- Tilbage

manuskrift nr 1, 15. november 1892 - »Kristi guddommelige og menneskelige natur«

Dette manuskript er udgivet i sin helhed i 6MR 334-343. +
Verdens Genløser gik over den grund, hvor Adam faldt, på grund af sin ulydighed mod Jehovas udtrykkelige lov; og Guds enbårne søn kom til vor verden som et menneske, for at åbenbare verden at mennesker kunne holde Guds lov. Satan, den faldne engel, erklærede at intet menneske kunne holde Guds lov, efter Adams ulydighed. Han påberåbte sig hele slægten under hans kontrol.

Guds Søn satte Sig selv i synderens sted, og gik over den grund hvor Adam faldt, og klarede fristelsen i ørknen, som var hundrede gange værre end dem der er kommet over eller vil komme over menneskeslægten. Jesus modstod Satans fristelser på samme måde som andre fristede sjæle kan stå imod, ved at henvise ham til de inspirerede Skrifter og sige: ”Der står skrevet”.

Kristus overvandt Satans fristelser som et menneske. Ethvert menneske kan overvinde, ligesom Kristus overvandt. Han ydmygede Sig selv for os. Han blev fristet på alle punkter ligesom vi bliver. Han genløste Adams skændige fejl og fald, og blev til sejrherre, bevidnede derved for alle ufaldne verdener og for faldne menneskehed, at mennesket kunne holde Guds bud, ved den guddommelige kraft der blev tilstået ham fra himlen. Jesus Guds Søn ydmygede sig Selv for os, klarede fristelsen for os, overvandt for vor skyld, for at vise os hvordan vi kan overvinde; Han har derved bundet Sine interesse sammen med tætteste bånd, med menneskeheden, og har forvisset tydeligt at vi ikke skal fristes mere end vi kan klare, for under fristelsen vil han danne udvej.

Helligånden blev udlovet at være med dem, som kæmper for sejr, demonstrere al storhed, begave menneskeagtenten med overnaturlige kræfter, og instruere den uvidne om Guds riges mysterier. At Helligånden skal være den store hjælper er et forunderligt løfte. Hvad nytter det for os, om Guds enbårne Søn ydmygede sig selv, klarede den listige fjendes fristelser, og kæmpe med ham I Hele hans liv på jorden, og den Retfærdige døde for den uretfærdige, så menneskeslægte in ikke går tabt, hvis Ånden ikke blev givet som en stadig virkende og genskabende agent, der giver vore sager effekt, når det er blevet udvirket af verdens Genløser.

Den tildelte Helligånd satte Hans disciple, apostlene, i stand til at modstå al slags afgudsdyrkelse og ophøje Herren og Ham alene. Hvem andre end Jesus Kristus førte de hellige historikeres pen, med sin Ånd og guddommelige magt, så verden kunne præsenteres for de dyrebare skrifter med Jesu Kristi udsagn og gerninger?

Den udlovede Helligånd, som Han ville sende efter at Han fór op til Sin Fader, arbejder hele tiden med at henlede opmærksomheden til det store offer på Golgatas kors, og udfolde Guds kærlighed til menneskene, over for verden, og åbne de dyrebare ting op i skrifterne for overbeviste sjæle, og åbne for Retfærdighedens Sols klare stråler for formørkede mennesketanker, de sandheder som er som guld får deres hjerter til at brænde inde hos dem, med en vågen forstand på evighedens sandheder.

Hvem andre end Helligånden bringer retfærdighedens moralstandard for tankesind, og overbeviser om synd, og giver en gudfrygtig sorg, som virker til en anger, der ikke bliver fortrudt, og indgyder til tro på Ham, som alene kan frelse fra al synd.

Hvem andre end Helligånden kan arbejder med menneskers sind, der forvandler karakteren og trække kærligheden til timelige, forgængelige ting bort, og indgyde sjælen med et alvorligt ønske, idet den udødelige arv, den virkelig evige substans som er uforgængelig, og genskaber, forædler og helliggør menneskeagenten, så de bliver medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge?

Spørgsmålet, ”Hvad forskel gør det, hvilken dag vi holder sabbat på?” bliver ofte stillet. Præcis ligesom det blev med Adam, er det en stor forskel om han adlyder Gud, og ikke spiser af kundskabens træ, eller om han giver efter for Satans besnærende tænkning og siger: ”Hvilken forskel gør det om jeg spiser af denne forbudne frugt eller af resten af havens træer?” Adams synd med at gøre præcis det som Herren sagde ham ikke at gøre, var hans ulydighed og overtrædelse og åbnede veernes flodporte for vor verden.

Der må mediteres omhyggeligt over Kristi liv, og studeres hele tiden med ønske om at forstå grunden til, hvorfor Han overhoved skulle komme. Vi kan kun danne vore konklusioner ved at ransage Skrifterne sådan som Kristus har pålagt os at gøre, for han siger: ”De vidner om mig.” [Joh. 5,39.] Ved at ransage Ordet, er lydighedens dyder i modsætning til ulydighedens syndighed. “Ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed..” [Romerne 5,19.]

Edens have skal, med sin afvigende ulydigheds-plet, studeres nøje og sammenlignes med Getsemanes Have, hvor verdens Genløser led overmenneskelig pinsel, hvor hele verdens synder blev lagt på Ham. ”Lyt til Guds enbårnes søns bøn: “Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« [Mattæus 26,39.] Og anden gang Han bad, sagde han: “Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!” [Vers 42.] Og tredje gang Han bad sagde han de same ord. Det var her den mystiske kalk skælvede i Guds Søns hænder. Skal han tørre den blodige sved af Sit forpinte ansigt, og lader mennesket være? Forhænget til en fortabt verdens elendighed og fordærv trækkes til side, og det grufulde billede er foran ham. ”Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden.” ”Da viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham.” [Lukas 22,44. 43.] Kampen er til ende, Jesus går med til at ære Sin Fader, og gør Hans vilje og bærer Hans forbandelse, som konsekvens af menneskets overtrædelse. Han var lydig til døden, endog til korsets død. Her sker dette som følge af Adams ulydighed, og hvad Guds Søns lydighed betyder for os. Adam så ikke alle konsekvenserne som resultat af sin ulydighed. Han sætter sig ikke op imod Gud, han modsiger heller ikke Gud på nogen måde; tværtimod gik han til Hans udtrykte befaling, Og hvor mange gør i dag præcis det samme, og deres skyld har meget større betydning, fordi de har Adams eksempel på ulydighed, og frygtelige resultater mod at advare dem om konsekvenserne af at overtræde Guds lov. Så de kan få et klart lys over dette emne, og ikke undskylde sig for at opbygge fornægtelse og ulydighed mod Guds autoritet. Adam stoppede ikke med at beregne resultatet af hans ulydighed.

Når står vi her i 1892, og vi er i bagklogskaben ret til at få, og kan se hvad det betyder at ikke adlyde Guds bud. Adam gav efter for fristelse, og når får synden og dens konsekvenser lagt så tydelig frem for os, kan vi læse fra årsag til virkning og se at den store handling er ikke hvad synd er; men ulydighed mod Guds udtrykkelige vilje, som er en reel fornægtelse af Gud, og afvise Hans regerings love. Menneskets lykke ligger i dets lydighed mod Guds love. Ved dets lydighed mod Guds lov, er han omgivet af et værn, og holdes væk fra ondt. Ingen kan blive lykkelig og samtidig forlade Guds særlige forlangender, og sætte sin egen standard, so han beslutter er det sikreste. Så vil der være forskellige standarder der passer til forskellige menneskesind, og regeringen vil tages ud af Herrens hænder og mennesker vil gribe regeringens tøjler.

Selviskhedens lov vil rejse sig, og menneskers vilje vil gøres størst, og når Guds høje og hellige vilje kommer frem, for at blive adlydt og æret, så vil menneskene ønske sin egen vej,, og vælge hvor vidt han skal [gå] for at gøre sine egne tilskyndelsen, og der er strid mellem menneskeagenten og det guddoommelige.

Vore første forældres fald brød menneskeviljens gyldne klæde ubetingede lydighed mod det guddommelige. Lydighed synes ikke længere absolut nødvendig. Menneskeagenter følger deres egne indbildning, som Herren sagde om den gamle verdens beboere var ond og det dagen lang. Herren Jesus erklærer: Jeg har holdt min Faders bud. [Joh. 15,10.] Hvordan? Som et menneske. Se, jeg kommer for at gøre Din vilje, oh Gud. Han stod frem i Sine rene, dydige og hellige karakter og udfordrede jødernes anklager: “ Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd?” [Joh. 8,46.]

Verdens Genløser kom ikke blot for at være offer for synd, men for at være eksempel for mennesker i alt, en hellig menneskekarakter. Han var en lærer, en sådan opdrager, som verden aldrig har set og hørt før. Han talte som en med myndighed, og dog indbyder Han tilliden hos alle: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” [Mattæus 11,28-30.]

Den enbårne Søn af den almægtige Gud, har ved sit ord, og praktiske eksempel, givet os et tydeligt forbillede som vi skal kopiere. Ved Hans ord har han opdraget os til at adlyde Gud, og ved sin egen praksis har han vist os hvordan vi kan adlyde Gud. Dette er det arbejde Han ønsker at alle mennesker skal gøre, for at adlyde Gud forstandigt. Og lære andre ved forskrift og eksempel hvad de må gøre for at være Guds lydige børn.

Jesus har hjulpet hele verden til en forstandig kundskab til Hans guddommelige mission og arbejde. Han kom for at overbringe Faderens karakter til vor verden, og når vi studerer Jesu Kristi liv, ord og gerninger, er vi hjulpet på alle måder i uddannelsen til lydighed mod Gud; og når vi kopierer det eksempel Han har givet os, er vi levende breve, kendt og læst af alle mennesker. Vi er levende menneskeagenter der repræsenterer Jesu Kristi karakter for verden.

Kristus gav ikke blot klare regler, der viser hvordan vi bliver lydige børn, men Han viste os det med sit eget liv og karakter, hvordan tingene skal gøres rigtigt og acceptabelt for Gud, så der ikke er nogen undskyldning for at vi ikke skal gør gode ting i Hans øjne.

Vi skal altid være Jesus taknemmelig for at Jesus har vist os ved virkelige kendsgerninger, at mennesker kan holde Guds bud, modsige Satans falsknerier om at mennesker ikke kan holde dem. Den Store Lærer kom til vor verden for at stå ved menneskehedens hoved, og derved ophøje og helliggøre menneskeheden ved Sin hellige lydighed mod alle Guds forlangender, vise at det er muligt at adlyde alle Guds bud. Han har demonstreret at en livslang lydighed er mulig. Derved giver Han de udvalgte repræsentative mennesker til verden, ligesom Faderen gav Sønnen, som eksempel for deres liv, gav Jesu Kristi liv.

Vi skal ikke sætte Kristi lydighed som noget enestående, som om Han var særlig tilpasset af Sin særlige guddommelige natur, for Han stod foran Gud, som menneskets repræsentant og fristet som menneskets stedfortræder og sikkerhed. Hvis Kristus havde særlig kraft, som mennesker ikke har ret til at have, vil Satan have udnyttet sig af dette. Kristi arbejde var at tage Satans krav på kontrol over mennesket, og dette kunne han kun gøre på den måde han kom – et mennesket, fristet som et menneske, vise et menneskes lydighed.

Jesus siger, “Følg mig,” “Han som følger mig, skal ikke vandre i mørke, men skal få livets lys.” [Joh. 8,12.] Betragt det ikke som en tung pligt. Guds bud udtrykkes i Hans karakter der flyder af et kærligt hjerte, betænksomme planer om at mennesket beskyttes mod alt ondt. De skal ikke være en arbitær myndighed over mennesket, men Herren vil have mennesker som Sine lydige børn og medlemmer af Sin egen familie.

Lydighed er resultatet og frugten af enhed med Kristus og Faderen. “Derpå kender vi, at vi elsker Guds børn: når vi elsker Gud og gør efter hans bud. Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde; thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.” 1 Joh. 5,2-4.

Når vi umiskendelig har hørt Hans røst og adlyder, vil alle utilfredse tanker gendrives, og vi vil adlyde, overlade alle konsekvenserne til Ham, som gav buddet. Hvis vi træder i Jesu fodspor, idet vi ser dem, og efterfølger Ham, er der kærlighed og kraft.

Hav i tanke at Kristi sejr og lydighed er af det sande menneske. Med vore konklusioner begår vi mange fejltagelser, på grund af vore fejlagtige synspunkter af vor Herres menneskenatur. Når vi tillægger Hans menneskenatur en kraft, som det ikke er muligt for noget menneske at få i sine kampe med Satan, ødelægger vi helheden i Guds menneskelighed. Han giver Sin tildelte nåde og kraft til alle som tager imod Ham i tro. Kristi lydighed mod Sin Fader var den samme lydighed som der forlanges af mennesker.

Mennesker kan ikke overvinde Satans fristelser, uden guddommelig kraft der kombineres med Hans medvirken. Sådan er det med Jesus Kristus, Han kunne gribe fat i guddommelig kraft. Han kom ikke til vor verden for at vise en mindre Guds lydighed mod en større, men som et menneske der adlyder Guds Hellige Lov, og på den måde, er han vort eksempel. Herren Jesus kom til vor verden, ikke for at åbenbare hvad en Gud kunne gøre, men hvad et menneske kan gøre gennem tro på Guds kraft til at hjælpe i enhver nødssituation. Ved tro skal mennesket få del i guddommelig natur, og overvinde alle fristelser han kommer ud for. Herren forlanger nu at alle Adams sønner og døtre tjener Jesus, gennem tro på Ham, i den menneskenatur som vi har nu.

Herren Jesus har slået bro over den afgrund som synden har gjort. Han har forbundet jorden med himlen, og begrænsede mennesker med ubegrænsede Gud. Jesus, Verdens Genløser, kunne kun holde Guds bud på samme måde som menneskene kunne holde dem. ”Derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.” 2 Peter 1,3. 4.

“Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.” 2 Korinter 3,18. Den herlighed som han [Paulus] nævner er karakter, ved at således tænke og tale om Jesus bliver vi forvandlet med Hans karakter, og i tro forvandles vi fra karakter til karakter. “Fornyes i jeres sinds ånd og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed.” [Efeserne 4,23. 24.] “I er verdens lys ... Lad jeres lys således skinne for menneskene, så de kan se jeres gode gerninger, og ære jeres Fader som er i himlen.” [Mattæus 5,14. 16.] Vi må praktisere Kristi eksempel, og have Hans forhold som søn og Hans menneskelighed i tanke. Det var ikke Gud som blev fristet i ørknen, ej heller en Gud som ikke kunne klare syndernes uoverensstemmelser med sig selv. Det var himlens Majestæt, som blev et menneske – ydmygede Sig selv for vor menneskenatur.

Vi skal ikke tjene Gud som om vi ikke er mennesker, men vi skal tjene Ham med den natur vi har, som er blevet genløst ved Guds Søn; gennem Kristi retfærdighed star vi tilgivet over for Gud, og det som om vi aldrig har syndet. Vi vil aldrig få den styrke, vi kunne have fået, hvis vi var engle. Vi skal vende os i tro til Jesus Kristus, og vise vor kærlighed til Gud gennem lydighed mod Hans bud. Jesus, ”blev fristet på alle måder ligesom vi, dog uden synd.” [Hebræerne 4,15.] Jesus siger, “Følg Mig.” “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” [Mattæus 16,24.] Jesus leder vejen. Vent ikke og fortsætte i ulydighed, håbe på at forholdene forandrer sig, og det skulle blive lettere for dig at adlyde. Gå fremad, for du kinder Guds vilje. “Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” [Åbenbaringen 3,21.]

Vi har fået det fjerde bud for at overholde det. Vi får den tredje engels budskaber med advarsler, formaning og trusler. “Og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. . . . . . Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” [Åbenbaringen 14,9. 10. 12.]

Johannes fik vist at en rest vil holde Guds bud i disse sidste dage. Hvor er de? I en beskrivelse over Satans gerninger står der:: “Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.” [Åbenbaringen 12,17.] Hvem er det folk som tales om her?