- Tilbage

manuskrift nr 10, 24. 7 1886 - »Prædiken: Beredelse for Kristi komme«

24. juli, København, Danmark
Dette manuskript er publiceret i sin helhed i 2SAT 26-30.
Mark 13,34-37. Her ser vi, at der ikke er nogen undskyldning fra at arbejde. Han gav enhver sit arbejde, derfor har enhver et arbejde at gøre for Mesteren. Og så længe de sår som dem der venter og våger, og dog gør et ædelt arbejde for mesteren, så at Guds folks vente og våge-position ikke er en position i passivitet.

Det indtryk er meget fremherskende at den forkynder der proklamerer Guds ord ikke er den eneste som har noget at udrette. Og det er derfor der er så mange svage menigheder i vort land. Hvis de ville erkende at de har et personligt arbejde at gøre, så ville de bygge den anden op i den helligste tro.

Spørgsmålet er så: Hvilket arbejde påhviler os som enkeltpersoner der ser fremtid og afventer Herrens komme? Læs venligst Matthæus 24,43-48. Her er et særligt arbejde med at forstå hvilken slags føde der gives til Guds hjord. Og når han gøres til opsynsmand for Guds hjord skal han åbne Skrifterne og give dem sandheden, så er det deres pligt at åbne Skrifterne for andre.

Spørgsmålet stilles: Hvordan skal vi kunne høre uden en taler? Men når Gud har givet Sit budskab til os gennem menneskers hjælp, så er vi ansvarlige for hvordan vi underviser i dette budskab. Det er en stor og højtidelig sandhed som Gud har givet os, og vi bør ikke tilpasse denne sandhed til os selv, men vi bør prøve på enhver mulig måde at bringe den til andre, at Herren kommer. Afslutningen af denne jords historie vinder sted inden for kort tid, og er vi ligegyldige og ligeglade om denne sag? Vi må være i en position, at vi føler at vi står til ansvar for de sjæle omkring os.

Og når vi begynder at kunne mærke vor interesse svækkes, så at vi ikke har en levende forbidnelse med Gud, så bed til Gud indtil du får den, for din himmelske Fader vil ære enhver bestræbelse du gør i den retning. Og når vi bekender at være foran menighederne omkring os, ønsker vi at vise vor tro ved vore gerninger. Her involveres vore evige interesser, sjæle står på spil. Og hvad gavner det os hvis vinder hele verden men bøder med vore egne sjæle?

Vi må vise at vi får en sand og levende tro på Bibelen, og så skal vi fremstilles som Guds ventende og vågende folk; og vi ikke blot venter og våger, men længes efter Hans tilsynekomst. Det er det som kaldes for et herligt håb i Guds ord.

Vi vil forbavses over vor egen ligegyldighed, skønt vil bør være livagtige og livlige, kan vi se det arbejde som er i gang i himlen. Her er et arbejde for vor Mellemmand, den store forbilledlige forsoningsdag og domsarbejde i gang med de døde, og hvor snart vil de begynde med de levende, når der ses tilbage på alle vore sager over for Gud? Og I må forstå at hvis ikke udretter det arbejde som Gud har givet jer, vil I blive vejet på helligdommens vægtskåle, og findes for lette. Os som har dette håb og denne tro, er det farligt at lægge Guds sag til side. Matthæus 24,48.

Ham der har det sande princip i hjertet vil tjene Gud hver dag som om det var hans sidste. Han vil skille sig af med synd og uretfærdighed og holde vor Herre og Frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst frem for sig. Og hvem som har dette håb til Ham, renser sig selv, ligesom han er ren. Hvis vi bliver ligegyldige og tror at vi har mange prøvedage, så kommer fjenden ind og tager os i besiddelse. Og, nu hvor det formodes at enhver af os er i den årvågenhedtilstand som Kristus forlanger af os, hvor meget bedre en tilstand burde menigheden så være i. Derfor må enhver kunne føle det således: I dag må jeg gøre mit arbejde for evigheden. Og de vil mærke det som en trofast Kristi tjener: Jeg må frembære mit budskab med flid. Og vor tro vil vokse, idet vi ransager Skrifterne. Vi vil se lyset i Hans lys og glæde os over sandheden. Vi må altid holde Jesus frem for os, og vente og våge på Hans komme; og er vi rede, hvis vor karakter er plet fri, skal vi være blandt de hvidt klædte mennesker, som skal stå omkring Guds trone

Jesus vidste at der ville komme en indflydelse over menneskesindet, der skaber ligegyldighed over for Hans kommer, og derfor har Han udtrykkeligt pålagt os at holde Hans komme for øje. Alle tings ende er nær, og vær derfor ædru og våge i bøn.

Her er dit liv en forberedelse for det fremtidige evige liv. Og hvis dette skal være i os, hvilket indtryk vil det så gøre på verden. De vil sige at folk tror præcis det de bekender og tro, og gør et grundigt og ædelt arbejde for Kristus i deres liv. En levende menighed er en arbejdende menighed, og en arbejdende kirke er en levende menighed.

Vi må samle vor opmærksomhed om de store domsscener, der ligger lige foran os. Når vi tænker på Guds store dag, da alt vil blive afsløret, vil det påvirke vor karakter.

En bror sagde til mig: ”Søster White, tror du, at Herren vil komme inden for de næste ti år?” ”Hvilken forskel gør det for dig, om han kommer om to, fire eller ti år?” ”Jo, jeg tror, jeg ville gøre visse ting på en anden måde, end jeg nu gør, hvis jeg vidste, at Herren ville komme inden for ti år.”

Hvad ville du gøre? spurgte jeg. Jeg ville sælge, hvad jeg har, begynde at studere Guds Ord og opfordre mennesker til at berede sig for hans komme. Og jeg ville indtrængende bede Gud om, at jeg selv måtte være rede, sagde han. ”Så sagde jeg: ”Hvis du vidste, at Herren ikke kom de første 20 år, ville du da leve anderledes?”

Ja, det tror jeg, jeg ville. Han sagde: “Jeg tror jeg ville.” Da sagde jeg: “Du må kende din Mesters vilje, og det er din pligt at gøre præcis som om du vidste at Han kom om tyve år.” Jeg åbnede Bibelen og læste for ham, det vi læste denne morgen, og han var overbevist om at han ville ændre sin kurs, og han ændrede sin handlemåde. Hvor var det egoistisk at sige, at han ville leve anderledes, hvis hans Herre skulle komme inden for ti år! Enok vandrede med Gud i 300 år! Det skal lære os, at vi skal vandre med Gud hver dag, og at vi ikke er sikre, medmindre vi venter og våger. Vi må få og øjnene rettet mod Guds herlighed.

Når Satan frister dig til at gøre ondt, så sig: Jeg vil ikke tage det første forkerte strid, for det bliver registret i himlens bøger. Hvorfor, hvis jeg gør denne fejl kan jeg ikke løfte hellige hænder mod Gud; jeg vil foruroliges over at lægge min sjæl åbent frem for min Frelser. Der er mange som gør det forkerte, og så har de ikke mod til at møde deres Frelser, men det vi mangler er at leve med øjnene rettet mod Guds herlighed. Oh, om vi blot kunne findes parate når Mesteren kommer, så vil Han sige: ”Børn kom hid her op.”

Vi har vasket vore karakter og gjort dem hvide i Lammets blod. Vi må være stærkt ivrige efter at skille os af med ondt. Hvis vi mister himlen, mister vi alt; og hvis vi vinder himlen, vinder vi alt. Vi vil ikke kun få evigt liv i herlighedens rige, men evige rigdomme for altid. Derfor bør vi få en dyb interesse for disse ting. Hvorfor, tiden kommer hvor Kristi lære ikke vil få nogen virkning. Du vil høre fra prædikanten på talerstolen: Fred, fred. Der skal først være et timeligt tusindårsrige før Kristus vil komme. Men hvad vi mangler er Bibelen.

Se på Martin Luther. Da han stod foran folket, råbte han ud: “Bibelen, Bibelen er grundlaget for vor religion.” Og vi mangler at ransage Skrifterne, bede om at himlens gud giver os lys over dette. Og når disse læresætninger udgydes over os fra alle sider, kan vi sige: Bibelen og Bibelen alene er grundlaget for vor religion. Vi ønsker at tro at Herren kommer i himlens skyer, og vise vor tro ved vore gerninger, og blive rede til Hans tilsynekomst.

Nu er vi her nogle små grupper på forskellige steder der bereder os for vor Herres komme. I kan ikke få en prædikant ud til alle disse steder, og da ønsker I at enhver af jer, skal bede om at himlens Gud oplyser jer så I kan være til hjælp for hinanden, opbygge hinanden i den helligste tro. Du kan sige: Vi vil ikke holde prædikanten hos os, men lade ham gå ud og oplyse andre. Men I kan have Bibellæsninger blandt jer selv, og ransage Skrifterne og bede til Gud i tro, tro at han vil besvare jer.

Her i Malakias læser vi: ”Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn.” [Kapitel 3,16.] Det blev fremstillet at Gud lagde øre til deres vidnesbyrd; og selvom I ikke har nogen prædikant der står på talerstolen og taler til jer, har I dog Guds engle der vil tjene jer. Og idet du taler om det salige håb og om himmelhjemmet, er Gud lige ved jeres side. Hvorfor, vi har nok i dette håb der giver os liv og nåde, hvis vi blot vil drage nærmere til Gud.

Guds øjne er på disse adspredte mennesker; og hvis der blot er to eller tre forsamlet, lyder løftet: ”Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.” [Matthæus 18,20.] Og hvad siger Herren til disse små grupper? Hvorfor, siger Han: “Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.” [Malakias 3,17.] Enhver af os som nu vil prøve at føre en sund, og oplivende indflydelse ind i kirken med deres gerninger, vil huskes i himlen, og Han vil give dem ligeså meget løn som prædikanten der står ved talerstolen. De udøver deres gerninger ved flid, og de har en ansvarsfølelse som påhviler dem, så de kan arbejde for andre.

Og han siger: ”Skal de tilhøre mig som mit eje, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn.” Nuvel, nu ønsker vi at være blandt de salige på den dag.” Nuvel, vi ønsker at være blandt de salige på den dag. Det betynder noget at være en kristen. Lad enhver af os tage retfærdighedens frustning på. Vi fører ikke krig imod [kød og blod, men imod] magter og myndigheder, imod åndelig ondskab på de høje steder. Gud ser enhver af jer. Vi behøver Hans kraft iblandt det moralske mørke, og han vil give det til os. Han vil ikke vi skal kæmpe det slag alene, men Han har Sine engle lige på stedet for at kæmpe for os; og når vi gør alt det vi kan, vil Gud føje Sin velsignelse til vore bestærbelser. Hans arm er ikke for kort så den ikke kan frelse, Hans øre er helller ikke for tungt til at det ikke kan høre.

Når I mødes i jeres små menigheder hvor I er, så husk disse ord som er blevet talt til jer denne formiddag, og lad enhver nære en alvor for at bringe al liv og livskraft ind i det møde som der overhovedet kan. Bed til din himmelske Fader som om I forventer at han vil høre jer. Giv jeres vidnesbyrd som om i vidste at himlens Gud vil lytte, og at de bliver skrevet ned i himlens bøger. Når I gør dette, vil jeres egne sjæle holdes i live; I vil være stærke i Hans styrke, mægtig i Hans kraft. Så i vil se Guds arbejde i jeres midte, og andre vil føjes til jer, at de forener sig med jer.