- Tilbage

manuskrift nr 35, 27. april 1906 - »Guds domme«

Dette manuskrift er publiceret i sin helhed i 21MR 64-69. +Note
“Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen.” [Salme 19,7.]

Der sker ondskab ved at sætte Jehovas lov ud af kraft. Mange har betragtet de guddommelige forskrifter som et dødt brev; de har ikke accepteret Guds lov som deres livsregel i alle livets tilskikkelser. Og når de ignorerer denne lov, ignorer de himlens univers myndighed.

Nu er alle jordiske riger under Guds ledelse. Han som har gjort himlene og jorden er den Største Hersker. Der er ikke et eneste rige i hele verdens territorium som Han har skabt, er der er uafhængig af Gud. Og når mænd og kvinder i et jordisk rige eller samfund forstår de love der er udfærdiget til at regere universets Herskers undersåtter, men stadig nægter at adlyde, sætter de sig selv under den lovs dom, som Gud, vor Højeste Hersker har oprettet fra verdens grundlæggelse.

Det var medens Hans hellige forskrifter blev vanrøgtet at Gud kaldte Sit folk fra Ægyptens trældom, bort fra menneskelig myndigheders indflydelse, til at blive befriet fra deres livs slaveri. Himlens rangspersoner havde forordnet at Guds folk, som et folk, skulle udfries fra slaveri og blive adskilt som et særligt folk, som tjente Herren himlens Gud. På grund af Faraos hårdnakkedhed, blev det besluttet at Guds røst, i befalingsform, krævede at israelitterne blev udfriet fra deres livs slaveri. Farao nægtede, og Herren straffede riget fordi den jordiske hersker ikke ville lade Guds folk gå og blive et rige under guddommelig ledelse. Faraos nægtelser bragte mange plager over Ægypten, indtil den hårdnakkede konge blev tvunget til at indrømme Guds plan. Og så forhærdede han sit hjerte igen i oprør imod Gud og sendte sin umådelige hær for at føre israelitterne tilbage og fortsat tjene den ægyptiske hersker.

Herren arbejdede forunderligt for Sit folks frelse. Han gjorde en flugtvej midt i det Røde Hav. Vandene hobede sig op som en stærk mur, og en udfrielsessti blev gjort for Israels hære under Moses ledelse.

Ægyptens umådelige hære vovede at krydse havet af den samme sti, under forfølgelse af Israel. En mørk sky stod foran dem, og alligevel fortsatte de. Så blev hele hæren – ”hele Faraos hær, hans heste, hans vogne og hans ryttere” – da de var på havets bud, sagde Herren til Moses: ”Ræk din stav ud over havet.” [Se 2. Mos 14,23. 26.] Israel gik over det tørre land, men de hørte lyden af de forfølgende hære. Da Moses rakte sin stav ud over havet, rullede de inddæmmede vande, som havde stået som en stor mur, tilbage til deres naturlige leje. Af alle mænd i den umådelige ægyptiske hær, kunne ingen undfly. Alle gik tabt i deres opsætslighed på at deres egen måde og nægtede Guds vej. Ved den lejlighed sluttede deres prøvetid.

Sådan vil det være med alle klasser der vælger at afvise det lys Gud har give tog modsætter sig at følge en handlemetode, som sætter hans lov ud af kraft, som er alle kongers Højeste Hersker, over al menneskelig kraft som sætter sig imod universets Højeste Herskers lov og sætter sig selv i bås imod den store JEG ERs udtrykkelige vilje.

“Uden mig er der ingen Gud.” [Se Esajas 45,21.] Da den gamle verden blev udslettet af flodvande, gav Gud bevis på at mennesker havde overtrådt de foreskrevne grænser for Hans langmodighed. Og hvor et folk, med et ”så siger Herren”, leder dem, går for vidt med hans barmhjertighed og går direkte imod Hans vilje, foragter alle Hans advarsler, overskrider de til sidst nådens grænser. Så griber Gud ind og hævder Sin lovs ære. Han fortrænger den voksende uretfærdighed ved at udslette den slægt som bliver ligegyldig med Hans lov, som er blevet bekendtgjort beboerne i verden før syndfloden. Således åbenbarer Herren for hele menneskeslægten at det er muligt at gå så langt med syndighed og skammelighed overtrædelse af Hans lov, at det bliver nødvendigt for Ham at begrænse menneskers liv, og indsætte Sin vrede, for at forhindre at de ødelægger hinanden i stadig ulydighed og trods mod Hans lov.

I verden før syndfloden nægtede mennesker at adlyde. Der fremherskede en ekstraordinær følelse af egensindighed. Syndige mennesker, der svulmede af stolthed, fortsatte i uretfærdighedens gerninger. Herren bar længe over med overtræderne, og gav menneskene i nåde ethundredeogtyve år. Hvis de onde mennesker ikke angrede, blev de fejet bort af jordens overflade med en vandflod. Noa og hans hjælpere arbejdede hele tiden, beredte den umådelige båd. Mange af de troende bevarede troen og døde under sejr. Til sidst var den lange prøvetidsperiode ved at afslutte. Ved Guds lovs standard, blev den lydige skilt ud fra den ulydige. Tiden var den mest kritiske. Blev Noa fristet af den universelle forhånelse, som han ser over Guds lov og over ham selv og hans hjælpere; og vil han have mindre ærbødighed og kærlighed til denne lov? – Nej; for Noa, og dem som døde i troen, forkyndte meget mere alvorligt, i forhold til den latterliggørelse og foragt de var genstand for under opbyggelsen af den umådelige ark – en båd på tørt land.

Da arken blev færdig og ejendelene blev laget, blev der givet et nyt tegn. Det kunne ses, og alle andre skabninger, to og to nærmede sig arken.

Disse blev huset, og der kom en prøveperiode. Ingen regn til en uge. Hvilke forhånelser kom der fra de ikke-troende håndsmænd omkring arken! Men efter seks dage – en uges trængsler efter de troende var blevet lukket inde af en usynlig hånd, en uge hvor troens frugt, med hånende ord og handlinger, var blevet afsløret til fulde – satte en vedvarende regn ind og fortsatte indtil alle de ikke-troende uden for arken fortsatte i deres synder. Ikke et levende væsen eller umælende dyr uden for arken, fik lov at leve.

Kristus sagde: “Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage.” [Lukas 17,26.] Lad alle læse og forstå de advarsler Frelseren har givet.

“Da han gik ud af helligdommen, siger en af hans disciple til ham: »Mester, se, hvilke sten og hvilke bygninger!« Og Jesus sagde til ham: »Ser du disse store bygninger? der skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.« [Mark 13,1. 2.]

Mennesker vil fortsætte med at rejse dyre bygninger, der koster millioner af penge; vil der henledes særlig opmærksomhed til deres arkitektoniske skønhed og den fasthed og soliditet som de er konstrueret efter; men Herren har instrueret mig at på trods af usædvanlig fasthed og dyr fremvisning, vil disse bygninger dele skæbne med templet i Jerusalem. Den storslåede struktur falder. Guds engle blev sendt for at udføre ødelæggelsens værk, så at ikke en sten var efterladt på den anden som ikke blev revet ned.

“Og da han sad på Oliebjerget, lige over for helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham, mens de var alene med ham: »Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet til, at alt dette skal gå i opfyldelse?

“Da begyndte Jesus at sige til dem: »Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild! Mange skal komme i mit navn og sige: »Det er mig!« og de skal føre mange vild. Men når I hører krigslarm og krigsrygter, så lad jer ikke skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden. Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være jordskælv både her og der, og der skal komme hungersnød. Det er kun veernes begyndelse.

“Men I, agt vel på jer selv; man skal overgive jer til domstole, I skal blive pisket i synagoger og stillet for landshøvdinger og konger for min skyld til et vidnesbyrd for dem. Og evangeliet skal først prædikes for alle folkeslagene. Når man fører jer hen og stiller jer for retten, skal I ikke forud bekymre jer for, hvad I skal tale; men tal sådan, som det bliver jer indgivet i den samme stund, thi det er ikke jer, som taler, men Helligånden. Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn; og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.

“Men når I ser ødelæggelsens vederstyggelighed stå, hvor han ikke bør stå (den, som læser det, han give agt!), så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; den, der er på taget, skal ikke stige ned eller gå ind for at hente noget i sit hus; den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem for at hente sin kappe! Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage! Og bed om, at det ikke skal ske om vinteren;

“Thi i de dage skal der komme en trængsel, hvis lige ikke har været fra skabningens begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu og heller ikke senere skal komme. Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld, som han har udvalgt sig, har han afkortet de dage.

“Og hvis nogen da siger til jer: »Se, her er Kristus!« eller: »Se, dér er han!« så tro det ikke. Thi falske Messiaser og falske profeter skal fremstå og gøre tegn og undere for, om det er muligt, at føre de udvalgte vild. Men I, tag jer i vare! jeg har sagt jer alt forud.

“Men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes og månen ikke skinne, og stjernerne skal falde ned fra himmelen, og kræfterne i himlene skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. Og da skal han sende sine engle ud og samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens til himmelens yderste grænse.

“Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at han er nær for døren. Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket. Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

“Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen. Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der. Det er som med en mand, der drog udenlands; han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere; han gav enhver sin gerning, og dørvogteren bød han at våge. Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften efter ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer« Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: våg!«.” [Vers 3-37.]

Jeg er påbudt at give budskabet at byerne er fulde af overtrædelse, og syndige i sit yderste, om de vil ødelægges af jordskælv, med ild, med vandflod. Hele verden vil advares om at der er en Gud som vil se Hans autoritet som Gud. Hans usynlige agenter vil starte ødelæggelsen, hærgen og død. Alle opsamlede rigdomme vil blive til intet. Uanset den videnskabelige omhu, som menneskesikrede bygninger mod ødelæggelser, vil med en berøring af den store og retmæssige Herskers finger gøre de afguderiske besiddelser til intet, som er blevet samlet til øjensynlig og overmådig skue. Menneskers påfund vil blive til intet.

Uretfærdigheden i vor verden, har taget overmagten over sig selv, de tyranniske menneskegjorte unioner der bringer forvirring, vold og strid, og manipulere en magt der hersker mennesker til at skaffe sig midler gennem hemmelige bedrag – disse betingelser Kan Gud ikke forbigå i tavshed. Dem som er under den store bedragers indflydelse og lære vil at selvom Gud har båret over med deres bedrageriske skarpsindighed, Er Han ikke blevet bedraget, og Han vil belønne enhver overtræder efter hans gerninger. Han holder nøje regnskab med alle løgne der skabes; og når Han tager sagerne i Sin hånd, vil han behandle dem efter alle menneskers hemmelige og skjulte påfund.

Bibelhistorien skal gentages. Ulykker vil komme, de alvorligste ulykker, de mest uforventede; og disse ulykker vil følge den ene efter den anden. Hvis der bliver givet agt på de advarsler Gud har givet, hvis menighederne vil angre, vende tilbage til deres alliance, så kan andre byer spares for en tid. Men hvis mennesker som er blevet bedraget, fortsætter på samme måde, som de har vandret på, ignorerer Guds lov og frembringer falsknerier for folk, lader Gud dem lide ulykkerne, så deres sanser kan vækkes.

Det er ved udøvelse af Hans langmodighed, at Gud giver mennesker anledning til at komme til fornuft. Der tilstås en prøvetid; men hvis de fortsætter med at gøre guld og sølv til deres gud, rejser deres dyre bygninger og sparer syndighed ved falsk handel, kan de ikke forventet andet end et udbrud af Herrens vrede mod synderes udslettelse. Og dem som er blevet bedraget af sataniske agenter er ofte blevet bedrage til deres evige fordærv.

Herren kalder mænd og kvinder over alt til at anger deres overtrædelse af Hans lov. De som er så tåbelige at stole på mennesker, gøre det kødelige til deres arm, vil bedrages og forlokkes, til visselig fordærv.

Herrens frygtelige domme over syndige skikke gøres alvorligere fordi Han har begrænset Sin egen forret og magt. Han som blev lattergjort, og ikke gav i gen, erklærede for skaren at alle profeternes blod blev udgydt fra verdens grundlæggelse af, blev afkrævet det folk som Han talte til. Herren vil vise for en verden der overtræder hans hellige lov at Han er Gud, og ud over Ham er der ingen anden. Han har længe båret over med de menneskers bedrag, der påberåber sig fromhed. Selvom Han blev provokeret af deres respektløshed, gav han dem mindre straf end de fortjente.

Herren vil ikke pludselig kaste alle overtrædelser af sig eller ødelægge hele folk, men Han vil straffe byerne og steder hvor mennesker har hengivet sig til sataniske agenters besiddelse. Nationernes byer vil blive behandlet strengt; og alligevel vil de ikke hjemsøges i Guds ekstreme harme, fordi nogle sjæle vil bryde med fjendens bedrag og vil angre og blive omvendt, medens masserne vil opsamle vreden imod vredens dag.

Herren påbyder denne tids løssluppenhed må opfylde deres vredes bæger til fuldt mål. Gud vil rejse sig hurtigt med Sin autoritative magt og vil udgyde Sin vrede over dem, som har arbejdet gennem Satans videnskab, for at endog bedrage de udvalgte.

Dem som bedrager sjæle vil finde at det er den alvorligste sag at udmatte den guddommelige tålmodighed. Guds vrede vil falde tydeligt, uforventet og voldsomt over dem. Selvom de ydmyger sig nok så meget, vil der ikke længere være anledning til anger. De har fortsat med at føre sjæle i fordærv. Guds lov er gentagende gange sat ud af kraft.

Vil Guds folk vågne op? Han har kaldt, og kaldt efter nogle bestemte som har trodset ham; og antallet er blevet større imod dem, medens deres opfindsomhed har vokset i deres påfund for at endog vildføre de udvalgte. Med satanisk list har de tilkæmpet sig kontrol over menneskers tankesind og ejendomme. De har afvist mange tilbud om nåde på betingelse af anger; listen over onde handlinger har været voksende. Vreden fra Guds tydelige mishag hænger over dem; og de vil ikke altid få lov at fortsætte med at udøve bedrageriske metoder, og drage sjæle i tilslørede net. Til sidst vil der udgå ord om at den guddommelige tålmodighed er opbrugt.

Vi når nu en tid hvor sjæle må frelses fra at blive helt bedraget af falskneriet i Satans efterfølgeres læber. Guds lov er længe blevet sat ud af kraft. Guds nødvendige indgriben vil snart være tydelig. Mange har formet forkerte opfattelser af vor Gud, som burde have vidst bedre, og burde vide at Guds advarsler var blevet givet.

Nu må jeg forlade dette emne og genoptage det, når min sjæl har hvilet en stund. Jeg er svag af det pres der hviler på mig. Måtte Herren give mig nåde til at konkludere denne sag, er min bøn, for at nogle sjæle skal nægte at ødelægges ved falskneriernes forskellige fordrejninger og armvridninger.