- Tilbage

manuskrift nr 22a, 20. november 1895 - »«

Forhåndsregler om søndagsarbejde
De farvede folk, og måden at modsætte sig vildfarelse på. (Referat af en samtale)

Om morgnen den 20. november, 1895, blev der indkaldt til rådsmøde i det store telt på Armadale-lejergrunden, for at overveje nogle spørgsmål der kom fra vore brødres diskussioner om religionsfriheds-arbejdet. Nogle af vore bryde havde taget det op for nyligt, da det var nødvendigt for en mere grundig forståelse af de principper der må herske i vort arbejde.

Brødrene W. W. Prescott, A. G. Daniells, W. C. White, M. C. Israel, L. J. Rousseau, W. A. Colcord, M. G. Kellogg, W. D. Salisbury, James Smith, og søstrene E. G. White og E. J. Burnham var til stede.

Flere breve blev læst op om problemets spørgsmål, så læste søster White et brev op som hun havde skrevet til pastor A. T. Jones, i maj, 1894, som var holdt uundgåeligt tilbage indtil for nylig.

I dette brev blev der henvist til at vore taler der bringer sandheden på en så enkel måde at endog små børn kan fatte de lektier som de var udfærdiget til at undervise med. I en bemærking om dette sagde søster White: “Efter det lys som jeg er blevet givet mig, når de himmelske forstandsvæsener ser at mennesker ikke længere bringer sandheden i sin enkelthed som det er i Jesus, vil netop de børn bevæges af Guds, og vil gå ud og proklamere sandheden for denne tid.”

Brødrene blev indbudt til at diskutere punkterne der stod i brevene, men alle var opsat på at høre mere fra søster White, og hun kom med disse bemærkninger:

“Der er en forfærdelig kriste lige foran os, som vi alle må igennem, og den vil særlig komme og kunne mærkes i Battle Creek. Jeg har været betrængt i mit sin over de standpunkter som nogle af vore brødre har indtaget så frimodigt, angående det arbejde der skal gøres blandt de farvede folk i Sydstaterne. Der er et punkt jeg ønsker at lægge frem for dem der arbejder i Sydstaternes arbejdsmark. Blandt de farvede folk må de arbejde efter andre linjer end dem der arbejder i Nordstaterne. De kan ikke tage til Sydstaterne og bringe de egentlige vilkår angående søndagsoverholdelse som dyrets mærke, og opmuntrer de farvede folk til at arbejde om søndagen; for den samme ånd, der har holdt farvede folk i slaveri, er ikke død, men lever i dag, og er klar til at blive aktiveret. Den samme trang til undertrykkelse som var hos mange af de hvide folk i Sydstaterne, og vil åbenbare sig i grusomme gerninger, som viser sig i deres religiøse iver. Nogle vil modsætte sig på enhver mulig måde det som vil kunne opløfte den farvede race og undervise dem i at klare sig selv.

”Når de hvide viser tilbøjelighed til at hjælpe farevede folk til at uddanne sig og hjælpe sig selv, bliver en særlige klasse af hvide folk frygtelig irriteret. De ønsker ikke at de farvede folk skal tjene til et uafhængigt liv. De ønsker at de skal arbejde på deres plantager.

“Når hvide folk prøver at uddanne farvede folk til sandhed, vækkes der jalousi, og prædikanter, både farvede og hvide, vil bitterligt modsætte sig sandheden. De farvede prædikanter tror at de ved hvordan de skal forkynde for deres egen race bedre end de hvide prædikanter kan, og de vil føle at de hvide tager arbejdet ud af deres hænder. Ved falskneri kan de skabe den mest opsatte modstand, og dem bland de hvide folk som er mod sandheden vil hjælpe dem, og vil gøre det umådeligt hårdt for få budskabet ud.

”Når sandheden proklameres i Sydstaterne, vil en markant forskel udvises af dem som modsætter sig sandheden i deres større hensynstagen for søndagen, og der må udvises stor forsigtighed for at ikke gøre noget der vækker deres fordomme. Ellers kan vi ligeså godt forlade marken helt, for medarbejderne vil få alle de hvide folk imod sig. Dem som modsætter sig sandheden vil ikke arbejde åbenlyst, men gennem hemmelige organisationer, go de vil prøve at forhindre arbejdet på enhver mulig måde. Vore medarbejdere må bevæge sig på en stille måde, prøve at gøre alt muligt for at bringe sandheden til folk, minde om at Kristi kærlighed vil smelte modstanden ned.

”Ud fra det lys som jeg har modtaget, ser jeg at hvis vil vi have sandheden frem for sydstaternes folk, må vi ikke opmuntre de farvede folk til at arbejde om søndagen. Der må være en klar forståelse om dette, men det må ikke offentliggøres i vore blade. I må undervise disse folk ligesom I vil undervise børn. Der må ikke siges et ord der skaber fordom, for hvis der tales ryggesløst eller impulsivt på nogen måde mod farvede folk om de fordomme de hvide har skabt i deres sind, eller i de hvides sind imod dem, vil fjendens ånd værke i ulydighedens børn. Således vil der vækkes modstand som forhindrer budskabets virke, og vil bringe medarbejdernes og de troendes liv i fare.

”Vi skal ikke bestræbe os for at undervise sydstatsfolkene at arbejde om søndagen. Det som nogle af vore brødre har skrevet om dette punkt er ikke baseret på rigtige principper. Når folks skikke ikke kommer i konflikt med Guds lov, må I tilpasse jer dem. Hvis medarbejderne ikke gøre dette, vil de ikke blot forhindre deres eget arbejde men vil være en anstødssten for deres vej som de arbejder for, og forhindrer dem fra at acceptere sandheden. Om søndagen er den aller bedste mulighed for dem som er missionærere, at holde søndagsskoler, og komme til folk på den enkelst mulige måde, fortælle dem om Jesu kærlighed til syndere og uddanne dem til bibelen. Der er mange måder at nå alle klasserne på, både hvide og sorte. Vi skal gøre dem interesserede i Kristi liv fra barndommen af til mandommen, og gennem hans tjenesteliv til korset. Vi kan ikke arbejde på alle lokaliteter på samme måde. Vi må lade Helligånden vejlede, for mænd og kvinder kan ikke overbevise andre om de forkerte karaktertræk. Så længe vi arbejder på at indføre sandheden, må vi tilpasse os så vidt mulig til arbejdsmarken og de forhold dem vi arbejder for er under.”

Spørgsmål: Skal dem på sydstatsmarkerne ikke arbejde om søndagen?

“Hvis de gør det, er der fare at lige så snart modsatrettede elementer kan komme ind, vil de oprøre hinanden til at forfølge dem som gør det og fjerne dem de hader. I øjeblikket er søndagsoverholdelse ikke prøven. Den tid vil komme hvor mennesker ikke kun vil forbyde søndagsarbejde, men de vil prøve at gennemtvinge arbejde om sabbaten. Og mennesker vi bede om at opgave sabbaten og underskrive søndagsoverholdelse eller miste deres frihed eller liv. Men tidspunktet for dette er ikke kommet endnu, for sandheden må præsenteres mere til fulde for folk som et vidne. Hvad jeg har sagt om dette bør ikke forstås medhenblik på gamle sabbatsholderes handlinger som forstår sandheden. De må handle som Herren skal styre dem, men lad dem overveje om de kan gøre det bedste missionsarbejde om søndagen. . . .

”Det vil det ikke gøre for dem som arbejder blandt farvede folk, at forkynde sandheden lige så frimodigt og åbenlyst som de vil være frie til at gøre på andre steder. Endog Kristus iklædte sine lektier med symboler og lignelser for at undgå Farisæernes modstand. Når de farvede folk føler at de har Guds ord om sabbatsspørgsmålet, og deres anerkendelse som er kommet til sandheden, vil nogle af de impulsive udnytte lejligheden til at trodse søndagslovene, og ved deres modstanderes formastelig tros vil de pådrage sig selv megen sorg. De farvede folk må instrueres meget nøje i at være som Kristus, og lide de fejl, som de kan hjælpe deres medmennesker til at se sandhedens lys.

”En frygtelig tilstand af tingene åbner sig sikkert op for os. Efter det lys som jeg har fået om Sydstaternes mark, må arbejdet der gøres så klogt og forsigtigt som det er muligt, og det må gøres på en måde som Kristus vil arbejde på. Folk vil hurtigt finde ud af hvad I tror om søndagen og om sabbaten, for de vil stille spørgsmål. Så kan I fortælle det dem, men ikke på en sådan måde, at det tiltrækker opmærksomhed til jeres arbejde. I skal ikke ligefrem afsløre jeres arbejde ved at arbejde om søndagen. Det vil være bedre om den dag bruges på at undervise andre om Jesu kærlighed og sand omvendelse.”

Spørgsmål: Skal de samme principper herske I vort arberjde og vor holdning til søndagsspørgsmål på udenlandske marker hvor folks fordomme er så stærk?

”Ja; præcis det samme. Det lys som jeg har er at Guds tjenere skal gå hurtigt til arbejde, forkynde store dyrebare bibelsandheder – Kristus og han korsfæstet, hans kærlighed og uendelige offer – vise at grunden til at Kristus døde er fordi Guds lov er uforanderlig, og evig. Herrens Ånd vil vække deres samvittighed og forståelse som I arbejder for, bringe Guds bud, til deres erindring. Jeg kan knapt nok beskrive jer den måde som dette er blevet vist mig på. Herren siger i Åbenbaringen 22,16: ”Jeg Jesus har sendt mine engle for at bevidne disse ting for jer i menighederne.” Har nogen af jer set denne engel? Budbringerne fra himlen er tæt ved siden af dem som står foran folk, og fremholder livets ord. Når sandheden forkyndes, er det ikke altid bedst at bringe de stærke sandhedspunkter som vækker fordomme, specielt hvor så stærke følelser er som det mærkes i Sydstaterne. Der må undervises om sabbaten på en beslutsom måde, men vær forsigtig hvordan du begår dig med afguden, søndagen. Et ord til den kloge er nok.

“Jeg har givet jer det lys som er blevet præsenteret for mig. Hvis det følges, vil det ændre manges kurs, og vil gøre dem til kloge og forsigtige lærere. Man får ikke dyrets mærke af at man afholder sig fra at arbejde om søndagen; og hvor dette vil fremme arbejdets interesser, bør dette gøres. Vi bør ikke gå væk fra vor vej for at arbejde på søndagen.

“Efter at sabbaten er blevet helligt overholdt, så lad vore brødre, på steder hvor der er så stærk modstand at der forfølges ved søndagsarbejde, så lad vore brødre bruge den dag til ægte missionsarbejde. Lad dem besøge syge og fattige, tjene til deres mangler, og de vil finde gode anledninger til at åbne biblerne for enkeltpersoner og familier. Således vil det mest udbytterige arbejde kunne udføres for mesteren. Når dem der hører og ser lyset om sabbaten tage deres ståsted for den sandhed at holde Guds hellige dag, vil vanskeligheder rejse sig, for der vil gøres noget så mænd og kvinder tvinges til at overtræde Guds lov. Her må de stå fast, så de ikke overtræder Guds lov, og hvis modstand og forfølgelse vedholdes så fast, så lad dem give agt på Kristi ord, ”Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer.”

”Tiden er endnu ikke kommet hvor vi skal arbejde som om der ikke er fordomme. Kristus har sagt, ”Vær snilde som slanger, og enfoldige som duer”. Hvis du er at nogle ting har en fuldkommen ret til at gøre det, forhundrer du sandhedens arbejde, afholder du dig fra at gøre disse ting. Gør intet som vil lukke andres tankesind mod sandheden. Der er en verden at frelse, og vi vinder intet ved at afskære os fra dem vi prøver at hjælpe. Alle ting kan være tilladt, men ikke alt er gavnligt.

”Vi har ikke ret til at gøre noget som vil forhindre lyset som skinner fra himlen; alligevel kan vi ved en forkert handlemåde bringe arbejdet i fare, og lukke den dør som Gud har åbnet som sandheden kan komme ind ad. Det endelige problem med sabbatsspørgsmålet er endnu ikke kommet, og ved ukloge handlinger kan vi pådrage en krise før tiden. I har nok alle sandheden, men I behøver ikke at lade det hele glimte ud på én gang på menneskene, så det ikke bliver til mørke for dem. Endog Kristus sagde til sine disciple: ”Jeg har mange ting at sige til jer, men I kan ikke bære det nu”. Vi må ikke gå til et sted, åbne vore tasker, og vise alt det vi har, og fortælle alt vi ved straks. Vi må arbejde forsigtigt, præsentere sandheden gradvist, som hørere kan bære det, men holde os tæt til ordet.”—Manuscript 22a, 1895. Publiceret i “Sydstaternes arbejde”, 128-136.
Ellen G. White