- Tilbage

manuskrift nr 24, . 1892 - »Kærlighed, menighedens behov«

NP 1892 – Dette manuskrift er publiceret i sin helhed i 11MR 261-269.
”Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag.” [1 Korinter 13,4. 5.] Vanskeligheder eksisterer mellem brødrene i menigheden fordi de ikke forstår hvad sand kristen godgørenhed, broderlig hengivenhed og kristuslignende kærlighed indebærer. Egenkærlighed, selvagtelse leder bekendende kristne til at måle sig med sig selv. De tager alle deres gætterier og mistanker mod andre for givet. Men det er på grund af bange anelser og fordømme andre at der kommer disharmoni, strid og en usund tilstand i kirken.

Hvis brødrene ville samles en eller to gange om ugen, og føle med deres ydmyge sind, hvilken svaghed og erkende deres mangler, så vil de spørge Herren om at oplyse deres forståelse og fylde deres hjerter med Hans kærlighed, ikke undersøge hinanden, men Skrifterne, så vil Satan overvindes. Mange mindre betydningsfulde vanskeligheder, blot muldvarpeskud der er gjort til store bjerge, og har sat barrierer mellem brødre, vil forsvinde og kærlighed, medfølelse og respekt vil gå i stedet for skænderi og anklage. Når I begynder at dømme jeres brødre, gør i et arbejde Gud ikke har givet jer. I arbejder ikke sammen med Kristus. Gud sætter ikke jer på domstolen for at udmåle og afsige dom over jeres brødre.

Satan er brødrenes anklager, og når han kan sætte gang i utilfredshedens surdej i menneskenes hjerter, så jubler han. Når han kan splitte brødre, jubler han på helvedets vis. Jeg tro at hvis vore brødre kunne se det som jeg har set, hvor meget forkert der gøres ved at tale ondt om vore brødre, vil den måde vi behandler hinanden forandre sig fuldstændigt. I forstår ikke jer selv, I misfortolker jeres ord og handlinger, og I måler dem fra jeres eget begrænsede ståsted. Jeres indbildning leder jer på vildspor, jeres følelser, jeres tanker, som ikke er helliggjort, bruges i en tjeneste og arbejder på alt andet end helligt og Kristus-lignende.

Vi bør bringe Kristi tiltrækningskraft ind i vor kristne tjeneste. De bløde stråler fra Retfærdighedens Sol bør skinne ind i vore hjerter, så vi kan være tilfredse og glade, og få en stærk og velsignende indflydelse over alle omkring os. Jesu Kristi sandhed har ikke tendens til tungsind og bedrøvelse. Glem ikke min brøde, at vi i Kristi skole skal lære sandhedens og kærlighedens lektier. I denne skole skal vi lære at have tro til vor Genløser. Vi må passe nøje på vor egne sjæles behov, og udnytte ethvert privilegium der gives os, til at lære Kristi sagtmodighed og ydmyghed.

Vi må lære at prøvelser er til gavn, og vi ikke skal blive modløse af dem. Hjertet må disciplineres, troen må opdyrkes, sjælens udholdenhed må prøves. Den enkle tro og fuldkommen tillid til Gud må anspores i jeres hjerter. I må hele tiden se og tale om den klare side, og når den enkelte kristen udfører selvdisciplinerede arbejde, må det være på en sådan måde at det ophøjer og forædler, og ikke går i mod tankesindet kredser sig om små ting. Jeres tanker bør have overvægt af hellige principper. Sammel ikke jeres tanker om anstødelige ting og gøre en broder til forbryder for et ords skyld. Døm han ikke ved jeres egne begrænsede målestokke. Lad den enkle, tillidsfulde røst høres i alvorlig bøn i jeres boliger.

Når vore søstre besøger hinanden, så lad dem ikke sige kritiserende ord om deres brødre. Lad jeres sind dvæle ved Guds egenskaber og fortæl jeres erfaringer i Jesu kærlighed. Den kærligheds fylde vil udjævne hjertet og få os til at glemme ubehagelige hændelser.

Hvilken liflig fred mister vi ikke fordi vi udgyder ubehagelige temaer for os selv og for vore brødre. Vi må se bort fra det ubehagelige hen til Jesus. Vi må elske Ham mere, opnå mere af hans tiltrækkende skønhed og karakternåde, og stoppe med at dvæle over andres fejltagelser og vildfarelser. Vi bør huske at vor egne veje ikke er fejlfrie. Vi gør fejltagelser igen og igen, og skulle andre overvåge alle vore ord og handlinger lige så ihærdigt som vi overvåger dem, vil de komme med en fyldt liste så sort som vi kan sætte den op imod vore brødre og søstre. Ingen er så perfekt som Jesus. Tænk på ham og bliv så henrykt bort fra jer selv, og fra alle ubehagelige ting for ved at beskue vore fejl svækkes troen. Gud og Hans løfter mistes af syne.

I behøver mere af Jesus og mindre af selvet. Tænk ikke ondt, tal ikke ondt om nogen. Hold jeres læber i tømme. Du kan ikke måle andres erfaring med din egen. Det vil være yderst beklageligt hvis alle tænkte ens. Hvad hvis vi i nogen henseender fejler, tilgiver Herren os, og lemmer os, og overlader os til os selv? Nej, Herren behandler os som vi behandler hinanden. Måtte Herren hjælpe jer alle til at angre og bekende, og lad Jesu kærlighed hersker jeres hjerter. Skinsyge er parat til at springe op livet ved den mindste provokation. Misundelse og slette tanker er parat til at blomstre, parat til at vokse om det plejes og passes. Oh, hvor mange skader Kristi hjerte fordi de mangler deres egen vej og deres egen vilje. Krig imod disse ulige karaktertræk, er ikke imod hinanden.

Hvis de ting der er i menigheden eksisterede i Kristi liv, ville der være en pæn samklang mellem Hans bekendende efterfølgere. Verden arbejder imod menigheden, søger at svække og ødelægge den. Skal kirken efterligne verden i denne henseende? Skal vi som menighedsmedlemmer ødelægge tilliden til andre menighedsmedlemmer fordi de ikke lever op til en vis standard. Englens budskab til os er: ”Stå sammen, stå sammen, stå sammen.” Lad ikke Satan kaste sig ind mellem menighedens medlemmer. Slå ikke fra fjenden side tvivl ind der svækker menighedsmedlemmernes indflydelse. Den store sjælefjende vil altid have agenter, som gør deres mesters arbejde, med at anklage dem der bekender at tro sandheden. De vil fortælle noget som genspejler deres egenskaber og karakter som bekender at være kristne.

Frøene fra de onde tanker lægges ofte i tilberedt jord, og giver en høst efter sin slags. Dem som burde passe på deres interesser af lignende tro, gemmer på Guds og sandhedens fjenders antydninger og efterretninger, og bitterhedens rødder smudser mange til. Kunne ethvert hjertes tilstand anses som betydeligt for hellighed, blive undersøgt kritisk og udvikles, ville der kunne ses nogle mørke kapitler hos de mest ærværdiges erfaringer. Hvilke fejlagtige ideer i Kristenlivet vil vi finde! Hvilke falske ideer om Guds forret og om hans moralske regering! Hvilke begrænsede ideer om Israels Helliges magter, hvilke snævre idéer om Helligåndens virke.

Jeg ved hvor mange kæmper alvorligt efter det højere liv og søger efter klare syn på de himmelske ting, alligevel vokser de langsomt! Hvor vanskeligt er det for tankesindet at få den fulde forvisning om håbet der ikke gør til skamme! På trods af alle vore anstrengelser, bliver vi ofte modløse fordi kødet fører krig imod ånden. Lad ikke billige, tarvelige og jordiske ting opstage sindet så Jesu tilstedeværelse vil trækkes tilbage. Menighedens liv meddeles fra Kristus, og vi hjælper menigheden når den arbejder i harmoni med den livende kraft, mister os selv af syne, og søger at opbygge hinanden på den helligste tro.

Gud kan vælge de redskaber som vi ikke accepterer, fordi de ikke rigtig imødekommer vore idéer. De virker ikke på den made der markers som fuldkomne, og I stedet for at overlade dem til Gud, til at Hans ånd kan arbejde med dem, begynder mange at komme med vanskeligheder, barrikadere vejen, og føle sig såret fordi de ser at de gør et arbejde som ikke er blevet gjort. Så begynder karakteren at gå i stykker og samle op på små hentydninger, kværuleren, bagtalelse og gøre småting til noget stort og til alvorlige synder. Dette er sket i menigheden indtil vi er svage, og vi vil altid være svage indtil denne snævre orden af tingen ændres. Måtte Herren vise dig alt hvad der er at gøre så du kan fyldes af taknemmelighed og pris til Gud for den dyrebare gave i Guds søn, og lægge al ondsind, jalousi og rivalisering bort, så kærlighed og enhed kan eksistere.

Kristus bad for at Hans disciple måtte være et ligesom Han og Hans fader er ét. [Joh. 17,22.] Hvori består denne enhed? Enheden er ikke fordi enhver har den same tilbøjelighed, samme temperament, og tænker i de samme baner. Alle har ikke den samme grad af intelligens. Alle har ikke den samme erfaring.

I en kirke er der forskellige begavelser og erfaringer. I timelige ting er der stor forskel på ledelsesstil, og alligevel skaber disse forskellige arbejdsmetoder, når gaverne bruges, ikke splid og uenighed.

Den ene kan være velbevandret i Bibelen, og han kan påskønne nogle særlige detaljer i bibelen, andre ser andre dele som meget vigtige, og derved kan denne bringe det ene point, og en anden et andet point, og begge kan være af høj værdi. Dette er helt efter Guds ord. Men hvis en går forkert i sin fortolkning af Bibelen, skal dette så skabe splid og uenighed? Gud forbyde det! Så kan vi ikke tage stilling til den enighed i kirken som består i at se alle bibelskriftsteder i det samme lys.

Menigheden kan gøre ene resolution efter den anden for at nedlægge alle uenige synspunkter, men vi kan ikke tvinge sind og vilje, og derved rykke uenigheden op med rode. Disse resolutioner kan skjule disharmoni, men de kan ikke slukke det og danne fuldkommen enighed. Intet andet kan udvikle enighed i kirken, end den Kristuslignende overbærenhed. Satan kan så dishormoni; Kristus alene kan harmonisere de ubehagelige elementer. Lad da enhver sjæl sidde ned i Kristi skole og lære af Kristus, som erklærer sig som sagtmodig og ydmyg af hjertet. Kristus siger at hvis vi lærer af Ham, vil bekymringerne ophøre og vi skal finde hvile for vore sjæle. [Matthæus 11,29.]

De store sandheder i Guds ord står så klart at ingen kan gå fejl i at forstå dem. Når I som enkelte medlemmer i menigheden elsker Gud højest og jeres næste som jer selv, vil der ikke være brug for at arbejde for enighed, får der vil blive en enhed i Kristus som et naturligt resultat. Ørerne vil ikke længere være åbne for efterretninger som vil skade din næste, og ingen følge op på bebrejdelser mod sin næste.

Menighedsmedlemmerne vil gemme på kærlighed og enhed, og vil være af en stor familie. Så skal vi bære de guddommelige legitimationer for verden, som bevidner at Gud har sendt Sin Søn til verden. Kristus har sagt: ”Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” [Joh. 13,35.] Kristi guddommelighed anerkendes i Guds børns enhed.

Brødre, når I ydmyger jeres hjerter for Gud, vil I kunne se fare for farisæisme I enhver menighed, fare for at tænke og bede ligesom de selvretfærdige farisærere gjorde: “Jeg takker dig Gud at jeg ikke er som de andre.” [Luk. 18,11.] Oh, om hjertets brakmark måtte brydes op, så at sandhedens frø kan slå dybe rødder og spire op og bære megen frugt til Guds ære! Mine brødre, når I anklager en af brødrene, så tænk på Jesu ord: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« [Joh. 8,7.] Din synd behøver ikke være en særlig synd som undersøges nærmere, men Jesu ord betyder at når I er fri for synd, så kan I kaste den første sten.

Da Jesus talte disse ord til anklagerne, blev deres skyldfølelse vækket. De kunne ikke svare Ham; de blev overbevist efter hver sin samvittighed, og de gik bort en for en, begynder med den ældste helt til den yngste. Hvad vil Kristus, som tilgiver, som er så tålmodig med alle vore fejl, så rig på barmhjertighed og kærlighed, tænke om vor hårdhjertede kritik og kværuleren? Kærlighed over for vore fejlende brødre vil have en langt større virkning i deres omvendelse, end hård kritik. Lad alle hjertets fejl og følelser være efter Kristi orden. Lad selvet være ude af syne.

Herren ville at tanker og sproget og kristenlivets erfaring er langt mere tiltrækkende end det er i dag. Hvis de ikke bliver mere lig Jesus kan de aldrig blive lys i verden. Vort arbejde er mellem Gud og vor egne personlige sjæle. Hvad tænker I på, mine brødre? Der er et arbejde at gøre med at frelse sjæle omkring jer, og den kostbare tid går. Sjæle går til, medens Satan tilskynder til kværulering iblandt os selv. Prøvetiden vil snart lukke. Er jeres arbejde for mesteren af en karakter, så I vil kunne høre ordene: ”Vel gjort, du gode og tro tjener”? [Matt. 25,21.]

Husk på at enhver sjæl kæmper for at komme frem I det guddommelige liv. Der kæmpes for hver tomme på pladsen, med en modstanders kraft, og han må binde op om sig selv til kampen i alvorlig bøn, og kæmpe troens gode strid. Han kaldes til at ”kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” [Efeserne 6,12.] Vi kan ikke tillade os være i krig med hinanden. Hvis vi vokser åndeligt, må vi binde op om sindets lænder med sandhed, må have retfærdighedens brystskjold på; vi må tage frelsens hjelm, og Åndens sværd. Brødre, søg Gud. Søg Ham så længe Han kan findes, kald på Ham, når Han står nær.

Oh, hvilken dyb og rig erfaringer kan vi få hvis vi helligede alle vore Gudsgivne evner på at få kendskab og åndelig styrke fra Gud i stedet for at bruge kræfter på at skade hinanden. Brødre, elsk hinanden ligesom Kristus har elsket jer. Hvor lidt kender vi egentlig til det liflige samfund med Gud! Hvor lidt kender vi til det fremtidige livs mysterier! Vi kan vide langt mere end vi ved hvis alle vore kræfter bruges på at kunne se og erkende Kristi karakter. Der er højder vi skal kunne nå, dybe erfaringer at udtale, hvis vi skal være verdens lys. Hvor så vanære Gud med uenigheder og stridigheder? Hvorfor betvivle og finde fejl hos hinanden? Hvorfor fejlfortolke og misforstå jeres brødres ord og handlinger?

Har I ikke noget bedre at gøre end at gøre hinanden modløse og prøve at tage jeres brødre ud af lyset? O, lad hellere tankesindet udfolde sig, så I kan tage de salige løfters himmelske skønheder ind. Tro blot på Jesus og lær i den største Lærers skole, som verden nogen sinde har kendt, og Hans nåde vil virke mægtigt på menneskenes forstand og hjerte. Hans lære vil give klarhed over den mentale vision. Den vil omfavne dine tanker; sjælshungeren vil stilnes. Hjertet vil blødgøres og underlægges og fyldes af glædende kærlighed som hverken modløshed, fortvivlelse, trængsler eller prøvelser kan udslukke. Gud vil åbne sindets øjne for Hans dyrebarhed og Hans fylde. Lad os så elske og arbejde. Jeg peger jer til Kristus, klippegrunden til alle tider. Kun gennem Ham kan du frelses. Lad Guds pris være over jeres læber, når I samles i små grupper for at tilbede Gud. Lad alle få sin del.

Han som hørte Kristi røst og gjorde Hans vilje var den kloge mand er byggede på en klippe, og hverken storm eller uvejr kunne ødelægge dens grundstruktur. Lad os være medarbejdere sammen med Kristus for tid og evighed. Elsk hinanden, tilgiv hinanden, ligesom Gud for Kristi skyld har tilgivet jer.