- Tilbage

manuskrift nr 82, 14. september 1900 - »Dagbog [29. aug. - 14. sep.]/Skrevet på vejen fra Australien til Californien«

Til Californien 29. august – 14. september, 1900
Se også Ms 96, 1900. Dette manuskrift er offentliggjort i sin helhed i 20MR 24-34. +
29. august, 1900 - damperen Moana

Vi er på vej til Amerika, efter et fravær på ni år. Idet vi forlod sanatoriet i Wahroonga, for at få plads på Moana, følte jeg mig meget berørt. Jeg er bekymret for værkets fremtid. Mine interesse har været bundet til dette arbejde i så mange år, at skal jeg adskilles fra det, er at rive mig i småstykker. Jeg har tillid til dem, der har fået ansvar for arbejdet i Avondale. Hvis de stoler ubetinget på Gud, vil Retfærdighedens Sol gå foran dem, og Guds herlighed vil være deres løn.

Vi som folk er på vej til et andet land behøver Guds tilstedeværelse, og dem som vi har efterladt bagud behøver også hele tiden at spørge ved nådens troen: “Herre, hvad vil du at jeg skal gøre?” [Apg 9,6.] Dem som lever i tæt fællesskab med Kristus vil Han tilskynde til betroede stillinger. Den tjener som gør det bedste for sin mester, får lov at være i fortrolig fællesskab med ham, hvis befalinger han elsker at adlyde. Når pligterne udføres trofast, kan vi blive ét med Kristus, “for dem der adlyder Guds befalinger kan tale frit til ham.” Ham som taler fortroligt med sin guddommelige Leder har den mest ophøjede opfattelse af Hans storhed, og er lydigst mod Hans befalinger.

“Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det. Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, således har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end dem at sætte livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere; thi tjeneren ved ikke besked med, hvad hans herre gør; men jer har jeg kaldt venner; thi alt det, jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort jer.” [Joh. 15,7-15.]

“Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.” [Ordsp 3,5.] “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren .” [Jak 1,5-7.]

Hans karakter som kommer til Gud I tro vil bære vidne om at frelseren har indtaget hans liv, styrer alt, gennemtrænger alt. En sådan person spørger hele tiden: “Er dette din vilje og vej, oh min Frelser?” Han ser hele på Jesus, hans tros Ophav og Fuldender. Han rådfører sin guddommelige Vens vilje med alle sine handlinger, for han ved at den tillid er hans styrke. Han har gjort det til vane at opløfte hjertet til Gud, I alle rådvilde og usikre situationer.

Han som accepterer Gud som sin Hersker må aflægge ed om alliance til ham. Han må tage den kristne uniform på, og sætte banneret højt, der viser hvis hær han tilhører. Han må aflægge et åbenlyst løfte om sin alliance med Kristus. Det er umuligt at skjule det. Kristus afpræg med vise det I livet – en helliggjorte gerninger.

“Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre folkeslag.” “Og I skal være mig hellige, thi jeg Herren er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre folkeslag til at høre mig til.” [3 Mos 20,24. 26.] “Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!” [1 Thessaloniker 5,23.] “Det folk, jeg har dannet mig, skal synge min pris.” [Esajas 43,21.] “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys .” [1 Peter 2,9.]

Moana, 1.september, 1900. Vi har haft et godt vejr indtil I dag, hvor det har været mørkt og overskyet. Jeg har holdt mig meget i mit værelse i dag. Dette er vor første sabbat om bord. Det lader ikke til at være en fredfuld hviledag, for oven over, på øverste dæk, har der været megen lam. Mennesker morer sig med at kaste ringspil, og larmen er høj og forvirrende.

Jeg har prøvet at skrive en vigtig undervisning jeg fik om de ansvar der påhviler sundhedsmissionsarbejderen. Fuldstændig underdanighed gennem Kristus til Guds vilje er vor eneste sikkerhed. Selviske tanker og impulser som fejer genne sjælen, giver uharmonisk bemærkninger, kan kun komme ud af livet når hele mennesket er under Kristi kontrol. Frelserens ord til alle uregerlige elementer er: »Ti, vær stille!« [Mark 4,39.] Kristus indbyder alle, der accepterer Han som deres Frelser, og herske over dem som deres Konge.

5. september, 1900
Denne morgen er det overskyet, men havet er roligt. Vi har ikke haft solskin en dag eller to, og I dag lover det overskyet og vådt. Jeg er på dækket og skriver, og nyder den friske luft. Men jeg får ikke solens sunde stråler. Solen er en Gudgiven læge.

Denne morgen fyldes min sjæl med pris og tak til Gud, hvor alle vore nådegaver og velsignelser kommer fra. Herren er god, og Hans barmhjertighed varer for altid. Jeg priser Ham som er lys for mit ansigt og min Gud. Han er kilde til al virkekraft og magt. Hvorfor priser vi Han ikke ved at se håbefulde og trøstende ord til andre. Hvorfor er vore læber så tavse? Tale er en himmelsk gave, og den bør bruges til at udstøde Hans pris, som har kaldt os ud af mørke til Hans underfulde lys.

Min sjæl er ydmyget idet jeg ser hvor lidt Gud ære af passagerne på denne båd. Jeg er ikke overrasket over at så mange både går ned på havets dyb. På denne båd er der et frygteligt misbrug og mishandling af talens talent. Lige vid siden af mig hører jeg højrøstet latter, grove ord som vanærer himlens herre. Disse mænd og kvinder kan gøre Guds tjeneste; men de virker til at have glemt deres skaber.

Oh, hvor meget godt kunne der ikke være udrettet om alle der bekendte at være kristne ærede Gud! O om den nødvendige forandring måtte komme ind i menneskenes hjerter ved den nåde der frit tilstås alle der beder om den! Verdens lys skinner på mennesker med rigeste velsignelser. Der er gjort alt for at dække vore timelige og åndelige behov. Alligevel får Giveren så lidt tak!

Det er godt for os at Gud er fuld af medynk og medlidenhed. Han har befalet at hveden og rajgræsset vokser op sammen indtil høsten. Han ser at hvedens rødder vikles ind i rajgræssets rødder, og hvis rajgræsset rives hårdt op, så vil hveden også bringes i uorden; og han siger: ”Lad begge vokse side om side indtil høsten.” [Matthæus 13,30.] Herren alene kan adskille hveden fra rajgræsset, og Han vil gøre det på det rette tidspunkt.

”Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, at enhver der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få evigt liv.” [Joh. 3,16.] Det var fordi at Kristus alene kan tage verdens synd bort, at Han forlod de himmelske sale og kom til denne jord for at dø på Golgatha. Skal han dø forgæves for os?

Når vi tager imod Kristus som vor Hærfører, må den menneskelige vilje overgives helt til den guddommelige vilje. Herren kan udvirke Sin vilje gennem dem der har gjort denne overgivelse, for de er øjeblikkelig lydige og er det med glæde mod Hans bud. Gud forventer at vi adlyder uden at stille spørgsmål. Vi skal spørge: ”Herre, hvad vil du have at jeg skal gøre?” [Apg. 9,6.] Så skal vi, selvom buddet kan være hårdt og opjagende sådan som Abraham fik det, så skal vi adlyde. Abrahams sjæl blev revet over med befalingen: »Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija land og bring ham der som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig!« [1. Mos. 22,2.] Men han tøvede ikke med at adlyde.

Alle vore aktiviteter, al vore forretninger, bør være fuldstændig overensstemmende med Herrens befalinger. Lovene i Guds rige må borgerne i dette rige adlyde. Vor iver for at fremme Guds rige, skal markere os som pålidelige undersåtter af Kristi kors rige. Gud kan stole på os som Sine repræsentanter, der adlyder ham ubetinget.

”I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse; og han er den usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen; thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham; og han er før alt, og alt består ved ham; Han er hovedet for legemet, kirken; han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle;

”Thi Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham og ved ham at forlige alt med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors. Også jer, som engang var fremmede for ham og fjendske af sind i jeres onde gerninger, har han nu forligt i sit jordiske legeme ved døden for at fremstille jer hellige og uden dadel og anklage for sit åsyn, så sandt I bliver i troen, grundfæstede og faste, uden at lade jer rokke fra det håb, der skænkes i det evangelium, I har hørt, og som er prædiket for enhver skabning under himmelen, det, som jeg Paulus er blevet tjener for.” [Kolossænserne 1,14-23.]

Dette er en fremstilling af det arbejde Gud forventer udført, som resultatet af alle missionsanstrengelser.

“Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet,” fortsætter Paulus, ”at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig.” [Versene 25-29.]

Jeg kalder på medarbejderne i alle grenene af Guds sag at spørge sig selv om de kan imødekomme disse anvisninger. Vi kan udvise megen aktivitet, men det nytter ikke noget hvis vore kræfter ikke styres klogt før det fører til succesrige resultater.

Der er uberegnelige mænd og kvinder som indbilder sig at Herren har kaldt dem til at gøre et stort arbejde. De prøver at blande menneskers sofisteri med bibelsandhed, og bringe den som en forunderlig teori. De slår her og der, arbejder som deres fantasifulde diktater. De arbejder ikke efter lov og orden, men efter lune. De er ikke gode soldater fra en velordnet hær. Han som skriver sig ind i Kristi hær har ingen ret til at arbejde som han vælger. Han må adlyde ordrer, ellers vil han arbejde på tværs af Gud. Herren kan ikke samarbejde med en mand der arbejder på hans egen måde, uden tanke for hvilken virkning hans arbejdsmetode vi have for sagens generelle gode. Hvis den ene farer her og der, følger sine egne planer, nægter at adlyde anvisninger, hvad kan der så forventes andet end forvirring og forviklinger?

I Kristi hær skal der ikke være splid. Alle skal arbejde for at opfylde Guds mål. Guds arbejde skal fremad og ligeud efter fornuftige linjer, for at kunne fuldføre den store Planlæggers vilje. Gud Selv har planlagt Sit arbejde. Den ene del skal virke sammen med den anden del for at gennemføre den store plan. Alle skal arbejde i harmoni med den mægtige hærfører. Enhver medarbejder skal gå til Gud efter sine ordre.

Menneskevæsener er frie til at vælge hvis banner de vi skrive sig ind under, som de vælger generelt. Hvis de tager deres ståsted under Fyrst Emmanuels banner, må de overgive sig helt til Ham, adlyde Hans ordrer villigt og hjerteligt. Dem som nægter at komme under Kristi kommando, som tror de er frie til at herske for sig selv, vil findes under et banner der er modsat Kristi banner.

8.september, 1900
”Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” [Efeserne 6,12.]

I alle tider siden Adams fald, har onde agenters modstand ført ustandselig krig mod dem der vil være loyale og sande mod Guds bud. Dem som til sidst sejrer, vil møde og besejre Satans styrker, som er hæftigt imod alle fremskridt.

De vil møde en årvågen fjende, en kraftfuld fjende, der aldrig sover, og som utrættelig prøver at underminere Guds tjeneres tro, og lokker dem til at gennemføre hans planer. Han erklærer at disse planer vil fremrykke Guds værk, når de i virkeligheden er dele af hans lumske bedrag og vil adskille dem fra Herrens sag som følger dem.

Dette plan har Satan fulgt længe. Han arbejder under dække, og vi må søge en fuld forståelse af hvad er nødvendigt at gøre vinde sejr. Når vi tror at fjenden omdirigerer og er splittet, så ser vi at de arbejder hemmeligt gennem dem der forråder hellig tillid. Med al det bedrag som han egner sig til, søger Satan at forfalske fremstille forkert. Vi kan være i den største fare, når vi mindst venter det. Årvågenhed og udholdenhed, smerteudholdende stadige anstrengelser er nødvendig i Herrens værk.

Dem som tilhører Kristi hær må arbejde samordnet. De kan ikke være trofaste soldater hvis de ikke adlyder ordrer. Forenede handlinger nødvendige. En hær hvor alle dele handler uden forhold til andre dele har ingen virkelig styrke. For at tilføje et nyt territorium i Kristi rige, må Hans soldater handle i harmoni. Guds planer og mål må gennemføres efter solide og klare linjer. Han kalder en forenet hær, som stadig handler fremad, ikke for en gruppe der består af uafhængige atomer. Styrken i Hans hær skal bruges med et stort formål. Anstrengelserne skal samles om et stort formål – at ophøje Hans riges lov over for verden, overfor engle, og over for mennesker.

Planløse anstrengelser og meningsløse handlinger vil kun give små resultater. Satan søger på alle mulige måde er bringe uorden blandt Guds soldater, så han kan pege på deres rækker som de brudte og uorganiserede. Hvis enhver soldats vilje ikke er helt underlagt Gud, vil værket ikke se det som Gud ønsker det skal se.

Vi skal altid være på vagt, for fjenden arbejder med al uretfærdighedens bedrageri. Han har legioner under sin kontrol, onde agenter, som samarbejder med deres leder for at bedrage og udslette menneskelægten. Satan er i stand til at udvise stor skarpsindighed, og når mennesker sover så er han vågen. Dem som ikke er på vagt er i stor fare. Man er ikke i sikkerhed når man er formastelig, og ignorere Satans skarpsindighed, eller ikke vurderer de anstrengelser rigtigt, som må vi må gøre hvis vi vil undgå at tages i hans snare. Det er en kendsgerning er mange bedragere er gået ud i verden, og adlyder vi ikke vor Hærførers ordrer, bruger Satan os til at tjene sine mål.

Der kommer fristelser i form af en forening af kirke og stat. Der er dem som vil udslette skillemærkne mellem dem der tro sandheden og dem som ikke regner den for betydningsfuld. Men vi skal altid have vor tros særlige træk skarpt for øje, som har gjort os til det vi er.

Når vi ser dem som i næsten et helt liv har stået på sandhedens platform, beslutter sig for at de lige så godt kan forene sig mennesker der ikke erkender Jehovas lov, søge deres indflydelse og støtte, så bliver vi kede af det. De tror at de kan tage stilling uden bekendelse. Således slipper troende sandheden til fordel for ikke troendes side, og fjenden jubler.

Der er problemer foran os som vil få dem, der oprigtigt ønsker at gøre det rigtige for den rette position. Men der er dem som aldrig vil så på det sikre igen. Når man prøver at nedbryde barrierer mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener Ham, har de sat sig selv der hvor deres fødder aldrig vil finde solid grund igen.

Satans bedrag er så lumske at de har sandhedens forklædning for nogle. Han kommer til mennesker og fortæller om det de får ud af at tage en uforpligtende stilling. Giver man efter for hans fristelser, bliver nogle der har været troens forsvarere den dens skjulte fjender. Verdenskærligheden har berøvet mennesker for deres dømmekraft, og der er en generel følelse af at Herren tøver med Sit komme. Selviskhed har dækket sig selv til med himlens klæder, og hos manges hjerter bærer sandheden ikke længere sejreren. Der er ”en anden ånd” i gang. [2 Korinterne 11,4.] Den ærgerrighed som opforstres i forretningsverden er forbavsende bedragerisk. Svig, røveri og falskneri bringes ind, og medens Guds lov holdes efter bekendelse, forlades dens første principper.

Gud kalder på en afgjort reformation på alle vore institutioner. En stor ændring skal ske. Når forretningsvirksomheder antages, og afføder verdslighed og alle de onder der følge med, opæder manges religiøse liv. Dem som Gud accepterer må selv hele tiden være på vagt, imod tankebesmittelse eller besmittelse af principper, viser at der sjældent udvises uforfærdet modstand mod ondt, an nogle få undslipper de fristelser de underlægges for, i uskadt tilstand.

10. september, 1900
Det er ikke sikkert for Herrens medarbejdere at tage del i verdslige virksomheder. Selskab med verdslige når det gælder musik anser nogle sabbatsholdere for harmløst. Men disse er på farlig grund. Satan prøver at lede mænd og kvinder på vildspor, og således vandt han kontrol over sjæle. Så glad og besnærende er fjendens arbejde, at man ikke bliver mistænksom over hans list, og mange menighedsmedlemmer bliver mere fornøjelseselskere end Gudselskere.

Der er en rigtig og forkert måde. Lige side Adam overgav sit tankesind til Satans list, har konflikten raset mellem rigtigt og forkert, mellem Gud og Satan. Når man gør det rigtige, er der en kraft som at Satan ikke kan overvinde. Retfærdighed har en livskraft som er guddommelig. Sandhed vil sejre til sidst over falskneri, og Gud vil besejre fjenden.

Godt og ondt vil aldrig være i harmoni. Mellem lys og mørke er der ikke kompromis. Sandhed åbenbaret lys; vildfarelse er mørke. Lys har intet fællesskab med mørke, retfærdighed intet fællesskab med uretfærdighed. Kristi soldaters sikkerhed forsikres kun når de arbejder og sover med deres rustning på.

Jeg ønsker at jeg kunne finde ord som kunne vise denne sag sådan som det er. Gud forventer at Hans soldater altid er på pligt. De skal aldrig give efter for fristelse, aldrig være uretfærdig. De skal hverken give efter eller flygte. Når de stole på Guds styrke fastholder de deres renhed. Med en fasthed som ikke rykker sig en tomme, skal de holde fast på ordet: ”Der står skrevet.” Vi sættes på fordelagtig grund, fordi Kristus har vundet sejr for vor skyld. Han har gjort alt for at vi kan vidne sejr.

Guddommelig kraft står bag al vilje der resolut vil gøre det rigtige. Gud har tilvejebragt den rustning og de våben som enhver skal kæmpe for. Lad Kristi soldater tage hele Guds rustning på og ikke vige for Satans angreb. Lad dem have i sinde at de ikke vil krones, hvis de ikke kæmper på retmæssig måde. De principper der ligger i Guds lov skal fastholdes for enhver pris. Succes i den kristne krig betyder årvågenhed og daglig korsfæstelse af selvet.

Han som ledes af rene og hellige principper vil være hurtig at se den mindste plet af ondt, fordi han har Kristus for sig som sit mønster. Idet han fortryder dybt, når en forkert handling opdages, fører til øjeblikke rettelse af alle de skridt hvor han har veget fra sandheden. Det er en stadig og alvorlig kamp for højere og endnu højere mål i kristenlivet. Det betyder at hjælpe andre til at stige opad mod himlen. Det betyder at gribe fat i Kristus i elskelig tro, og modstå ondt, om det så koster blod, kæmpe imod synd.

Der er dem som identificerer sig så meget med sandheden, at intet, endog ikke martyrium og død, kan skille dem fra sandheden. Dem som vil slippe for sandheden ved fortielse, i frygt for at fornærme nogen, er vidne til løgn. Leges der løst og fast med sandheden, og skjules den for at passe nogens meninger, betyder troens skibbrud. Lad os foragte falskneri. Lad so aldrig, i ord og handling, eller ved fortielse bevidne en løgn. Hvis alle, under alle omstændigheder, sige sandheden når sandheden burdes siges, hvilken forskel vil det da ikke gøre.

Jeg har været der hvor jeg har hørt efterretninger knapt nok med sandhedsord i. Måtte Herren ynkes over dem der elsker løgne og sige dem, for forandrer de sig ikke, så vil de til sidst findes uden for Guds stad. Jeg er pålagt at advare alle som kommer med usandfærdige udtalelser at de tjener ham, som har været en løgner fra begyndelsen. Lad os være på vagt imod usandfærdighed, som vokser i ham der praktiserer den. Jeg siger til alle: Gør sandheden til dit bælte. Vær trofast over for din tro. Bortlæg alle udflugter og overdrivelser. Kom aldrig med en falsk udtalelser. Vær trofast I dine udtalelser for din egen sjæls skyld og for andres sjæles skyld. Sig eller gør aldrig en løgn. Sandhed skal kunne klare at gentages. Fast trofasthed mod sandheden er væsentlig for at kunne danne Kristen karakter. ”Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje.” [Efeserne 6,14.]

Han som siger usandheder sælger sin sjæl på et billigt marked. Hans falsknerier kan lede til at tjene i nødssituationer. Han kan gøre gode forretninger fordi han vinder det ved falsknerier, som han ikke vinder ved ærlig forretning. Men til sidst kommer han derhen hvor han ikke kan stole på nogen. Han er selv usandheden, han har ingen tillid til andres ord.

11. september, 1900
Forsynet begunstiger os med et roligt hav og godt vejr. Herren er nådig og fuld af medfølelse. Hele vor rejse præges af beviser for Guds beskyttende omsorg og kærlighed. Vi ved at mange af vore venner beder for os.

Men der er nogle ting som betynger mig. I nattens syner var jeg på Wahroonga-sanatoriet. Arbejdet med at opbygge den institution, blev forsinket unødigt. Forsyningen af nødvendige ting blev forsinket, har forhindret gavens og gårdens færdiggørelse, og den samme fejltagelse skete for bygningerne. Bror Sharpe er sat i en ansvarsposition som han ikke kan udfylde. Han er ikke bygningsmand, og en mand burde sættes i den stilling, som forstår at lægge budgetter, og hvordan det fremføres uden forsinkelse. Det har kostet meget at føre den nuværende taktik. Jeg blev instrueret om at der var brug for en omsorgsfuld og forstående mand som leder.

Hvis Dr. M. G. Kellogg ville søge råd fra sine brødre, ville han kunne et godt arbejde som bygningsmand. Han må ikke arbejde uafhængigt, og det må bror Sharpe heller ikke. De må rådføre sig med hinanden og med deres brødre. Satanatoriets opbygning kan blive et dyrt foretagende; men hvis medarbejderne viser klogt fremsyn, og tager Guds råd ved alle skridt, behøver der ikke være tab.

Guds arbejde må ikke ødelægges af menneskers mangelfulde planer. Det skal kunne bære Hans egne legitimationer og må ikke forhindres af uerfarne menneskers bommerter. Det koster for meget. Der er så mange der kræver midler som vi ikke kan tillade os at lade mennesker handle i overensstemmelse med deres egen formodede visdom. Det er farligt om bror Sharpe påtager sig større ansvar og kaster sig ud i noget han ikke kender til. Ud fra det lys Gud har givet mig, ved jeg at dette vil være hans fare.

13. september, 1900
Vi skal nå Honolulu i morgen tidlig. En kølig brise blæser, og jeg er på dækket.

Det gør ondt om mit hjerte over at se det store misbrug af tobak som passagererne har på denne båd. Endog evangeliets tjenere ryger hele tiden. Når gejstlige præster tilsidesætter deres indflydelse og eksempel til denne skadelige vane, hvilket håb er der så for unge mennesker? Vi må hæve afholdenhedens standard højere og endnu højere. Vi må fremføre et klart og afgjort vidnesbyrd imod brug af giftige drikke og brug af tobak.

Ved alle vore store samlinger må vi bringe afholdenhedsspørgsmålet frem for tilhørerne i stærke appeller og med overbevisende argumenter. Herren har givet os et arbejde i at undervise i kristen afholdenhed ud fra et bibelsk ståsted. De unge lærer forskellen mellem rigtigt og forkert. Al umådeholdenhed er overtrædelse af Skaberens love. Gud gav menneskene sine evner for at holde sig rene og hellige, og bruge dem i overensstemmelse med Hans riges lov. Alle fejlene lader sjælen stå åben for Satans angreb.

Mange af passagerne på denne båd virker ikke til at kende Gud eller Kristus. De handler som forkælede børn, der ikke ved hvad det vil sige at være under kontrol. Jeg har aldrig før set Skriften illustrere det så tydeligt: “Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.” [2 Timotius 4,3. 4.] Vi lever midt i de sidste dages farer, og vi skal se mange manifestationer af Satans magt. Som trofaste forvaltere af Kristi nåde, skal vi vise vor kulør, og altid huske ordene: ”Et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.” [1 Korinterne 4,9.]

Det var en hård prøve og trængsel for mig at bryde op med mit hjem og forlade Cooranbong. Men det blev pålagt mit sind at det måtte være sådan. Da jeg var i Australien arbejdede i alvorligt i pionermissionen, ofte de mest modløse forhold. Vi sparede intet for at vinde sjæle til sandheden. Vi søgte ikke vor magelighed, bekvemmelighed eller tilbøjeligheder. Det fremadstormende arbejde som skal gøres, blev lagt frem for mig, og Herren gav mig en forståelse, punkt for punkt, hvordan det skal udbredes. Herrens ord kom hele tiden til mig: Gå fremad. Indtag nye territorier. Oprejs grupper af troende; byg gudsdyrkelseshuse, og sæt de nyomvendte i retsindige, gudfrygtige mænd og kvinders omsorg.

I ni år har vi gjort dette arbejde. Nu tyder det på at der er et arbejde jeg skal udrette i Amerika. I flere måneder har jeg kæmpet for vide hvad min pligt er. Jeg var ikke så sikker, som da jeg besluttede mig for det Gud ønskede at jeg vender tilbage til Forenede Stater. Mit hjerte leder hele tiden at være bundet op til det, og jeg føler at jeg ikke kan forlade dette værk uden et vist kendskab til at Herren gerne vil gå foran mig. Lyset skinner mere og mere klart på mig, og jeg ønskede at sælge mit hjem, hvis der kom en køber. Køberen kom, og ønskede at tage hus og møbler ligesom de stod.

Vi har nu krydset det brede Stillehav. Herren har gjort vandende stille og vejret godt. Der har været så megen rygning og drikkeri blandt passagerne. Kristen belevnhed og sand ædelsind, er blevet ofret for grådighed og brændevinsdrikning. Endog prædikanterne om bord har givet sømændene og ’passagerne’ et forkert eksempel.

Jeg har ikke kunne få den hvile jeg behøvede så meget. Men Herren har åbenbaret Sig selv for mig, erklæret at Han vil forsvare mig, og at jeg, på trods af de anstødelige indflydelser omkring mig, så skal jeg forlade båden i uskadt tilstand. Jeg vil opløfte en standard imod fjenden, for jer, han sagde; dette har Han gjort. [Esajas 59,19.]

14. september, 1900
Vi nærmer os Honolulu. Sidste nat var meget varm, og må have været trykkende for dem der [ikke] er så godt stillet som vi er. Vi har to koøjne i vor kahyt, og vi havde disse og døren vidt åben. Villie kom tidligt denne morgen, og sagde at han havde været oppe siden klokken fire. Jeg føler mig taknemmelig over at der i dag er en kølig brise. Nu er klokken omkring syv, og vi kan se Hawaiøerne. Vi håber at kunne lægge til i havnen om en time. Vi sejler ikke før klokken seks i aften, og skal være glad for at få nogle timer på land. Kaptajnen fortæller os at vi kan være i San Francisco klokken syv fredag formiddag.

Senere. Omkring klokken otte denne morgen, dampede vi ind i havnen. Pastor Baxter Howe var på kajen for at mode os, og gav os en hjertelig velkomst. Han tog os i en vogn til søster Kerr’s, hvor vi blev budt hjertelig velkommen, og hvor vi satte os til et overdådigt måltid, som vi alle nød meget.

Om eftermiddagen besøgte vi sanatoriet, og var meget tilfredse med placeringen. Så mødtes vi med en masse af vore folk i kirken, hvor jeg talte i fyrre minutter og Willie i omkring tredive minutter. Det var et stort privilegium at møde disse brødre og søstre, og vi ønskede at vi kunne tilbringe to eller tre uger sammen med dem. Men dette var umuligt.

Ved slutningen af mødet, besøgte vi de kinesiske skole, som bror Howel har ansvar for. Han tog os med ind i bygningerne, viste os unge mænd og drenge i gang med deres studier. Bror Howell gav en fremragende beretning om skolen. Han finder eleverne lydige, venlige og medgørlige. Vi ser en stor arbejdsmark til denne skole, som burde udvikles mere til fulde. Således kan missionærere forberedes til at tage til Kina og arbejde for deres landsmænd.

Der er behov for medarbejdernes hjælp i Honolulu. Hvis der var penge nok, kunne der gøres en meget større bygning. Alvorlig bøn må blandes med helliggjort arbejde, så at der vil kunne møde forståelse og sindets og hjertets inderste dybder vil kunne nås, hele naturen oprøres til at opgive al form for afgudsdyrkelse, få dette uvidende folks hjerter til at gyse af alvorlig ærbødighed og forbindes med jubel. Og lærernes sjæle, som er under Helligåndens indgydelse og kraft, vil fyldes med beslutsomhed, at opgive sejeren i Herren Jesu styrke. Og Retfærdighedens Sol skal stå op over dem, og lede sande nyomvendte til at samarbejde med lærere af Kristi kors, et endeløst livs kraft, må gribe fat i disse blod-indkøbte sjæle.

Det kinesiske folk kan nås gennem Guds udpegede mænd. Et stort arbejde kan gøres, og mange vil være i stand til at sige, ligesom David: ”Din, herre, er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i himmelen og på jorden er dit; dit, o herre, er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle.” [1 Krøniker 29,11.] Israels Gud er parat til at arbejde for Sit folk, Hans troende menighed; alt der er brug for er til dem der gene vil arbejde for Ham.

Mægtig er den helligede medarbejder, stærk i den levende tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Mennesker som er inde i den evige virkelighed, mennesker som binder sig selv til Guds Ords store principper, så at de i ordets højeste forstand, binder deres bælter omkring med sand – det er disse som Gud behøver som medarbejdere.