- Tilbage

manuskrift nr 27a, 19. april 1900 - »Guds hensigt med sit folk«

Sab den 19. april, 1900
Dele af dette manuskrift er publiceret i Ev 273; UL 123; 6BC 1075. +Notits

Selvom vor Herre så hele sandhedens kort i Sin hånd fra begyndelsen til slutningen af dens historie, lukkede han kun de dele op som angår menneskers pligt over for Gud og overfor deres medmennesker, idet de bevæger sig af sted, trin for trin i den fremadskridende krig, på deres rejse til det forjættede land.

Kristus forlod en åben sti til himlen, som alle kan se. Så tydelig er den sti at den uvidende og ikke informerede ikke skal fanges ind i verdens sofisterier. Kristus ønsker at Hans folk skal holde denne sti tydelig og adskilt for øjnene af alle de rejsende, så ingen kan fejle derved.

I stedet for at lave teorier om sandhedens tema, sådan som farisæerne gjorde, bragte Kristus sandheden som et budskab fra Gud, der skal modtages og handles efter. Han sagde til disciplene: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« [Matthæus 28,19. 20.]

Det der bærer vidnesbyrdet. “Siden viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro, og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. Og han sagde til dem: »Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen« Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: i mit navn skal de uddrive onde ånder; de skal tale med nye tunger; de skal tage på slanger, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske.« [Markus 16,14-18.]

Dåben er et helligt ritual, indført af Kristus, hvorved menneskeagenten helliges til Gud. Dåbens forordninger og Herrens nadver er to monumentale piller, den ene indenfor og en udenfor kirken. På disse forordninger har Kristus indskrevet den sande Guds navn.

Kristus har gjort dåben til indgangen til Sit åndelige rige. Han har gjort dette til en tydelig betingelse, som alle, der ønsker at anerkendes som under Faderens, Sønnens og Helligåndens autoritet, må indvilge sig i. Dem som modtager dåbens forordning viser derved offentligt at de har fralagt sig verden og blevet medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge.

Dem som gør dette sætter alle verdslige hensyn i anden række, for deres nye slægtsskab. Offentligt har de erklæret at de ikke længere vil leve i stolthed og selviske udsvævelser. Kristus har pålagt dem som modtager denne forordning, at huske på at de er bundet ved en højtidelig pagt at leve for Herren. De skal bruge alle deres betroede evner til Ham, og aldrig miste opfattelsen at de bærer Guds lydighedstegn på det fjerde buds sabbat, at de er borgere i Krsiti rige, har del i guddommelig natur. De skal give afkald på alt hvad de har, og skal bruge deres gaver på Gud, på hans navns ære.

Dem som er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens trefoldige navn, ved indgangen til deres kristenliv, erklærer offentligt at de har taget imod indbydelsen, »Drag bort fra dem, og skil jer ud, . . . Og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« 2.Kor.6, 17.18. » Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.« 2.Kor.7,1 »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd.« Kol.3,1

Lad dem som tager imod Guds præg ved dåben, tage sig i agt for disse ord, huske at Herren ved dem har sat Sin underskrift, erklæret dem som Sine sønner og døtre.

Faderen, Sønnen og Helligånden, uendelige og alvidende kræfter, tager imod dem som virkelig går i pagtsforhold med Gud. De er til stede ved enhver dåb, for at tage imod kandidater som har fralagt sig verden og har taget imod Kristus i sjælstemplet. Disse kandidater er gået ind i Guds familie, og deres navne står indskrevet i Lammets livets bog.

Det behager ikke den frafaldne kirke, og Satan indgyder en intens modstand hos bekendende kristne, som til tider er mere udtalt end andre. Fjenden oprøres til vrede når sandhedens budskab om Guds bud og Jesu tro tydeliggøres af Herrens vagtfolk.

Kristus kom til denne verden for at oprette et rige, som vil være monster for Hans himmelske rige. Hans menighed blev fremstillet ren og ubesmittet i modsætning til denne jords magter, som i Daniels syner symboliseres ved glubske dyr. Disse riger er involveret i krig og ødelæggelse for at selv vinde noget. Medens folk fører krig imod folk, søger at få herredømme ved fysisk kraft, falder ordene fra Kristi læber: »Alle, som griber til sværd, skal falde for sværd.« [Matthæus 26,52.] Alle kødelige våben, alle tvangsredskaber, skal forjages fra Kristi menighed.

Herrens plan er at Hans menighed hernede er et sted hvor himlen personliggøres. Kristus sagde: »Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.« [Matthæus 18,20.] Himlens tre højeste magter er sat sammen for at organisere en menighed, bestående af medlemmer, der skiller sig ud fra verdenselskere og verdenstjenere ved deres bekendelses åndelige natur og deres praktiske gudsfrygt.

Tilpasning er en lov af menneskelig natur. Satan arbejder med utrættelig udholdenhed for at bruge den lov, Gud har forordnet til at være en kraft for det gode, og for at fremme sine planer. Han søger at blande retfærdige og uretfærdige principper sammen, for at synden i denne forening mister sit modbydelige udseende. Han blander rajgræsset med hveden.

De retfærdige bør kun omgås onde for at genoprette sandhedens principper, som næsten er blevet udslettet. Han som søger at hjælpe og velsigne andre må bero sig helt på den usynlige og dog ganske væsentlige tilføring af nåde og styrke. Han må samarbejde med Gud, hvis det skal lykkes ham at frelse sjæle der er ved at gå tabt. Han må omgås meget de guddommelige agenter, drage nåden i tro, der behøves så meget, for at modstå uretfærdighedens elementer.

Kristus så Satan efterligne himlen ved brug menneskers forbund, derved sprede ond smitte, og Han besluttede sig for at gøre Sin menighed til et elementer der modvirker. Hans folk skal ikke gå tæt på verdens former og skikke, men skal være præget af principper, der gør menigheden på jorden til symbol for menigheden i himlen, en kanal som himlens rige velsignelser kan flyde i.

Der kan udrettes usigeligt godt ved retfærdige gerninger med og for de onde; men dem som burde lede syndere til Gud, trækker for ofte ikke sammen med Kristus. De uretfærdige får ofte lov at drage menighedsmedlemmer ud på overfladiske områder og ligegyldige fornøjelser. Princippet om tilpasning virker ofte i forkert retning. Sjæle drages bort fra sandheden. Herren er ikke tilfreds med arbejde menighedsmedlemmerne efterlader ugjort, som gøres for Ham, for hinanden og for værket. Hans folk har ikke nok af den sande missionsånd.

Menighedsmedlemmerne er under et højtidelig løfte, at danne en karakter der er på alle måder er anderledes fra verdsliges karakter. Hvis en forandring ikke finder sted hos dem før de tilslutter sig menigheden, er der fare for at de, tilpasse sig verdslige, når de har tilsluttet sig kirken. Satan jubler når han ser verdens surdej virke i kirken, og ødelægge dens renhed og hellighed.

Det er Guds plan at den himmelske indflydelse skal forstærkes og stimuleres i Hans kirke, ved medlemmernes samarbejde sammen med Ham. Hans folk skal vokse i styrke og livskraft, vide at den atmosfære der omgiver retfærdigt troende sjæle, er den samme som himlens rene, lyse og elskelige atmosfære. Gennem kristen fællesskab skal de forme deres karakter, tilpasse dem Kristi karakter. De vil ifølge deres tro være deres Kristus-lignende sagtmodighed og elskelighed.

Idet Guds folk søger at opfylde denne plan, besvarer de Kristi bøn, »Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden. Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.« [Joh. 17,17-23.] Vidunderlige, nådige ord!

Kærlighed til Gud opelskes og udvikles ved at beskue Ham, som har købt os med Sit eget liv. Lær at tjene Ham, ikke under undertrykkende tvang, men med glad lydighed. Derved kan du fremstille Ham for verden. Vi skal kæmpe dagligt for at vokse i nåden, mangedoble vore kræfter ved den måde vi får. Vi skal vokse til større nytte. Derved bevidner vi for verden at Gud har sendt Sin Søn til denne jord for at frelse mænd og kvinder fra synd. Idet Guds efterfølgere viser at Hans nådes mægtige kraft forvandler hjertet, viser de at de bærer Hans navns sande præg.

Tre adskilte agenter, Faderen, Sønnen og Helligånden, arbejder sammen for mennesker. De arbejder sammen for at gøre menigheden på jorden som menigheden i himlen. De sætter himlens ressourcer til rådighed for dem, som påskønner og videregiver disse åndelige skatte, fordobler dem ved at bruge dem til Guds ære. Alle ihærdige anstrengelser føjer til de gaver de har. Himlens kræfter arbejder med menneskevæsener på mangfoldiggørelsesplanen.

Kristus kom til jorden for at sætte gang i en masse missionsarbejde. Dem som udgør Hans menighed, samarbejder med Ham, ved at åbenbare Hans egenskaber. De handler under diktat af Helligånden. Himmelske engle samarbejder med dem der søger at give menneskeheden det guddommelige naturs aftryk.

Gud vil give dem, som gør Hans vilje, højere og endnu højere færdigheder inden for moralsk udmærkelse, ligeså hurtigt som de får tro til at få disse færdigheder. Herren har al kraft til give til dem, der alvorligt søger at trække på al kraftens kilde. Dem som beder, undersøger de privileger og muligheder de har får at genoprette retfærdighedens principper i verden, vil få lys og nåde. Hvis de vil opfylde deres position som lysbærere i menigheden, skinne ud som levende stene, vil Gud hjælpe dem til at arbejde i sand fromhed og alvorlig iver for dem inden for menigheden og uden for menigheden.

Kristus vidste at da Hans folk modtog Hans nåde og egenskaber, kunne faktisk blive en familie forenet i hellig kærlighed, medarbejdere med Gud, fordi de har del i guddommelig natur. I Sin kærlighed tildeler Kristus pligter til medlemmerne i Hans menighed, pålægger dem at elske og værdsætte hinanden. Han døber dem med Sin nådes olie, og sætter dem i arbejde for dem, som Satan holder i syndens slaveri. Han fortæller dem de derved kan vise deres kærlighed for hinanden og for Gud.