- Tilbage

manuskrift nr 1, . januar 1889 - »Retfærdighed ved tro«

Tekst. - Joh. 3, 1-16, Hvis der findes nogen tekst hele Den hellige Skrift som meget klart peger på vejen til Himmelen, så har vi det her i disse ord. De fortæller os, hvad omvendelse er, hvad man må gøre for at blive frelst, og, mine venner, jeg ønsker at fortælle jer, at det rammer dybt under overfladen i den religiøse verden. Disse ord når direkte imod den tanke, at du kan blive et Guds barn, uden at der sker nogen særlig forandring med dig. Hvis Guds sandhed har fundet en plads i vore hjerter, virkes der en afgjort forandring i os, Thi den øver en helliggørende indflydelse på liv og på karakter. Og når vi ser retfærdighedens frugter hos dem, der hævder at have en stor indsigt i sandheden, hvad vi jo gør krav på at have, da vil vore handlinger vise, at vi har lært af Kristus. Efter disciplenes frygtelige skuffelse, og efter at Kristus, Israels håb, var naglet til korset og ophøjet, som han havde sagt til Nikodemus, at han ville blive, da døde disciplenes håb sammen med Jesus, de kunne ikke forklare, hvad der skete. De forstod intet af det, Jesus havde fortalt dem forud.

Men efter Kristi opstandelse blev deres håb og tro vakt til live på ny, og de drog ud og forkyndte Kristus og ham korsfæstet - hvordan syndige hænder havde grebet ham og korsfæstet livets og Herlighedens Herre, men at han var opstanden fra de døde. Og således forkyndte de med stor frimodighed de livets ord, der havde gjort så dybt et Indtryk på dem, Farisæerne og de, der hørte disciplene forkynde Jesus som Messias med så stor frimodighed, forklarede, at de havde været hos Jesus og lært af ham, De talte på samme måde, som Jesus talte, derfor fæstede de solidt i deres hukommelse, hvad de havde lært af ham. Hvordan har det været med hans disciple her i verden til alle tider? Hvordan har de lært af Jesus? Jo, de har været i hans skole, de har været ham elever, og de har lært Kristi lektie gennem sjælens levende forbindelse med Gud - at levende tro er nødvendig for vor frelse, for at vi kunne gribe den blodet, fortjeneste, der blev vundet af den korsfæstede og opstandne frelser, Kristus vor retfærdighed.

Der synes at have samlet sig en sådan atmosfære af tykke skyer i og omkring sjælen, at det synes næsten umuligt at trænge igennem denne tvivlens og vantroens atmosfære og vække menneskets åndelige interesse, så det kan forstå, hvad det må gøre for at blive frelst.

Den, der vil gribe Kristi retfærdighed, behøver ikke vente et eneste øjeblik, behøver ikke gøre noget forsøg på at udslette sine synder i egen kraft eller vente, indtil der er angret tilstrækkelig meget, før man kan gribe Kristi retfærdighed. Vi forstår ikke frelsens natur. Det er lige så enkelt som ABC. Men vi forstår det ikke.

Kan mennesket i det hele taget omvende sig? Har mennesket i sig selv nogen mulighed for dette? Hvorfor ikke? Fordi det naturlige hjerte ligger i fjendskab mod Gud. Det er fjendtligt. Hvorledes kan det naturlige hjerte vække sig selv op til anger og omvendelse, når det ikke har kraft til at gøre det? Det er Jesus Kristus, der leder mennesket til omvendelse. Hvordan leder han mennesket til omvendelse? På hvilken måde? O, der er tusinde måder, der kan lede til omvendelse!

Hele tiden virker Himmelens Gud på menneskers sind. Indbydelsen udgår gennem Guds ord og ikke der alene, men i alle dem der åbenbarer Kristus i deres karakter, og som tror på Jesus Kristus. Og selvom de måske ikke holder en prædiken, selvom de måske ikke kommer direkte til mennesker og taler til dem om deres ubodfærdige tilstand, men når de kommer i berøring med en hvilken som helst af Jesu disciple, indser de, at disse kristne har noget, som de ikke selv har, ligesom farisæerne så, at der var noget ved apostlene, som de ikke kunne forklare. De så noget vidunderligt, noget fast og afgjort, og da erkendte de ikke blot, at disciplene havde været hos Jesus, men at de også havde lært af ham.

Hele tiden udgår der en indflydelse fra mennesket. Menneskesjælen er omgivet af en atmosfære, og den atmosfære kan enten være af Himmelen eller af Helvede. Der er kun disse to muligheder. Spørgsmålet for os alle er, om vi er på Kristi side eller på fjendens side. Og idet vi til stadighed dvæler i lysstrålerne fra herligheden i det høje, er vi omgivet af Guds engle, og der er en atmosfære, som omgiver menneskesjælen, og ingen kan komme inden for den atmosfære, uden at selve vor holdning, selve vore ord - selve det indtryk, som efterlade, af et i sandhed omvendt Guds barn, alt sammen siger: Kom! Og Ånden og bruden siger: Kom! og den, som hører, skal sige: Kom! Og den, som vil, skal modtage live" vand uforskyldt.

Den levende tros standpunkt
Da vi nu er grene på det levende vintræ, nære, vi af den saft og den næring, der strømmer fra vintræet. Den strømmer hele tiden fra alle grenene, og hver gren vi! bære frugt til Guds ære, og det er Faderen velbehageligt, at I bærer megen frugt. Hvad er da vort 'tandpunkt? Det må være en levende tros standpunkt. Hvordan kan jeg gøre dette?

Jeg vil overveje denne sag meget nøje, siger en. Ja, overvej den, hvis du kan! Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du kan ikke forklare den. Og du kan lige så lidt forklare, hvordan Gud virker på menneskehjertet. Du kan ikke forklare den tro, der tilegner sig den fortjeneste, vor korsfæstede og opstandne frelser vandt med sit blod for at bringe Kristi retfærdighed ind i dit liv, så du kan blive iklædt Kristi retfærdighed og ikke din egen retfærdighed, helt uafhængigt af, hvad du kan gøre, eller hvad du vil gøre. Hvorfor? Ved du ikke, at du intet kan gøre uden Kristus. Uden mig kan I slet intet gøre, siger han.

O, ser du ikke, at du aldrig kan sætte dig til bords uden at det er et udtryk for Kristi kærlighed til dig. Den mad, du spiser, er et udtryk for Kristi kærlighed. Og når vi lytter til Guds sandheds ord, som det lyder fra talerstolen, så er det et budskab, der sendes for at kundgøre os livets ord.

Hvem har været optaget af at samle alle de tvivl og indvendinger, der kunne findes og bruges imod denne Kristi retfærdighed? Hvem har gjort dette? På hvilken side har vi arbejdet?

Har vi grebet disse dyrebare sandheder, punkt for punkt, efterhånden som de er blevet åbenbaret for os, eller har vi tænkt at vi kunne tage efter vore egne forestillinger eller teorier? Eller vil du bruge dine forestillinger og teorier ti! Gud, ord og lade dets aldrig svigtende visdom afsløre for dig det mangelfulde og forfejlede i dine egne forestillinger og teorier? Vi kan ikke indtage det standpunkt, at det er os, der skal dømme Guds ord, fordi vi troede dette eller hint, men til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde".

Grib Almagtens uendelige arm
Hvis et folk nogen sinde har behøvet lys, er det dem, der lever i de allersidste dage af Jordens historie. Vi behøver at vide, hvad Skrifterne siger, vi behøver at komme til Guds levende, aldrig svigtende visdom. Vi behøver den levende tro, der griber den uendelige Almagts arm, og vi behøver med hele vort væsen at hvile i Jesus Kristus, vor retfærdighed, og det er virkelig muligt for os. Ja, det vil blive til den største velsignelse for sjælen. Du kan blive forenet med det levende vintræ, ja, hele din sjæl og hele dit væsen kan blive ét med vintræet, indtil den saft og næring, der stigger gennem stammen, bliver næring for den gren. der er på træet, indtil du er et med Kristus, som han var et med Faderen, og således bliver hans velsignelse dig til del. Men. brødre. vi har ikke haft den tro. Vi har længe nok vanæret Gud ved vor vantro.

Tænk på den lamme mand. som ikke havde kunnet bruge sine lemmer i mange år! Hvad skulle han gøre? Han havde kaldt på præsterne. lederne og de skriftkloge, de havde undersøgt hans tilfælde og erklæret det for håbløst og sagt. at det var hans egne synder, der havde bragt ham i denne tilstand, og der var intet håb for ham. Men da kom der bud til ham, at en mand ved navn Jesus, der udførte mægtige gerninger. helbredte de syge, ja, han havde endog opvækket døde. Men hvordan kan jeg komme til ham? spurgte han. O, vi vil bringe dig til Jesus, sagde de. vi vil få dig hen i hans nærhed. Vi har hørt, han ikke er så langt borte.

Og så tog de dette håbløse tilfælde, og de bar ham derhen, hvor de vidste. at Jesus var. Men skarerne samlede sig så tæt omkring bygningen, at de ikke havde nogen som helst mulighed for at komme til døren. Hvad skulle de gøre? Den lamme foreslog, at de kunne gå op på taget og fire ham tillige med båren ned gennem taget til Jesus.

Og således åbenbarede han sin oprigtige tro, vennerne gjorde, som der var sagt, og han blev bragt helt hen til Jesus, så Jesus kunne se på ham. Og idet Jesus så på ham, ynkedes han og sagde: ”Søn, dine synder forlades dig!” Hvilken lykke vakte ikke dette! Jesus var fuldstændig klar over behovet hos denne sjæl, der var syg af synd. Han vidste. at han var blevet pint af sin egen samvittighed. men han sagde: ”Dine synder forlades dig!” Hvilken lindring for hans sind! Hvilket håb fyldte ikke hans hjerte!

Og så de følelser, der næsten øjeblikkelig opstod i farisæernes hjerter, hvem er denne, at han har magt til at forlade syn. der? Det er Gud alene, der har denne magt. Derfor sagde han: ”For at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på Jorden til at forlade synder” - så sagde han til den lamme: ”Stå op, tag din båre og gå hjem!” Hvordan kunne han tage sin båre med sine lammede arme? Hvordan kunne han rejse sig med sine lammede, forkrøblede lemmer? Hvad gjorde han? Åh, han gjorde netop, hvad han havde fået besked på. Han gjorde. hvad Herren havde sagt. han skulle gøre. Hans viljes kraft blev sat ind på at bevæge hans lemmer og lammede arme, og de adlød, de, som ikke havde adlydt i lang tid. Denne undergerning åbenbarede for folket, at der var en i deres midte. der ikke blot kunne forlade synder, men også helbrede syge.

Men dette mægtige vidnesbyrd, der blev aflagt for farisæerne, omvendte dem ikke. Mennesker kan blive så hildet i vantro, tvivl og utroskab, at de ikke vil lade sig overbevise, selv om en stod op fra de døde. De ville stadig befinde sig i den samme ikke-troende tilstand, uomvendte, de ville ikke lade sig overbevise på grund af deres vantro. Men alle de, der havde hjerter til at modtage sand heden og havde øren til at høre - de ophøjede Gud. O, om vi kunne indse dette som aldrig før!

Tænk på den syge ved Betesda dam. Kristus talte med ham, og han fortalte Kristus den sørgelige beretning, at så snart han skulle til at stige ned i van. det for at blive helbredt, var der altid en eller anden, der kom foran ham. Kristus spurgte ham, om han ønskede at blive helbredt. Hvilket spørgsmål! Det var jo derfor, han var der, men Frelseren ønskede at vække længselen i den mands hjerte efter at blive helbredt. Og da Kristus bød ham at blive rask, tage sin seng og gå, da gjorde han just, hvad Kristus sagde, han skulle gøre. Han sagde ikke, "Jamen, jeg har jo været her i tredive år, og jeg har ikke taget et eneste skridt i al den tid.” Han rejste slet ingen indvendinger, men han gjorde just det, der blev befalet ham, og rejste sig op og tog sin seng, og ban blev helbredt fra samme stund. Det er denne tro, vi behøver. Men hvis du standser for at forklare alt og ræsonnere over en. hver ting, vil du dø i dine syn. der, fordi du aldrig vil kunne gruble dig igennem til et fyldest. gørende svar på alt.

Her er et andet tilfælde, hvor han viser Nikodernus, at som slangen blev ophøjet i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes. .Og jeg - når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." ”For at en. hver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Se blot hen til kobberslangen. Israels børn havde ikke fattet, at Gud havde bevaret dem ved sine engle, som han havde sendt til deres hjælp og beskyttelse, så de ikke var omkommet af slange. bid under deres lange vandringer gennem ørkenen. De havde været et utaknemmeligt folk.

Det er netop sådan, som vi er. Vi indser ikke de tusinde farer, vor himmelske Fader har bevaret os fra. Vi fatter ikke de store velsignelser, han har skænket os ved at give os føde og klæder, ved at bevare vort liv og drage omsorg for os ved at sende sine beskyttende engle til at våge over os. Vi skulle være taknemmelige over dette hver eneste dag. Vore hjerter skulle røres af taknemmelighed til Gud, og vi skulle frembære vore takofre til Gud hver eneste dag. Vi burde samles om familiealteret hver dag og prise ham, fordi hans vågende øje er over os. De havde mistet synet for, at Gud var villig til at gøre hvad som helst for at beskytte dem mod de giftige kryb, men da Gud drog sin hånd tilbage, blev Israels børn ramt af de giftige bid.

Hvad skulle de gøre? Jo, han - Kristus selv, for ham var det jo, der talte med Moses - siger til ham, at han skal rejse en stang og fremstille en kobberslange, fæste den til stangen og rejse den i israelitternes påsyn, så alle kunne se og leve. De skulle ikke udrette noget stort arbejde. De skulle se, fordi Gud havde sagt det.

Se og leve
Sæt nu de var standset for at ræsonnere og havde sagt: ”Jamen, det kan ikke være ved at se på denne kobberslange, at vi bliver helbredt. Der er ikke liv i den!” Men den helbredte dem, nøjagtig som Gud havde sagt. Og de, der så hen til slangen, levede, medens de, der standsede for at argumentere og forklare, døde. Hvad skal vi da gøre? Se og leve. Thi ligesom slangen blev ophøjet i ørkenen, således må Menneskesønnen ophøjes, for at de, der ser hen til ham, ”ikke skal fortabes, men have evigt liv".

Hvad slags tro var dette? Var det ganske enkel tro, eller var det en uforstandsmæssig antagelse? Der er mange af os, som har en lignende tro. Vi tror, at Jesus var Guds Søn, men har du en personlig tro på din egen frelse? At han netop er din frelser. At han døde på Golgatas kors for at genløse dig. At han har tilbudt dig det evige livs gave, hvis du tror på ham?

Og hvad er det at tro? Det er at tro, at Jesus Kristus er død som offer for vor skyld. At han blev en forbandelse i vort sted, syndens forbandelse, og tilregnede os sin retfærdighed. Derfor kan vi gøre krav på denne Kristi retfærdighed, vi tror det, og den er vor retfærdighed. Han er vor frelser. Han frelser os, fordi han har sagt, han vil gøre det. Vil du begynde at forklare, hvordan han kan frelse os? Med. mindre vi er gode i os selv og kan gøre os selv bedre og rense os selv fra syndens pletter og smuds for derefter at komme til Gud - du kan slet ikke gøre det.

Ved du ikke, at da den rige unge mand kom til Kristus og spurgte, hvad han skulle gøre for at få evigt liv, befalede Kristus ham at holde budene. ”Det har jeg holdt alt sammen," svarede han. Nu ønskede Jesus at give os en lærdom så tydeligt, som han kunne. ”Hvad mangler jeg endnu? Jeg er fuldkommen!" Han kunne ikke se nogen mangler ved sig selv, hvorfor skulle han ikke have evigt liv? ”Jamen, jeg har jo gjort det," siger han. Nu rører Kristus ved hans ømme punkt. Han siger: ”Kom og følg mig, så skal du leve." Hvad gjorde den unge mand da? Han gik bedrøvet bort, thi han havde meget gods.

Han havde jo ikke holdt budene i det hele taget. Han skulle antage Jesus Kristus som sin frelser, og idet han således ejede Kristi retfærdighed, kunne han holde Guds lov. Det er på denne måde, loven kan holdes. Da vil man ikke træde loven under fode, men respektere og elske den, og Kristus føjer guddommelig kraft til menneskets anstrengelser.

Kristus påtog sig menneskelighed for vor skyld, han iklædt sin guddommelighed med menneskelighed det guddommelige og det menneskelige forenede sig, og Kristus viste, at den lov, som Satan erklærede ikke kunne holdes, dog kunne holdes. Kristus påtog sig menneskeligheden og stillede sig midt i vor verden for at vise, at Satan havde talt usandt. Han påtog sig menneskelighed, det guddommelige og det menneskelige blev forenet, for at mennesket kunne holde Jehovas lov. Han (Satan) havde adskilt det menneskelige og det guddommelige, og du kan prøve at udvirke din egen retfærdighed fra nu, og til Kristus kommer, og det vil ikke blive andet end nederlag.

Det er ved levende tro, ved oprigtig bøn til Gud, ved Jesu retfærdighed og ved at stole på hans fortjeneste, vi kan blive frelst. ”Åh, ja," vil nogle sige, ”man bliver frelst ved ingenting at gøre. Så er jeg altså frelst, jeg behøver ikke at holde Guds lov, det er Kristi retfærdighed, alt sammen!"

Kristus kom til vor verden for at føre alle mennesker tilbage til troskab mod Gud. Men at tage det standpunkt, at du kan bryde Guds lov, at Kristus har gjort det hele - ser du ikke, det er et dødens standpunkt, fordi du er en overtræder i lige så høj grad som alle andre. Hvad er da hensigten? Det er at høre, at se, at med den Kristi retfærdighed, med hans bestræbelser og ham guddommelige kraft, kan du holde Guds bud.

Vi behøver den tro, der er virksom i kærlighed
Det er den tro, vi behøver. Men vil mennesket blive frelst i ladhed og magelighed? Aldrig! Aldrig! Kan mennesket blive frelst ved ingenting at gøre? Mennesket må være en Jesu Kristi medarbejder. Mennesket kan ikke frelse sig selv. "Guds medarbejdere er I.” Hvorledes? Hele Himmelen stræber efter at løfte menneskeheden op fra syndens fornedrelse. Hele Himmelen står åben for dem. Gud, engle udsende, til hjælp for dem, der skal arve frelse. ""Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at han, gode vilje kan ske.”

Og det er denne virkende tro, du behøver. Hvordan virker den? Den er virksom i kærlighed. Hvilken kærlighed? O, du har Golgata, kors. Korset er rejs midt imellem Jord og Himmel, og det er dette kors på Golgata, vi skal se hen til. Faderen har antaget det, englene, hærskare er kommet til dette kors, og Gud selv har bøjet sig ned og antaget offeret, det opfylder Himmelen, krav, og mennesket kan blive frelse ved Jesus Kristus blot vi har tro på ham. Mennesket bliver forligt med Gud og Gud med mennesket gennem det fuldgyldige, fuldkomne og eneste offer.

Brødre, vi behøver tro, vi behøver at opøve sjælen i tro, vi behøver, at hvert skridt, vi tager, bliver et skridt i tro. Vi behøver tro på dette offer, der er brugt for os. Miskundhed og sandhed er mødtes retfærd og fred har kysset hinanden. Det, vi nu behøver, når vi ser en lysstråle, er at gribe den, fordi Djævelen hele tiden modarbejder dette. Det er den tro, der er virksom i kærlighed, der bevidne, af Jesu, Kristus på Golgata, kors. Det er den kærlighed, han har næret til min sjæl. Han er død for mig. Han har købt mig for en uendelig pris og alt hvad der er Kristus imod, det har han sonet alt sammen. Jeg må blive han, medarbejder, jeg må tage hans åg på mig, og jeg må bære Kristi åg, jeg må løfte han, byrder, jeg må lære andre, hvordan de kan blive løftet op som den syndige tilstand, hvori jeg befandt mig, og hvordan de ved en levende tro kan gribe den retfærdighed, der er i Kristus. Det er den ende måde, en synder kan frelse, på. Du har måske klynget dig til din egen retfærdighed og tænkt, at du har prøvet at leve næsten retfærdigt, og at du efterhånden kan blive frelst ved at gøre denne gerning. Du kan ikke se, at Kristus gør det alt sammen. "Jeg må først angre og omvende mig," siger nogle. "Jeg må gå så og så langt uden Kristus, og så møder Kristus mig og tager mig op.”

Du kan ikke nære en tanke uden Kristus. Du kan ikke føle den mindste tilskyndelse til at komme til ham, medmindre han har sat den indflydelse i gang, eller hans Ånd har virket på menneskesindet. Og hver eneste gang der er et menneske på Jorden, som føler den mindste dragning mod Gud, er det på grund af de mange indflydelser, der har virket på mennesket, sind og hjerte for at tilskynde mennesket til troskab og lydighed mod Gud og vise, hvor stort et værk der er udrettet for det.

Lad os da ikke mere sige, at vi kan omvende os af os selv, og at Kristus da tilgiver. O nej, aldrig, men det er Guds barmhjertighed, der tilgiver. Det er Guds nåde, der leder os ved hans egen kraft til omvendelse, alt skyldes Jesus Kristus, det hele er fra ham, og hele æren tilkommer ham. Hvorfor giver I ikke større udtryk for glæde og taknemmelighed, når I samles til møder og gudstjenester? Hvorfor lader I ikke Guds Ånd øve sin livgivende indflydelse, når hans frelse og Jesu kærlighed fremstilles for jer? Det er, fordi I ikke ser Kristus som den Første og Sidste og Bedste, Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden, troens Begynder og Fuldender. Du indser det ikke, og derfor bliver du i dine synder. Fortabt, fordømt, og hvorfor? Fordi Satan kæmper for at vriste menneskesjælene til sig. Han kaster sin skygge fra Helvede tværs over vor vej, så vi kun kan se fjenden og fjendens magt.

Hvorfor lader Herren fjenden have så stor magt? Hvorfor har Gud tilladt det? Hvorfor ser du ikke bort fra hans magt og hen til ham, der er mægtig til at frelse fuldt og helt. Hvorfor lader du ikke din tro pløje gennem den mørke skygge, helt derhen, hvor Kristus er. Han har sat de fangne i frihed og givet menneskene gaver. Han har sagt os, at Satan gør krav på hver sjæl, som ikke vil være Kristi ejendom Satan er dødens ophav. Alle, der giver sig ind under dødens herredømme er hans.

Hvad gjorde Kristus, efter at han var kommet ind under dødens herredømme? Jesu allersidste ord, inden han udåndede på korset, var: ”Det er fuldbragt.” Djævelen indså, at han var gået for vidt. Ved at dø opnåede Kristus Satans dødsdom og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset.

Og hvad gjorde han efter sin opstandelse? O, da overtog han sin magt og sit kongedømme. Han åbner graven og fører en mangfoldighed af fanger frem og bevidner derved for alt det skabte, al han har magt over døden og formår at udfri dens fanger.

Ikke alle, som troede på Jesus, blev opvakt ved den tid, dette var kun en forsmag på, hvad der vil komme, for at vi kan vide, at døden og graven ikke kan holde de fangne tilbage, derfor kunne Kristus føre dem til Himmelen. Og når han kommer igen med kraft og megen herlighed, vil han åbne gravene. Fængslet lukkes op, og de døde kommer frem til herlighed og udødelighed.

De er sejrstegnet, som han tager med sig hjem og præsenterer for Himmelens univers, for alle de verdener, som Gud har skabt, for at den sidste rest af hengivenhed, nogen måtte nære for ham, der engang var den skærmende kerub, kan forsvinde. Gud gav ham muligheden for at udvikle sin karakter. Hvis dette ikke havde været tilfældet, ville Gud kunne anklages for ikke at have givet ham en retfærdig chance.

Det var Livets fyrste og mørkets fyrste, der kæmpede. Livets fyrste sejrede - men for en uendelig pris - og hans triumf er vor frelse. Han er vor stedfortræder og garant, og hvad han siger til den, der sejrer - det er det, der betyder noget, enten mennesket har gerninger at opvise eller ikke. Hvad siger han? .Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone."

Havde han ikke noget at vinde sejr over? Tog han ikke kampen op med mørkets fyrste, indtil sejren var vundet på alle punkter, og han efterlod denne sejr til os, overgav den i sine efterfølgeres hænder. Har vi da intet at gøre nu? Har vi ikke Kristi sejr til også at sikre os sejren? Bør vi da ikke stræbe skridt for skridt efter at kende Herren, indtil vi ved, at hans opgang er sikker som morgenrøden, og lyset vil strømme indtil den klare dag? Du griber det, og du modtager stadig større lys fra Guds uudgrundelige visdom ved at opsende ydmyge begæringer til Himmelens Gud.

Jakob var fanget i snaren. Han havde bedraget sin broder for førstefødselsesretten, og dog havde han kæmpet mod Kristus, og hans synder trådte frem for ham. Og engelen brødes med ham og sagde: ”Slip mig!” og Jakob sagde: ”Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

Gud har banet en vej
Vil du gøre det samme, vil du kæmpe med Gud ved dette møde, indtil du ved, at han selv åbenbarer sig for dig? Gør dine synder dig bange? Piner de dig? Vil du sige: ”Herre, jeg må have skrevet 'tilgivet' ud for mit navn," og vil du kæmpe med Gud og anråbe ham og således tilegne dig Kristi retfærdighed? Han må frelse mig, jeg tager ham på hans ord. Brødre, hvad vil vi gøre?

Nuvel, Jakob vandt sejr, og han fik et nyt navn den samme dag. Det var, da han fik overhånd over Gud. Jeg er så taknemmelig over, at Gud har banet vej, så vi fuldt og helt kan blive frelst. Vi behøver ikke at se på de skygger, Satan kaster over vor vej for at fordunkle Himmelen og Jesus og Himmelens lys og kraft for os. Hvis vi ser på det mørke, vil vi blot vedblive at tale om Satans magt. Men vi behøver ikke at tale om den, fordi, som vi har set det fra Esajas, "Et barn er født os," siger han, .en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile: og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste." Siger dette ikke, at "jeg og Faderen, vi er ét"?

Gud hjælpe os, brødre, at vi må vågne op og besinde os til at gøre, som den lamme mand gjorde! At gøre lige så meget, som den kraftløse mand gjorde, og lige så meget som ham med den lammede arm, at gøre just, hvad der blev sagt til dem, at tro på Guds Søn, og I skal have evigt liv. At tro. at han kan frelse fuldt og helt. Men mange af jer synes just at handle, som om der end ikke var noget ønske i jeres sjæle om at reagere på sandheden. Hvorfor dog? Nogle af jer synes at handle, som om I tænkte, Jesus stadig var begravet og forseglet i Josefs nye grav. Det er han ikke længere. Han er opstået fra de døde, og i dag har vi en levende frelser, der går i forbøn for os.

Tal da om hans kærlighed, tal om hans magt, pris ham! Har du en stemme, kan du sige noget, tal da om Gud, tal om Himmelen, tal om det evige liv, pris ham! Jeg har hørt nogle personer i deres hjem tale så højt, når de var hjemme hos sig selv, at naboerne kunne høre, hvad de sagde, men når de var til et vidnesbyrdsmøde, kunne de blot mumle nogle få ord, som ingen kunne høre. I behøver at vise, at I har lært i Kristi skole, og at I har gjort fremskridt. "Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse." Hvor mange tror de sandheder, de har hørt her i dag? Vi! du vente nogle måneder, inden du erkender, at der er lys i det? Ønsker du at standse og tænke det hele igennem? Du kan være død inden den tid! Du behøver at tro det, fordi det er sandheden, fordi Gud siger det, og tilegne dig den fortjeneste, der skyldes Jesu blod, vor korsfæstede og opstandne frelser som dit eneste håb, ligesom han er din retfærdighed, din stedfortræder og garant, dit alt i alle. Og når du erkender dette, kan du kun bringe ham et lovprisningsoffer. Men når du ikke er villig til at komme til Kristus og erkende, at han gør det alt sammen, og du først vil tage nogle få skridt selv og mener, at Gud så vil møde dig, når du kommer så vidt, o nej, det er umuligt, det er Kains offer om igen, Han kendte ikke Jesus, ville ikke erkende, at Jesu blod kunne rense ham fra hans synder og gøre hans offer antageligt for Gud, De er mange, der ligesom Kain frembærer besmittede gaver og mene ofre uden Jesu blod. Lad os stræbe efter at komme Kristus nærmere for hvert et skridt. Fremfør jeres bønner og begæringer for Gud, renset i Jesu blod og i dets rensende kraft, bed oprigtigt og læs jeres bibler som aldrig før.

Hvad er sandhed? Det er spørgsmålet. Det er ikke det antal år jeg har troet på en ting, der gør den til sandhed. Men du må gå til Bibelen og lade Guds ords lys være afgørende for, hvad du tror på, det skal vise dig, hvor du kommer til kort, og hvor vanskelighederne findes i din trosbekendelse. Bibelen skal være din standard, Jehovas det levende ord skal være din vejleder. Du må grave efter sandheden som efter skjulte skalte. Du må opsøge de steder, hvor skattene findes, og så må du gennemgrave hver eneste tomme af den mark for at få juvelerne. Du må arbejde i sandhedens mineskakte, for at finde nye juveler, nye ædelsten, nye diamanter, ae du vil finde dem.

Du ved, hvordan det er med pavemagten, der siger, at du ikke har ret til at fortolke Skriften for dig selv, men at du må have et andet menneske til at gøre det for dig. Har du ingen forstand selv? Har du ingen dømmekraft? Har Gud ikke givet jævne mennesker evnen til at tænke, ligesom han har givet den til præsterne og de fornemme? Hvis de havde kendt Kristus, da han første gang kom til vor verden, ville de aldrig have korsfæstet Livets og Herlighedens Herre. Havde Gud ikke befalet dem at ransage skrifterne, ”fordi I mener i dem at have evigt liv, og det er dem, som vidner om mig.” De havde Det gamle Testamente, og vi har Det nye, og dets herlighed genspejler hele den jødiske tidsalder. Det viser, at Kristus er grundvolden for hele den jødiske husholdning. Vi har både Det gamle og Det nye Testamente, og det er Guds ord, der skal dømme os i de sidste dage.

Måtte Gud hjælpe os at blive bibelgranskere. Lad intet levende menneske fortolke Bibelen for dig, før du selv kan indse, at dette eller hint er ret, at så siger Herren i Den hellige Skrift. Og når du kan indse dette, ved du, det er sandt, du ved, det er Guds sandhed. Du siger: ”Jeg har læst det, jeg har set det, og det er den sandhed, Gud har talt til mig i sit ord.” Dette er, hvad vi skal være, kristne ud fra vor egen overbevisning. Vi behøver at nå frem til vor egen personlige erfaring. Vi trænger til omvendelse ligesom jøderne. Hvis du ser et lille lys, skal du ikke holde dig tilbage og sige: Jeg vil vente og se, hvad brødrene siger! At gøre dette er det samme som at glide ind i mørket.

Måtte Gud hjælpe os til kundskab om sandheden, og hvis du har set Guds sandhed, da skal du trænge frem imod lyset og lade skrankerne bag dig, hold ikke kød for din arm, men tilegn dig din egen personlige erfaring, og dit ansigt vil lyse af Guds herlighed. Du har vandret med ham, og han har opholdt dig. Du har kæmpet med ham og bedt indtrængende til ham, og han har ladet sit lys skinne på dig.

Brødre, I har opøvet jer så meget i tvivl og mistænksomhed, at I må opøve jeres sjæle i tro under alle forhold. I må tale tro, I må leve i tro, I må handle i tro, for at I må få mere tro, og idet I således øver den levende tro, vil I vokse op til stærke mænd og kvinder i Kristus Jesus. Gud give, at dette møde, som afholdes nu, må blive et møde, hvor Retfærdighedens Sol opgår over jer og skinner ind i jeres hjerter med sine klare stråler og gør jer alle til lys i verden, så I kan blive just det, Kristus sagde, hans disciple skulle være – ”I er verdens lys!" og udbrede dette lys, udbrede håb og tro til andre. I skal ikke gå sukkende frem i hans tjeneste, som om han var en hård arbejdsgiver, der lagde byrder på jer, som I ikke kunne bære. Dette er slet ikke tilfældet. Han ønsker, at I skal fyldes med glæde, fyldes med Guds velsignelser, så I kan kende længden og bredden og højden og dybden af Guds kærlighed, som overgår al erkendelse. Han ønsker, at I skal komme dertil, at når hans navn bliver nævnt, slås der en tone an, der giver genklang i jeres hjerter, så I bringer tak og lov og pris og ære og herlighed til ham, som sidder på tronen, og Lammet.

I behøver at lære at synge den sang her og nu, og så, når vi bliver forvandlet i et nu, i et øjeblik, just da er vi rede til at istemme sejrssangen med Himmelens engle og med de forløste, og vi skal få Himmelens hvælvinger til at genlyde af hellig lovsang. Lad den samme tone klinge her! Lad dette sted blive vækket op af lovsangen i jeres hjerter! Når I befinder jer på dette sted, lad jeres blik hvile på de stolte træer og det bløde, grønne tæppe og lad lovprisningen opstige i jeres hjerter. Tak Gud for det privilegium at være i denne verden, så god og smuk som den er. Vi er på vej til det bedre, denne Jord skal renses, lutres og blive uden synd.

Har vi ikke alt, hvad der kan gøre os himmelsksindede og hæve os op fra dette jordiske og sanselige, denne tarvelige og tåbelige snak, denne grove skæmten, disse falske beretninger, denne plapren, denne onde mistanke. Få det bort! Det er en skændsel for menigheden! Det svækker og afkræfter menigheden. Lad jeres samtale være hellig! Lad os være hellige i vort område, som Gud er hellig i sit område, og lad os fryde os i vor dyrebare frelser, der døde for at forløse os, og give genskin af Guds herlighed, så vi forener os med Himmelen i vor lovprisning hernede og istemmer den lovsang, Himmelens engle synger i vor Guds stad. Manuscript 1, 1889.
SLUT