- Tilbage

brev nr 30, 06. juni 1911 - »White, J.E.«

St. Helena, Californien den 6. juni, 1911

Ældre J. E. White, Nashville, Tennessee, Kære søn Edson:

Det er nogen tid siden jeg skrev til dig. Nogle gange har jeg påbegyndt breve som aldrig blev færdige. De blev lagt til side og glemt før de blev færdige. Siden min lange rejse til lejrmøderne i 1909 har jeg kun skrevet ganske få breve. Jeg har lagt mange kræfter i at fuldende min bog om Apostlenes gerninger.

I nogle få dage har jeg brugt opmærksomhed på Stonewall Jackson Harris værk, en inspektør som førhen gav nogle penge og gav gavmildt til sagen. Nu har han store planer om at købe miner og andre ejendomme, og arbejder med al sin kraft på at trække vore folk til hans selskab, for at tage del i gigantiske spekulationer.

Vi tilbragte April måned i Sydcalifornien. I Loma Linda blev der afholdt et vigtigt rådsmøde. Willie var tidlig og sent til mødet. Jeg fik frihed til at tale til de studerende og sanatoriets medsarbejdere flere gange, og om sabbaten var kapellet fyldt af vore folk i Loma Linda og fra nærliggende menigheder.

Den anden sabbat talte jeg i Riverside. Mr. Tremain, en syvendedags baptist, tog os med i sin automobil, og bror Clofflin tog os tilbage til sanatoriet efter mødet. Willie blev der for at besøge ældre W F Paap fra Australien, som arbejdede i Riverside, og vendte tilbage med tog om eftermiddagen.

Vi tilbragte en ugen i Paradise Valley sanatoriet. Bror og søster Charles Lindsay besøgte der deres søn Harmon, som er leder for sanatoriet

I Los Angeles talte jeg til en stor forsamling i Carr St.-menigheden, og i San Fernando til studerende og lærere, og til menighedsmedlemmer som var samlet og fyldte kapellet.

For nogle få dage siden fandt jeg et ufuldstændigt brev til dig, som jeg nu vil afslutte og sende uden yderligere forsinkelse. Jeg har læst dine breve med din planer at flytte til Marshall, Michigan. Dette virker som om at være en ret besynderlig plan. Jeg håber oprigtigt at du vil handle klogt. Jeg er ked af at du er så langt væk og er rådvild over at se dig i forbindelse med Frank Belden og Battle Creek-sanatoriet.

Jeg tror at hvis du og Emma vil rejse til Loma Linda, og give dette sted en chance, vil I finde at I vil være til velsignelse der, og de vil være til velsignelse for jer. Jeg har eg meget stort ønske om at møde dig og Emma; og er nogle gange bange for at jeg ikke skal se jer igen. Jeg har det vældig bekvemt her på sanatoriet; hvorfor skal du og Emma så ikke besøge os? Vi vil være glade hvis I kunne dette.

I flere uger fik jeg røngtenbehandling for den sorte plet på min pande. Jeg fik 23 behandlinger i alt, og dette fortsatte helt til pletten var væk. Dette er jeg meget taknemmelig over.

Et tema jeg dvælede særlig ved, da jeg var i Loma Lindas, var vigtigheden af at kvindelige læger var med på dameafdelingerne. Jeg viste at mænd på vore instiutioner må oplæres til at behandle mænd, og kvinder sørger for kvinder. Og i disse tilfælde henviser jeg til at vi må have kvindelige lægers hjælp frem for mænds. Vi er kommet til en tid i vor erfaring, hvor der må ske afgjorte ændringer i denne sag.

Som et folk behøver vi en større tro på Guds ord. Vi behøver hver i sær Helligåndens arbejde for os. Alle som er involveret i evangelieforkyndelsen behøver at lære af Kristi sagtmodighed og ydmyghed af hjerte. Så kan de bevidne Kristi kraft som den store Genopretter. Kristus var den store Lægemissionær. Læs det andet kapitel i Markus og det femte kapitel i Lukas, hvor Hans gerninger for åndelig og fysiske behov står nedskrevet, om dem der søgte Hans hjælp. Der er dyrebare lektier at lære fra studiet af Kristi helbredelsestjeneste.

Jeg vil sige til dig, Edson, Find dit sted i Guds arbejde. Der er brug for sundhedsmissionærere overalt, til at gøre det arbejde som Kristus gjorde da han var på jorden. Til alle udpegede agenter siger Herren: Find dit sted på pligtens post, og stå fast og arbejd tålmodigt for at Kristi retfærdighed må åbenbares. Det berigende lys, der kommer fra Guds evige troende vil tildeles dem, som søger at åbenbare retfærdighedens principper for trængende sjæle.

Vi behøver mere af den himmelske nåde, og den nåde tildeler Kristus alle som søger efter den. Han siger: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.«. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«

Det er Herrens ønske at vi skal anstrenges os på ny på mange steder og små beplantninger skal oprettes. Et arbejde skal gøres, som skal åbne vejen for sandhedens fremme og dette vil øge sjæles tro. Verden er Herrens vingård; men mærkeligt nok er Han blevet lukket ude. Nu forlanger Han at vingården skal have særlig opmærksomhed. Det arbejde vi er kaldet til at, med at give lyset, er udtrykt i ordene for Frelserens befaling: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Der er mange marker at bearbejde, og der bør ikke regnes på sætte store virksomheder på nogle få gode lokaliteter. Herren har belært mig at at vi ikke skal lave mange store centre; for på alle marker bør der være forhold for arbejdets succesrige fortsættelse. Af den grund bør nogle få store institutioner ikke få lov til at tærre på alle indkomne midler. I små og store byer, og på bosteder der ligger uden for byerne, bør der fastholdes små centre hvor trofaste vagtfolk er udstationeret, som vil arbejde for sjæle. Uanset hvor missionsarbejderen tager hen, bør hans arbejde med at etablere små beplantninger følges op, så arbejdes fremrykning må fremskyndes. Når Guds tjenere gør deres arbejde trofast, vil Forsynet åbne vejen for disse forhold på mange steder.

Der bør gøres ihærdige anstrengelser på hovedveje og biveje. Vi skal ikke udvikle arbejdet efter de bedste planer. Vi bør planlægge efter at opdele og underdele vort arbejde, så vi kan bearbejde nye marker. Ved særlige anledninger kan medarbejderne samles for at rådføre sig med hiananden og få åndelig hjælp. I ånden omfavner Kristi missionsarbejde verden, og hans befalingsord peger ud på vor mark.

Lad der anstrenges alvorligt lige hvor du er, lige hvor folk er. Guds ord har været, som det var, skjult under en skæppe. Ordet må forklares for dem som er uvidende om dens krav nu. Ransag skrifterne sammen med dem som gerne vil lære. Arbejdet kan være lille i begyndelsen, men andre vil gå med i dets fremmarch; og efterhånden som der arbejdes alvorligt i tro og afhængighed af Gud, for at oplyse og undervise folk i Ordets enkle sandheder, vil dem, som lytter gribe forståelsen af sand discipelskab.

Hos de farvede folk og udlændinge der nu er i dette land, er en fremmed mark – en bred og næsten ubearbejdet mark bragt til vore døre. På grund af deres uvidenhed om Gud og ikke er klar over deres store behov, bør disse folk appellere stærkt til os, om at tage undervisningsarbejdet op. Kan nogen af os udtrykke den storhed der er i Guds gave til vor verden, som det fortjener at blive sagt? Det kan vi ikke; men vi kan fortælle dem, som ikke kender til Hans kærlighed, at han sendte Sin enbårne søn til verden, for at bære tugtelsen for menneskers synd. Vi kan bevidne at ”Gud elskede verden således, at Han gav Sin enbårne søn, at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes men have evigt liv”; og at ”Gud sendte ikke Sin Søn til verden for at dømme verden; men for at verden skulle frelses ved ham.”