- Tilbage

manuskrift nr 11, 05. februar 1901 - »Belærende ord til menigheden i Healdsburg«

St. Helena, Californien
5. februar, 1901
I den forunderlige bøn, som Kristus gav Sine disciple og til os, lige før Sin korsfæstelse, sagde Han: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig; de var dine, og du har givet mig dem, og de har holdt fast ved dit ord. Nu har de erkendt, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. Thi de ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt, at jeg er udgået fra dig; og de er kommet til tro på, at du har sendt mig. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem, som du har givet mig; thi de er dine alt mit er jo dit, og dit er mit og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke mere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit navn (det, som du har givet mig), så de nå være ét ligesom vi.”

”Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” Disse ord er af største betydning for os. Ethvert medlem af Guds menighed bør udvise en dyb, alvorlig iver for at være som Genløseren i karakter. Troende bør dvæle ved Kristus og Hans karakter. Så vil de ændres til Hans lighed. Lad enhver ransage sig selv kritisk, og se om han i hjemmet, i menigheden og i verden åbenbarer Kristi lighed, så at Frelseren kan sige om ham: ”Jeg er herliggjort i ham.”

”Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden,” fortsatte Kristus, ”men at du vil bevare dem fra det onde.” Menighedsmedlemmer bør bruge alle de evner Gud har givet dem til at besvare denne bøn. De skal bede Gud alvorligt og hyppigt om at holde dem fra det onde, som er i verden. Kristus har pålagt Sine efterfølgere at bede uden ophør. Undlad aldrig at bønnestorm til Gud i din personlige bøn. Ophør aldrig med at gå i forbøn hos ham; for beder du ikke, har du ikke kræfter til at modstå Satans fristelser.

Vor helliggørelse er Faderens, Sønnens og Helligåndens arbejde. Det er opfyldelsen af den pagt som Gud har gjort med dem, der binder sig selv op til Ham, for at stå hos Ham, Hans Søn, og Hans Helligånd i helligt fællesskab. Er du blevet født igen? Er du blevet et nyt menneske i Kristus Jesus? Så samarbejde med de tre store himmelske magter, som arbejder for dit bedste. Såedes vil du åbenbare verden retfærdighedens principper.

Idet vi bestræber os på at vise Kristus for verden må vi udvise tro på ham. Han siger: »Det skal ske jer, som I tror!« Det var ved tro at Enok vandrede med Gud. Bed ikke andre om at udvise tro for din skyld. Du skal selv få den daglige erfaring med Guds sager. I skal selv erkende sandheden i ordene: ”Alt er muligt for den, der tror.”

Når du acceptere Kristus, er du i en forstand afskåret fra verden. Du er døde for dens ærgerrighed, døde fra dets havesyge, vinde over dine brødre og næste. Gud siger: ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, . . . . Og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.” Dette er Faderens, Sønnens og Helligåndens panttegn der er gjort for jer, hvis du vil holde dit dåbsløfte, og ikke røre noget urent. Du skal vende dig bort fra alt som vil forvanske sandhedens rene og hellige principper. Du skal ikke kaste dig ud i intriger. Skarpskåren omgang med troende eller ikke-troende, er en forhånelse i Guds øjne. Det er en synd, der sætter dem, der har begået den, i forbindelse med al synds fader.

Enhver søn eller datter af Gud tilkommer det at dagligt huske på, at den der gør fejl mod et medmenneske gøres denne til lovovertræder. Han behøver at forstå ordene: ”Herrens lov er fuldkommen, overbeviser sjælen,” forvandler karakteren fra ulydighed til lydighed.

Dem som drager ud af verden i ånd og i al praksis må betragte sig selv som Guds sønner og døtre. De kan tro Hans ord som et barn tror sine forældres ord. Alle løfter er sikre for ham der tror. Dem som forener sig med Faderen, Sønnen og Helligånden, som viser ved deres liv at de ikke længere følger den vej de gik før de forenede sig med disse guddommelige redskaber, vil modtage visdom ovenfra. De vil ikke bero sig på menneskers visdom. For at handle retmæssigt med verden, må kristne, som medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge, mærke deres behov for en kraft som kun kommer fra himmelske agenter, som selv har lovet højtideligt at arbejde for deres bedste. Efter at vi har dannet union med den store trefoldige kraft, skal vi se mere som vor pligt mod medlemmerne af Guds familie, med en større hellig æresfrygt end vi nogen sinde har haft. Dette er en fase i den religiøse reform som ganske få påskønner. Dem som søger svar på bønnen, ”Din vilje ske på jorden, som den sker i himlen,” vil søge med levende ren og helliggjort liv, for at vise verden hvordan Guds vilje gøres i himlen.

”Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere; for Gud tog ham.” Og når Gud tager medlemmerne af Sin menighed til himlen, er det fordi de har vandret med Ham på denne jord, modtage styrke og visdom ovenfra som sætter dem i stand til at tjene Ham rigtigt. Dem som er taget til Gud vil være mænd og kvinder som nu beder i ydmyghed og sønderbrøde, hvis hjerter ikke er opløftet forgæves. I deres omgang med troende og ikke-troende repræsenterer de Kristus. De som vanærer Gud i hans kirke, handler som de verdslige, er ét med verden. Til sidst vil de kun findes bland dem som der kendte deres Herres vilje, og ikke gjorde den. Fuld af ondskab i hjertet og praksis, vil de hurtigt kunne se fejlene i andres handlemåde. De behandler deres egne dyrebare sjæle dårligt. De har ingen virkelig tillid til sig selv, og er derfor meget hurtige til at se fejltagelserne hos andre. De udnytter alle fejlene hos deres brødre. Sådan som de dømmer, sådan vil de blive dømt.

Faderen, sønnen, og Helligånden kan kalde på dem som har forenet sig med dem, der har lovet at de vil dø fra verden og leve for Gud, og repræsentere deres trosbekendelse ordentligt. Hvis de har del i guddommelig natur, vil de værne helligt om broderskabets hellige principper. De vil udvise ømhed, sympati og forståelse for børn og unge. De vil behandle dem som yngre medlemmer af Herrens familie. Med hjerter fyldt af Kristuslig kærlighed vil de komme tæt til troende og ikke-troendes børn. Med tålmodighed, håb og udholdende møje vil de vinde dem til Jesus Kristus. De vil behandle dem som har vokset sig gamle i troen med en kristen finkultur og belevenhed. De vil ikke blot være verdslig fine, men fine efter den guddommelige lignelse. De vil åbenbare Kristi længsel efter at modtage medlemmer i Hans familie og give deres hungrende sjæle mad med livets brød. Det er ligeså nødvendigt at opmærksomheden henledes på sjælens råb efter åndelig mad, som at opmærksomheden henledes til det sultne barns råb efter timelig mad.

Det er Guds ønske at den større opmærksomhed henledes til børn og unges åndelige fornødenheder i Heralsburg-skolen og på alle vore skoler. Når lederne på vore skoler før deres tanker henledt på de principper, som Gud i årevis har præsenteret dem for, så vil de være langt bedre forberedt på at se de studerendes åndelige behov. Hvis dem som tidligere havde med Heraldsburg-skolen at gøre havde åndeligt indblik, så ville de have fået et landområde nær skolehjemmet, som nu er bebygget af huse. Problemet med at de studerende ikke fik udendørs arbejde, at opdyrke jorden, gør deres åndelige vækst meget langsom og ufuldkommen. Resultatet af denne forsømmelse burde gøre lærerne kloge på frelse. Det er en fejltagelse af så mange beboelseshuse, er samlet så tæt op ad skolehjemmet. Dette er stærkt til de studerendes skade. Det er tegn på manglende visdom, når der ikke blev skaffet land omkring skolehjemmet. Dette vil gøre beskyttelsesarbejdet og fastholdelse af disciplin vanskeligere end det ellers ville være. Men der må bevares en orden for enhver omkostning, og medarbejderne på skolen må planlægge hvordan dette skal gøres succesrigt.

Herren vil give alle den nødvendige visdom, som spørger ham rigtigt. Lærerne på vore skoler skal være rene og ædle i karakter og natur. De skal være hævet over al lunefuld utålmodighed. De skal åbenbare kristne nådegaver i deres liv. Deres eneste sikkerhed er dagligt vandre ydmygt med Gud, trofast gøre Han vilje.

Lærere, husk på at I som medarbejdere sammen med Gud må vise jeres sande forhold til Ham, ved at gøre Hans vilje. Dem som accepterer Kristus, som tror på Ham som deres Retfærdighedens lærer, som fryder sig ved at gøre hans vilje, vil aldrig skuffes når de beder om visdom. De vil finde at Kristus er en altid nærværende hjælp, hver gang der er brug for det. Lad os vise mere ren og levende tro på Kristus. Det er til stor forbavselse for det himmelske univers, at vi sætter så lidt lid til Kristus. Kun dem som vandrer med Kristus vil vandre sikkert. Det er kun disse som ikke vil opløfte deres sjæle forgæves. Vi skal leve idet vi ser ham som er usynlig. Intet andet end Kristi retfærdighed vil betitle os til nådepagtens velsignelser.

Herren kalder Sit folk til enhed. Dette er særlig nødvendigt i Healdsburg, fordi der på dette sted er en meget lille forståelse af denne sag. “Og dette, er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.” Det første kapitel af andet Peters brev indeholder den dyrebareste undervisning at dem som ikke sætter sig selv der hvor de kan forstå forskellen mellem principperne i Guds rige og principperne i verden, vil domfælles hvis der ikke var nogen anden undervisning i Guds ord. Apostlen siger: ” Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus.”

Hvorfor sætter mænd og kvinder sig ikke selv under Kristi kontrol? Mange bekendende kristne ved så lidt om praktisk gudsfrygt, at de i deres forretningsanliggender er mere på verdens side, end på Kristi side.

De største begivenheder i denne verdens historie har tilsyneladende kun været de små ting. Ønsket om en enkelt tilfredsstillelse af appetitten har indført synden i vor verden, med alle dens forfærdelige følger. Ulydighed mod Guds udtrykkelige bud forbandede Adam og Eva fra Paradiset. Ulydighed har udslettet den gamle verden med en syndflod. Vor frelse beror på vore fuldstændige og hele lydighed. Vi behøver åndelig kundskab for at kunne adlyde, og denne kundskab kan opnås ved at studere Guds levende orakler. Lærer må studere dette Ord hvis de vil have en åndelig forståelse. Og for at viderebringe det som de modtager, må de tage tid til at tale med de studerende.

Lærere, studer ordene: ”Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.” Se hvordan det gik tidligere, og gentag ikke fejltagelserne som skete. Lad ikke de studerendes sind få forkerte indtryk. Hav disse ord i sinde: ”Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig.” Det vidnesbyrd som sande kristne frembærer, vil bringe mange til tro på sandheden.

“At de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.” Disse ord bringer en stor enighed. De troende skal være et i Kristus. Ved deres enhed skal de frembære vidne for den verden som Kristus er sendt til af Gud. Alle sande disciple vil erkende at dette er den standard de må nå. De vil hele tiden bestræbe sig for at hjælpe hinanden.

Kristus er den største Lærer verden nogen sinde har kendt. Fra Ham må lærere lære hvad de skal undervise i, så de ved deres lektier viser at de arbejder på at besvare Hans bøn. Frugterne af hans rige nåde vil vise sig ligesom de modtager Hans ære, eller karakter. Deres enighed vil være fuldstændig. Deres liv, som er skjult med Kristus i Gud, vil gøres fuldkomment eet. Ekselenserne Faderen, Sønnen og Helligånden vil vise sig i dem, i overensstemmelse med deres dåbsløfter, de giver sig selv til lydighed af Guds vilje. Genløseren giver dem den ære Han har fået. De tre store himmelske Instrumenter samarbejder for deres fuldkomne og fuldstændige enhed, så verden kan se himlens frugter i deres liv, og udmærkelsen i sandhedens principper.

Mennesker kan hævde at tro sandhedens teori, men hvis de ikke helliggør sig selv, så andre ved deres eksempel kan helliggøres, svigter de lige så tydeligt som det gamle Israel gjorde med at være Guds lysbærere. Det er ved den rene og ubesmittede religions eksempel at sjæle vindes til Kristus. En erfaringsmæssig kundskab til ham, som er Vejen, Sandheden og livet, erklæres som evigt liv for den som modtager, hvis han fastholder sin tillids begyndelse helt frem til enden.

Kristus siger: ”Jeg er livets brød. . . . . Dette er det brød som kommer ned fra himlen, at menneske kan spise deraf, og ikke dø. . . . Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig. . . . . Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Vi har fået anledning til at spise Menneskesønnens kød og drikke blodet. Dem som gør dette, vokser op til mænds og kvinders fylde i Kristus Jesus.

Sjælen behøver åndelig mad og drikke. Dette er gives i Kristi ord. Dem som tager imod Ham som en personlig Frelser, og hele ser til ham, modtager tilstrækkelig næring til alle sjælens behov. Dem som er forenet med Kristus ved en daglig og i hver times trosudøvelse, som virker ved kærlighed og renser sjælen, modtager tilgivelse af deres synder, og er helliggjort til evigt liv.

Der er store og væsentlige sandheder for denne tid. Lad os vandre i det lys som skinner på vor stivej. Kristus udtalte frygtelige veer over de byer som mange af Hans mægtige gerninger var blevet gjort i, fordi de derved havde fået enhver anledning og god mulighed, de forandrede sig ikke til det bedre. Deres samtykke til de underfulde sandheder som de hørte, udførte ingen forandring i dem. De tog høfligt imod Kristus, og lyttede til Hans ord med en tilsyneladende interesse, men de lyttede ikke til ham med en levende tro. Det er muligt for os at få Bibelen og al det lys Gud sender gennem Hans Ånds vidnesbyrd, og underlade alligevel at åbenbare Kristus i vore liv. I dag er mange uvidende om kendskabet til Gud og Kristus og til Åndens manifestationer, som former og danner karakteren efter den guddommelige lighed. Det er er ikke fordi de ikke er blevet advaret, fordi de ved ikke hvordan de opnår evigt liv, men fordi de ansporer til en stridsånd, og modsætter sig alt som ikke harmoniserer med dere uhelliggjorte, og uhellige metoder. Deres øjne er forblindede. Hjertet har misetet sin følsomhed. Det er ikke ydmygt og brødebetynget. De kontrolleres af egensindighed og et ønske om at slås. De striddes over skriftsteder, selvom det er intet andet end deres egne ideer der står på spil. På grund af diskutioner og smålig kritik mister de muligheden for at få sandhedens dyrebare juveler, som ville gøre dem rige til det evige liv.

Vejen til himlen går gennem Jesus Kristus. Han er det lys som oplyser enhver, der kommer ind i verden. Han har givet os de dyrebareste sandheder. Men der er mange som ikke værdsætter det der er væsentligt for dem, før de kan vide og handle. Lad ikke Guds folk bruge dyrebar tid på underordnede spørgsmål, som ikke har betydning. Lad ikke lærerne på vore skoler introducere eleverne for disse underordnede spørgsmål. Lad os i stedet for bestræbe os på at åbenbare verden for kærligheden til Kristus og sandheden har knyttet vore hjerter sammen i enhed og kærlighed, og at dette leder os til at åbenbare Guds bud.

Det eneste spørgsmål der stilles ved dommen er: ”Er de lydig over for Mine bud?” Uddannelse i ubetydelige kampe og stridigheder over ubetydelige spørgsmål har vore folk ikke brug for. Lad dem i stedet søge at besvare Kristi bøn: ”At de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.”

”Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.” Hvorfor er mennesker så ikke bange for at sætte sig selv på fjendens side, med deres diskussioner og skænderier over nyttesløse spørgsmål? En kendskab til Gud og til Jesus Kristus, det er hvad alle behøver at opnå ved den praktiske erfaring.

”Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem som du har givet mig.” De er på Min side. De står under Mit banner. Når de tager imod Mig som deres personlige frelser har de lovet sig selv at holde Min hellige lov, for at åbenbare mig i alle deres gerninger i menigheden og i verden. Jeg har købt dem ved Min manifestation for deres skyld af Min magt og kærlighed. Jeg har helliggjort Mig selv for deres skyld til det arbeude som du har udpeget mig, så de også kan helliggøres til den gerning Du har udpeget dem, at de, i deres enhed med Mig og med hinanden, kan åbenbare for verden at Du sendte Mig til verden for at frelse syndere.

Dem som har modtaget sandhedskundskaben har pligt til at indse det alvorlige ansvar de er pålagt, at bibringe sandheden til dem i deres familie, linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. De kristnes første arbejde skal forenes i familien. Så skal arbejdet brede sig videre til deres naboer i nær og fjern. Dem som har taget imod lys skal lade lyset skinne frem i klare stråler. Deres ord og vellugt af Kristi kærlighed, skal være en smag af liv til liv.

Tag venligst det til hjerte som Gud har givet mig at fortælle jer. Der er mange ting der skal bringes i orden, ikke kun i Heraldsburg-menigheden, men i menigheder udover Californien. Missionsarbejdet skal fremføres i al sin renhed. Det skal gå ind i alle familier og føres ud i enhver menighed. Kristus er den største læge, legemeligt såvel som sjæleligt, som verden nogen sinde har kendt. Han kom for at gøre syge kristne sunde. Jeg er instrueret til at sige at vore institutioner i Californien behøver denne dyrebare helbredelse i al dens fylde. De hjælpemidler som himlen har givet er nok. Menigheden må sætte lid til den store læge. Førhen tog de sig ikke af forskrifterne i Guds Ord, ellers modarbejder de virkningen af det, idet de ikke udretter det arbejde Gud har givet dem. De har åbnet sjælens vinduer mod jorden, selvom, skønt de bude have åbne dem mod himlen.

Når menigheden er renset for alt ond tale, vil der ske en vækst i nåden. Hvis sjælen for næring af en forstandsmæssig tro på sandheden, hvis den bruger sandhedens principper personligt, vil den åbenbare effekterne af disse livsprincipper for familien, menigheden og verden.

I Paulus brev til Titus, har Helligånden givet menigheden en vigtig instruktion. Apostlen skriver: ”En tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter skammelig vinding, men gæstfri, glad ved alt godt, sindig, retfærdig, from, afholdende; han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren, for at han kan være dygtig til både at formane med den sunde lære og at overbevise dem, som siger imod. Thi der er, især blandt de omskårne, mange genstridige, som farer med intetsigende snak og bedrager folk. Dem bør man stoppe munden på; thi de ødelægger hele familier ved at føre utilbørlig lære for skammelig vindings skyld.”

Medlemmerne i Heraldsburg-menigheden skal hele tiden bestræbe sig på at blive bedre, så så der kan ses åndelig sundhed på dette sted, hvor skolen er placeret. Menighedsmedlemmerns sjæle skal helliggøres gennem sandheden. Det praktiske fra Guds ords rene sandhed må aldrig blive mindre; det ophøjer og forædler altid. Gud kalder på Heraldsburg-menigheden at gøre sig rede til Kristi komme. Der er mange som, om de pludselig møder døden, ikke vil være redde ved afslutningen af deres jordiske historie. På den store domsdag vil de vejes på vægtene og findes for lette. Gud forbyde at de i deres onde gøren fortsætter med at forvanske Hans Ord.

Verden behøver at se en korrekt fremstilling af evangeliets principper. Som Guds folk, er det vor højtidelige pligt at vise vor enhed, så sandhedens principper opløftes og helliggøres. Vi har et stort arbejde at gøre, og oh, hvor vi behøver at lukke sjælens vinduer mod jorden, og åbne dem mod himlen. Gud vil holde Sin nådesstrøm flydende mod jorden, til dem som vil blive lysets kanaler.

Vil menigheden i Healdsburg grave dybere og gøre deres fundament sikkert, fæstne deres sjæle til den evige Klippe? Idet de bestræber sig på at elske Gud højest, vil de lære hvad det betyder at elske deres næste som sig selv. Rige velsignelser vil flyde til dem fra Guds trone. Alle vil arbejde for sjæle der er ved at gå tabt. Bror Leininger må behandles rigtigt.

Når det angår bror Leininger, har jeg fået beretningen om David citeret. Han var næsten ved afslutnignen af hans lange regeringsperiode, men han følte at han ikke kunne lægge sig ned i graven, uden at appellere sig for den helligdom, som som skullle bygges for Herren. Efter at have fortalt folk hvad der var brug for, sagde han: ”Hvem er nu villig til i dag at bringe Herren gaver?”

”Da kom øversterne for fædrenehusene, øversterne for Israels stammer, tusind? og hundredførerne og øversterne i kongens tjeneste frivilligt.” Folket besvarede Davids kald som en deling dedikerede krigere ville besvare loyalitetens basunstød.

Dette var en god dag for Israel. Lovprisnings- og taksigelsessange genlød ud over fordamlingen. David blev glad om hjertet idet han så beviserne for folks villighed til at give. Han vidste at Gud inprentede deres hjerter til at give Hans eget tilbage, og Gud gav han al ære. Han priste Gud, og sagde: “Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige navn!”

Guds folk i Healdsburg ville blive stort velsignet, hvis de udviste mindre selviskhed og større kærlighed for deres brødre. Gud er ikke forherliget på grund af deres overtrædelser. Nu burde de genløse fortiden ved anger og bekendelse. Når de helliges gennem sandheden, viser de en villig for at give en del af det tilbage til Ham, som Han har givet dem, og siger sammen med David: “Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det.”

Den ene mand giver til aden, ophører han med at gøre krav på det som han har givet. Men når en mand giver til Guds sag, og falder derefter i fattigdom, og ikke har midler til sit livsophold, bør hans brødre lette ham for hans fornødenheder, huske på at han er Herrens barn. De burde sige: Han er vor broder, og vi må dele de velsignelser med ham, som vor Fader har givet os at besidde. Vor bror har givet mange gaver til Guds værk. Vi vil nu give en del tilbage til ham af de gaver som vi har fået igennem hans gave.

Sådan gjorde Guds folk efter Åndens nedstigen over dem på pinsefestens dag. “Ikke en eneste kaldte noget af det, han ejede, for sit eget; men de havde alting fælles.”

Dem som giver til Guds sag tilhører Gud, og Han er ikke glad når Han ser ned fra himlen og ser at en som giver gavmildt til Hans værk, får lov at falde i armod når han når nødens stund, medens hans brødre har ladet ham falde trin efter trin til ydmyghed, uden at give nogen hjælp. Vil vore brødre gøre Bror Leininger til deres egen? Vil de handle imod ham som de ville ønske deres brødre gør mod dem, om de var i deres sted?