- Tilbage

manuskrift nr 67, 09. juni 1898 - »“Ransag skrifterne.”«

NP 9. juni, 1898 - Dele af denne manuscript er publiceret i 1MCP 188-189; OHC 35; TDG 169; 1BC 1083; 7BC 904-905, 989; CTr 33; 3MR 433; 11MR 172-173; 17MR 25.

Det menneskelige sind kan ikke begribe mennesket Kristi Jesu ydmygelse. Hans guddommelighed og forud-eksistens, før verden blev dannet kan aldrig betvivles af dem som forstår Guds ord. Apostlen Paulus taler om vor Mellemmand, Guds enbårne Søn som i en herlighedstilstand, hvor Han, i form af Gud, var Befalingsmand over de himmelske hære, og som, da Han iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed påtog Sig form af en tjener. Esajas erklærer: ”Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskares Herres nidkærhed gør det.”

Guds Ord er Hans stemme der taler til mennesker. Hvis bibelen blev gjort til studiebogen i skolerne, hvor anderledes vil det så ikke være i samfundet i dag. Guds ord må være vor lektiebog, hvis vi skal rejse mod himlen, og med de ord der tales ved inspiration, skal vi læse vore lektier dag for dag. ”Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus. Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.” [Filipperne 2,5-8.]

Gør vi dette bliver Kristus vor Genløser. Satan var menneskenes ødelægger. Kristus kom for at være Genopretteren. “Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden.” [Versene 9, 10.] Lad de studerende på vore skoler studere denne Bog som er blevet så forsømt i almindelighed og lagt til side for andre bøger som ikke er inspirerede. Lad alle de studerende lære at læse Guds Ord med bøn, alvorlig interesse, så han ikke undlader at være Ordets gører, og hans udannelse i videnskab bliver en unyttig kundskab, medmindre han ikke bygger sit hus den evige Klippe, men på sand.

»Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, Frelsende Gud. Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. »kun hos Herren,« skal man sige, »Er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler.« [Esajas 45,21-25.] Esajas 45. Læs hele dette kapitel, og se om du har lært de lektier Gud har givet dig. Lad enhver lærer og studerende ransage sig selv idet han læser. Læs også kapitlerne 40, 41, 42, 43, 44, 45. Der er kun meget få som er bibelens læsere og ransagere, som sammenligner det gamle testamentes profetier med det Nyes udtalelser, og finder de nøgler ved ransagelser, som låser op for himlens forrådshus.

Det er af største betydning at ethvert menneske som Gud har givet forstand til at forstå sit forhold til Gud. Det er for hans nuværende og evige gode at spørge for hvert skridt: Er dette vejen Herre? Siden Adams fald, har det været verdens skik at synde, og det er i vor interesse at kende definitionen på synd. Dette gives os i (1 Joh. 3): “Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham.” [Vers 4, 5.] Informationen gives tydeligt at synd er lovovertrædelse. Vi behøver at kalde alleralvorligst på ethvert menneske til at sammenligne sin karakter med Guds lov, karakterstandarden for alle som vil ind i Hans rige og blive borgere i det himmelske land. Genløsningsværket bliver ikke studeret på vore skoler med interesse og omhyggeligt. De studerende har ikke noget virkeligt begreb om hvad Frelsesplanen betyder.

Han som var berørt af vore svagheder indbyder os: “Kom til mig, alle I som arbejder og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Guds ord er løftet til vort bedste. Hvor mange kan bruge dette løfte i praksis? Lyt til Kristi røst: “Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet og I skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er nemt og min byrde er let.” [Matthæus 11,28-30.] Studende, I er kun sikre når I forbinder jer med Kristus I fuldkommen underdanighed og lydighed. Åget er let, for Kristus bærer byrden. Idet I løfter korsets byrde, vil den blive let. Det er løftet til jer på evigt liv. I kan gladelig følge efter Kristus, og udbryde for hvert skridt: ”Din nedladelse gjorde mig stor”. [Sal 18,35.] Hvis du fortsætter med at kende Herren, vil du få en vens forståelse.

Hvis vor dommer skulle afsige en dom efter øjnenes syn, eller hvad ørerne hører, vil han begå fejl i hans beslutninger. Hvis det var Gud som skulle dømme os, kan vi føle det ligesom israelitterne gjorde det ved Sinaj, da Hans hellighed og storhed skilte os fra Ham. Vi kan frygte for at Han ikke tager menneskenes svaghed og skrøbelighed med, og vi kunne sige den skævende skares ord: »Tal du [Moses] med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!« [2. Mos 20,19.] Men vor Genløser og dommer mødes i den same person, Han er vor Frelser.

Da Kristus indvilligede i at blive menneske, udviste han en ydmyghed, som forbavsede de himmelske intelligensvæsener. Det at nedlade sig for at blive et menneske, var i sig selv ikke ydmygende, hvis det ikke gjaldt Kristi ophøjede forudeksistens, og mennesker faldne tilstand. Men når vi åbner for forstand og indser at Kristus påtog sig menneskelighed, lagde Sin kongelige kåbe, himmelske krone og høje rang til side, og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, så Han kunne møde mennesker der hvor han var, og bibringe menneskeslægten moralsk kraft og blive Guds sønner og døtre. For at genløse mennesker, blev Kristus lydig til døden, ja døden på korset. Guds søns menneskelighed er alt for os. Det er den gyldne sammenhængende kæde som binder vore sjæle til Kristus og igennem Kristus til Gud. Dette skal være vort studie. Kristus var et virkeligt menneske, og han gav bevis på Sin menneskelighed ved at blive et menneske. Og Han var Gud i kød.

Når vi beskæftiger os med det emne som hedder Kristi guddommelighed, som er iklædt menneskehedens klædning, sømmer det sig for os at give agt på de ord, Kristus sagde til Moses ved den brændende busk; Drag dine sko af dine fødder, thi det sted du står på er hellig jord. Vi skal beskæftige os med dette emne med en elevs ydmyghed og med et angerfuldt hjerte. Studiet af Kristi inkarnation (legemliggørelse) er en frugtbar mark, og det vil belønne den gransker, som graver dybt efter skjult sandhed.

Bibelen er vor vejleder på de frelsende stier der fører til evigt liv. Gud har inspireret mennesker til at skrive det som vil bringe os sandheden, som vil tiltrække, og som vil, hvis det praktiseres, vil få modtageren til at opnå moralsk kraft til at stille sig blandt de højest uddannede mennesker. Alle de tænkende mennesker som gør Guds Ord til deres studium, de vil vokse. Langt mere end noget andet studium vil dens indflydelse øge fatteevnen og berige alle evner med ny kraft. Det bringer tankesindet i kontakt med sandhedens brede og forædlende principper. Det bringer hele himlen i tæt kontakt med menneskers tanker, bibringer visdom, kundskab og forstand.

Når vi arbejder med banale ting, og får næring fra inspirerede menneskers skrifter, bliver sindet forklejnet og gjort billigt. Det kommer ikke i kontakt med den evige sandheds dybe og brede principper. Den ubevidste forståelse huser i sig selv forståelse for ting som er kendte, og når disse begrænsede ting overvejes, svækkes forstanden, dens kræfter indskrænkes, og efter en tid kan den ikke udvide sig. Bibelen indeholder de ting som alle behøver at lære, for at kunne høre røsten i prøvetiden: ”Barn, kom højere op.” Al uddannelse fås ved alvorligt studium af skrifter, som det udtrykkes således: ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.” [Salme 119,130.]

Kun de som læser Skrifterne og som hører Guds røst, tales der til dem, som sande elever. De skælver ved Guds ord for det er en levende virkelighed for dem. De studerer, de søger efter skjulte rigdomme. De åbner deres forståelse og hjerte for at modtage, og de beder efter himmelsk nåde, så de kan berede sig til det fremtidige evige liv. Idet den himmelske berøring sætter sin hånd, ser mennesket sin egen skrøbelighed, sin svaghed, sin håbløshed ved at selv se efter retfærdighed. I sig selv er der ikke noget som anbefaler mennesket for Gud. Han beder efter Helligånden, Kristi repræsentant, at være hans stadige vejleder, der fører ham til hele sandheden. Han gentager Kristi løfte: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.” [Joh. 14,26.]

Blot at samtykke i sandheden, er ikke bibelreligion. Mennesker bliver ikke kristne ved at blot have deres navne skrevet i menighedsbøgerne. Dette bedrag er fatalt for tusinde og atter tusinde menneskesind. Det mishager ikke Satan at et vist antal står i menighedsbøgerne, medens hjerterne ikke er komme i overensstemmelse med Kristus. Hvis sjælen ikke er under Helligåndens vejledning, finder Satan at han kan arbejde gennem menneskeagenter som har form af gudsfrygt, uden ånd og kraft.

Der er mange kristne hvis hjerter er indhyllet af en selvretfærdighedens rustning, så Herrens sande pile, med modhager, tilsigtet af englehænder, vil bliver slået i stykker. Sandheden glider af, og sjælen bliver ikke såret. Mennesket må først søge Gud for sig selv, og så vil Helligånden tage den dyrebare sandhed, der langt overgår rubiners værdi, som den falder fra Jesu læber, og bibringe den, som en levende kraft, til det lydige hjerte. Når sandheden modtages i hjertet bliver den en opildende kraft, der vækker alle evner. Det er en guddommelig indflydelse som berører hjertet og skaber himmelsk musik som fylder ud af læberne i ren taksigelse og pris.

Oh hvad kan jeg sige for at vække deres tanker, som bekender at tro sandheden, så de kan besmykke evangeliet med en tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Gud påbyder jer at se på Ham som Ham der oplyser jeres formørkede sjæle. ”Den, som er af Gud, hører Guds ord;” sagde Kristus til jøderne, ”derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.” [Joh. 8,47.] Der er mennesker som hører Guds røst gennem Jesus Kristus, fordi de lytter til Helligåndens forslag og bryder med syndens fangegarn.

Kendskaben til Gud er ligeså høj som himlen, bred som jorden, og disse skoler vil være de mest velsignede af Gud, som studer med alvorlig og bønnelige hjerter for at vide, ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Svaret lyder: Studer Guds ord, adlyd Gud, og du vil underlægges Kristus. Meget går tabt hos de studerende, fordi der indføres studier i deres lektier, som har en indflydelse der blot gør dem ærgerrige efter at mestre dem, medens sandheden overskygges og graves ned, og kommer ud af syne. Lad alle have i sinde at gerninger er det eneste kriterium som vi skal dømmes efter. Dette kolliderer ikke med læren om retfærdiggørelse ved tro; for gode gerninger er troens sikre og dyrebare frugt. Vore gode eller onde gerninger vil afgøre vore skæbne for evigheden.

”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse. Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljes beslutning, til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.

”I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er. Den gav han os i overstrømmende fylde tillige med al visdom og forstand, da han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus. I ham har vi også fået vor arvelod, vi, som forud var bestemte dertil efter hans for, sæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning, for at vi skulle være hans herlighed til lov og pris, vi, som allerede tidligere havde håbet på Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse ja, i ham blev også I, da I kom til troen, beseglet med Helligånden, som var forjættet os, og som er pant på vor arv, så hans ejendomsfolk kan blive forløst, hans herlighed til lov og pris.” [Efeserne 1,3-14.]

Her er de inspirerede ord åbenbarer sand gudsfrygts vidtrækkende kraft. Disse ord udvider menneskelæres snævre lærdom, og præsenterer tankesindet for en langt dybere kundskab der kan fås ved livsvigtig forbindelse med Gud. De alle studerende, som er ordets gørere, må ud på bredere kundskabsmarker, og vil sikre ham et væld af uforgængelig lærdom. Al kundskab fås ved dette liv prøvetiden, som vil hjælpe os til at danne en karakter som udruster os til at være de hellige ledsagere i lys, det er sand uddannelse. Det vil bringe os og andre velsignelser i dette liv, og vil sikre os det fremtidige evige liv, med uforgængelige rigdomme.

Kristus kom til vor verden for at genoprette Guds moralske billede i mennesket, ophøje og forædle vor mentale karakter, så vor stræben og mål i dette liv ikke misbruges og går tabt; og det er af største betydning at enhver studerende på vore skoler, får en kundskab som sætter os i stand til at samarbejde med Gud i det store arbejde, at forme en karakter efter det guddommelige Forbillede. Vi må tage de kundskabsrigdomme med os som udruster os til det liv, der måler sig med Guds liv. Herrens frygt er visdoms begyndelse. Kristus kom til vor verden for at forme karakteren og give mental styrke. Hans lære var af en helt praktisk natur.

Kristus sagde til Nikodemus: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi taler om det, vi ved, og vidner om det, vi har set; og I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting, hvordan skulle I da kunne tro, når jeg taler til jer om de himmelske? Ingen er steget op til Himmelen, undtagen han, som steg ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.” [Joh. 3,11-13.] Kristus var den største Lærer verden nogen sinde har kendt. Han kunne have åbnet en kundskab for menneskers tankesind, som overgår tidligere åbenbarelser, og lægge alle andre opdagelser i baggrunden. Han kunne have åbnet mysterium efter mysterium op og sammentrukket aktive og alvorlige tanker om disse, for efterfølgende slægter indtil afslutningen af jordens historie.

Gennem alle tider har menneskers nysgerrighed fået dem til at søge efter kundskabens træ; og ofte mener de, at de plukker en frugt, som har stor betydning, hvor de dog ligesom Salomon ved sin ransagning opdager, at det alt sammen kun er endeløs, forfængelighed og tomhed i sammenligning med den sande gudsfrygts visdom, som de vil erfare ved Guds hellige stads. porte. Menneskers ærgerrighed har søgt efter den slags visdom, der kan bringe dem ære og selvforherligelse og magt. Sådan blev Adam og Eva påvirkede af Satan, indtil Gud mistede sin magt over dem, og deres undervisning hos løgnens fader begyndte, for at de kunne få den kundskab, som Gud havde nægtet dem.-- for at kende konsekvensen af overtrædelse.

Menneskesønnerne har haft en praktisk kundskab til ondt, men Kristus kom til verden for at vise dem at han havde plantet livets træk for dem, blade som var til helbredelse for folkene.

Hele prøvetidsperioden er en tid med prøvelser og trængsler, men alle som er lydige mod Kristus, vil den inspirede Johannes ord kunne erfares: ”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” [Joh. 1,12.] Herren Jesus kom for at styrke enhver der søger alvorligt efter sandheden, for at åbenbare Faderen. Han lod intet adsprede Sine tanker fra det store genoprettelsesarbejde for mennesker, af Guds moral-billede. Og enhver menneskeagent må se det store og vigtige arbejde for sig, som han har i dette liv, at modtage guddommelig lignelse, og berede en karakter til det fremtidige liv. Han må bruge den himmelske sandheder på sit særlige brug i det praktiske liv.

Satan har hele tiden arbejdet på at tilsløre de vitale sandheder, der er væsentlige for menneskers velbefindende, gøre den lydighed, som må udvises mod Guds bud, uklar og uvæsentlig. Men menneesker skal gengælde med sin lydighed mod Gud, og vandre i fællesskab med Gud ligesom Enok gjorde. Vi skal med alle vore studier, sidde på himmelske steder hos Jesus. Dette vil Gud hjælpe enhver sjæl til at gøre, hvis han vil lære hans lektier fra Ordet. ”Kom hid til mig,” siger Kristus, ”alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” [Matthæus 11,28. 29.]

Satans arbejde er at holde verden fra at lære fra Kristus. Hans planer på at fylde tankerne så at der ikke er tid til at overveje hvad de vil gøre med den kundskab de får, hvad kvaliteten er af deres studier, eller om de har en sådan karakter at de får større kendskab til Gud og til Jesus Kristus, som Han har sendt. Hvis deres uddannelse er efter verdens standard. Hvis de søger deres kundskab for at verden kan kalde dem store og lærte, så kalder Gud dem for tåber. Al deres lærdom dør sammen med dem. Det vil ikke være den mindste nytte for dem i de himmelske sale. ”Og dette er det evige liv,” sagde Kristus ”at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” [Joh. 17,3.]

Vi får tilstået skolelivets privilegier i denne verden så vi kan udmærkes til det højere liv – den højeste græd i skolen, hvor Gud, under, vore studer vil fortsætte gennem evighedens uophørelige tider. En masse bøger, som forfatterne har skrevet og som betragtes som væsentlige for skoleuddannelse, indeholder vildfarelser og principper som, hvis de føres ud i det praktiske liv, vil lede de studerende ind på falske stier, væk fra helligheden til Gud, væk fra den slags kundskab som vil leve ud i endeløse tider. De bruger kræfter på at få kundskaber som går tabt under forberedelsen til himlen.

Jesus er Læreren sendt fra Gud. Gennem Satans subtile arbejde, er sandheden blevet sat ude af syne, og vildfarelser er gået i stedet, som har fået mennesker til at forgude falsknerier i stedet for at forhelige Gud. De frelsende sandheder der er væsentlige for sjælens sundhed, er betragtet som uvæsentlige, fordi verden ikke ophøjer dem, medens Satans sofisterier anses for væsentlige så mennesker bruger deres tilbedelse på dem, og arbejder på at få alle andre mennesker til at ignorere de ting som Gud har helliggjort.

Sådan er det med det fjerde buds sabbat. Guds lov betragtes som uden betydning, så længe førstedagssabbaten anerkendes som højest. Og hvis mennesker ikke ophøjer denne falske sabbat, og lader den gå i stedet for den sande, vil stokken, fængslerne og bålet være prisen for deres lydighed mod Guds lov. Spørgsmålet er: Skal vi tilbede Gud eller Baal? Skal vi bøje for en afgud, eller skal vi ære og adlyde et ”Så siger Herren”? Den sande sabbat, der er givet til mennesket som et mindesmærke på skabelsen, er blevet taget fra sin retmæssige plads som et helligt Guds bud, og i stedet for er den falske sabbat ophøjet og tilbedt. Levende og prøvende prinsipper er gået tabt, ligesom stjernerne der slukkes på himmelhvælvingen. Men et budskab er komme til verden, den tredje engels budskab, der ophøjer sandheden sin sande position, så den kan stå lige så fast som Guds prøvende sandhed for disse dage. Guds betingelser skal gives til verden i sin oprindelige friskhed og kraft.

Esajas ord gives til vort eftertænksomme studium: »Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«.Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet. « [Esajas 58,12-14.]

Det er dette arbejde der skal gøres for den faldne menneskehed. De gamle øder steder skal opbygges. Mennesker behøver nu at lære fra den store Lærer, hvordan fundamentet skal hæves for mange slægter, som har været overladt til forfald. De behøver at lære hvordan genoprettelsesarbejdet af Guds lov er, og hvad de kan gøre for at genoprette stierne til at bo på. De skal forkynde den tredje engels budskab. Alle skal få et kendskab som vil gøre dem virkningsfulde for denne tids arbejde.

Og hvordan skal arbejdet føres frem? Apostlen Paulus siger: ”Også jer, som engang var fremmede for ham og fjendske af sind i jeres onde gerninger, har han nu forligt i sit jordiske legeme ved døden for at fremstille jer hellige og uden dadel og anklage for sit åsyn, så sandt I bliver i troen, grundfæstede og faste, uden at lade jer rokke fra det håb, der skænkes i det evangelium, I har hørt, og som er prædiket for enhver skabning under himmelen, det, som jeg Paulus er blevet tjener for. Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristus trængsler, udfylder jeg i mit kød til bedste for hans legeme, kirken. Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig.”[Kolossenserne 1,21-29.]

Her er vigtige lektier vi må undersøge. Det sidste nådesbudskab skal nu gives til verden. Lad da vore lektier gælde for de dage vi lever i, så vi kan blive medarbejdere sammen med Gud. Arbejdet vil blive vanskeligt, men budskabet må ud. Menneskers fordærv ses overalt. Mennesker har sat Guds lov ud af kraft ved Satans mesterlige virke. Men Kristus parat til at handle, arbejde sammen med dem der arbejder for Ham, så sandheden kan vise sig i sin guddommelige, uforanderlige og evige karakter. Helligånden arbejder. Guddommelige agenter går sammen med mennesker for at tage de vigtige sandheder fra deres slidte ramme, og sætte den op på ny, og hænge dem op i erindringshallernes billedgalleri, og kalde mennesker til lydighed mod Guds bud ved at holde Hans helligdag hellig.