbenbares. Disse karaktertræk får man ved arv eller miljø, skal skæres bort fra sjælen, og Kristi Ånd skal tage taleorganerne, de mentale kræfter, de fysiske og moralske i besiddelse, ellers vil Satan virke midt i det vigtige arbejde, med sin mesterlige kraft for at skabe en tilstand af tingene, som vil aktivere alle disse særlige karaktertræk, og vil føre til nederlag, netop hvor der skulle ske en sejr, og således vil Guds sag lide et tab.

”For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for de lovbundne er jeg, der ikke selv er lovbunden, blevet som en lovbunden for at kunne vinde de lovbundne; for dem, der er uden lov, er jeg, der ikke er uden lov for Gud, men bunden af Kristi lov, blevet, som om jeg var uden lov, (ikke være uden lov over for Gud, men under Kristi lov,) for at kunne vinde dem, der er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage; for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle. Og alt dette gør jeg for evangeliets skyld, for at også jeg kan få del deri.” Vi ved at apostlen ikke gik på kompromis med principperne. Han lod sig ikke lede på vildspor af menneskers sofisteri og leveregler. Han skulle ikke falde sammen med menneskers antagelser og forvisninger, som lærte menneskenebudenes læresætninger; fordi syndighed og overtrædelse var fremherskende og voksede, lod han ikke sin kærlighed blive kold. Al iver og alvor skal holdes tilbage; men samtidig vil nogle af vore tros særtræk ved de elementer som du har med at gøre, straks vække fordom hvis de kom til udtryk.

Paulus kunne være ligeså nidkær som nogen af de mest nidkære for hans loyalitet mod Guds lov, og viste at han var fuldstændig fortrolig med de gammeltestamentelige skrifter. Han kunne dvæle ved symboler og skygger som skildrede Kristus; han kunne ophøje Kristus, og fortælle alle om Kristus, og Hans særlige arbejde for menneskenes skyld, og hvilken en mark som han måtte udforske. Han kunne udbrede det dyrebare lys på profetierne, som de ikke havde set; alligevel ville han ikke krænke dem. Således blev fundamentet lagt så pænt, at når tiden kom hvor deres ånd skulle blødgøres, kunne han sige som Johannes: ”Se på Jesus Kristus, som blev til kød, og boede iblandt os, Guds Lam som bærer alverdens synd bort.

Til hedningene, forkyndte han Kristus som deres eneste frelseshåb, men fandt ikke første omgang noget bestemt at sige om loven. Men efter at deres hjerter var blevet varmet med Kristi gave som en Guds gave til verden, og hvad Genløserens værk indbefattede i et kostbart offer for at vise Guds kærlighed til menneskene, i en veltalende enkelthed viste han den kærlighed for alle menneskene – jøder og hedninge – at de måtte frelses ved at overgive deres hjerter til Ham. Når de var blødgjort og underlagt, gav de sig selv til Herren, han bragte Guds lov som en prøve på deres lydighed. Dette var arbejdsmetoden – indrettede sine metoder efter at vinde sjæle. Var han blevet brysk og ikke dygtig til at håndtere Ordet, ville han hverken havde nået jøder eller hedninger.

Han ledte hedningene til at se de forbløffende sandheder i Guds kærlighed, som ikke sparede Sin egen søn, men overgav Ham til os; og hvorfor skal Han så ikke, med Ham også frit give os alle ting? Spørgsmålet lød, hvorfor var det nødvendigt med et så umådeligt offer, og når han gik tilbage til forbilledet, og ned gennem de gammeltestamentlige skrifter, åbenbarede Kristus i loven, og de blev omvendte til Kristus og til loven.

”Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.” Sådan er det, og ikke et eneste sandhedsprincip bliver ofret.