- Tilbage

manuskrift nr 8, . december 1880 - »Hvordan vi skal fejre jul og nytår«

NP 1880 Dette manuskript er udgivet i sin helhed i 21MR 222-226.
[Første del mangler.] »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«” 2 Korinter 6,17. 18.Der er noget at drage ud fra. Du kan ikke blande dig med verden og samtidig være forenet med Jesus Kristus. “I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.” Jak. 4,4. “Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre.” Joh. 15,18-20.Her gives der alle enkeltheder for at vise os at vi må drage ud af verden og hvordan vi må komme og adskille os fra verden, brødre og søstre, og lade al vor indflydelse være helt på Herrens side. Jeg føler dette har evig betydning. Satan forfølger os alle. Hvis hank an få dig til at elske dig selv, give efter for jeres lyster, gå på kompromis med troen, så er I hans tjenere. Dette kan I ikke tillade jer. I vil ikke få jeres navne med, som dem der står skrevet i hans hær.

Taksigelsesdagen vil respekteres, men hvordan skal den være? Denne dags privilegier kommer deres rette brug, og det bliver til en dag med fest og grådighed. Er det en dag hvor der sættes delikatesser på bordene og fylde dem med luksus, lækkerbiskener og med krydderier for dig og dine? Kristus sagde, “Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse. Luke 14:13, 14. I må ikke fortabes i de mange i de mange taksigelsesfester, der afholdes efter disse regler.

Hvis I giver Gud et offer på denne dag, tror I så ikke at Gud vil være glad for I bliver en nærværende hjælp for nogle af jeres jordiske venner? Stop op og tænk over dette, og se om I ikke kan indse jeres pligt og sige: Jeg vil bringe Gud en taknemmelighedsgave for alle de velsignelser han har givet mig, for regnen falder på sin tid, solen får frøene til at spire, og giver masser af grene, og for høstens frugter.

Dette kan være den sidste Taksigelsesfest, I nogensinde får, hvor der kan siges tak til Gud. I stedet for at mæske sig selv med dette livs gode ting, så lad os komme til Gud og give Ham, på den dag, en taknemmelighedsgave for Hans kærlige venlighed, og da få en ægte taksigelse for Guds dag. Der skal ikke være knurren, eller ubehagelige følelser, ingen uhellige tanker, men vend din opmærksomhed til Gud.

Og julen vi snart være her. Det menes at Kristus blev født den 25. december, og derfor fejres dagen som Hans fødselsdag. Men det er umuligt for os at vide hvilken dag Han blev født. I ved det ikke mere end Israels børn vidste hvor Moses blev begravet. Grunden til at Gud ikke har åbenbaret dette, er fordi I ville have tilberedt ham på den dag, ligesom de ville havde tilbedt Moses’grav, hvis den blev fundet, og det er præcis det de gjorde med den dag de mente at Kristus blev født på.

Enhver prøver at finde ud af hvordan de kan give passende gaver til hinanden. For familien er det vigtigt hvad det næste er de kan give. De har givet noget hvert år. Hvad skal jeg så give i år til børnene, eller til far og mor? Men hvor er Frelserens fattige børn? De står lige for ud for jeres døre.

Og Han vil sige til dem på sin venstre side: “Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« Da skal også de svare og sige: »Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« Da skal han svare dem og sige: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Mattæus 25,42-45. Hvorfor er det sådan? Det er fordi der er så megen selviskhed. Jesus Kristus identificerede Sig selv med Sine lidende fattige mennesker, og når vi gør godgørenhedsgerninger, gør vi det for Kristus. Vi vil vide hvor mange af os gør den slags gerninger. Hvor mange vil holde julen rigtigt? De velhavende bringer gaver til deres venner, men de er stadig rige. Hvordan kan dette så blive til offer for dem? Hvad skal vi da gøre for at behage Gud? Det skal jeg sige jer. Hvis I vil holde denne dag, som i burde, vil I indbyde alle de fattige som trænger, og hvis de mangler noget, så vil deres behov dækkes.

Og når dette sker, kom så og giv Herren et offer. Der siges til mig selv: Kristus blev fattig for min skyld, så jeg ved Hans fattigdom kunne blive rig. Ved at ofre Sig selv, har Jesus bragt sin ubegrænsede Gave inden for vor rækkevidde. Du kan give Jesus en gave, så andre, ved dine ofre, kan gå i vingården og arbejde for at give dem til Gud, som Jesus døde for.

Dette ansvar påhviler enhver af os, at vi ser Kristus som den første, sidste og bedste i alt. Det bedste offer vi kan give Gud efter at vi giver os, er vore ejendele. Jesus gav Sig selv uden forbehold for os. Jeg er så taknemmelig at vi har et så dyrebart eksempel i Bibelen.

Da Jesus blev født, og Josef og Maria kom til templet, for at gøre efter sædvanlig skik, var de fattige, og de kunne ikke give Gud et stort offer. De bragte to turtelduer, ifølge loven. Herren har sørget for de fattige ved lov, så de kan give et offer ved to turtelduer, og de gav deres simple offer for barnet Jesus, som var den levende Guds Søn.

Når vi bringer Gud et offer, hvad forlanger Han da så? Er det en stor gave? Jeg vil fortælle dig hvad Han forlanger; det er en gave efter hvad et menneske har, om det er nok så simpelt. Gud vil acceptere den efter det som du har. Vi kan åbne vore hjerter for Gud, om det er rigt eller fattigt.

Da Maria kom, er jeg så taknemmelig over at hun kom med to turtleduer; så taknemmelig at et sådant offer til Gud kunne accepters som gengæld for Hans store gave til os. Et så lille offer som to turtleduer! Hvor simpelt et offer! Alligevel er det dyrebart i Guds øjne.

Men nu har Satan styret det sådan, at vore ofre vendes fra Gud til hinanden, og ophøjer derved sig selv i Hans sted. Han har sat selvet ind mellem skabningen og Skaberen, for at lukke de store ofre ude, såvel som de smålige personlige ofre der flyder ind i Herrens skatkammer, for at fremføre Hans nådes- og kærlighedsarbejde for verden. Han har vendt det til selviskhedens kanal, for at købe legetøj og ubetydelige ting, som ikke gør jeres børn noget godt, og for at gøre større gaver til hinanden. Det er Satans værk, at det store frelsesarbejde kan forhindres, og Guds navn ikke får den ære der tilkommer ham.

Vi ønsker ikke at Guds sag skal lammes af mangel på midler, som behøves i den højre hånd og i den venstre. Vi ønsker at de små bidrag skal vendes mod forrådskammeret. Lad enhver give et offer til Gud. Tror I ikke at det er den måde vi holder jul på? Tror du ikke det er den bedste måde, frem for at midlerne skal gå til den ugudeliges forrådskamre?

Vi er ikke så taknemmelige som vi burde, over at få guds Søns gave. Da Josef og Maria var i templet, da røgen steg op fra alteret, gik deres bønner op I tak til Gud for det Han har givet dem, med et offer han fik. Men hvordan er det med os? Når børnene kommer til deres fødselsdage, giver vi så Gud et offer for Hans godhed og omsorg for barnet, til kommende år? Er det måden vi gør det på? Eller går vi ud og køber en gave til barnet og derved opelsker en selviskhed i barnet?

Hvor meget bedre ville det ikke at lære børnene, på deres fødselsdag, at de skal gå til Gud med et offer den dag?! Lære dem at de bør lægge noget til side, for at give det til Gud på deres fødselsdag, som tak for Hans barmhjertighed mod dem i løbet af året, og således huske de på Gud.

I gamle dage blev forældre pålagt at lære børnene Guds forordninger og bud, når de står op og når de skal sætte sig ned, og når de skal vandre på vejen. I må lære dem hvad Gud har gjort for dem, hvordan Gud har bevaret dem fra død, medens andre børn falder i sygdom, og at Gud forventer at de husker på dem, og vil tage imod et offer fra deres hænder. Dette er den måde vi bør undervise vore børn på, og selv sætte eksemplet.

Satan arbejder hele tiden på at adsprede vore tanker fra Gud, og få os derhen, hvor vi forherliger og ærer selvet. Brødre og søstre, vi må ændre os i denne henseende. Det er en alvorlig sag, det er røveri mod Gud. Denne orden af tingene må forandres. En af de største grunde til denne tilstand er stolthed mod tøj, stil og verdens mode. Første, bedst og sidst behøver I at alt gives til Jesus Kristus, og aflægge denne tåbelige trang til mode.

Dette er den store ydmygelses-dag mod Gud. Jeres evige velfærd beror på jeres handlemåde. Dette bør I indvæve i jeres børns tankesind og indprente dem med Guds ting. I har ladet jeres arbejde få hele jeres opmærksomhed.

I har været mere optaget af jeres arbejde og drive jeres huslige administration, end at undervise jeres børn, forskønne og besmykke deres hjerter, og givet dem en smuk karakter.

Nu kommer der et nyt år, og idet lyset strømmer ind fra en åben dør, kunne vi alle tørste efter mere og mere af denne oplysende kraft, fordi jorden bliver mørkere og mørkere for hver dag. Mange har ikke erfaret dette lys til fulde i deres hjerte. Fædre og mødre, det er jeres pligt, for jeres børn, at lade Guds kærlighed vokse i jeres hjerter, så de ser at I er opsat til deres evige ve og vel, når de ser noget der sårer jer så sårer det Jesus. Med mindre i anstrenger jer udholdende, hvis I ikke arbejder hele tiden, vil Satan overvinde jer til sidst, for han vil aldrig ophøre med sin årvågenhed.

Vi er i krig mod fyrsterne. Det er ikke en krig mod kød og blod, men mod onde kræfter på de højere steder. Hvordan kan I gøre dette? Ved ethvert ord der udgår fra Guds mund. Ligeså sikkert som I ser ind I dette spejl [resten mangler].