- Tilbage

brev nr 292, 21. september 1907 - »White, J. E.; White, Emma«

21. September 1907, St. Helena, Californien
Dele af dette brev er publiceret i 3SM 358-359; 4MR 92-93; 9MR 93. +

Pastor J. E. White, Edgefield, Tennessee, Kære børn Edson og Emma:
Jeg er taknemmelig over at kunne fortælle jeg bliver mere rask, selv om jeg stadig ikke kan mødes regelmæssigt med min familie til andagt. Vi modtog dit budskab der sagde at du ville blive i Tennessee denne vinter over. Nu hvor det varme vejr er ovre, vil dette være klogeste for dig at gøre. Jeg ved ikke nok om dine bevægelser. Når jeg får mere at vide af dig, vil jeg være i stand til at svare.

I omkring fem uger forventede jeg at kunne møde læger prædikanter og ledende medarbejdere som skal samles i Los Angeles til lægekonference. Jeg stoler på at jeg er rask nok til at være med her.

Jeg har stadig travlt med at gennemløse det materiale der skal trykkes. Så vidt er der ingen bøger som du har set, der er gået til trykken. Jeg har endnu ikke haft tid til at gennemse alt det søster Stuttle har samlet til den Unges liv i Kristus. Jeg ser at der åbner sig et stort værk op for os i Sydcalifornien; men der er brug for midler for at kunne gennemføre dette. Jeg bliver glad om vi får nogle flere bøger på markedet og håber på at midler kommer ind. Jeg betaler nu otte procent af et tusinde dollars som jeg har hævet i banken. Når nogle flere af mine bøger er i omløb, håber jeg at gælden kan indfris.

Sabbats eftermiddag blev jeg opfordret til en samtale med bror Robert Pratts hustru. Hun har problemer med hjertet og er tilsyneladende svag. Hun var på sanatoriet i en periode, så mente den læge, som tog sig af hende, at hun var god nok til at tage hjem; men hendes huslige opgaver og passe sine børn gav hende vanskeligheder igen. I deres rådvildelse, søgte familien Herren for hendes skyld; og Søter Pratt blev velsignet meget. Hun sagde at hun var blevet helbredt, og at hun følte at det var hendes pligt at tage til hendes onkel Pratt, som er ramt af delvis lammelse, og fortælle ham at Herren også ville helbrede ham, hvis han ville overgive sig selv til Gud. Næte dag tog hun til hans hjem, omkring en mil herfra. Onklen er ikke åbenlys bekendende, men han har altid prøvet at handle efter bibelske principper. Han blev stærkt bevæget af det hun fortalte ham. Men efter at have vendt hjem, blev søster Pratt atter betrængt af feber og hjertevanskeligheder.

Om sabbaten sendte hun bud om at jeg skal komme til hende. Jeg havde en samtale med hende om troens tema. Jeg fortalte hende min egen erfaring, de gange hvor jeg ville forlade hjemmet og indfri kaldet om at tale, skønt jeg var i en så svækket tilstand, at jeg knapt havde kræfter til at sige navnene på dem omkring mig. Jeg fortalte hende hvordan jeg, når jeg prøvede at tale, satte min lid til Gud, ville Guds kraft komme over mig, og jeg blev helbredt fra min skavank. Lidt efter bad jeg sammen med søster Pratt, og flere andre som var til stede bad også. Så vendte jeg tilbage til mit hjem. Jeg var meget træt og kunne ikke sove i flere timer; men jeg fortrød ikke at jeg besøgte denne kære sjæl. Jeg troede at Herren vil oprejse hende og sørge for hendes man dog børn. Bror Pratt og hans moder er fremragende mennesker. De er klippefaste på princippet. Bror Pratt og hans hustru har ikke de allerbedste omgivelser. Deres hjem er så indelukket at de ikke kan få nok solskin og frisk luft. Herren forstår hvordan der sørges for dette, og jeg tror Han vil.

Den ondskab som åbenbares i San Francisco og Oaklands byer viser at verden hurtig bliver til det den var før vandfloden. De fagforeninger hvor man har strejket for højere løn, og udslette ejendomme, og deres forsøg på at ødelægge livet, viser tydeligt hvad mennesker skal igennem, som er opsat på at gennemføre deres egne planer, uanset andre. Mange politifolk vil ikke komme ud og gøre deres del. De er modløse. Hvad vil det ender med, kan menneskers tanker ikke afgøre.

Herren gør os opmærksom på disse sociale problemer, så vi kan se det onde ved at gennemføre sin egen vej og vilje. Dette er et onde som har vist sig igen og igen i vort arbejde, og som viser sig nu. Det naturlige menneskes behov må vendes; der er brug for Guds Ånd til at arbejde med menneskehjertet. Mange af vore menighedsmedlemmer bliver svage fordi de er egenrådige, i stedet for at bero sig på Gud.

Jeg er instrueret til at sige til vore menigheder: Studer vidnesbyrdene. De er skrevet til vor formaning og opmuntring, os som verdens ende kommer over. Hvis Guds folk ikke studerer disse budskaber som er sendt dem fra tid til anden, er de skyldig i at forkaste lyset. Linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der, sender Guds belæring til Sit folk. Giv agt på belæringen; følg lyset. Herren har en strid med Sit folk, fordi de ikke har taget sig i agt på Hans belæring, på det sidste, og fulgt hans vejledning.

Jeg har læst bind seks af Vidnesbyrdene, og jeg finder instrukser i denne lille bog som vil hjælpe os til at imødekomme mange forvirrende spørgsmål. Hvor mange har læst artiklen ”Evangelisk arbejde” i dette bind? Jeg råder til at disse anvisning, advarsler og formaninger må læses for vore folk på tidspunkter hvor de samles. Hidtil er der for få af vore folk som har disse bøger i besiddelse.

Gud har ved Sin Helligånd talt til smig, Hans budbringer, fra tid til tid, og jeg er påbudt at sige ordet til folk. Hvad Hans tjenere skal undervise i er blevet ridset klart op. Hvis der ikke blev sagt så mange menneskelige visdomsord og mere af Kristi ord, hvis der var mindre prædikener og flere sociale møder, ville vi have en anderledes atmosfære i vore menigheder og ved vore lejrmøder. Der bør afholdes bedestunder til Helligåndens udgydelse. Lad mødelederen åbne vejen til menighedsmedlemmerne, med nogle få passende ord, så deres kærlighed til Gud kan bevidnes.

Lær sandheden i sin enkelthed; åben folks forståelse for Kristi dyrebare ord. Dette er frelsens vande til de tørstende sjæle. De sidste advarselsbudskaber skal gives til verden. Giv den tredje engels budskab; vis at de tegn som forskriver Kristi genkomst er hurtig under opfyldelse. Gentag budskabet i Åbenbaringen 18,1-4: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.« Vi er ikke halvt så vågne over for vore pligter og ansvar.

Edson, læg dig ikke ud med nogen sjæl som lever. Giv folk den sandhed som Gud har givet dig. Du er ikke forberedt til at møde de agenter fjenden har igangsat for at bringe modløshed og sætte Guds ord ud af kraft. Jeg beder for dig at Herren måtte give dig lys og vejlede dig til at sætte dig der, hvor du bedst kan ære Ham.