- Tilbage

manuskrift nr 7a, . 1896 - »Den sande sabbat, henholdsvis den falske sabbat; en appel om total overgivelse«

MR nr. 1097 – “Hvad et menneske sår skal det også høste” [Galaterne 6,7]. Jeg ønsker at så for tid og evighed. Mit hjerte hungrer og tørster efter retfærdighed. Jeg ønsker mit liv skjult i Kristus Jesus, at min udsåning skal bringe mig den rigtige slags høst. Jeg føler noget dybt om mit eget selv, for hver dag, i ord eller i handlinger, sår jeg enten rajgræs eller hvede. Jeg ønsker at så for tid og evighed. Jeg har levet i næsten levet min tildelte tid, og hvad skal høsten være?

Jeg ønsker en stille og urokkelig tillid til den Allerhøjeste. Jeg har erfaret Hans beskyttende omsorg på bemærkelsesværdig måde, når pligtens sti følges. Jeg ønsker at gå i graven som fuldmodent kornneg. Jeg skal ikke beklage mig af mit hjerte, der må kun være taknemmelighed. Guds barmhjertighed og Hans elskelige venlighed, skal fremholdes, ikke som noget uden omtanke, men som noget så dyrebart som aldrig glemmes. Som øjenvidne til Hans majestæt må vi ophøje og prise Hans hellig navn. Vi er hos Ham på det hellige bjerg.

Hvert tids øjeblik er dyrebart og har vægtige og evige konsekvenser. Vi er i en verden der forekommer hånende og bedragerisk ligesom Sodomas æbler. Oh hvor Herren dog ser på den tvetydighed og uoprigtighed som er i vor verden. Hvis vi ikke kunne få et glimt oven fra og på den anden side af skyerne, på de klare stråler fra Retfærdighedens Sol, kunne vi lige så godt kuldkastes. Men Jesus lever, løftets bue omkranser tronen som en stadig forsikring om at Jesus lever; og fordi Han lever, skal vi også leve.

Uanset hvilken disciplin menigheden har brug for i kampen i dragens vrede mod dem som holder Guds bud og har Jesu tro, erklæres velsignelsen over alle som elsker og adlyder Gud. Ordene er tydelige, men bemærk deres betydning. Alfa og Omega siger ikke ord som vil få noget menneske til at tro at en trosbekendelse uden villig oprigtig kærlighed og lydighed, vil sikre ham adgang til den Hellige Stad og en ret til livets træ. Herren erklærer: »Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.« [Matt 15,8] Dette er en forhånelse mod Gud, taler med en svigefuld mund.

Disciplinen i Kristi skole vil få kirken til at læne sig ad den Elskedes arm. Herrens genløste skal komme til Zion til sidst, med sange og evig glæde i deres hænder, med sejrrig triumf. Hele englehæren vil glæde sig over dem med sang. Men hvad er vore indbyggeres kvalifikationer? ”Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” [Åb. 22,14]

Johannes skriver i åbenbaringen om deres enighed som bor på jorden for at sætte Guds lov ud af kraft. [Åb 17,13, 14; 16,13, citeret.]

Alle som vil ophøje og dyrke den afguderiske sabbat, en dag som Gud ikke har velsignet, hjælper djævelen og hans engle med al deres gudgivne evner, som de har forvansket til forkert brug. Inspireret af en anden ånd, der forblinder deres dømmekraft, kan de ikke se at ophøjelsen af søndagsoverholdelsen er helt den katolske kirkes institution.

Der er formet en fordærvet union for at nedrive mindesmærket for Guds skabelse – den syvende dag, som Han har helliget og velsignet og gav mennesker som et tegn mellem Gud og Hans folk, til overholdelse ud i fremtidige slægter for altid. En periode kommer hvor enhver vil tage side mellem det fjerde buds sabbat, som Herren har helliget og velsignet, og den falske sabbat som syndens menneske har indført.

En afgudssabbat er blevet rejst, ligesom det guldstøtten blev rejst på Durasletten. Og da Nebukadnezzar, Babylons konge, udstedte et dekret at alle som ikke ville bøje sig ned og tilbede denne støtte skal dræbes, ligeså vil der udstedes en proklamation at alle som ikke overholder søndagens institution vil straffes med fængsel og død. Således trædes Herrens sabbat under fode. Men Herren har erklæret: ”Ve dem, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs”. [Es. 10,1]. [Zefanias 1,14-18; 2,1-3, citeret.]

Himlens Herre lader verden vælge hvem de vil have som hersker. Lad alle løse Åbenbaringens nittende kapitel nøje, for det angår alle menneskeagenter, store som små. Alle menneskevæsener må tage side; enten for den sande og levende Gud, som har givet verden skabelsens mindesmærke i syvendedags sabbaten, eller en falsk sabbat, mennesker har indført som har sat sig selv over alt som kaldes Gud eller det tilbedte, som har påtaget sig Satans egenskaber ved at undertrykke den loyale og sande der holder Guds bud. Denne forfølgende magt vil påtvinge tilbedelse af dyret ved at vedholde overholdelse af den sabbat han har indført. Derved vanhelliger han Gud, [han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom]. [2 Thessaloniker 2,4].

Denne tilbedelse af en falsk sabbat er en tyngde som splitter den protestantiske kirke fra Gud, og efterlader dem nøgne. De har ikke en tekst i bibelen der understøtter deres falske Gud, men alligevel blev et bedrag, oppe i årene men stadig et bedrag, befalet til overholdelse, og ophøjet, medens der blev trådt på det fjerde buds sabbat og Gud vanæret. Bibelen var foran dem med et tydeligt ”så siger Herren” og straffen er en del af overtræderen; men Adam og Eva i Edens have lyttede til Satans falsknerier, så den retfærdige verden fulgte deres eksempel.

Satan, som blev udstødt fra himlen, leder verden, føres blindt af hans sofisterier, på samme måde som han ledte engle, som accepterede hans teologi som et ”Så siger Herren.” Kirkerne er allerede nøgne og uden klædning. Ligesom ærkebedrageren er de uden undskyldning, for de har Guds Ord, klart, enkelt og tydeligt. Medens de ville tøjle trofaste og loyale indbyggere i Guds rige, berøve dem deres samvittighedsfrihed, bringe dem frem for magistrater og dommere, og afsige dom imod dem, overgive dem til fængsel, sætte dem i lænker og endog dødsdømme dem, viste de selv opsætslighed og hårdnakket foragt for den evige Jehovas love over for universet. [Åbenbaringen 14,1-4, citeret.]

En af de 144 000’s markante træk i deres fremstilling, er at der ikke fandtes svig i deres mund. Herren har sagt: ”Saligt det menneske, . . . i hvis ånd der ikke er svig.” [Sal. 32,2] De bekender at være Guds børn, fremstilles som følgende Guds Lam hvor Det end går. Vi får billede af at de står på Zions bjerg, omgæret til hellig tjeneste, iklædt hvide linnedklæder, som er de helliges retfærdighed. Men alle der følger Lammet i himlen, vil først have fulgt Ham på jorden, i tillidsfuld kærlighed, villig lydighed; ikke fulgt Ham irriteret og lunefuldt, men fortroligt, sandfærdigt, ligesom hjorten følger hyrden.

Ydmyger de som slår og fængsler deres medmennesker, dem til deres fordærvede selskab og lænker dem sammen med dem? Er dette deres tegn som følger Lammet? Nej, nej. Alle som udfører dette arbejde beviser at de har valgt deres side, som blev udstødt fra Edens have, som forfalskede Gud, og som ved undertrykkelse, prøver at betvinge Guds udvalgte til at tilbede på en falsk sabbat, uden bibelens autorisation for det.

Gav Kristus Sine efterfølgere en sådan lektie eller et sådant eksempel? Nej, Han kom ikke for at nedbryde menneskers moralstyrke, men for at genopbygge den. Han kom for at bryde den undertrykkende kraft. Hans arbejde var at befri dem der var i Satans trældom. Dem som siger: Jeg er et Guds barn, og alligevel arbejder på at såre og undertrykke, udfører grusomme handlinger imod deres medmennesker, følger ikke Lammet hvor det end går, men følger anden leder. De udvikler Satans egenskaber, og gør det tydeligt at de tager del og samarbejder med ham på at binde, fængsle og domfælle og skabe al mulig lidelse for krop og sinde, fordi de ikke kan tvinge mennesker til at være falske over for Gud og vanære Hans værk og overtræde Hans hellige lov.

Dette er dem som har svig i deres mund. Dette er dem som bekender at være Kristi efterfølgere skønt de følger en leder, som blev udstødt fra himlens sale. Disse mænd, som arbejder så ivrigt på uretfærdighed, viser hele verden og universet at hvis Kristus var på jorden, ligesom ved Sit første komme, ville de gøre som de ikke-troende jøder – følge Ham som spioner, søge at få Ham til at sige noget som de kunne bruge imod Ham, og dømme Ham til døden. Hvis de havde anledning og mulighed for det, ville de gøre som Nebukadnezzar da han rejste sin guldstøtte på Duras sletter.

Det er den ånd som bor i ulydighedens børn som afgør deres fremtidige skæbne. Mennesker som skjuler deres overbevisning om hvad pligter er fordi de er bange for at blive forfulgt, følger ikke den sande, men den falske hyrde. Fastholdes principperne for enhver pris er den højeste sti nogen kan befare, fordi de derved følger Jesus. Det som har et ”Så siger Herren” er rigtigt og formålstjeneligt. Gud har sagt: ”Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt.” [Ordsp 10,9]. Hvis du lider for sandhedens skyld, får du del i Kristus og Hans ledelser, og vil få del med Ham I Hans herlighed.

Gud er træt af bekendende falsknerier og gennemført hykleri. ”Og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri [over for Guds trone].”Hvilke store ord, hvor glædeligt og opløftende. “Hvo kan gå op på Herrens bjerg, og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk.” Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte.” ”Han får velsignelse fra Herren, retfærdighed fra sin Frelses Gud.” [Sal. 24,3-5; 15,2].

Den tredje engels budskab, følger den første og anden, som har proklameret Guds domstime og det mystiske Babylons fald, proklameres højere og i tydeligere toner, giver advarsel til alle medarbejdere i det store antikristelige frafald: [Åbenbaringen 18,1-5, citeres].

Hele kapitlet er fuld af vigtige ting og har konsekvenser for alle menneskeagenter. Tænk over denne ting; det vil klare en grundig ransagelse. Det menneske der fornægter den Sabbat Gud Selv har indført, som træder på Guds bud, er djævelens spioner som forsøger at anklage imod dem der ikke overholder en menneskeskabt institution og dyrker en falsk sabbat. Overholdelsen af den syvende dag efter det bud der er åbenbaret dem er en pligtforsømmelse som de skylder Gud. Hvis der ikke er et folk beråber den tredje engels budskab, vil de ikke have samvittighedsskrupler over for søndagsoverholdelse, men det er sandheden som de ikke ønsker at modtage. Jøderne ønskede ikke at deres skikke og praksis skulle forstyrres; i dag ønsker kristendomsbekenderne heller ikke at blive forstyrret. De afviser det sandhedsbudskab som Gud i nåde har sendt dem til at opvække deres moralske følsomhed. Jøderne behandlede Kristus ligesom kristendomsbekenderne ville behandle Ham, om Han kommer, sådan som han gjorde ved Sit første komme.

Verden samarbejder med bekendende kristne menigheder i at sætte Jehovas lov ud af kraft. Guds lov sættes til side; den trædes under fode; og bønnen vil stige op til himlen fra hele Guds loyale folk: ”Det er på tide, Oh Herre, for Dig at arbejde: for de har sat Din lov ud af kraft.” Satan gør sine sidste og kraftigste anstrengelser for at få herredømme, hans sidste kamp imod Guds lovs principper. En trodsig hedenskab forbliver her.

Efter Johannes beskrivelse af Åbenbaringen 16 om den mirakelvirkende kraft som samler verden til den sidste store konflikt, falder symbolerne, og basunen få endnu en gang en bestemt lyd. »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!« [Åbenbaringen 16,15]. Efter Adam og Evas overtrædelse, blev de nøgne, for lysets og sikkerhedens klædninger havde forladt dem. Verden ville have glemt Guds formaning og advarsler, ligesom Noas verdens beboere gjorde; sådan som Sodomas indbyggere gjorde. De fik øjnene op for alle deres planer og syndige påfund; men pludselig kom regnilden fra himlen og fortærede de gudløse indbyggere. ”På samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.” [Lukas 17,30].

Verden som er fuld af optøjer, fuld af gudsløs fornøjelser, sover, sover med kødelig sikkerhed, lægger afstand til Herrens komme, ler af advarsler, der kalder på at vække deres opmærksomhed, næsten fanatiske, entusiastiske, ikke besindige. Mere fornøjelseselskere end Guds elskere tages på sengen. Dette er det stolte pral som lyder: ”Alle ting forbliver som de var fra begyndelsen. I morgen skal være som det er i dag, kun bare mere overmådelig.” Vi vil gå dybere i fornøjelseskærligheden. Men Kristus sagde: “Se jeg kommer som en tyv.” Når han der håner og foragter sandheden bliver formastelig, når rutinen med de forskellige pengetjenende liner fortsættes upåagtet principperne, når den studerende engageres i ærgerrige mål for at få al anden kundskab end bibelen, kommer Kristus som en tyv. Advarselen gives: “Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus.” [Matt. 24,42. 43]. Enhver time der går er en time mindre for jer til at berede jeres karakter til denne store begivenhed.—Manuskrift 7a, 1896.

Ellen G. White Estate
Washington, D. C.,
9. oktober, 1984.
Hele manuskriftet.

*På det tidspunkt at dette manuskrift blev skrevet, led ikke så få syvendedags adventister forfølgelse for deres tro, specielt i sydstaterne. I 1895 og 1896 “blev ikke mindre end 76 syvendedags adventister forfulgt i de Forende Stater og Canada under de eksisterende søndagslove. Af disse var, 28 afsoningsperioder af forskellig længde i fængsler, lænkede grupper, osv., beløb sig til 1.144 dage.” Amerikanske Statsaviser, s. 562. For flere detaljer se Warren L. Johns, Dateline Søndag, U. S. A., s. 43-57.