- Tilbage

manuskrift nr 16, 20. februar 1900 - »Arbejdet for denne tid«

NP – 20. februar, 1900 [sat] – Dele af dette manuscript er publiceret i Ev 230; WM 258-259; 7BC 974, 980. + note

Den tredje engels budskab skal gives til vor verden i klare og afgrænsede linjer. I Åbenbaringens det fjortende kapitel læser vi: ”Endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne.” [versene 9, 10.] Dette budskab favner to de to efterfølgende budskaber. Det gives med en høj røst; som er med Helligåndens kraft. Nu står alt på spil. Den tredje engels budskab betragtes som af højest betydning. Det er et spørgsmål om liv og død. Det indtryk dette budskab giver vil stå i forhold til den alvor og højtidelighed som det forkyndes med.

Satan har udtænkt en tilstand af tingene hvorved den tredje engels budskabs proklamering skal begrænses. Vi må passe på hans planer og metoder. Sandheden må ikke nedtones, budskabet for denne tid må ikke pakkes ind. Den tredje engels budskab må styrkes og bekræftes. Det attende kapitel i Åbenbaringen afslører vigtigheden af at sandheden ikke bringes med forbehold, men i frimodighed og kraft. Johannes skriver: “Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed.”

”Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed.« Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” [vers 1-5.]

Det vises at Babylon holder vinens kalk frem i sin hånd, som alle folkeslagene skal drikke af. Folkene begår åndelig utugt, ved at skille sig fra Gud og træde på Hans bud. Men der er nogle som forbliver sande i deres alliance med Jehova. Johannes beskuer Guds loyale folk, og han udbryder: “Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” [Åbenbaringen 14,12.] Den tid de hellige liver i, er prøvende for dem som ikke tager imod dyrets mærke, men i løbet af denne udviser de hellige deres tålmodighed. De fortsætter standhaftig i troen, selvom deres fasthed skal koste dem deres liv.

Der er kun to partier på denne jord – dem som står under Jesu Kristi blodbestænkte banner og dem som står under den sorte oprørers banner. I det tolvte kapitel af Åbenbaringen står den store kamp fremstillet mellem de lydige og ulydige. ”Dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.” [Vers 17.] “Jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne. Og dyret, som jeg så, lignede en panter, og det havde fødder som en bjørn og gab som en løve; og dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt. Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets dødshug blev lægt.”

”Jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.” [Åbenbaringen 13,11-17.]

Satan vil udvirke mirakler for at bedrage dem som bor på jorden. Spiritismen vil gøre sit værk, og personliggøre de døde. De religiøse organer som nægter at lytte til Guds advarselsbudskab, vil være stærkt bedragede, og vil forene sig med den civile kraft i at forfølge menigheden. De protestantiske kirker vil gå sammen med pavens magt i at forfølge Guds lovlydige folk. Dette forbund vil udgøre det store forfølgelsessystem, som vil udøve åndeligt tyranni over menneskenes samvittighed.

”Det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage.” [Vers 11.] Denne lamlignende kraft forener sig med dragen og fører krig mod dem som holder Guds bud og har Jesu Kristi vidnesbyrd. Selvom de bekender at være Guds Lams efterfølgere, bliver mennesker besjælet med drageånden. De kender at være sagtmodige og ydmyge, men de taler og lovgiver med Satans ånd, viser dem ved handlinger at de er imod det de bekender at være. Og Satan forener sig med Papister og Protestanter, og handler i samråd med dem som denne verdens gud, hengiver sig til mænd som om de var borgere i hans rige, at de kan behandles, regeres og styres som det behager ham.

Hvis mennesker ikke træder Guds bud under fode, bringes de frem for rådssamlinger og idømmes bøder eller fængsles. ”Det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande.” ”Det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede.” [Versene 16, 15.] Således tilraner Satan Jehovas forret. Syndes mennesker sidder på Guds sæde, proklamerer sig selv som Gud, og handler over Gud.

Herrens trofaste tjenere vil få den største forfølgelse fra falske lærere, som vil høre Guds ord, . . . som bereder anstødsstene til at ligge i vejen for dem som vil høre. Men Guds folk skal ikke frygte. Satan kan ikke gå ud over sine grænser. Herren vil være Sit folks forsvar. Han betragter en skade mod Sine tjenere for sandhedens sag, som skade mod Ham selv. Når den sidste beslutning gøres, så har alle taget siden, enten for Kristus og budene eller for den store frafaldsmand, vil Gud oprejse Sin magt, og deres munde som har bespottet Ham, vil stoppe for altid.

Al modsættende magt vil få sin straf. ”Og du skal profetere alle disse ord for dem og sige: Herren brøler fra det høje, løfter sin røst fra sin hellige bolig; han brøler over sin græsgang, istemmer vinperserråbet over alle, som bor på jorden. Drønet når til jordens ende, thi Herren går i rette med folkene; over alt kød holder han dom, de gudløse giver han til sværdet. . . . Thi så siger Hærskares Herre: Se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand. Herrens slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.” [Jeremias 25,30-33.]

Vi er gået ind i en tid hvor det alvorlige evangeliske missionsarbejde skal gøres. Men jeg har fået lys, tydeligt lys, at det såkaldte lægemissonsarbejde i Amerika har taget midler og arbejde, som de nødlidende marker behøver, hvor en stærk indflydelse for sandhed bør fastholdes. Jeg fik vist at store skarer som var i gang med at arbejde for udstødte, medens Guds moralvingård var helt igennem moden for høsten. Skal vi gå i gang med det arbejde som dr. Kellogg har gjort for den laveste folkeklasse, hvilket arbejdet vil det blive, som skal gøres de steder hvor den tredje engels budskab – sandheden om sabbaten og vor Herre andet komme – aldrig er blevet forkyndt?

Således vil Satan blande bedrag med sandhed, så folk vil vendes fra de store spørgsmål til mindre spørgsmål, - vil dette være prøven over mænd og kvinder i disse sidste dage. Ud fra det lys Gud har givet mig, ved jeg at evangelietbudskabet for denne tid er blevet vendt for det meste bort, til arbejdet iblandt den laveste klasse folk. Dette arbejde har opbrugt det hele; men det er ikke efter Guds orden. Dette arbejde slutter aldrig, og holder man på med dette sådan som an har gjort, vil alle Guds folks kræfter bruges på at opveje det, og arbejdet med at berede et folk til at stå iblandt de sidste dages farer vil aldrig blive gjort.

Vort arbejde skal tage rustningen på og føre en pågående krig. Medarbejderne skal ikke opmuntres til at arbejde i byernes slumkvartere og snavs, hvor de kun vil få omvendte der hele tiden skal overvåges. Der er marker som er helt modne til høst, og al tid og penge skal ikke bruges på at samle dem, som føjer appetitten og har oplært sig selv i besmittelse. Nogle af disse kan frelses. Og der er dem som kan arbejde på jordens laveste steder, uden at få forringet sin karakter. Men det er ikke sikkert at give unge mænd og unge kvinder denne klasse at arbejde for. Dette eksperiment vil blive kostbart. Således vil de, som kunne arbejde på hovedvejene, diskvalificeres til ethvert arbejde.

Hvor sandheden end proklameres og folk vækkes og omvendes til sandheden, skal de troende straks gå ind i godgørenhedsvirksomheder. Hvor bibelsandheden end bringes frem, skal der begynde et arbejde i praktisk gudsfrygt. Uanset hvor en kirke oprettes, skal der udføres et sandt missionsarbejde for hjælpeløse og lidende.

Paulus skrev til korintermenigheden: “Vi kan fortælle jer, brødre, om den Guds nåde, som er givet Makedoniens menigheder, at samtidig med, at de stod deres prøve i megen trængsel, er der af deres overvældende glæde og deres dybe fattigdom vældet frem en rigdom af gavmildhed. Thi det kan jeg vidne: de gav efter evne, ja, over evne, og det uopfordret. Indtrængende bad de os om den nåde at måtte være med i hjælpen til de hellige, og de gav ikke blot, som vi havde håbet, men drevet af Guds vilje gav de sig selv, først og fremmest til Herren og dernæst til os. Dette har fået os til at bede Titus om nu at bringe også indsamlingen af denne kærlighedsgave hos jer til afslutning, ligesom han før havde begyndt på den.” [2 Korinter 8,1-6.]

Der var en hungersnød i Jerusalem. Paulus vidste at mange af de kristne var blevet spredt ud omkring, og at dem, som blev tilbage ville ligeledes være frataget menneskers forståelse, og udsat for religiøs fjendskab. Således formanede han menighederne til at sende pengemæssig hjælp til deres brødre i Jerusalem. Arbejdet med at samle hjælp til menigheden i Jerusalem var blevet begyndt for mere end et år siden, og Paulus følte at sagen ikke længere skulle forhales, at de udlovede midler skulle samles og sendes til Jerusalem. Midlerne blev oprejst i de markedonske menigheder og overgik apostlenes forventninger. Folk fyldtes med fryd og glæde fordi de kunne hjælpe, og de var villig til at yde “efter deres evne.” [Vers 3.]

Dette er godgørenhedens sande grundlag, ifølge Guds Ord.

Menneskers følelser bevæges dybt når de ser hvordan mennesker lider på grund af deres egen handlemåde. Der er dem som er særligt præget af at komme i direkte kontakt med denne klasse, og Herren giver dem en opgave arbejde på jordens værste steder. Men Herren har ikke kaldt syvendedags adventister til at gøre dette til deres specialitet. Han vil ikke have dem hertil, hvor der lægges beslag på mange medarbejdere eller opbruger deres forråd, sådan som nogen har gjort, ved at rejse institutioner der sørger for udstødte, og forhindre arbejdet med udenlandsmissioner. Gud kalder på hundredvis missionærer, hvor der nu er én. Disse skal tage ud i fremmede lande.

Enhver som har hørt og accepteret den tredje engels budskab skal holde sandhedens banner, ubeplettet og ufordærvet, højere og endnu højere. Enhver organisation blandt vore folk, såvel som hver enkelt, står til ansvar for Gud at give det sidste advarselsbudskab til verden, men høj røst. Stærke og afgjort appeller må gives.

Disse masseskarer kan ikke nås bedre end ved lejrmøder. Disse møder når alle folkeklasser. Derved hjælpes mænd og kvinder til at plante deres fødder på den evige sandheds platform.

Der må gøres et mere pågående arbejde. Der må plantes til i byerne. Nu er det på tide at give den tredje engels budskab. Dette kan ikke se i kirkebygninger. Der på afholdes lejrmøder, ikke et mammut-stort lejrmøde, men små lejrmøder på forskellige steder. At afholde lejrmøder er en af de mest succesrige arbejdsmetoder for Herren. Disse møder kan fortsætte i to eller tre uger, og i denne tid bør det gøres for troende og ikke troende. Det arbejde der udrettes ved disse møder må aldrig være tarveligt, eller af lav klasse. Mennesker med de bedste åndelige gaver bør være med, mennesker som kan give budskabet for denne tid og bringe vor tros særtræk rigtigt ud, som gør os til de vi er – syvendedags adventister.

Nogle har ment det er bedre at gradvist berede vejen så at sabbatsspørgsmålet kan præsenteres. Sabbatssandheden skal forkyndes med høj røst, som den fremstilles Esajas bogs det otteoghalvtredsindstyvende kapitel. Der har været for mange udflugter når den tredje engels budskab forkyndes. Budskabet er ikke blevet givet så klart og udtrykkeligt som det burde. Den tredje engels budskab skal forkyndes ved vore lejrmøder, og på en meget alvorlig og beslutsom måde. Basunen skal have en bestemt lyd.

Lejrmøderne skal ikke gores til forretningsmøder, så at det offentlige mister den dyrebare mulighed for at høre sandhedens Ord. Lad der gives korte prædikener, og efter en sådan prædiken, så spørg dem der ønsker at følger om at tilkendegive det. Så tage dem ind til et telt for sig selv, og bed med dem og for dem. Hold fast i de interesserede, indtil de er bekræftet i troen. Der arbejdes for lidt med vækkelsen. Herren søges for lidt. Der skal arbejdet målrettet på at vække folk. Ved slutning af hvert møde bør der opfordres til beslutninger.

Alle må se om I er alvorlige, fordi i har et forunderligt budskab fra himlen. Fortæl folk at Herren kommer i dommen, og at hverken konger eller herskere, hverken velhavende eller indflydelsesrige personer, vil kunne stå imod eller afværge de domme der snart falder. På mange steder falder disse domme allerede; alligevel siger verdslige og menighedsmedlemmer tydeligt med deres optræden: Vi ønsker ikke nogen af disse irettesættelser. Vi ønsker ikke jeres advarsler. Vi vil ikke høre.

De som har fået stort lys og mange muligheder og privilegier bør være medarbejdere sammen med Gud. De må søge Herren alvorligt og bære åg med Kristus. Kun derved kan de udrette et effektivt arbejde. Netop de klasser vi skal arbejde for kommer til vore lejrmøder. Lad enhver syvendedags adventist, som er med, binde op om rustningen, føle at han skal være en medarbejder sammen med Gud.

Det arbejde der gøres i byerne på sættes på et fast evangelisk grundlag. Det gøres bedst ved at holde lejrmøder. Alt i forbindelse med disse møder bør være pænt og ordentligt, og dog ikke se ud af noget. Smagfuldhed og taktfølelse gør meget der tiltrækker. Missionsarbejdet skal udføres ved alle lejrmøder. Afholdenhedens standard må løftes op. Husk at det er kun gennem Gud at vi kan nå folk. Vi skal stole helt på Gud, tage Ham på Hans løfte: ”Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger den hærskares Herre” [Zakarias 4,6.]

Når de som Herren har betroet ansvar som ledere viser deres tro ved deres gerninger, vil Guds kraft vise sig. Når dem som bærer arbejdes byrde rense sig selv fra alt som ikke behager Gud, når de beder til Gud indtil de ved at de har tilgivelse og fred, vil Guds værk gå frem med kraft. Når dem som har betroede stillinger frygter og bæver over for Gud, på grund af deres arbejdes ansvar, når de føler deres egen uværdighed og erkender at det er tid til at søge Herren med ydmygt hjerte, vil Gud arbejde gennem dem. Så vil der ikke kunne ses upålidelighed.

Intet i denne verden er så dyrebart for Gud som Hans menighed. Intet overvåger Han mere nidkært. Han vil have at hans menighed står ligesom det gamle Israel stod, da arken var i deres midte. Intet krænker Gud mere som planlægning fra menneskers side, der skader deres indflydelse, der udfører Hans tjeneste. Overlad fjendens kræfter til at gøre dette arbejde. Gud vil drage alle til ansvar som hjælper Satan med hans nedslående arbejde. Lad den højtidelige og hellige sandhed for denne tid forene Guds folk. Ingen må, ved at vise overilede og ukristelige karaktertræk, være årsag til at Helligånden trækkes tilbage. De som ikke har forståelse, ømhed og kærlighed kan ikke udføre Kristi arbejde.

Kristi formaning om vigtigheden af at bevare enhed, er tydelig nok for alle, at forstå. Gud vil gøre Sit folk ærværdigt, hvis de vil dø i selvet. I de himmelske sale venter engle på at modtage den hellige olie fra Gud, som skal tømmes ud i karrene til denne olie. Disse hellige personer skal tage særlig del i menneskenes tjeneste. De forbereder hjertet til at tage imod den hellige olie, så at Kristus må blive alt og i alle.

Gud har ikke givet mennesker kraft over menigheden eller over enkeltpersoner. Han har ikke givet dem magt til at behandle borgerne I Hans rige, som deres perverse temperament dikterer. Kristus vil ikke støtte nogen mennesker, uanset hans embede, som ophøjer sig selv om overordnet, når han ved sine handlinger gør sig ringere i Guds øjne. Oh, det er det sørgeligste i verdens øjne, at se mænd og kvinder, som ikke har nok af Guds nåde, kontrollere sig selv, og prøve at kontrollere andre. Guds arbejde må udføres i venlighed og sand høflighed. Oh, hvor meget af dette er stolthed, selviskhed, ærgerrighed og uærlighed. Herren vil straffe dem som opløfter sig selv i hovmodighed og selvtilstrækkelighed, som nægter at udvise kærlighed og medfølelse for deres brødre, eller opmuntre dem på nogen måde. Disse selvtilstrækkelige mennesker er årsag til den manglende fremgang og succes i menigheden, som Helligånden giver.

Vi ønsker afgjorte sejre. Men hvis vi får dem, vil det være fordi Gud ser at vi har taget imod Kristus ved tro, og at vi åbenbarer Ham i vore liv. Får vi disse sejre, vil den sky der har hængt over arbejdet rulles tilbage, over på syndens ophavsmand. Guds arbejde må fremstå i sin ophøjede renhed. Hvem vil vise sig selv en falsk ven i Guds sag? Hvem vi forråde hellig betroelse? Hvem vil værne om deres egen ukristelige karaktertræk indtil Kristus skammer sig over at have forbindelse med dem? Herren ønsker at alle sjæle i Hans tjeneste skal være fuldkomne i karakter. Dem som ikke renses fra kødets og åndens urenhed, skulle hellere forlade det arbejde som i Guds øjne er så helligt. Om de er prædikanttjenere eller direktører, egner de sig ikke til deres embede uden en grundig omvendelse og anger.

Jeg skriver så tydeligt fordi Herrens arbejde må fremmes til ophøjede linjer. Han bereder hveden til Sin lade, ved at skille den fra avnerne. Nu er der brug for at enhver står på sin lod og på sit sted. Der skal være fuldkommen enighed i Guds folks rækker. Forkyndertjenerarbejdet skal beholde sin indviede og hellige karakter. Efterspørgslen kan skuffe, ligesom det skete med Judas på Kristi tid. Og Paulus nævner nogle som forlod troen, og interesserede sig for forlokkende ånder. Andre forlod det arbejde som apostlene viste så stor interesse for og som de gennemførte med glæde, til fordel for kærlighed til vinding. Men selvom fejlene rettes, selvom nogle af medarbejderne skaber megen stor sorg, skal forkyndertjenesten ikke formindskes eller ignorereres.

Alle klasser af folk kommer til vore lejrmøder, de fattigeste syndere såvel som den rige og intelligente. Der skal arbejdes for alle. Dem som søger Herren skal opmuntres til at vokse. Ved disse samlinger må vi huske på at der er to magter som arbejder. En kamp der er usynlig for menneskers øjne fører krig. Herrens hær er på stedet, søger at frelse sjæle. Satan og hans synagoge skal også arbejde, prøver på enhver mulig måde at bedrage sjæle. Kampen fortsætter dag for dag. Hvis vore øjne kan åbnes for at se de gode og onde agenter i gang, vil der ikke være nogen spøg, ingen forfængelig eller skæmt.

Ingen ligegyldighed eller svage må der være hos dem der gør Guds tjeneste. Husk på at når I er til lejrmøde, skal I enten samle med Kristus eller sprede. Sig ikke, ”Jeg står ikke til ansvar. Jeg har intet at gøre med dette møde.” Vær sikker på at hvis Satan har en chance, vil han skærme op om dit sind med hans tanker, give dig noget at udrette når det gælder kritik. Guds tjenere må ikke tillade Satan at gøre deres tankesind til hans værksted.

Enhver har fået sit arbejde. Der er meget der skal gøres. Vi behøver alle lys fra himlen. Hvis vi ikke tager imod dette lys, er det fordi vi har lukket sjælens vinduer mod himlen og åbnet dem mod jorden. Han som gør dette vil se alt i en forvansket lys. Dem som ønsker at renses må blande troen med at høre Ordet.

Paulus opsummerer sin belæring til effeserne ved at sige, “I øvrigt, hent kraft fra Herren” ikke i selvet ”og hans vældige styrke,” ikke med selvtillid og selvtilstrækkelighed”!. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” [Efeserne 6,10-12.] Hvor mange tror at disse ord var med under lejrmødearbejdet? Oh, om alle blot ville tage hele Guds rustning på, hvilke underfulde sejre ville vindes.

“Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.” – adlyde den instruks Herren giver gennem sine tjenere og besejre alt. ”Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte »retfærdigheden som brynje«, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium.” [Versene 13-15.] Lad Kristi fred herske i hjertet og udtrykke sig i ord og handlinger med pris og taksigelse. Kristi fred i hjertet vil åbenbares af Guds barn. Kristuslignende ord og gerninger er de frugter Frelseren længes efter at se hos sine efterfølgere. Der er ingen undskyldning for åndelig død i sjælen. Kristi fred, som overgår al forstand, giver det til alle.

“Løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.” [Vers 16.] Satan er på vagt, for at deres mål forhindre tilstedeværende fra at få de åndelige talenter som de kunne have fået. Tillid til Gud, en stadig udøvelse af tro, vil slukke hans iltre pile.

“Tag imod »frelsens hjelm« og Åndens sværd,” – overbragt af hærskarreres Herres hærfører, ”som er Guds ord.” [Vers 17.]

Gud står parat til at give Sine børn lys, nåde og kraft. Alle sodater i Herrens hær skal stå fast i troen, udvirke sin egen frelse med frygt og bæven, vide at Gud arbejder i ham, for at ville og gøre Hans gode behag. Guds soldater skal altid være parat med ordet ”der står skrevet.” Når de overmandes af fjenden, skal de ikke bruge menneskers visdom, men den guddommelige visdom, holde øjnene fæstnet på Kristus. Og de arbejder på at presse mørkets kræfter tilbage, de skal altid bede, “under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.” [Vers 18.]

Alt godt I mænd og kvinder er frugten af Helligåndens virke. Ånden lærer os at åbenbare retfærdigheden i vore liv. Det største arbejde som kan udrettes i vor verden er at forherlige Gud, ved at udleve Kristi karakter. Gud vil kun fuldkommengøre dem som vil dø i selvet. Dem som er villig til at gøre dette kan sige: ”Det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig.” [Galaterne 2,20.]

Vort arbejde er at kalde mænd til at samarbejde med os, ligesom vi samarbejder med Kristus, og gennem Guds nådes kraft, udvirke instrukserne der står i Esajas’ bog det otteoghalvtredsindstyvende kapitel. Dette kapitel viser den ånd som fylder deres hjerter, som er ulydige. De fører krig imod sandhed og retfærdighed, og beklager sig imod Gud, fordi han ikke begunstiger dem i deres arbejde. Gud erklærer at Han ikke kan velsigne denne menneskeklasse, fordi de faster efter stridigheder og debat, og slår de første med ondskab. Han siger til dem: ”Se, i faster til strid og kiv, til hug med gudløse næver; som i faster i dag, er det ikke, for at eders røst skal høres i det høje.” [Vers 4.]

“Er det faste efter mit sind, en dag, da et menneske spæger sig? At hænge med sit hoved som siv, at ligge i sæk og aske, kalder du det for faste, en dag, der behager Herren? Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget.

“Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« Fjerner du åget fra din midte, holder op at tale ondt og pege fingre, rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.

”Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«. Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.” [Versene 5-14.]

Det arbejde der skal udføres i disse sidste dage, har Herren gives os. Lad os adlyde Hans Ord. Hvilken side er vi på? Ærer vi Herren ved at kalde Hans sabbat hellig? Involverer vi os i at reparere det brud som syndens menneske har gjort på Guds lov? Der er et stort arbejde for alle at udrette, for alle som vil samarbejde med Ham der har erklæret: ”Jeg er ikke kommet for at udslette, men for at opfylde.” [Matthæus 5,17.] Skal nogen lade sig friste til at tro, at fordi den universelle hån er over Guds lov, at Satans fjendskab mod den lov er rigtig? Skal vi tage side med den store frafaldsmand? Nej, nej; dem som vil tage imod det inspirerede ord vil sige: ”Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte.” [Sal. 119,126. 127.]

Gud kalder på parate folk. Hvem vil besvare kaldet? Vi er Kristi tjenere, og enhver skal bevæbne sig for at forsvare den sandhed, som folk behøver. Vi må finde ud af hvordan vi kan nærme os folk på en sådan måde, at deres tillid vindes. Kristi kirke er repræsenteret i Bibelen, som dem der kæmper, slider, arbejder og strider troens gode strid, og beder i tillid og oprigtighed, altid parat til at tage Åndens sværd ud af skeden.

Livets råd må gives til den der er ved at gå tabt. Henled folks opmærksomhed til tidernes tegn. Der er krig og krigslarm. Folk rejser sig imod folk. Selviskhed og ærgerrighed fører til vold, forbrydelse, og al slags ondskab. Folkeslag overvåger folkeslag for at se om der ikke er noget at vinde. Den ene indrømme et folk giver, åbner vejen for en indrømmelse mere. Formastelige og vovede handlinger af uhellig ærgerrighed, der gøres ved røveri, viser at mennesker ikke indser at dem, som tager sværdet må falde for sværd.

Tegnene for Kristi komme opfyldes. Tiden er dyrebar, for dyrebar til at spildes bort. Gud behøver mennesker som vil give advarselsbudskabet, mennesker som vil sælge og give almisse for udbredelse af advarselsbudskabet ikke forhindres. Guds arbejde er blevet og blive bundet af at rejse store og dyre bygninger, som om disse bygninger proklamerer det sidste nådesbudskab til en skyldig verden. Der er penge nok til at gennemføre arbejdet hvis alle vil handle som Guds forvaltere, give Hans eget tilbage til Ham. Den pågående krig skal gennemføres fast og beslutsomt, for Satan er kommet ned med stor magt for at udvirke al uretfærdighedens bedrag på dem som går til.