- Tilbage

manuskrift nr 62, 13. november 1900 - »Tale / Lægemissionsarbejdet og evangeliet«

St. Helena, Californien 13. november, 1900
Dette manuskript er publiceret i sin helhed i 2SAT 140-144. + En tale sanatoriets kapel

Jeg ønsker at tale om forholdet mellem lægemissionsarbejdet og evangeliets arbejde. Det er blevet overbragt mig, at alle afdelinger i værket skal arbejdet sammen, som en stor helhed. Guds arbejde skal berede et folk til at stå frem for Menneskesønnen ved Hans komme, og dette værk bør være i enighed. Værket som skal skikke et folk til at stå fast på den sidste store dag, må ikke være et splittet værk.

Evangeliets forkyndertjeneste skal bringe sandheden som det må modtages, for at folk skal helliggøres, og stå rede for Herrens komme. Og dette arbejde skal favne alt som kan favnes i Kristi forkyndertjeneste. Evangeliets arbejdere skal tjene ved den højre hånd og ved den venstre, udføre deres arbejde forstandigt og solidt.

Der skal ikke være nogen adskillelse mellem forkyndertjenesten og sundhedsarbejdet. Lægen må arbejde på ligefod med prædikanten, men ligeså megen alvor og grundighed for sjælens frelse, såvel som at kroppen må komme sig.

Spørgsmålet er blevet stillet mange gange: Bør lægen føle det er hans pligt at åbne sandheden for sine patienter? Dette afhænger af omstændighederne. I mange tilfælde bør alt gøres for at pege hen på Kristus som en personlig frelser. Der er dem som kun føler sig såret over nye doktriner ikke stemmer med de synspunkter de har fået tidligere. Gud må lede i dette arbejde. Han kan berede sindene og få liv i sandhedens ord. Det er ligeså meget lægens pligt at berede sjæle for ham, som hvad der finder sted for at tjene deres fysiske behov. Lad dem kende deres fare. Vær en trofast forvalter for Gud. Lad ingen gå ud i evigheden, uden advarende og formanende ord. Dette kan du ikke undlade og så være en trofast forvalter. Gud kræver at du skal være oprigtig mod Ham, hvem du end er. Der er et stort arbejde der skal gøres. Grib fat i det og gør det med forstand. Gud vil hjælpe alle som gør dette.

Sundhedsmissionsarbejdet er aldrig blevet præsenteret for mig på nogen anden måde end at have det samme forhold til arbejdet som en helhed ligesom armen har til kroppen. Den evangeliske forkyndertjeneste er en organisation der forkynder sandheden og fører værket for syge og raske. Dette er hovedorganet, sundhedsmissionsarbejdet er armen, og Kristus er hovedet til det hele. Således har sagen altid blevet fremstillet for mig.

Det har været opfordringen at, fordi sundhedsmissionsarbejder er armen på kroppen, burde der udvises enhed i respekt. Sådan er det da. Sundhedsmissionsarbejdet er armen på kroppen, og Gud ønsker at vi skal have klar interesse for dette arbejde.

Kristus er bundet op til alle grene at værket. Han laver ikke nogen splid. Han følte ikke at han overtrådte noget hos lægerne, da Han helbredte den syge. Han proklamerede sandheden, og da den syge kom til ham for helbredte, bad han dem, om de troede at han kunne gøre dem raske. Han var lige så parat til at lægge hænder på syge og fortrængte som han var til at prædike evangeliet. Han var ligeså meget hjemme i sit arbejde, i at forkynde sandheden, som sygdomshelbredelse er en del af evangeliet.

Folk tages lige der hvor de er, uanset deres stilling eller tilstand, og hjælper dem på alle mulige måder, - dette er evangelisk forkyndertjeneste. Det er nødvendigt for prædikanter at tage ud i de syge hjem, og sige, jeg er parat til at hjælpe dig og jeg vil gøre det bedste jeg kan. Jeg er ikke længe, men jeg er prædikant, og jeg vil tjene syge og forpinte. De som er syge i legeme er næsten altid syge i sjælen, og når sjælen er syg, bliver kroppen også syg.

Kristi arbejde for den lamme er en illustration på den måde vi skal arbejde på. Denne mands venner har fortalt om de mægtige helbredelser, og han fik tro til at han kunne blive helbredt. Hans venner forte ham til det hus hvor Jesus underviste, men mængden var så stor at de ikke kunne komme ind. Den syge mand foreslog at de kunne fjerne en del af taget, og lade ham komme ned i værelset. Dette gjorde de, og da Jesus så hvordan den lidende lå foran ham, hvad var så det første han gjorde. Det var at give Ham fred i sindet. Frelseren vidste at denne lamme var blevet plaget af præsternes antydninger, at Gud havde stødt ham bort på grund af hans sønner. ”Søn dine synder skal forlades dig,” var Kristi første ord. [Markus 2,5.] Dette var hvad den syge mand behøvede. Fred og glæde fyldte hans hjerte.

Nogle tilstedeværende begyndte at knurre, og sagde I deres hjerter: “Hvem andre end Gud kan tilgive” [Vers 7.] Da måtte de vide at Menneskesønnen havde magt til at tilgive synder, sagde Kristus til den syge mand “Stå op tag din seng, og gå hjem til dit hus.” [Vers 9.]

Således har Frelseren bundet sandhedsforkyndelsesarbejdet og helbredelsen af de syge sammen, og vi skal aldrig skille dem ad. Kristus blandede sin forkyndertjeneste og helbredelse, og de skal ikke skilles ad i vort arbejde, sådan som det ikke blev i Hans.

Der skal ikke være nogen adskillelse mellem sundhedsmissionsarbejdet og evangeligeforkyndertjenesten. Sundhedsmissionsarbejde skal være den tredje engels budskab, ligesom den højre arm er på legemet. Begge skal arbejde i harmoni. Så vil Herrens frelse blive åbenbaret.

Gud ønsker ikke kun at Han tjenere skal tro på Hans institutioners arbejde, Han ønsker ikke kun at Hans tjenere tror på Hans institutioner i virket, Han ønsker at de skal gå længere end dette. De bør indrømme at Gud vil have dem til at være levende eksempler på hvad det vil sige at have det godt, fysisk og åndeligt. Han ønsker at de skal vise at sandheden har udrettet et stort arbejde for dem.

De som samles i vore konferenser er ikke altid i en så god tilstand at de kan bedømme rigtigt. Mange er træge i hjernen. De som samles til sådanne møder burde først gøre alt hvad de kan for at bringe sig selv i det rette forhold til Gud og når det gælder deres helbred. Hvis de er trætte i hovedet burde de finde ud af hvad som er galt. Hjernen fungerer dårligt eftersom der er et problem med maven. De bør finde ud af hvad der er galt med deres kost. Vore kroppe er Helligåndens templer, og hvis vi ikke gør alt hvad vi kan får at få kroppen i den bedst mulige tilstand, berøver vi Gud den ære der tilkommer Ham, fra dem Han har skabt.

Hvis du kaldes til at deltage i et udvalg, spørge dig selv om dine opfattelsesevner er i stand til at afbalancere forskellige argumenter. Hvis du ikke er i den rigtige tilstand, hvis du føler dig forvirret, har du ikke ret til at deltage i udvalget. Er du sur? Er dit humør mildt og behageligt, eller er det så vredladent og kontrær at det får dig til at træffe forhastede beslutninger? Føler du det som om du har lyst at slås med nogen? Gå i så fald ikke til udvalgsmødet, for gør du det kommer du helt sikkert til at vanære Gud. Tag en økse og hug brænde eller gør noget fysisk til du føler dig mild og let at have med at gøre med. Lige så vidste som at din mave skaber uro i hjernen, lige så sikkert kommer det du siger til at skabe uro på udvalgsmødet. Madfordøjelsesorganet som er i uorden skaber mere ballade end hvad mange indrømmer.

Vi burde altid spise den enkleste mad. Ofte spiser man dobbelt så meget som kroppen behøver. Siden hen må den arbejde for at afskaffet overskuddet. Behandl din mave på den rigtige måde og den vil gøre sit bedste.

Vær ikke til et møde med kolde fødder. Hvis fødderne er kolde, så vask dem i koldt vand, og tør dem grundigt. Da vil di finde ud af at blodet går fra hovedet ned i benene.

De som har klare tanker kan forstå sandheden hundred gange bedre end dem som har omtågede tanker. Og hvis vore hjerner ikke er klare, ved vi at vi har overtrådt nogle af naturens love. Når min hjerne er forvirret, ved jeg at jeg har begået en fejl med min kost.

Uanset om de anerkender de teller ej, så pålægger Gud alle mennesker opgaven at tage vare på sjælens tempel. Kroppen skal holdes ren og være renset. Sjælen skal helliggøres og forædles. Da vil jeg, siger Gud, komme til ham og tage bolig med ham. Vi står til ansvar for vor egen frelse, og Gud drager os til ansvar for den indflydelse vi udøver på dem der knytter sig til os. Vi bør stå en sådan position, fysisk og åndeligt, at vi kan anbefale Kristi religion. Vi skal hellige vore kroppe til Gud.

Gud ønsker at hans tjenere skal stå i en ophøjet og hellig position. De som åbner Guds ord for andre, bør spørge sig selv før de går på talerstolen, som de har været selvfornægtende, om de har spist enkel mad, som maven kan fordøje uden at omtåge hjernen. Læst venligst det første kapitel i andet korinterbrev. Hele dette kapitel er en lektie til alle troende.

Prædikanter bør forstå hvordan de holder deres kroppe i bedst mulig sundhedstilstand, så de kan anbefale sandheden for dem som de arbejder for, og når de kalder til samling, så ved de hvordan de er forberedt på at gå ud; de har ikke ret til at gå ud hvos de har en sundhedstilstand, hvor de vil tale forhastet og se tingene i et forkert lys. De bør sætte sig selv der hvor de kan bedømme rigtigt, hvor de kan være røsten for Guds ord. De kan derved fremme værket bedre end ved al den ord-forkyndelse de kunne give. Praktisk gudsfrygt er af stor værdi.

Guds tjenere bør huske at Kristus er til stede ved alle samlinger. Engle stiger op og ned ad den himmelske stige. En levende forbindelse er sket mellem jorden og himlen, og Guds herlighed skinner på menighedsforsamlingen. Gud vil have mænd, der kan stå frem for folk som Hans talerør, der har en klar dømmekraft. Han vil have dem til at tale under Hans Ånds indflydelse. Der er ikke brug for at deres hjerner omtåges af en dårlig mave. De bør bevogte læbernes dør, lade intet komme ind som vil forstyrre.

Det er blevet sagt: Vi ønsker at Søster White skal deltage I konferensen, og vi ønsker at konferensen skal afholdes i Battle Creek. Men jeg tør ikke tage dertil. Ikke fordi jeg ikke vil rejse, men jeg tør ikke, fordi det ikke er det rigtige tidspunkt at holde konferense midt om vinteren. De som tager dertil, er nødt til at sige i opvarmede lokaler med damp eller kakkelovne. Så vil de, efter at have siddet i disse varme lokaler, måske sove i sove i kolde lokaler og ryste hele natten, sådan som jeg har gjort igen og igen. Og det har næsten kostet mit liv.

Så stærkt opvarmede lokaler er et onde. Det var bedre for os at tage mere tøj på og få mindre opvarmet luft. Hvis de som deltager ved vore møder gøre sådan, vil de have det bedre, og kunne tage de rigtige beslutninger.

Ud fra det lys jeg har fået, da vi holdt en konferense, burde den holdes der hvor vi kan indhånde himlens rene luft, i naturens skønheds øjne. Når de der deltager i konferansen kan drikke af Guds rene uft, vil du finde at deres beslutninger er med Helligånden i tillæg, og hundrede gange mere værdifuld, end beslutninger der tages af dem, med blokerede hjerter af opvarmet luft.

Gud har et stort arbejde i verden. Dette værk er endnu ikke afsluttet. Hvem vil hjælpe ham? Satan er kommet ned med stor kraft for at modarbejde Guds værk, da han ved at hans tid er kort. Hele Satans synagoge modsætter sig sandheden. Fjenden prøver at modarbejde det værk som Gud har igangsat, på alle måder. Handler vi som om der ikke er nogen fjende der er imod? Sæt dig selv, for Kristi skyld, i det rette forhold til Gud. Stil dig selv fysisk der, hvor du vil kunne arbejde. Kristus siger: “Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” [Filipperne 2,12. 13.]

Gud og mennesker må samarbejde. De som værdsætter sig selv ordentligt, vil tage sig ordentligt af kroppen. De vil arbejde i overensstemmelse med ordene, “At I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” [1 Korinthierne 6,19. 20.]

Guds engle er tilstede ved alle rådsmøder. De længes efter at se om alle rådets medlemmer stiller sig frem for Gud, iklædt den retfærdighed, Kristus har tilvejebragt til dem. Denne retfærdighed som alle må have, stiller sig selv i det rette forhold til Gud. Dette er et personligt arbejde.

“Hvad enten I spiser eller drikker, eller hvad I end gør, gør det til Guds ære.” [1 Korinter 10,31.] Husk på hvilken påskønnelse Gud har over for jer. Dette er af betydning for alle som I omgås. Jeres position påvirker andre. Gud hjælper os at gore det rigtige, fordi det er rigtigt.