- Tilbage

manuskrift nr 72, 4. 6 1902 - »Ligesom det var i Noas dage«

[Luk. 17,26.]
Dette manuskript er publiceret i sin helhed i 18MR 92-100.4. juni, 1902 [trykt]
Vi lever i de allersidste dage af denne jords historie. De frygtelige ulykker som fornyeligt har hjemsøgt vort land, viser at Herrens domme falder over verden. Disse byers ødelæggelse er en advarsel der bereder os for det som kommer over jorden. I fremtiden vil der nedbrydes troner og folkene fortvivles af stor rådvildhed. Satan vil arbejde med intens aktivitet. Jorden være fuld af lidelsesjammer, uddøende folk. Der vil være krig, krig. Jorden steder vil være i forvirring, som dets indvoldes udgydes brænder indholdet, og ødelægger verdens beboere, som i deres ondskab ligner beboerne i verden før syndfloden.

På den tid, ligesom nu, var der to klasser, de retfærdige og de onde. Enok og andre vandrede med Gud i oprigtighed. Men de fleste af jordens beboere blev overgivet til syndighed, og deres ondskab rejste sig over for Gud. ”Jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret. . . . . ”alt kød havde fordærvet sin vej på jorden,” og “menneskenes, ondskab tog til på jorden.” “Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.” ”Da angrede Herren, at han havde gjort menneskene på jorden, og det. skar ham i hjertet. Og Herren sagde: »Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt” ”Da sagde Gud til Noa: Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld et fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden.” [1 Mos. 6,11. 5. 12. 6. 7. 13.]

Gud gav instrukser om at en ark skulle bygges til dem der ønskede at blive reddet ud af den kommende ødelæggelse. Han var ved at tale med bestemte vendinger imod den ondskab som havde vokset sig til frygtelige proportioner. Han var ved at iklæde Sig selv hævnen og udøve Sine dom imod Hans lovs overtrædelser. Han ville rejse sig fra Sit sted, og straffe jordens beboere for deres syndighed og frække overtrædelse.

Kristus erklærede at ligesom det skete i Noas dage, ligeså vil det være ved hans komme. [Luk. 17,26.] Og krig, blodsudgydelse, den gamle verdens onde gerninger, fylder verden i dag.

Dem der holder Guds lov, vil, ligesom Enok og Noa, give verden advarselsbudskabet. I Judas brev læser vi: ”Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: ”Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet, og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!” [Judas 14, 15.]

Hele dette kapitel er en advarsel mod de følelser der vil være i verden, og som vil vokse i intensitet i den sidste tid.

“Men disse mennesker spotter alt det, de ikke kender til; og alt det, de af naturen på fornuftløse dyrs vis ved besked om, det ødelægger de sig selv med. Ve dem! thi de er slået ind på Kains vej, og de har styrtet sig i Bileams vildfarelse for vindings skyld, og de er gået til grunde ved en genstridighed som Koras. Det er dem, der er skampletterne ved jeres kærlighedsmåltider, idet de uden undseelse frådser med og gør sig selv til gode; de er vandløse skyer, som drives forbi af vinden; de er træer i senhøst, dog uden frugt, to gange døde, oprykkede med rode; vilde havbølger, der skummer over med deres egne skændselsgerninger; vildfarende stjerner; dem venter mørke og mulm til evig tid.” [Vers. 10-13.]

“Det er dem, som altid knurrer og klager over deres skæbne, alt imens de vandrer efter deres lyster. Og samtidig med at de for fordels skyld smigrer folk.” [Vers 16.] Disse ord vil opfyldes. Selviske planer, der opløfter selvet, vil dannes og gennemføres. Mennesker vil kæmpe, ligesom Nebukadnezzar gjorde, for at forherlige sig selv.

”Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden. bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet«. Men ham, der har magt til at bevare jer fra fald og fremstille.jer dadelfri for sin herlighed i fryd, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham tilhører ære og majestæt, vælde og magt, for alle tider, og nu og i alle evigheder!” [Vers 20-25.]

Kampen mellem det forkerte og det rigtige vil blive hård og frygtelig. Det ondes form, næret af oprør imod Gud, er stærk og vokser i hundredvis år, vil vise hvad lovløse overtrædere kan gøre i forbindelse med deres leder.

Lad Syvendedags adventisterne huske på at de nu skal stå som mænd og kvinder forberedt på problemet.

Vor Genløsers kærlighed
Da Kristus iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, kom han til denne verden for at søge og frelse den fortabte. Han var uselvisk i alle handlinger og ord. Hans eneste motiv var den kærlighed Han frembar til slægten, en kærlighed der ikke overgår andres kærlighed der nogen sinde er blevet udvist. Han kom for at vise at vise hvad menneskers velsignelser kan blive, hvis de vil forene deres svaghed med Hans styrke.

Satan har erklæret at for Sin synagoge at mennesker ikke kan holde Guds bud. En frelst sjæl vil bevise at denne udtalelse som falsk. En frelst sjæl vil demonstrere retfærdigheden i Guds lov. Kristus kom til denne jord, og ved et liv i lydighed viste man hvad mennesker kan adlyde. Han slettede den skyld der hvilede på synderen. At synderen kan fremstå for Gud iklædt retfærdighedsklædningen, Jesus iklædte Sig selv med sorgernes klædning.

Satan havde hadet Kristus i himlen for Hans position i Guds sale. Han hadede Ham des mere da han selv blev udstødt. Han hadede Ham som lovede Sig Selv at genløse syndige menneskers slægt. Fra krybben til korset fulgte han Ham, kæmpede hele tiden for at vinde herredømme over Ham. Han fyldte præsternes og herskernes hjerter med had mod Ham, indtil Frelseren til sidst stod i Pilatus domssal i den lovløse skares hænder, hvis hjerter var fyldt med vold som kun Satan kan indgyde. Hans agenter, der var forklædt i præsternes og herskernes klædninger, gik hånd i hånd med de laveste og mest fornedre, for at tage Guds Søns liv. Hvordan kunne de mennesker som Han havde skabt, de mennesker som Han elskede så meget at Han havde forladt Sit himmelhjem for at komme til denne jords dybder for deres skyld, synke så dybt i ondskab at de ville give sig ud for Satan i kampen imod Ham!

Stil dig frem for korset, og lær genløsningens pris af dette. Med sønderbrudt hjerte, ser den Hellige Lidelsesmand op mod Gud, og råber: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” [Matthæus 27,46.] Hans hjerte brød under veernes tanke, som skulle komme over medspillerne, under en fornemmelse af deres utaknemmelighed, under den syndens vægt Han Selv måtte bære for dem. Intet andet hjerte end Hans eget, kunne nærme sig en sådan vægt af synd. Mit blandt Hans pinsel kom denne forunderlige bøn fra hjerte og læber: ”Fader, tilgiv dem; for de ved ikke hvad de gør.” [Lukas 23,34.]

Himlens engle havde sympati med deres elskede Befalingsmand. De ville glade bryde med deres rang og gå for at hjælpe Ham. Men det var ikke Guds plan. Vor Frelser betrådte vinpersen alene, og ingen af folkene var hos Ham.

“Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det.” [1 Joh. 3,1.] “Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.” “og han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.” [1 Joh. 4,10; 2,2.]

Retfærdighedens træer
Mennesket er et træ der er plantet af Guds hånd i Hans egen have, sat under Hans egen dyrkning. Det er Hans hensigt at Hans folk skal være retfærdighedens træer, der bære megen frugt for Ham. Om dem der samarbejder med Ham, for at gennemføre dette målsæt, står der skrevet: ”Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han lykke til.” [Sal. 1,3.]

Kristus erklærede: “Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser ham, for at den skal bære mere frugt. ... Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, således har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.” [Joh. 15,1. 2., 8-11.]

Hvilken frugt forventer Kristus af Sine disciple? Udøve en indflydelse som den Genløseren udøvede. Han forventer at vi følger Hans eksempel på fuldkommen godhed, leve i lydighed mod alle Hans bud. Sådan er det at vi bliver som Kristus. Kun derved kan vi bære megen frugt.

Retfærdiggørelse er troens belønning i Kristi retfærdighed. Hans tildelte retfærdighed sætter enhver, som tager imod Ham som en personlig Frelser, overens med Guds vilje. Hans retfærdighed går foran dem. Han leder vejen, påbyder os at følge Ham. Hans om følger Kristus må leve i lydighed mod Guds lov. Synd og hellighed kan ikke forenes.

Kristi fredsarv
»Da det nu var blevet aften den samme dag, dem første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og han siger til dem: »Fred være med eder!« Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren. Jesus sagde da igen til den: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt det, åndede ham på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!« Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet.« [Joh. 20,19-23.]

Kristus har efterladt Sin fred som Sin arv til Hans menighed. ”Dette har jeg talt til jer,” sagde Han“mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!” [Joh. 14,25-27.] Den trøst som Kristus gav Sine disciple i trængslens stund var at de skal være under Helligåndens vejledning.

De som tager imod Kristus i levende tro, giver Han kraft til at blive Guds sønner. De går ind i Hans skole; de er Hans studerende. De skal ikke være urolige eller bekymrede; for Han vil stadfæste Sit løfte for dem. Han vil ikke indskrænke Sine Ord, men vil opfylde alle Hans løfter.

Kristus kom til denne jord og led sorger, skuffelser, og menneskers bedrøvelser, så mennesker kan stå på fordelagtig grund over for engle og over for mennesker, åbenbare Guds egenskaber over for verden. Lad os tage selvet ud af syne og tænke mere på Kristus. Folk længes efter at høre om Frelseren fra dem som har lært af Ham, Hans sagtmodighed og Hans ydmyghed, og kan derfor sige ord med en oprigtig erfaring. Disse indgyder tro og tillid. De viser ingen grove talemåder, ingen ryggesløse optræden; for de erkender at de er Kristi repræsentanter. Ved at elske hinanden, ligesom Han elskede dem, fremfører de Hans vidne for verden. De spiser Hans kød og drikker Hans blod, og dette er evigt liv for dem. De er ligesom Ham i karakter, i optræden, og omgang. De stoler på Ham som deres livskraft, indser at deres nyttevirkning kommer fra Ham. Selvet er dødt, fordi Kristi liv er deres liv. De viser i alle deres daglige forviklinger og kampe en fast og urokkelig tillid til hans kraft. De har bevist disse ords sandfærdighed: ”Hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig.” [Esajas 26,3.]

Guds vilje, ikke vor skal kontrolleres
Bibelen er Guds ord til mennesker. I dette Ord har Gud åbenbaret Sin vilje. Lad os studere dette Ord, så vi kan få en fuldere forståelse af Guds vilje. Gud har udtrykt Sin vilje. Denne vilje må ikke ignoreres som den så ofte er blevet. Guds tjenere skal ikke give deres brødre brugsanvisende argumenter, som giver et menneske den mindste myndighed til at styre over sine medmennesker. Sådanne dokumenter må ikke underskrives. Ingen åg som Kristus ikke har dannet, må lægges på Guds folks skuldre. Lad dem som har båret menneskeopfundne åg kaste dem til side for enhver pris, og tage Kristi åg. Dette er den instruks som Gud har givet mig de senere år og er blevet gentaget de sidste par dage.

I dag den 3. juni, 1902, er jeg instrueret af Herren til at sige at vort store behov nu er at vide at vi skal bære Kristi åg. Hans tjenestegerninger giver hvile for sjælen. Og vi skal i ordets fuldeste forstand, tage imod indbydelsen, ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« [Matthæus 11,28-30.] Ved at tage imod denne indbydelse, overgiver du din sjæl til Gud som til en trofast Skaber.

Vor himmelske Far ved hvor svage vi er. Han forstår vore behov og evner. Han har ikke overladt os til at blive vejledt og styret af nogen menneskelig vilje. Vi skal følge ordet: ”Der står skrevet.” Vi opnår sjælsrenhed gennem Jesu blod, som er effektivt nok til at rense os fra al synd.

”Når I ved dette, er I salige, om I gør det.” ”Den, der gør Guds vilje, bliver til evig, tid.” [Joh. 13,17; 1 Joh. 2,17.] Lad os tilpasse os vor vilje til Guds vilje.

Husk at uanset hvor megen visdom et menneske ser ud til at have, hvis Kristus ikke bor i hans sjæl, hvis han ikke understøttes af den livgivende kraft fra bladende på livets træ, vil han lede dine fødder ud på falske stier. Uanset hvor store evner og talenter et menneske har fået betroet, hvis Herren Jesus ikke ånder på ham, hvis den livgivende strøm fra Kristus ikke cirkulerer igennem hans sjæl, hvis han ikke tager imod næring fra Kristus, som vinens grene modtager saft fra modertræet, er han ikke til at stole på, men alle hans begavelser og forstand, som en sikker vejleder for Guds folk.

Ethvert menneske har en sjæl at frelse eller en sjæl at miste. Han må huske på at han under alle omstændigheder må være en samvittighedsfuld kristen. Hvis en mand misbruger sin visdom, ligesom ham der tidligere var en beskyttende kerub i de himmelske sale, og sætter sin egen dømmekraft højest, så vær bange for ham, og vend ham til den levende Gud.

Lad ethvert menneske studere det otteoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas bog. Hvad er det for et stort arbejde der ligger foran os? – Proklameringen af evangeliet, med dets livsfrelsende principper, for ethvert folkeslag, stamme, tungemål og folk. Lad ingen gå ledige fordi han ikke kan gøre den samme slags arbejde som Guds mest erfarne tjenere gør. Fordi du ikke kan være på det højeste sted, vil du så ikke gøre noget? Fordi ikke kan handle efter pund, vil du da nægte at handle med ét pund? Fordi du ikke har fem talenter, vil du da lægge det ene talent i et klæde og skjule det i jorden? Fordi du ikke kan arbejde for skaren, vil du da nægte at arbejde for enkeltpersoner? Gør de mindre pligter der venter på dig. Derved vil du hjælpe dem som bærer på tunge ansvar. Brug dine talenter, som de er nok så få. Gud har visselig givet dig et arbejde at gøre for Ham. Hold altid Herren Jesus frem for dig i alt hvad du gør. Gør alt til Hans navns ære. Du tilhører Gud og du må gøre Hans arbejde. Dit liv understøttes af Livgiveren. Således lægges alle dine evner ud til brug i hans tjeneste. Ved at bruge dine talenter trofast og klogt, får du kraft til at gøre et bedre arbejde, og bære tungere ansvar.

Uanset hvad du udretter, om det er småt eller stort, så overlad det til Gud, huske på at det ikke er overladt til mennesker at afmåle sine medmenneskers arbejde eller løn. Herren Jesus vil give dig den løn der tilkommer dig. Din løn vil være i overensstemmelse med den ånd som dit arbejde er gjort i. Rene motiver, et alvorligt ønske om at ære Gud, vil give den alvorlige arbejder den samme løn, som kommer til ham der udretter mere. Det er de principper som medarbejderen styres af som afgør lønnen.

Det er ikke kun ved mennesker med høje ansvar i forkyndergerningen eller på andre linjer af arbejde, ikke alene af mænd med bestyrelsesstillinger eller ledere for vore institutioner og forlag, som arbejdet skal gøres som vil få jorden til at fyldes med kundskaber om Herren, som vandende der dækker havet. Dette arbejde kan kun gøres ved at hele menigheden gør deres del under vejledning og i Jesu Kristi kraft.