- Tilbage

manuskrift nr 6, 11. oktober 1888 - »En levende forbindelse med Gud«

Morgentale af Ellen G. White
Minneapolis, Minnesota, 11.oktober, 1888
Jeg er taknemmelig, brødre og søstre, at Gud har passet på mig at jeg kan komme til dette møde. Jeg har været syg og nær døden; men de forsamlede ved Oakland-lejrmødet sendte bønner op, og Herren hørte dem. Det var ikke ved min tro, for jeg havde ingen, men de udviste tro for min skyld, og Herren gav mig styrke til at frembære mit vidnesbyrd til folk i Oakland, og så begav jeg mig jo ud på denne rejse. Jeg fik mavesug af den månde, men Herren hjalp mig, og de vi nåede Kansas City gik jeg ud af lejrgrunden, og jeg gik ud på lejrpladsen,hvor de holdt deres møde og talte til folk. Her erkender jeg og ved at Herren styrkede mig, og Han skal have al æren.

Nu hvor vi er forsamlet os her, ønsker vi at få det meste ud af vor tid. Jeg har tænkt igen og igen at hvis vi blot vil få de bedste ud af de dyrebare anledninger Gud har givet os, vil de gøre os så meget godt; men vi, lader dem ofte slippe bort, og vi indser ikke den gavn de gør, som vi burde.

Mine tanker føres hen til apostlen Paulus ord. Han siger, i det tyvende kapitel af Apostlenes gerninger, der begynder med vers 17: ”Men fra Milet sendte han bud til Efesus og lod menighedens ældste kalde til sig. Og da de var kommet til han, sagde han til dem: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus.”

Jeg har tænkt igen og igen, brødre og søster, hvis vi var bibeltroende, ligeså meget som Bibellæsere, og vil føre gennemføre det som Gud har givet os, vil det være langt bedre end vi er i øjeblikket. Men Vi erkender ikke at det er Guds elskelige stemme der taler til os fra Hans ord. Vi skal tro alt af det, og tage det til hjerte. Da fortsætter Paulus med at sige i vers 24: “Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium.” “Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod; thi jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan.” (versene 26, 27). Hvilket vidnesbyrd er dette—“fri for alle menneskers blod.”

Der er en formaning: “Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod.” Hvorfor er det så nødvendigt at passe på dem? Hvorfor siger han: “Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden.” (versene 28, 29).

Brødre, hvis vi i alvor bruger vore kræfter på Helligåndens kraft, og vi vil se den forskellige tilstand af tingene blandt os. Vi sættes i betroede stillinger med den højtideligste tillid der nogensinde er betroet dødelige mennesker, men nogle handler på en måde, så Gud ikke kan besvare deres bønner. Deres bønner er anstødelige for Hans hellighed, og skulle han høre og besvare deres bønner, vil de bekræfte en forkert vej, og andre vil ledes bort fra de lige stier. Hvorfor kan vi ikke tage den sandhed Gud har åbenbaret og flette det ind i vort liv og karakter?! Hvis vi har Kristi ånd vil vore hjerter have byrde for fortabte sjæle omkring os, ligesom Paulus havde, og vi vil efterlade et indtryk på unge mænd og kvinder, der hævder at tro sandheden, at de vil føle at der påhviler dem vigtige ansvar. De føler at deres tro må vokse, og at de må tage det arbejde op der ligger direkte på deres stivej, og være til velsignelse for andre – ydmyge, intelligente, lydige; og når de møder deres forbundne, vil de tale om Jesus. De vil føre Jesus ind i deres hjem, og bevidne om Hans nåde for alle.

Hvis Kristus formes inden i, herlighedens håb, vil du bortlægge al forfængelighed og tåbelig snak. Du vil helliggøres gennem sandheden. Du vil således arbejde for Gud, at du kan få en anerkendende samvittighed i dit forkynderarbejde, og du kan sige sammen med den hellige Paulus, at du er ren fra alle menneskers blod. Men du kan ikke sige dette, medmindre du hele tiden får visdom og kundskab fra Gud, idet grenen trækker næring fra den levende vin, medmindre Hans Helligånd hviler på dig, og du taler om Jesus i dit hjerte, tror og taler om Jesus, og gør Hans arbejde hvor du end er. Dette er den eneste vej, som vi kan arbejde succesrigt på, i disse sidste tider.

Det er den eneste måde vi kan arbejde succesrigt på i disse sidste tider. Kristus Selv var eksemplet vi kan følge, ikke kun i ydre form, men som Han i renhed, selvfornægelse, sagtmodighed og kærlighed. Således skal vi følge Ham i verden. Hans ydmyghed, Hans skam, Hans korsfæstelse, og hans kors gav han til Sine disciple. Han gav også dem den herlighed som blev givet Ham. Han sagde: “Den, som tror på mig, ham skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen.”

Brødre, det er klart nødvendigt at vi kom til en højere og helligere standard. Vi må møde vanskelighederne i vor Kristne krig, som Paulus kom ud for, da jøderne lå på lur efter ham. Vi skal gennemgå prøvende steder, hvor der vil være spioner på vejen og lure på os. Vil skal ikke kun føres frem for rådssamlinger, men vi skal blive kastet i fængsel, og vi må være i den store trosposition, at vi skal kende Gud og Hans nådes kraft, hvor vi kan opløfte hellige hænder mod Ham, uden vrede og tvivl; og vi må lære hvordan vi tror at Gud hører os.

Jeg ved at Gud hører Sit folks bønner. Jeg ved at han besvarer dem. Men Han kan ikke velsigne os så længe vi gemmer på selviskhed; og hvad siger Bibelen? “Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt.” Men hvis vi bortlægger al selvophøjelse, al selvretfærdighed, og kommer ind i en levende forbindelse med Gud, vil Guds retfærdighed blive tillagt os. “Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os.”

Den visdom som er ovenfra bliver ligeså sikkert hos os, som vi beder Ham om den. Herren har ikke svigtet os, men det er vore synder og vor uretfærdighed der har adskilt os fra Gud. Vi ønsker i Jesu navn, at nedbryde barriererne mellem vore sjæle og Gud, og så vil Kristi fred bo i vore hjerter ved tro. Vi ønsker at bringe os selv i ydmyghed for Gud, og befri os for alt som stolthed, selviskhed, onde tanker, ond tale og al uretfærdighed. Jesus vil ikke tage Sig bolig i det hjerte vor synden står højt. Vi ønsker mindre af selvet og mere af Jesus. Vi ønsker at lære hvordan vi skal tro – at det blot er at tage Gud på Hans ord – men det er umuligt at lære med mindre vi sætter os selv i den stilling, hvor vi vil underlægge os Gud. Vor vilje må være på Guds side, ikke på Satans side. Når Guds tilgivende kærlighed afprøves, er resultatet en fuldstændig forsoning til Guds vilje. Så vil menneskers vilje og det guddommelige forenes. Alle evner må holdes på stedet, al helliges til Gud; alt hvad der virker i Guds orden, udfører Hans vilje og hensigt.

Vi skal ikke være bekymrede og betrængte, som om værket kun var i vore hænder at styre. Herren står ved roret. Den Almægtige har Sin hånd ved maskineriet. Hvis vi ydmygt gør vor arbejde i flid, vil Herren tage sig af resultaterne. Hav tro på Gud. Denne tro vil sætte os i stand til at få fuldkommen tillid og se på alle bevægelser i Guds eget lys. Intet af det som finder sted eller kan finde sted, skal opildne os i frygtelige ængstelse, for Gud Den store Mesterarbejder har ansvaret for Sit eget værk; og hvis mennesker ikke lægger sig imellem, men overlader det til Guds egen kontrol, vil han gøre arbejdet godt. Nu vil Kristus have dig til at tjene med hellige ting, og være ligeså hellig som Han er hellig. Glem ikke at din kraft er hos Gud. Vær sikker på at hvis Gud har kaldt dig til at åbne Hans Ord, for sit folk, har Han kaldt dig til renhed og godhed.

Du vil få en klar opfattelse af evangeliet. Det religiøse liv er ikke tungsind og bedrøvelse, men i fred og glæde forenet med Kristuslignende værdighed og hellig højtidelighed. Vi skal ikke opmuntres af vor Frelser til at gemme på tvivl, frygt og bange anelser; dette giver ikke sjælen lindring og burde snare irettesættes frem for lovprises. Vi må have en uudsigelig glæde og være fuld af herlighed. Lad os bortlægge al vor ladhed og studere Guds Ord mere vedvarende. Hvis vi nogensinde behøver Helligånden at være hos os, hvis vi nogen sinde behøver at forkynde i Åndens demonstation, så er det netop i denne tid. Hvis vi ikke vil arbejde uden dette nu, skal vi få det i enhver nødssitutation i fremtiden, og beredes for hvad der kommer over jorden. Vi behøver at dvæle ved mere ved den nærværende sandhed og beredelsen er nødvendig for at syndere kan frelses. Hvis Guds Ånd arbejder ved vore anstrengelser, skal vi ikke kun kaldes ud for at bringe angre i dets sande lys, men også ved tilgivelse, og pege på renselsen af den kilde hvor al urenhed kan vaskes bort.

Der påligger os et langt mere højtideligt arbejde, med at forkynde Kristi evangelieum, end vi har forestillet os. Hvis vi har sandheden varigt i hjertet, skal vi vokse op til mænds og kvinders fulde statur i Kristus Jesus. Lad os tænke mere alvorligt på disse ting. Forstanden må ikke blive mere snæver. Jo større undere der åbnes op for vore sanser, des pålideligere går værket fremad. Åbenbaringens mysterium udfordre til ransagelse, for der er sandhedsminer der åbnes op for Guds folk. Vi må bortlægge al selvretfærdighed, vi må nå højere højder. Gud vil styre sjælens handlinger hvis vi søger Kristi retfærdighed, så at Gud kan være tilfreds med vore anstrengelser. Vi ønsker intet af selvet og alt af Jesus. Helligåndens dåb vil komme over os ved netop dette møde, hvis vi vil have dette. Søg efter sandhed som efter skjulte rigdomme. Kundskabsnøglen behøver at holdes frem i begge hæder, så den kan åbne det store lager i Guds forrådshus, som indeholder masser af dyrebare sandhedsjuveler. Når et menneske bønfalder om sandheden fra Guds ord, er Guds engle ved hans side, til at lede hans tanker ind på grønne græsgange.

Hvis sandheden hvilede med større tyngde på Guds forkyndertjenere, ville de ikke håndtere Guds ord svigefuldt. De lader til at have en byrde for sjæle, når de taler til folket, men når de står borte fra talerstolen er de åndeligt set blottet. Vær bange for disse. De forkynder men de praktiserer ikke. Ved deres optræden viser de at sandheden ikke har helliggjort deres sjæle og hvad de har sagt ikke har nogen tyngde for dem. Guds medarbejdere vil bære sjæles byrde med sig. Gud vil ikke arbejde med mennesker som forkynder Guds forlangende bag talerstolen, og giver sandheden løgne uden for talerstolen. Vi ønsker at være rene for alle menneskers blod, så der ikke vil findes sjæles blod på os, så vi kan sige som Paulus: “Jeg er ikke skyldig i nogens blod.”

Lad os begynde lige her ved dette møde, og ikke vente til mødet er halvfærdigt. Vi ønsker Guds Ånd lige nu; vi behøver den, og vi ønsker at den skal åbenbares i vore karakterer. Vi ønsker Guds kraft her, og vi venter på at de skal skinne i vore hjerter. Brødre, lad os gribe fat i arbejdet som aldrig før. Lad os spørge: Hvordan er det med min sjæl? Er det i den tilstand at det vil være i orden med mig? Skal Kristus komme og finde mig, som jeg er nu? Måtte Gud hjælpe os til at være ren i ånd, rene og hellige i al omgængelighed og gudfrygt.