- Tilbage

brev nr 31, . maj 1892 - »bror Waggoner«

Dette brev er publiceret i sin helhed i 3MR 10-19.
North Fitzroy, Victoria, Australien - maj 1892 –
Kære Bror Waggoner,
Jeg forstår at du arbejder i England. Dette land er blevet vist mig flere gange, som en mark, der kræver mænd der ikke svigter, ikke mister modet, men som vil samarbejde med himmelske intelligensvæsener. Men jeg så at der er en stor hindring for at gå frem i værket, og det er at dem i betroede stillinger, føler at de selv kan styre værket, da de har evner og at de ønsker at dreje alt efter deres vej. Blandt alle medarbejderne lever der meget af selvet, og nægter at dø. Dette selv ønsker imidlertid overherredømme, men hvis det får lov at herske, vil værket blive ødelagt, der vil forekomme tab, og selvet vil vise sig i ledelsen, og der begås fejltagelser.

Ikke alle som går i gang med arbejdet er af samme temperament. De har ikke samme uddannelse eller oplæring, og de vil ganske sikkert arbejde på tværs, da de har forskellige karaktertræk, medmindre de omvendes til daglig.

Satan lægger daglig sine planer, der udføres på bestemte måder, og hegner op for deres vej, der vidner for Jesus Kristus. Medmindre de levende agenter for Jesus er ydmyge, sagtmodige og beskedne af hjerte, fordi de har lært af Jesus, vil de falde lige så sikkert under fristelsen når de lever, for Satan er på vagt, finder på kunster og er subtil; og beder medarbejderne ikke vil de blive taget uden at være klar over det. Han stjæler på dem som en tyv om natten og tager dem til fange. Så arbejder han på den enkeltes tankesind og forvansker deres personlige idéer og lægger deres planer; og hvis brødrene ser faren og taler om den, vil de føle at der er forvoldt personlig skade på dem, at nogen prøver at svække deres indflydelse. Én trækker en vej, en anden i modsatte retning.

Arbejdet er blevet bundet til, der gives falske motiver, og Satan er tilfreds. Hvis der ikke værnes ømt og nøje om selvet, så det ikke har plads nok til at bevare sin nære værdighed, kunne Herren have brugt disse forskellig indsatte karaktertræk, til at gøre et godt arbejde og meget mere, for deres forskellige talenter var en kraft for deres gavnlighed, men stadig i forening med Kristus.

Hvis de, som de forskellige vingrene, centrerede sig om vinstokken, vil alle bære rige klaser med dyrebare fugter. Der ville være fuldstændig harmoni i deres forskellighed, for de har del i vinens næring og fedme.

Herren er ikke tilfreds med den manglende harmoni som eksisterer blandt medarbejderne. Han kan ikke tildele Sin Helligånd, for de bøjes efter deres egen form, og Herren giver dem Sin ve. Der vil komme store skuffelser ind, fra Satan og hans onde forbund, men ”I er alle Hans brødre.” [Mattæus 23,8], og det er en forhånelse mod Gud når I lader jeres personlige, uhellige karaktertræk være aktive agenter der tager modet fra hinanden.

Nu vil Herren at alle forener sig i kærlighedens skare, hver søger at hjælpe hinanden til mod, forhåbninger og udholdenhed i arbejdet. Der har været en barnlig ånd af kappestid. Men vi skal ikke længere være børn, der drives hid og did. [Efeserne 4,14.] Vi er i en alvorlig kamp. Der er mange, stærke og målrettede fjender at besejre. Og får medarbejderne ikke en særlig hjælp fra de himmelske agenter, vil de ikke vinde sejr.

I skal hver i sær lægge jeres stærke vilje over på Guds viljes side. I er Guds tjenere; I skal se direkte, se på Jesus efter hans ordrer, for Kristus er jeres hærfører. Jeres kære forkælede måder kan være meget dyrebare for jer, men værdiløse i Guds øjne, for de kommer hele tiden i vejen for Hans planer, og lægger sig imellem for Hans planer. Lad alle medarbejdere være iklædt ydmyghed, og forvisse sig om at han tilbeder Gud i ånd og sandhed og bøjer sig ikke ned for hans sin egen afgud, selvet.

Brødre i den engelske arbejdsmark, jeg siger jer i Guds frygt, I har lektier at lære i Kristi skole som ikke smigrer helt med de meninger I gemmer for jer selv. Gud kalder på jer som Sine repræsentanter til en forenet enhed, der samarbejder med himmelske forstandsvæsener, og være et sind blandt jer selv, helliget gennem sandhed, ren og uden svig.

Når der er splid overalt i samfundet, vil Herren Jesus have enhed hos Sine medarbejdere, og vise en markant modsætning mod delinger. I enhed er der styrke; i splid er der svaghed. Nå vi prøver at besvare Kristi bøn, at Hans disciple må være ét, og I gør sandhedens kraft og grundsætninger klart over for verden og derved øger jeres indflydelse over for verden. ”I er verdens lys.” [Mattæus 5,14.] Lyt til Kristi bøn at alle Hans disciple må være ét. ”At verden må tro at du har sendt mig.” [Joh. 17,21.] Forskelle i sind, ideer om et emne, skal binde hjerte til hjerte — sjæles omvendelse til sandheden, som drager alle til korset. Alle burde arbejde med deres allerbedste evner at vinde sjæle til Kristus.

I skal ikke kritiere, men elske som brødre. I skal ikke føle jer såret fordi alle planer overvejes nøje fra ende til anden. Der ville ske meget mere fremskridt, hvis man ikke var upassende forsigtige, og lader anledninger gå forbi med et ubenyttet og fralagt arbejde, som skal gøres her og der, for en fremtid, fordi I er bange for at I ikke er helt klar. I må være på vagt, se hele tiden efter at gøre aggressive bevægelser, og ikke lade fjenden overtage marken, får I er parate til at handle. Denne tøven er ikke efter Guds orden, for Satan trænger sig selv frem og hegner op om vejen, ellers vil han gør det meget vanskeligt, når I beslutter at handle.

Der er brug for iver i menigheden, visdom til at håndtere den iver. I har i det hele taget gjort et for tamt arbejde for at vinde sjæle. Vil I se et arbejde blive gjort i London og omgivne byer, må I have en enstemme uimodståelig styrke; presse kampen helt til porten, og plante standarden fast, som om I vil have at sandheden sejrer. De tilbagetrukne og forsigtige bevægelser har været troløse, der har kun været forventning om små resultater.

Vil medarbejderne nu nedsænke selvet i Jesus? Selvet må ikke vise sig, men opløfte Jesus. Barrierer må smeltes ned, med en ild brændende af Guds kærlighed på jeres hjerters altre og give de fremskridt som er mulige. Men hav i sinde at I kun er Guds agenter; al jeres arbejde, alle jeres midler, har kun lidt betydning, hvis I ikke er besjælet med Kristi Ånd.

Helligånden må forme og danne arbejderne. Jeg vil ønske at jeg kunne få alle til at forstå sagen. Enigheden blandt medarbejderne må være fuldstændig, og der må være en virkelig alvor og inspiration fra Gud, at lære dem hvordan sjæle vindes til Kristus. Tak Gud at der er sket nogen fremskridt, men hvis medarbejderne var forenede i kærlighed og i tro, ville der være en markant fremdrift, som ikke viser sig nu.

Det at tingene går langsomt i England er ikke begrundelse for, at et stort missionsarbejde skal gå langsomt og arbejde med menneskers levevaner og skikke, i frygt for at overraske folk. De behøver at blive overrasket meget mere, end de hidtil er blevet. Herrens sag kræver hurtighed; og sjæle går til uden at kende sandheden.

Men de som er involveret i arbejdet kan ikke få fremgang, hvis de arbejder i deres egen ånd. Deres læber må berøres med levende kul kommet fra alteret. De må besjæles med Helligånden. De har ingen ret til at gå ud og gribe fat i arbejdet, hvis de ikke først møder Kristus i lønkammeret. Uanset hvilken karakter opgaverne har, må intet gøres af deres egen ånd i værket. Gud vil have medarbejdere i England til at få deres livskraft fra Ham; så vil enhver medarbejder føle, at hans hånd er på det håndtag, der bevæger verden.

Da Moses steg ned fra det hellige bjerg, var hans ansigt herligt af samværet med Gud, ypperstepræsten der kommer ud af de Allerhelligste igen, Esajas blev fornyet af at beskue Herren højt og opløftet, rækken af hans herlighed opfylder templet, kommer aldrig til folk med større sandhed eller mere dyrebart end det vi, som Guds budbærere, må frembære til folk, korsets lære, indpodet med Kristi retfærdighed. Dette kommer ikke kun til folk i ord, men i Guds kraft til alle der tror.

Mennesker bliver medarbejdere sammen med Kristus, bringer sjæle tilbage til Gud, repræsenterer Guds karakter med sine handlinger, som er fremstilles forkert, og forfalskes af Satan. Vi stiler for lavt. Vi forhaster os, tvivlsomt; når vi ser på os selv kan vi intet gøre. Man må være forsigtige; men passer nogle af medarbejderne på, og handler langsomt, vil meget gå tabt når man ikke stemmer sammen med dem der ser det nødvendigt at være pågående; anledninger vil gå til spilde, og vil ikke kunne se Guds opåbnende forsyn.

Når personer som er under dom ikke får besluttet sig med det samme, er der fare for at dommen gradvis vil slide. Når sandheden forkyndes, bør der være kloge og forstående medarbejdere, mænd og kvinder som vil være sammen med Gud, som får visdom fra al kraftens kilde, og anstrenger sig personligt for dem, som er under dom. Her kommer problemerne med folk i England; de handler sig så langsomt, at den beslutning der er vigtig for dem, må fremskyndes uden unødig forhaling.

Lad enhver taler, og enhver som tror sandheden, vise i deres handlinger at de ikke er børn, der kastes hid og did, men er mænd og kvinder der tror helt i gennem at de har den frelsende sandhed. Når en menighedsforsamling kommer til det punkt hvor hjertet er beredt for sabbatsspørgsmålet, forhales det ofte af frygt for dets konsekvenser. Dette er sket, og resultaterne har ikke været gode. Gud har gjort os til forvaltere af hellig sandhed, har vi et budskab, et frelsende budskab, som vi er befalet at give til verden, og som er fyldt med evige sandheder. Vi som et folk har fået betroet lys, som må oplyse verden.

Værket er gået langsomt i England; vantroen har udvirket sin kraft og forhaler værket på forskellige måder. Satan gør sit yderste for at barrikadere vejen, og ikke alle som er involveret i arbejdet er helt for Gud, så Han kan bruge dem som udvalgte kar. Det er en alvorlig sag, når hjerte, sind og hele mennesket ikke er grundigt helliget til Gud, så at den stærke menneskevilje underlægges Guds vilje. Selvet har så meget at gøre med arbejdet. Det er selvet som er blevet i Kristus, medarbejderne burde have underlagt deres personlige planer, under Gud [og] ville således bevæge sig på Hans måde.

O, hvis de som tror sandheden i England havde Kristi ånd, mærker sjæles fare, hvilket arbejde vil da ikke kunne gøres helt i Hans navn! Der vil stige mere alvorlig bøn op til Gud, ikke kun til den offentlige Gudstjeneste, ikke kun fra det skjulte kammer, men der vil skal uophørlig bøn, i kombination med beslutsom handling.

Jeg spørger vore brødre i England som samles i kirkerummet: Hvad gør I for jeres næste? Hvad gør I for jeres venner og slægtninge? I må være i tæt fællesskab med Gud. Enhver bør udvise selvfornægtelse, for at spare noget der skal sættes i sjælevindingsarbejdet. Oh, om alle kunne se hvor kort tiden er og det ubarmhjertige fjendes tapre arbejde for at få alle de sjæle til sig han kan, hvor alvorligt og helhjertet vil enhver arbejde. De vil føle et intens ønske for at vinde sjæle til Kristus.

Jeg styrer min sjæls dybe følelser, når jeg tænker på de vanskeligheder du har været ude for, fordomme og vaner at overvinde; men jeg beder indstændigt for de sjæle Kristus døde for. Du skal ikke arbejde alene ved de bestræbelser mennesker gør for værket. Gå frem i tro, vid at når du presser fremad i tro, så vil hindringerne fjernes. Brødre i England, I har ikke bedt nok; i har bevæget jer for langsomt. Arbejd i gudsfrygt, bed og arbejd og vær hele tiden afhængig af Gud.

Hele himlen er i oprør; enhver troende bør være dybt interesseret i at samarbejde med Gud. Han lader ingen kæmpe alene; Han sender Sine engle for at samle hæren. Men hvis I ikke, mine brødre, hele tiden ser bort fra selvet, til jeres Hærfører efter hans ordrer, i stedet for at følge jeres egen mangelfulde dømmekraft, vil I skuffes.

Drag nær til Gud, og Han vil drage nær til dig. Hans nærvær, Hans kraft, er præcis hvad enhver troende behøver; og mesterarbejdere må indgyde tillid og tro til enhver troende sjæl, ved sin tro og beslutsomhed.

Jeg håber at ingen vil miste modet, fordi jeg taler tydeligt. Der er behov for en del mere tro, og alle de betroede talenter må aktiveres med en alvor og iver der svarer til den sandheds storhed, der skal bringes til folk. Lad selvet dø, og enhver vil besjæles med Kristi Ånd, og arbejde, ikke med sit eget sind, eller vilje, men i fuldkommen enhed med Kristus Jesus. Måtte Herren komme meget nær til dig, så du kan være et klart og skinnende lys, for dem i mørke.

Dag efter dag går over i evigheden, bringer os nærmere prøvetidens afslutning. Nu må vi bede som aldrig før at Helligånden, må gives os i endnu større mål, og vi må afvente dets helliggørende indflydelse, må komme over arbejderne, så at folk som de arbejder for, må vide at de har været hos Jesus og lært af ham. Nu behøver vi åndelig klarsyn som aldrig før, så vi kan se vidt ud, og så vi kan se fjendens snarer og fælder og bekendtgøre faren som trofaste vagtfolk. Vi behøver åndelig kraft, så vi kan indtage kristendommens store temaer, hvor vidtrækkende dets principper er, så vidt vi kan som mennesker. Der er mange som behøver tro. De må kæmpe troens gode strid, hver dag, ja hver time.

“Emmanuel, Gud med os.” [Mattæus 1,23.] Dette betyder alt for os. Hvilket bredt fundament lægges der for vor tro. Hvilket håb, stort med udødelighed, sættes der for den troende sjæl! Gud med os i Kristus Jesus, der ledsager os hvert skridt på rejsen til himlen. Helligånden med os, som en trøstermand, der vejleder i vore forviklinger, der udglatter vore sorger, og beskytter os i fristelse. ”Oh, om rigdommens dybder både i visdom og Guds kundskab!” [Romerne 11,33.]

Jeg bønfalder jer vore brødre i England at kæmpe i enighed; opelske kærlige, rykke alle onde tanker, misundelse, jalousi og onde tanke og tale op med rode. Ryk jer sammen, arbejd som et mennesker. Hav fred bland jer selv.

Jeg bønfalder jer I Nazaræeren Jesu navn, at bortlægge al åndelig stolthed og kærlighed til overherredømme. Bliv som små børn, når krigen er til ende, vil du blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Læs (Johannes 17) igen og igen. Så vor Frelsers bønner, der sendes til Sin Fader for Sine disciples skyld, er værd at blive gentaget ofte, og føres ud i praksis. Dette vil oprejse faldne mennesker; for Herren har lovet at hvis vi bevarer denne enhed, vil Gud elske os, ligesom Han elskede Sin Søn; vil synderen frelses, og Gud forherliges for evigt.

Engle og ærkeengle forundres over denne store genløsningsplan; de beundrer og elsker Faderen og Sønnen, idet de beskuer Guds barmhjertighed og kærlighed. Der er ingen jalousi idet dette nyt tempel, fornyet i Kristi billede, præsenteres i sin elskelighed, til at stå omkring Guds trone.

Men mit brev må slutte nu. Dette sender jeg til dig, pastor Waggoner, for at du kan gøre brug af det, som du finder det rigtigt.

P.S. Jeg vil blive glad for at møde dig, og din hustru og børn, men sådan skal det ikke være. Jeg sidder og skriver til dig på puder i en stor pelsbeklædt lænestol, en kasse dækket med puder, står tæt ved lænestolen, mine lår er strakt ud på den, og en luft gummipude [er sat] under mine ben, noget karton på mit skød, og mine blade foran mig. Måtte Herren velsigne dig med meget af Hans kraft og med Hans nådes rigdomme er min bøn. Kærlighed til alle de kære.