- Tilbage

manuskrift nr 32, 6. december 1896 - »Vidnesbyrd om synet på John Bell's profetier - 2«

Dette manuskrift publiceres i sin helhed i 17MR 6-23. +Note
Forkyndelsen af den første, anden og tredje engels budskaber sker under inspiration af Helligånden. Ikke så meget som en knappenål må fjernes. Ingen menneskelig autoritet har på nogen måde ret til at ændre ved lokaliseringen af disse budskaber, ligesom ingen kan erstatte Det Nye Testamente med Det Gamle. Det Gamle Testamente er evangeliet i tal og symboler. Det Nye Testamente er substansen. Det ene er lige så væsentligt som det andet. Det Gamle Testamente fremlægger undervisning fra Kristi læber, og denne undervisning har på ingen måder mistet sin kraft.

Det første og det andet budskab blev forkyndt i 1843 og i 1844, og vi er nu i gang med forkyndelsen af det tredje budskab. Dog skal alle tre budskaber stadig forkyndes. Det er lige så væsentligt i dag som nogensinde før, at de skal gentages for dem, som søger sandheden. Gennem brugen af pen og stemme skal vi lade forkyndelsen lyde og vise rækkefølgen og anvendelsen af profetierne, som bringer os til den tredje engels budskab. Der kan ikke være et tredje budskab uden det første og det andet. Vi skal give verden disse budskaber i form af artikler og prædikener og derved vise den profetiske tidslinje gennem verdenshistorien om begivenheder, der er sket, og begivenheder, som vil komme.

Bogen der blev beseglet var ikke Åbenbaringens bog, men en del af Daniels profeti, som forholder sig de sidste dage. Skriften siger: ”Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor.” [Daniel 12,4.] Da bogen blev åbnet, lød proklamationen: “Fristen er omme.” [Åbenbaringen 10,6.] Daniels bog er nu ubeseglet, og åbenbaringen gav Kristus til Johannes, for at give til alle jordens beboere. Når folket får store kundskab, beredes det til at stå i de sidste dage.

“Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.” [Åbenbaringen 14,6. 7.]

Hvis der gives agt på dette budskab, vil alle folk, stammer og tungemål og folks opmærksomhed ledes til at ransage Ordet nøje, og til det sande lys om den kraft som er ændret syvendedags sabbaten til en falsk sabbat. Den eneste sande Gud er blevet forladt, Hans lov er blevet ignoreret, hans hellige sabbatsinstitution er blevet trådt i støvet af syndens menneske. Det fjerde bud, der er så tydeligt og åbenlys, er blevet ignoreret. Sabbats mindes mærket, erklærer hvem den levende Gud er, himlens og jordens skaber, er blevet revet ned, og en falsk sabbat er blevet givet verden i dets sted. Således er der sket et brud i Guds lov. En falsk sabbat kan ikke være en sand standard.

I den første engels budskab kaldes mennesker til at tilbede Gud, vor Skaber, som gjorde verden og alle ting deri. De har hyldet en pavens institution, og sætte Jehovas lov ud af kraft, men vil komme større kendskab om dette emne.

Budskabet, der proklameres af englen der flyver i himlens midte, er det evige evangelium, det samme evangelium som blev deklareret i Eden, da Gud sagde til slangen, ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!” [1. mos 3,15.] Her kom en Frelsers første løfte, som vil stå på slagmarken for at bekæmpe Satan magt og få overhand over ham. Kristus kom til vor verden for at fremstille Guds karakter, som den fremstilles i Hans hellige lov, for Hans lov er en afskrift af Hans karakter. Kristus var bade loven og evangeliet. Den engel som proklamerer det evige evangelium, proklamerer Guds lov; frelsens evangelium fører mennesker til lydighedens lov, hvorved deres karakter dannes efter den guddommelige lignelse.

I det 58. Kapitel af Esajas, specificeres deres arbejde som tilbeder Gud, Himlens og jordens skaber: ” Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure.” Guds mindesmærke, hans syvendedags sabbat, vil opløftes. ”Da kaldes du »murbrudsbøder”, ”genskaber af farbare veje. Varer du din fod på sabbatten, (ikke længere træde under din fødder,) så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.” [Versene 12-14.]

Menighedens og verdens historie, de loyale og illoyale, åbenbares tydeligt. De loyale, under proklameringen af den tredje engels budskab, har vendt deres fødder bort fra Guds buds vej, at respektere, ære og forherlige Ham, som skabte himlene og jorden. De modsatte kræfter har vanæret Gud ved at gøre brud på Hans lov, og når lyset fra hans ord har henledt opmærksomheden til Hans hellige bud, åbenbaret det brud der er gjort i loven, ved pavemæssig myndighed, så har menneskene prøvet at udslette hele loven, ved at gøre sig fri for dommen, prøver mennesker at udslette hele loven. Men kan de udslette den? Nej; for alle som selv vil søge i Skrifterne, vil se at Guds lov står uforanderlig, evig og Hans mindesmærke sabbaten, holde ud i evige tider, der peger hen til den eneste sande Gud, til forskel fra alle falske guder.

Satan har været udholdende og utrættelig for at rejse den anklage han begyndte i himlen, på at forandre Guds lov. Det har lykkes ham at få verden til at tro den teori han gav i himlen før sit fald, at Guds lov var mangelfuld, og behøver revision. En stor del af den kristne kirke viser, ved deres holdninger, om end ikke ved deres ord, at de har accepteret den samme vildfarelse. Men hvis Guds lov er blevet forandret med en prik eller tøddel, har Satan vundet det på jorden som han ikke kunne vinde i himlen. Hen lægger sin forlokkende snare ud, håber på at tage menigheden og verden til fange. Men ikke alle vil blive taget i den snare. Der trækkes en skillelinje mellem at være lydighedens børn og ulydighedens børn, loyale og sande og illoyale og falske. To store partier udvikles, tilbedelse af dyret og dets billede, og tilbedelse af den sande og levende Gud.

Budskabet (Åbenbaringen 14) med at proklamere Guds domstime som kommet, gives i endens tid; og englen i åbenbaringen 10, vises med den ene fod i havet og den anden fod på land, viser at budskabet vil føres til fjerne lande, og oceaner vil krydses, og havets øer vil høre det sidste advarselsbudskabs proklamation til vor verden.

“Og engelen, som jeg så stå på havet og på jorden, hævede sin højre hånd mod Himmelen og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, ham, som har skabt himmelen, og hvad der er i den, og jorden, og hvad der er på den, og havet, og hvad der er i det: Fristen er omme.” [Versene 5, 6.] Dette budskab announcer afslutningen af de profetiske perioder. Deres skuffelse der ventede at se vor Herre i 1844 blev faktisk bitre på dem, som ventede så glødende på Hans tilsynekomst. Det var efter Herrens orden, at denne skuffelse skulle komme, og at deres hjerter blev afsløret.

Ingen sky kunne være faldet på kirken, som Gud ikke har forberedt; for der er ikke kommet nogen modsatvirkende kraft mod Guds værk, som han ikke har forudset. Alt er sket som Han har forudsagt gennem Hans profeter. Han har ikke efterladt Sin menighed i mørke, svigtet, men har skildret de der vil ske med profetiske erklæringer, og ved Hans forsyn, har han handlet i sit sted i verdens historie, har Han udført det som hans Helligånd har indgydt profeterne til at forudsige. Alle Hans formål vil opfyldes og befæstes. Hans lov er kædet til Hans trone, og sataniske agenter, kombineret med menneskeagenter kan ikke ødelægge det. Sandhed er indgydt og vejledt af Gud; den vil leve, og det vil lykkes, selvom det til tider ser noget overskygget ud. Kristi evangelium er loven eksemplificeret i karakter. De bedrag der praktiseres imod det, alle påfund der forsvarer falskneri, al vildfarelse de sataniske agenter forfalsker vil brydes til sidst for altid, og sandhedens sejr vil vise sig som solen ved middagstid. Retfærdighedens sol skal skinne ud og helbrede hans vinger, og hele jorden skal opfyldes af Hans herlighed.

Alt hvad Gud i den profetiske historie har specificeret til opfyldelse førhen er sket, og alt som endnu vil komme i sin orden vil være der. Daniel, Guds profet, står på sit sted. Johannes står på sit sted. I Åbenbaringen har Løven af Judas stamme åbnet profetien i Daniels bog for de studerende, og således står Daniel på sit sted. Han frembærer sit vidnesbyrd, det som Herren har åbenbaret for ham i det store syn og højtidelige begivenheder, som vi må vide som står på tærsklen af deres opfyldelse.

I Guds ords historie og profeti kildres den lange og vedvarende konflikt mellem sandhed og vildfarelse. Konflikten er stadig i gang. De ting som har været, vil gentages. Gamle kontroverser vil få liv, og nye teorier vil hele tiden rejse sig. Men Guds folk, som, i deres tro og opfyldelse af profetierne, har gjort en del i proklameringen af den første, anden og tredje engels budskaber, de hvor de står. De har en erfaring som er mere dyrebar end fint guld. De skal stå fast som en klippe, holde fast ved deres første tillid helt til enden.

En forvandlende kraft følger med proklameringen af den første og anden engels budskaber, ligesom det følger med den tredje engels budskab. Menneskenes sind overbevises for stedse. Helligåndens kraft blev manifesteret. Skrifterne studeres ihærdigt, punkt for punkt. Næsten hele nætter blev brugt på at ransage Ordet alvorligt. Vi søger efter sandhed som efter skjulte rigdomme. Herren har åbenbaret sig selv for os. Der blev spredt lys over profetierne, og vi vidste at vi fik guddommelig instruks.

Dette skriftsted viser noget af den erfaring vi gik igennem: “Bøj øret og hør de vises ord, vend hjertet til og kend deres liflighed! Vogter du dem i dit indre, er de alle rede på læben. For at din lid skal stå til Herren, lærer jeg dig i dag. Alt i går optegned jeg til dig, alt i forgårs råd og kundskab for at lære dig rammende sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.”[Ordsp 22,17-21.]

Efter den store skuffelse var der nogle få som gik i gang med at søge Ordet af hele deres hjerte. Men nogle sjæle ville ikke slå sig til tåls i skuffelse og nægter at Herren havde ledt dem. Sandheden blev åbnet op for dem, punkt for punkt, og involverede sig i de mest hellige minder og forståelse. Sandhedssøgerne følte at Kristi identifikation med deres natur og interesse, at den var fuldstændig. Sandheden skulle skinne ud, smuk i sin enkelthed, beæret med en magt og med en forvisning de ikke kendte før skuffelsen. Vi kunne da proklamere budskabet i enstemmighed. Men blandt dem som ikke fastholdt deres tro og erfaring, var der stor forvirring. Enhver tænkelig mening kom frem som sandhedens budskab; men Herrens røst lød: ”Tro dem ikke; for jeg har ikke sendt dem.” [Se Jeremias 12,6; 27,15.]

Vi vandrede omhyggeligt med Gud. Budskabet skulle gives til verden, og vi vidste det nuværende lys var Guds særlige gave. Formidlingen af denne gave var Guds privilegium. Hans skuffede, som stadig søge efter sandhed, blev ledt skridt for skridt til at bibringe verden det som var blevet overdraget til dem. De profetiske erklæringer blev gentaget, og den sandhed der var væsentlig for frelse, skulle gøres kendt. Arbejdet bevægede sig først vanskeligt. Ofte afviste tilhørerne budskabet som uforståeligt, og konflikten begyndte at blive ganske alvorlig, særlig på sabbatsspørgsmålet. Men Herren vise Sin tilstedeværelse. Til tider blev sløret, der skjulte Hans herlighed for vore øjne, trukket til side. Vi beskuede Ham i det høje og på det hellige sted.

Nu vil Herren ikke lede tankerne, til at tilsidesætte den sandhed Helligånden tidligere har bevæget på Sine tjenere til at proklamere.

Mange vil alvorlig søge Ordet for lys, ligesom dem førhen har eftersøgt det; og de ser lyset i Ordet. Men de gik ikke over grunden, med deres erfaring, da disse advarselsbudskabet blev proklameret første gang. Uden at have denne erfaring, påskønner nogle ikke værdien af de sandheder, der er givet os som vejmærker, og som har gjort os til det særlige folk som vi er. De bruger ikke Skrifterne rigtigt, og derved danner de teorier som er ukorrekte. Det er sand at de citerer en masse Skriftsteder, og lærer meget som er sandt, men sandhed blandet så meget med vildfarelse, at det gør til forkerte konklusioner. Alligevel kan de væve Skriften ind i deres teorier, tror de at de har en direkte sandhedkæde. Mange som ikke får erfaring med rejse budskaber, accepterer disse fejlagtige teorier, og føres ud på falske stier, bagud i stedet for fremad. Dette er fjendens plan.

Satan arbejder på at det jødiske folks historie skal gentages hos dem, der hævder at tro den nærværende sandhed. Det jødiske folk fik det gamle testamentes skrifter, og støttede sig i tiltro til dem. Men de begik en sørgelig fejl. De profetier som referer til Kristi herlige genkomst i himlens skyer, mente de refererede sig til Hans første komme. Fordi Han ikke kommer efter deres forventninger, vende de bort fra Ham. Satan vidste præcis hvordan de skal tage disse mennesker i sit net, og bedrage og udslette dem.

Hellige, evige sandheder er blevet betroet dem til verden. Loven og evangeliets rigdomme, forenes ligeså tæt som Faderen er forenet med Sønnen, skal præsenteres for hele verden. Profeten erklærer: “For Zions skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets ret rinder op som lys, som en luende fakkel dets frelse. Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herrens mund skal nævne. Og du bliver en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud.” [Esajas 62,1-3.] Det er det som Herren har sagt om Jerusalem. Men da Jesus kom til vor verden sådan som profetien havde erklæret Han ville komme, blev Hans guddommelighed iklædt menneskelighed, med majestæt og ydmyghed i kombination, blev Hans mission misforstået. Det falske håb om en verdslig fyrste fik mange til at misbruge Skriften.

Jesus kom som et daggammelt barn, af fattige forældre. Men der var nogle som gerne ville tage imod den himmelske gæst. Disse tilslørede englebudbringerne deres herlighed for, og det himmelske kor genlød over Betlehems bakker med hosianna til den nyfødte konge. De ydmyge hyrder troede Ham, tog imod Ham, og tilbad Ham. Men dem som burde have været de første til at byde Jesus velkommen, de så Ham ikke. Han var ikke et af deres dristige håb de ønskede. Den falske sti de var gået ind på, fortsatte de og fulgte til enden. De var ikke lærvillige, de var selvretfærdige, selvtilstrækkelige, forestillede sig at de havde det sande lys og at de var folkets eneste sikre undervisere.

Netop den samme Satan arbejder på at underminere Guds folks tro i denne tid. Der er personer som står parate til at gribe alle nye idéer. Daniels og Åbenbaringens profetier fejlfortolkes. Disse personer ser ikke at sandheden er blevet bragt frem på fastsatte tidspunkt, som Gud leder til at gøre dette særlige arbejde. Disse mænd har fulgt profetiens opfyldelse skridt for skridt, og de som ikke fik en personlig erfaring i dette arbejde, skal tage Guds ord og tro på ”deres ord” [Joh. 17,20] som er blevet ført af Herren til at proklamere den første, anden og tredje engels budskaber. Disse budskaber modtages og handles efter, og gør deres arbejde for at berede et folk til at stå på Guds store dag. Hvis vi søger Skrifterne for at bekræfte den sandhed Gud har givet Sine tjenere til verden, skal vi kunne proklamere den første, anden og tredje engels budskaber.

Det er rigtigt at der er profetier som endnu ikke er opfyldt. Men det meget fejlagtige arbejde er blevet gjort igen og igen, og vil fortsættes af dem som søger efter nyt lys i profetierne, og som begynder at vende sig bort fra det lys Gud allerede har givet. Budskaberne i Åbenbaringen 14 er dem, som verden skal prøves på, de er det evige evangelium, og skal genlyde overalt. Men Herren pålægger ikke dem, som ikke har erfaring med hans værk, en byrde for at fremstille disse profetier på ny måde, som Han ved Sin ånd, har bevæget Sine udvalgte tjenere til at forklare.

Efter det lys som Gud har givet mig, er det som du, bror John Bel, har forsøgt at gøre. Nogle har synes godt om dine synspunkter, men det er fordi disse personer ikke kan se den sande betydning af de argumenter du kommer med. De har kun en begrænset erfaring for arbejdet for denne tid, og de ser ikke hvor dine synspunkter før dem hen, og du ser ikke selv hvor de føres hen. De står parate til at forsvare dine udtalelser; de ser ikke noget andet end korrekt i dem. Men de er vildført fordi du har vævet din teori sammen med mange skriftsteder. Dine argumenter virker afgørende for dem.

Sådan er det dog ikke med dem som her en erfaring med sandheden, som kan bruges i den sidste periode af denne jords historie. Når de ser at du fremholder nogle dyrebare sandheder, ser de også at du har misbrugt skriften, sat nogle rammer ind hvor det ikke hører til, og tillægger det kraft så at det ikke er nærværnede sandhed. Bliv ikke opstemt over at nogle accepterer det som du har skrevet. Det er det mest prøvende for dine brødre, som har tillid til dig som en kristen, og som elsker dig som sådan, at sige til dig at argumentsættet som du har tænkt har så store konsekvenser, ikke er den sandhedsteori som Gud har givet Sit folk at proklamere for denne tid.

Det lys som Gud har givet mig er Skrifter som du har vævet sammen for dig selv forstår du ikke helt. Hvis du ville, ville du se at dine teorier river vor tros fundament op.

Min bror, jeg har fået mange teorier om at rette dem som er begyndt på samme måde som du gør nu. Disse personer lader til at de blev ledt af Gud, og de er kommet med deres forskellige teorier til prædikanterne, som forkyndte sandheden. Jeg sagde til disse prædikanter: ”Herren er ikke med i dette, bliv ikke bedragede, påtag heller ikke ansvaret at bedrag andre.” Ved lejrmødet måtte jeg tale tydeligt om dem, som leder væk fra de rigtige stier. Jeg har frembåret budskabet med pen og stemme: ”Følg ikke efter dem.” [Lukas 17,23.]

Den vanskeligste opgaver jeg nogen sinde har matte gøre i denne linje var at behandle nogen som jeg vidste ønskede at følge Herren. I nogen tid mente han at han fik et nyt lys. Han blev meget dårlig, og måtte snart dø.

Og oh, hvor mit hjerte håbede at han ikke gør det nødvendigt for mig at fortælle ham præcis hvad han gør. Dem som han præsenterede sine synspunkter for, lyttede ivrigt til ham, og nogle mente han var inspireret. Han fik lavet en oversigt, og ræsonnerede fra Skrifterne at Herren ville komme på en bestemt dato, i 1894, mener jeg. For mange virkede hans ræsonnement helt uden fejl. De talte om hans kraftfulde formaninger i hans sygeværelse. Demest forunderlige synspunkter kom ud af ham. Men hvad var kilden til hans inspiration? Det var den porfin han fik mod sin smerte.

Ved vort lejrmøde i Lansing, Michigan, lige før jeg kom til Australien, skulle jeg tale tydeligt om dette nye lys. Jeg fortalte folk at de ord de hørte ikke var inspireret sandhed. Det forunderlige lys, som opviste sandhed, var resultatet af at bruge Skriften forkert. Herrens arbejde vil ikke slutte før 1894. Herrens ord som kom til mig var: “Dette er ikke sandhed, men vil lede ud på fremmede stier, og nogle vil blive forvirrede over den fremstilling, og vil opgive troen.”

Andre personer har skrevet de mest smigrende synspunkter til mig, som de har fået vist, og nogle har ladet dem trykke. Et nyt liv synes at oprøre dem; de er fulde af iver; men ordet kommer til mig ligesom det kom til mig om de teorier du fremholdt, ”Tro dem ikke.” [Jeremias 12,6.] Du har en blanding af sandhed og vildfarelse, og i den kombination tror du alt er ægte. Her er det hvor jøderne snublede. De vævede et kunststykke som så smukt ud for dem, men det fik dem til at afvise det lys Kristus bragte til dem. De mente at de havde stort lys, og i det lys vandrede de i, og forkastede det rene og sande lys som Kristus var kommet for at give. Lidenskaben tog tankesindende i besiddelse, tilskynedede dem til forskellige vovestykker, som fik dem der hen, de ikke viste var.

Ingen har et sandt budskab at befæste tiden, da Kristus kom eller ikke kom. Vær sikker på at Gud ikke giver myndighed til at sige at Kristus tøver med Sit komme om fem år, ti år, eller tyve år. ”Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.” [Mattæus 24,44.] Dette er vort budskab, budskabet som de tre engle flyver under himlens midte og proklamerer. Dette arbejde skal gøres nu som genlyder det sidste nådesbudskab til en falden verden. Et nyt liv kommer fra himlen og tager Guds folk i besiddelse. Men der vil komme splittelser i menigheden. To partier vil udvikles. Hveden og rajgræsset vokser op sammen til høsten.

Arbejdet vil blive dybere og blive mere alvorlig ved tidens afslutning. Og alle som arbejder sammen med Gud, vil kæmpe alvorligt for den tro de engang fik overdraget til de hellige. De vil ikke vendes fra det nuværende budskab, som allerede oplyser jorden med sin herlighed. Der er ikke noget der er mere værd at kæmpe for end Guds herlighed. Den eneste klippe som vil stå er tidsaldrens klippe. Sandheden som den er i Jesus, er tilflugten for disse dages vildfarelse.

Gud har advaret Sit folk om de farer som ligger foran dem. Johannes beskuer de ting som vil være i de sidste dag, og han ser et folk arbejde imod Gud. Læs Åbenbaringen 12,17; 14,10-12; [og] kapitlerne 17 og 13. Johannes ser den gruppe som er blevet bedraget. Han siger: “Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. (Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!).” [Åbenbaringen 16,13-15.]

Guds lys er veget bort fra dem som har forkastet sandheden. De gav ikke agt på det Sande Vidnes budskab, “derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.” [Åbenbaringen 3,18.] Dette budskab vil gore sit arbejde, og et folk vil beredes til at stå uden fejl over for Gud. Johannes beskuede denne gruppe, og han sagde: “Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede. Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger.” [Åbenbaringen 19,7. 8.]

Profetien er blevet opfyldt, linje for linje. Jo fastere vi står under den tredje engels budskabs banner, des klare skal vi vorstå Daniels profeti, for Åbenbaringen er suppelement til Daniel. Jo mere fuldt ud vi accepterer lyset Helligånden bringer gennem Guds helliggjorte tjenere, des dybere og mere sikre, ligesom den evige trone, vil den gamle profetis sandheder vise sig; forvisser det os om at Guds mænd taler som de blev bevæget af Helligånden. Mennesker må selv være under Helligåndens indflydelse for at forstå Åndens ytringer gennem profeterne. Disse budskaber blev givet, ikke til dem som sagde profetierne, men til os som lever midt i deres opfyldelse.

Jeg føler ikke at jeg vil præsentere disse ting, hvis Herren ikke har givet mig dette arbejde at gøre. Der er andre ud over dig selv, og mere end en eller to, der ligesom dig tror at de har fået nyt lys, og er helt parate til at bringe det til folk. Men det vil behage Gud om de acceptere de lys der allerede var givet, og vandre i dette, og basere deres tro på Skrifterne, som understøtter de standpunkter Guds folk har fremholdt i mange år. Det evige evangelium skal proklameres af menneskeagenter. Vi skal udstøde englenes budskaber, som fremstilles som flyvende midt under himlen, med den sidste advarsel til en falden verden. Hvis vi ikke kaldes til profetien, kaldes vi til at tro profetierne, og til at samarbejde med Gud for at give lys til andre menneskesind. Dette prøver vi på at gøre.

Du kan hjælpe os, min bror, på mange måder. Men jeg er hvervet af Herren til at sige til dig at du ikke skal være så selv-centreret. Pas på med hvordan du lytter, hvordan du forstår, og hvordan du bruger Guds ord. Herren vil velsigne dig med at trække lige linjer med dine brødre. De som han har udsendt for at proklamere den tredje engels budskab, har arbejde i harmoni med himmelske intelligensvæsener. Herren pålægger dig ikke en byrde at proklamere et budskab, som vil føre disharmoni ind i de troendes rækker. Jeg gentager, Han leder ikke nogen ved Sin Helligånd til at danne en teori, som vil rokke ved troen på de højtidelige budskaber Han har givet Sit folk at frembære for vor verden.

Jeg råder dig til at ikke se på dine skrifter som dyrebar sandhed. Det vil ikke være tilrådeligt for dig at forevige ved at trykke det som har kostet dig så megen møje. Det er ikke Herrens vilje at dette materiale skal føres frem for Sit folk, for dette arbejde vil forhindre det sandhedsbudskab som de tror på og praktiserer i disse sidste farefulde dage.

Herren Jesus sagde til Sine disciple da Han var hos dem: “Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.” [Joh. 16,12.] Han kunne have oplyst det som ville optage disciplenes opmærksomhed og fået dem til at miste Hans tidligere belæring af syne, som Han ønskede skulle de skulle tænke meget alvorligt over. Men han holdt de ting tilbage som de ville blive forbavset over at høre, og som kunne have givet dem grund til at kritisere, skabe misforståelser og utilfredshed. Han ville ikke give personer med lille tro og fromhed mulighed for at mystificere og misfortolke sandheden, og derved skabe fraktioner.

Jesus kunne have vist mysterier som kunne undersøges i flere generationer, helt til endens tid. Han selv er al sand videnskabs kildeudspring, han kunne have ledt mennesker til mysteriernes undersøgelse, og deres sind ville fra tid til anden, være så grundigt optaget, at de ikke ville ønske at spise Guds søns kød og drikke af hans blod.

Jesus vidste godt at Satan hele tiden arbejder på at vække nysgerrig og få travle mænd til at gætte. Derved prøver han at fordunkle store og betydningsfulde sandheder som Kristus altid ønskede skulle være fremtrædende for dem. ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” [Joh. 17,3.]

Der er en lektie til os i de ord, som Kristus sagde efter at give de fem tusinde mad. Han sagde: ”Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.” [Joh. 6,12.] Disse ord betyder mere end at disciplene skulle samle brødstykker i kurvene. Jesu vil at de skal bemærke Hans ord, skal studere Skrifterne, og opsnappe alle lysstråler. I stedet for at søge kundskab om noget Gud ikke har åbenbaret, skal de nøje samle det op som Han har givet dem.

Satan har prøvet at fordunke Gudskundskaben for menneskenes sind, og udslette Guds egenskaber fra deres hjerter. Mennesker søger efter mange påfund, hvorved de tror at de selv kommer fra, og mener at man er klogere end Gud. Det som Gud har åbenbaret blev fejlfortolket, misbrug og blandet med sataniske bedrag. Satan vil citere skriften for at bedrage. Han prøver at bedrage Kristus på sin måde. Således vil han stadig bedrage menneskene. Han vil lede dem til at fejlfortolke Skrifterne, og få dem til at bevidne falskneri. Kristus kom for at indpasse sandheder som var blevet malplaceret og gøres til tjener vildfarelsens sag. Han genkaldte dem, gentog dem, og satte dem i deres rette placering i sandhedens struktur, og bad dem stå fast for altid. Sådan var det med Guds lov, med sabbaten, og med ægteskabsinstitutionen. Vi skal studere Hans eksempel. Satan forsøger at tilintetgøre alt som vil minde om den sande Gud, men Kristi efterfølgere skal bevare det som Gud har åbenbaret. Der var ingen af Hans ords sandheder, der blev åbnet op ved hans Ånd, som blev sat til side.

Teorier vil altid agitere for at splitte tankerne, og rokke ved troen. De som fik den virkelige erfaring med at folde profetierne ud, har gjort det som de er i dag, Syvendedags adventister, ved disse profetier. De skal stå med sandheden bundet op om deres lænder, og med hele rustningen på. De som ikke har fået denne erfaring, har ikke privilegiet at fremholde sandhedsbudskabet med samme tiltro. Det lys som Gud har fundet behag i at give Sit folk vil ikke svække deres tillid til den sti, Han har ledt dem ud på i fortiden, men vil styrke dem til at holde fast i troen. Vi må fastholde vor tillid til enden.

“Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” [Åbenbaringen 14,12.] Her star vi under den tredje engels budskab. “Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed.« Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: »Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” [Åbenbaringen 18,1-5.]

Således gives indholdet af den anden engels budskab igen til verden ved den anden engel, som oplyser jorden med sin herlighed. Disse budskaber vil alle sammen blandes til ét, og komme frem for folk i de afsluttende dage af denne jords historie. Hele verden vil prøves, og alle som har været i vildfarelsens mørke om det fjerde buds sabbat, vil forstå det sidste nådesbudskab, som gives til menneskene.

Vores opgave er at forkynde Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd: ‘… bered dig til at møde din Gud’ (Am 4,12). Dette er advarslen, som skal gives til verden. Det er en advarsel til hver enkelt af os. Vi er kaldet til at tilsidesætte enhver byrde og den synd, som vi så nemt bliver plaget af. Der er en tjenesteopgave til dig at udføre, min bror, om at tage Kristi åg på dig. Sørg for, at dit hus er bygget på klippen. Risiker ikke evigheden for en sandsynlighed. Det er ikke sikkert, at du kommer til at leve længe nok til at deltage i de farefulde begivenheder, som vi nu er på vej ind i. Der er ingen af os, der er sikret på et givet tidspunkt. Skulle du ikke give agt på hvert øjeblik? Burde du ikke nøje granske dit eget indre og stille spørgsmålet: Hvad vil evigheden være for mig?

Den store byrde for enhver sjæl bør være: Er mit hjerte fornyet? Er min sjæl forandret? Er mine synder tilgivet gennem troen på Kristus? Er jeg blevet født på ny? Tager jeg imod invitationen: ‘Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let’ (Matt 11,28-30). Regner du alt for værende tab til fordel for den forunderlige kundskab om Jesus Kristus? Og føler du det som din pligt at tro på ethvert ord, som kommer fra Guds mund?“