- Tilbage

manuskrift nr 93, 23. september 1901 - »Sanatorier må oprettes med omhu«

NP 23. september, 1901
Dele af dette manuskript er publiceret i MM 153-154; CD 136, 281, 297; 1MCP 179; 2MCP 391-392; VSS 64; CG 548.
Herren ønsker dem der hævder at tro den tredje engels budskab, erkender at der påhviler dem et alvorligt ansvar. I al deres arbejde skal de vise Kristi barmhjertighed og elskelighed. Syvendedags-adventister skal huske på at de skal repræsentere alt hvad dette navn indbefatter rigtigt. De skal være Herrens vidner – et skuespil for verden, for engle, og for mennesker. Hele himlens univers interesserer sig for dem der hævder at være loyale mod tibudsloven, og som udstøder de sidste toner af advarende budskaber til verden.

Der må vises stor omhu når der oprettes sanatorier, for det er et vigtigt arbejde. De som har ansvar for det arbejde bør rådføre sig med erfarne brødre om hvilke planer, der er de bedste at følge. De bør beregne omkostninger for hvert skridt der tages. De må ikke vove sig ud i noget, uden at vide hvor mange penge de skal investere.

Det første spørgsmål der skal afgøres er: ”Skal der være et sanatorium på denne lokalitet?” Skal der det, er pligtens sti tydelig. Men der er et andet spørgsmål, og et meget vigtigt at stille: ”Er dem som betros opgaven at planlægge og udtænke virksomheden, forberedt på at handle forsigtigt, ikke efter selvsikkerhed, men efter Herrens frygt? Vil de modtage råd fra de erfarne i dette værk?”

Det er langt mere værdifuldt at forbygge fejl, end man tror. Lad ikke de yngre mænd, som har fået ansvar for visse arbejdsgrene, blive urolige, hvileløse og dumdristige. Lad dem lære visdommen fra andres fejl.

Lad ingen tro at det er en let sag at lede en institution. Jeg har set så mange tage dette arbejde op, og det mislykkes. Et menneske ønsker at stå som leder for en virksomhed. Han har valgt et sanatorium. Påtager han sig dette arbejde i egen kraft, begår han visselig fejl. Hvis ikke de mænd, der står som ledere for vore institutioner, er ydmyge nok, til at blive styrket af Herren Jesus, vil de handle uklogt. For at mennesker kan styrke Guds sag, må deres evner helliges, så de kan tænke klogt fra årsag til virkning.

Der må passes på vore sanatoriers tarv. Alle bør se det som et privilegium at gøre deres bedste for at fremme sundhedsmissionsarbejder. Gud forlanger at Hans folk afholder sig fra at gøre noget, der lægger sig ud med andres arbejde. Det er ikke ædelt eller rigtigt, at et menneske starter et snatoriearbejde op for sig selv, på et sted hvor der allerede er oprettet et sanatorium. Det kræver rimeligvis den strengeste sparsommelighed at lede et sanatorium, give det de rette behandlingsfaciliteter og sund mad til patienter og sygehjælpere.

Alle forretningstransaktioner bevidner om den enkeltes karakter. Der må ikke gøres noget overilet. Ingen bevægelser bør gøres i selviskhed, uden hensyn til andres rettigheder og ejendom. Det er forbudt ved Guds bud.

“Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« [Lukas 10,25-28.]

Her får vi vist at budene opsummeres i to principper – kærlighed til Gud og kærlighed til mennesker. På disse to store arme hænger hele loven og profeterne.

Tiden er kommet hvor vi forventer at Herren giver os succes med at lede skoler og sanatorier, der må ikke trækkes en tråd af selviskhed i mønsteret.

Det er væsentlig at være omhyggelig med kosten.
Læger bør våge i bøn, er kende at deres stilling indbefatter et stort ansvar. De bør udskrive den mad som bedst passer til deres patienter. Denne mad bør tilberedes af nogen som ved at han har den vigtigste position, eftersom god mad er nødvendig, for at danne godt blod.

Kokken på sanatoriet bør være helsereformer helt igennem. En mand er ikke omvendt før hans appetit og kost svarer til hans trosbekendelse.

Kokken på sanatoriet bør være en veltrænet sundhedsmissionær. Han bør være en dygtig person, som kan forsøge for sig selv. Han bør ikke begrænse sig til opskrifter. Herren elsker os, og Han ønsker ikke at gøre os skade, ved at følge usunde opskrifter.

På alle sanatorier vil der være nogen som vil klage over maden, sige at den ikke passer dem. De behøver at uddannes til det dårlige ved usund kost. Hvordan kan hjernen være klar når maven lider?

Herren har betroet mig at vi generelt kommer for meget mad i maven. Mange gør det ofte ubehageligt ved at overspise, og sygdom er ofte resultatet. Herren påfører dem ikke denne straf. De har selv pådraget sig den; og Gud ønsker at de skal erkende at smerte er resultatet af overtrædelse.

Mange spiser for hurtigt. Andre spiser et måltid mad som ikke passer sammen. Hvis mænd og kvinder blot ville huske hvor meget sjælen pines, når de piner maven, og hvor meget Kristus bliver vanæret, når maven mishandles, vil de blive brave og selvfornægtende, give maven mulighed for at komme i sund tilstand. Når de sidder ved bordet, gør vi et sundhedsmissionsarbejde ved at spise og drikke til Guds ære.

Sukker er ikke godt for maven. Det starter en gæring, og dette omtåger hjernen og fører til en gnaven natur. Og det er bevist at to måltider er sundere for organismen end tre.

Hvor er det synd at maven ofte overbebyrdes med en masse usund mad, som ligger der for at blive opløst. Mavens pinsler påvirker hjernen. Ham der spiser uklogt, indser ikke at han diskvalificerer sig til at give kloge råd, diskvalificerer sig til at lægge planer for Guds værks fremme. Men sådan er det! Han kan ikke se de åndelige ting, og når han ved bestyrelsesmøder burde sig Ja og Amen, siger han Nej. Han forslår noget som rammer ved siden af. Den mad han spiser har sløvet hans hjernekraft.

Menneskeagenten udelukkes fra at bevidne sandheden, når han giver efter for selvet. Den taknemmelighed vi udviser Gud for Hans velsignelser påvirkes meget af den mad der kommer i maven. Årsagen til uenighed, strid, disharmoni og mange onder kommer af eftergivenhed mod appetitten. Der siges overilede ord og gøres uvenlige handlinger, bruges uærlige metoder og udvises en lidenskab – og alt dette fordi hjernenerverne er syge af at en stopfyldt mave mishandles.

Mange begår fatale fejltagelser når de følger menneskers leveregler. De skelner ikke mellem menneskers bedragerier og Guds sandheder. Det har ødelagt Guds folks historie at ikke følge de sunde principper. Skal vi som har så stort et lys, lade dem som ikke er blevet så begunstiget, gå frem i sundhedsreformen? Skal vi gøre vore tankegange så simple og misbruge vore talenter ved at handle så forkert? Skal vi fortsætte med at overtræde Guds hellige lov, og følge selvisk praksis? Skal vi gøre vor inkonsekvens til et mundheld? Skal vi leve et så ukristeligt liv at Frelseren skammer sig ved at kalde os brødre?

Skal Guds folk ikke gøre sundhedsmissionsarbejdet, som er evangeliet i praksis? Skal de ikke leve så at Guds fred kan hersker i deres hjerter? Skal de ikke fjerne alle anstødsstenene fra ikke-troendes fødder, og altid huske hvad der passer sig for en kristendomsbekendelse?

Vi kalder alle menighedsmedlemmer til at dedikere sit liv uforbeholdent til Guds tjeneste. Det er langt bedre at opgive kristennavnet, end at bekende sig til det og samtidig slippe appetittens tøjler som styrker uhellige lidenskaber.

Gudsfrygt i hjemmlivet
Gud kalder på os at være medarbejdere sammen med Ham. Det er på tide at vi vågner op til vort personlige ansvar. Når et mennesker accepterer Kristus, lover han samtidig at leve Kristi liv. Hvis han ikke gør dette, vanærer han den kristnes navn. I alt hvad han gør, skal han være sand og oprigtige, retfærdig og fri, følge det fuldkomne eksempel Frelseren har efterladt os. Han skal være tapper og våge over sig selv, så han ikke fremstiller Genløseren forkert.

Vogt dine ord godt; for Kristus erklærer: ”Ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes.” [Mattæus 12,37.] Herren bliver vanæret meget når tarvelige og almindelige ord falder fra deres læbers navne, hvis navne står registreret i menighedsbøgerne.

Ugudelighed er ikke Kristendom. Tro ikke at du kan stå under Fyrst Emmanuels blodbestængte banner, medmindre trofaste soldater som dig adlyder hans ordrer. Sig i ord og handling: ”Jeg er en kristen. Jeg må elske min næste ligesom mig selv.” Bryder du dig heller ikke om at der siges hårde ord til dig? Husk på at når du siger sådanne ord, mærker andre stikket. Lad dit prisværdige eksempel, dine fredfyldte ord og uselviske handlinger, være en duft af liv til liv.

Talens talent er til at alle skal have gavn af det. Venlige og glade ord koster ikke mere en ubehagelige, og tungsindige ord. Skarpe ord sårer og støder sjælen. I dette liv har alle vanskeligheder at kæmpe med. Enhver møder sorger og skuffelser. Skal vi ikke bringe solskin i stedet for tungsind i deres liv, som vi kommer i kontakt med? Skal vi ikke sige ord som vil hjælpe og velsigne? De vil være lige så meget til velsignelse for os som for dem de siges til. Hvem vil i ord og handling så de frø som vil spire op og bære frugt til evigt liv?

Engle tiltrækkes ikke til de hjem hvor disharmoni regerer mest. Lad fædre og mødre standse med at kværulere og knurre. Lad dem opdrage deres børn til at sige ord, ord som bringer sollys og glæde. Skal vi ikke gå ind i hjemmeskolen nu, som Kristi studerende? Indfør praktisk gudsfrygt i hjemmet. Se så om de ord du taler ikke skaber glæde. Forældre, påbegynd nådens arbejde i menigheden i jeres egne hjem, styr jer selv således så jeres børn kan se at I samarbejder med himmelske engle. Vær sikker på at I er omvendte hver dag. Oplær jer selv og jeres børn til det evigeliv i Guds rige. Engle vil blive jeres stærke hjælpere. Satan vil friste jer, men giv ikke efter. Sig ikke et eneste ord som fjenden kan udnytte.

Sandhed er ren og ufordærvet. Lad den bo i hjertet. Lad ethvert familiemedlems bekendelse være: ”Jeg vil være en kristen; for i skolen hernede, må jeg danne en karakter som giver mig adgang til den højere grad i himlen. Jeg må gøre godt mod andre, ligesom jeg ønsker at de skal gøre mod mig; for kun dem som åbenbarer Kristus i denne verden kan gå ind i himlens sale.”

Gør hjemmelivet så tæt som muligt til himlen. Lad familiens medlemmer ikke glemme, når de samles omkring familiens alter, at bede for mennesker i ansvarsfulde stillinger i Guds værk. Lægerne på vore sanatorier, evangeliets prædikanter, dem i forlagshusene og skolerne, behøver jeres bønner. De fristes alle. Idet I beder med Gud at velsigne dem, vil jeres egne hjerters underlægges og blødgøres af Hans nåde. Jo mere vi beder, des mere vil vore samtale være i himlen.

Sanatorier må oprettes med omhu, Kristus læser hjertet. Han kender de motiver som starter handling. Lad os begynde med at se på os selv. Lad os lue vore egne haver ud, før vi prøver at lue andres haver. Lad os standse med at lægge fristelser på hinandens vej.

Lad ikke en dag gå med bevidst synd. ”Lad ikke solen gå ned over jeres vrede” [Efeserne 4,26.] Alle vanskeligheder må afgøres før solen går ned. Således vil du vinde sejr over selvet.

Det er ikke mindre anstødeligt i Guds øjne hvis en synd bliver almindelig, eller straffen bliver ikke mindre af det. Du kan mene at din overtrædelse er lille, men dets smålighed gør det ikke til en mindre synd. Adams synd virkede tilsyneladende lille, men den åbnede veernes flodporte over vor verden.

Menighedens kampe er ikke menighedens sejre. Medmindre Guds folk fører en tapper krig imod synd af enhver art, vil de aldrig kunne kommer igennem portene til den hellige stad. Og vi får ikke en ny dom. Denne tid er i anerkendelse, den tid hvor vi skal have en uddannelse som sætter os i stand til at leve i himmelske sale. Hele det himmelske univers ser på med dybeste interesse, for at se hvem i denne forskole, praktiserer Kristi lektier.

Hvad ser Skriften? ”Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer. Tal ikke ondt om hverandre, brødre! Den, som taler ondt om sin broder eller dømmer sin broder, taler ondt om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. En er lovgiver og dommer, han, som har magt til at frelse og til at ødelægge; men hvem er du, som dømmer din næste?” [Jak 4,8-12.]

Dette er den store forsoningsdag. Hvor bedre vil det ikke være for os at prøve vore sjæle, end at komme kamp for det højere sted, blive årsag for hjertebrud og disharmoni. Tænk aldrig eller sig aldrig noget ondt. Når du fristes til dette, så gå selv og bed Gud om hjælp til at overvinde denne hadefulde synd. Ydmyg dig selv i Guds øjne, og han vil opløfte dig. Lad os prise Gud, så når vi ydmyger os selv, løfter Hans nådige hånd os op.