- Tilbage

manuskrift nr 52, 15. december 1890 - »Andet besøg i Lynn, Ma. [15-18. dec.]/Dagbog«

Dagbog, december 1890 - Lynn, Massachusetts
15-18. december, 1890
Dele af dette manuskript er publiceret i MR1033 45.

Mandag den 15. december, 1890 - Lynn, Mass.
Vi forlod Denvers omkring kl ti om formiddagen. Kørte forbi Mrs. Emma Morrison og sagde farvel til hende. Hun var skuffet over at jeg ikke kunne besøge hende, men jeg var i det hele taget for træt til at besøge de mange jeg kunne håbe. Der var to møder – onsdag og torsdag aftener. Jeg måtte tale i Lynn, og finde den bedste linje der kunne tage os til Washington, D.C., købe vor billetter, og få alt parat til rejen til Washington.

Tirsdag, 16. december, 1890 - Lynn, Mass.
Jeg følte mig draget i alvorlige bønner til Gud hele dagen. Tidlig om morgnen skrev jeg ni sider før morgenmad, og skrev mange sider i løbet af dagen. Jeg talte i salen til en god forsamling.

På nogle punkter følte jeg meget, særlig for Kristi indsættelse, på Jordans bredder, til Hans udpegede arbejde. Ordinationen af Kristus skulle ikke blandes med nogen menneskers medvirken. Hvilken begivenhed var dette dog ikke – Kristus gik ind i Sit arbejde med det guddommelige segl over sig! Dåbsceneriet ved Johannes hånd blev efterfulgt af at Jesus steg op af vandet og sendte Sin bøn til Sin Fader. Himlene åbnes og Ånden steg ned over Ham, tog form af en due, så ud som poleret guld; og Faderens røst kunne høres genkendeligt i Kristi offer til Gud: ”Dette er min elskede Søn, i ham har jeg velbehag.” Matthæus 3,17.

Dette var kun en svag fremstilling af det som blev forordnet i himlen. Kunne forhænget tages til side og dødelige menneskers øjne styrkes til at se inden for portene, de scenerier der finder sted, ville de se alle englene og ærkeenglene, alle troner og herskere og myndigheder og himlens kræfter, stå i stor ærbødighed, beskuer værket i himlen og sit modstykke, i svage linjer, der finder sted på jordet. Herren himlens Gud har aldrig været højere ophøjet over for universet end ved denne lejlighed. Verdenerne som ikke var faldet og beundret og tilbedt, for Guds kærlighed har aldrig blevet udtrykt så meget som ved denne anledning, da Hans kærlighed blev fundet så dyb og rig og bred som den opgav Sin enbårne Søn til verden til det store arbejde at føre Guds karakter frem for verden, så mennesker kan se den i Ham. Himlen har aldrig glædet sig så meget, som da himlens tabernakel blev stillet op blandt mennesker.

Jesus sagde om Sig selv: “Ham har Gud Faderen beseglet” (Joh. 6,27); og Han erklærede Sig selv som “Ham som Faderen har helliggjort” (Joh. 10,36) og sendt til verden som Hans guddommelige repræsentant, vor Mellemmand fuld af nåde og sandhed. Spørg Esajas hvem han er, og han vil sige dig: ”Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, fredsfyrste.” Esajas 9,6.

Vil verden “Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.” (1 Joh. 3,1)? Det er vigtigt at vi har højere og bredere tanker end det vi hidtil har haft, om det store mellemkomst der var i dette, den store forsoningsdag. Nu er det på tide at menneskers stolthed lægges i støvet. Nu er det på tide at sjælen sønderbrydes.

Jeg taler til enhver menighed i vort land: Ydmyg jer nu under Guds mægtige hånd så Han kan få behag i at opløfte jer; bekende jeres synder for Gud så de kan gå forud til dommen. Bekend jeres synder så de bliver slettet ud. Skjul ikke på dem; dæk ikke over dem; for ellers vil de blive åbenbare for universet. Gå til Gud i den arme tolders ånd og bed: ”Gud vær mig synder nådig” (Luk. 18,13), og du vil komme ind i den Allerhøjestes modtagelsesværelse. Hvis forhænget kunne trækkes til side, ville du se Frelseren Selv ved røgelsesalteret med guldrøgelsen i sin hånd. Som svar på dine bønner vil Han svare: ”For dig vil jeg bede Faderen om at dine overtrædelser vil tilgives, og dine synder tilgives. Jeg vil give dig hvile.”

Oh, hvor meget burde vi ikke skamme os over vor vantro og unødige bekymring! Du ser Jesus som jeres Forsvarer. Nu er der retsuge hos os. Vi har en sag verserer i Himlens retssale, og når Jesus tager din sag op, skal du ikke tvivle. Din sag bringes frem for Faderen og er faktisk vundet. Sjælens bekendelse og ydmygelse, er den eneste sikre grund og håb for enhver af os. Der står din Repræsentant over for Faderen, for at udgyde barmhjertig, nåde og sandhed i din sjæl. Du accepteres hos den Elskede, og burde prise Herren af hjerte, sjæl og stemme.

Onsdag, d 17. december, 1890 - Lynn, Mass.
Om formiddagen skriv jeg breve til forskellige personer i Battle Creek. Om eftermiddagen modtog jeg et antal besøgende. En søster er troende. Hendes mand tror ikke sandheden. Først modsatte han hende, men bemærkede en stor forandring i hende og dette var den overbevisende kraft for ham. Hun tog hjem fra mødet torsdag aften og fortalte det som søster White havde talt om. Disse ord gjorde dybt indtryk på hende og gentog sig selv for hende igen og igen hele natten igennem. ”Du har begrænsede mennesker der hvor Gud burde være” og ”at Satan har sat alt i gang for at sprede tankerne fra Gud og føre dem hen over mennesker.”

Da Kristus blev født og lagt i en krybbe skete der en forunderlig bevægelse i himlen. Alle verdener som blev skabt ved Jesus Kristus, overvågede Hans ankomst til denne verden med intens interesse. De så at der ikke blev tilberedt noget blandt Hans folk for at tage imod Ham, og himlens engle kom til Betlehems marker og forkyndte ankomsten for verdens Genløser. Betlehems marker blev befolket med den himmelske hær, som sang lovsange til Hans ære.

De vise mænd fra Østerland blev ført af himmelske engle, som viste sig for dem som en oplyst stjerne, og da de fandt Jesus, bragte de ham kostbare offergaver af guld, røgelse og myrra. Men fjenden fik fejlplaceret og vendt offergaverne til forskellig slags selvtilfredsstillelse, som ellers skulle gå til Herrens forrådshus. Midlerne splittes fra Guds sande formål, og fra det ringere til overmådelige gaver, der flyder til begrænsede mennesker, for at stille selviskheden. Hvis alle strømme fra børn og unge, og fra menighedsmedlemmerne flød i den rigtige kanal, sådan som det var Herrens plan at de skulle, ville de berige forrådskammeret, den virkelig trængende vil blive velsignet, og den sultne får mad, og den nøgne klæder. Herrens egen betroede gaver vil flyde tilbage til den egentlige Kilde i form af taknemlighedsgaver, synd og forsagelsesofre, og i takofre for den umådelige gave der er i at Guds Søn kom til vor verden.

Hvorfor skal børn og de mere modent uddannet bruge deres opfindsomhed på underfundige gaver til hinanden, medens Herren himlens Gud, som har gjort Sig selv til gave for verden, ved Sin enbårne Søn, hvorfor tages dette ikke i betragtning? Hvor Herren dog bliver vanæret ved at holde jul. Han berøves både bemidlede talenter og taknemlighed og pris, som burde udspringe fra ethvert hjerte og flyde ud af enhver røst! Lad takkegaverne komme ind, små og store. Lad forrådskammeret blive fyldt godt op!

Jesus gaven til verden, og alt burde ledes i denne kanal – for at gøre Kristus kendt for verden, og sende kendskabet til Hans frelse til ethvert tungemål og folk, Hans barmhjertige indbydelser, Hans forunderlige kærlighed. Men djævelens arbejde lægger beslag på de lysstråler der kommer fra Faderen til vor verden, og får dem til at flyde i menneskers kanaler, der føjer og stiller jordiske ønsker, for at behage forfængelighed og forherlige skabningen frem for Skaberen.

Jeg talte onsdag aften. Regnstormen forhindrede mange i at komme, for himlens vinduer lod til at være åbne og udgød sine rigdomme i regn. Jeg fik megen frihed til at tale ud fra (Joh. 17,17): “Hellige dem ved din sandhed: dit ord er sandhed.”