- Tilbage

manuskrift nr 139, 23. oktober 1903 - »Budskabet i Åbenbaringen«

23. oktober, 1903 [sat] - Dette manuskript er puliceret i sin helhed i 18MR 26-41. +Note
Jeg er ikke i stand til at sove før klokken et. Tingene er blevet præsenteret for mig, som holdt mig lysvågen.

Der er farer foran os, som vi skal undgå. Kristus har nedlagt store principper for sin menighed, som skal gøres bekendt for verden i gode gerninger. Hans belæring på dette punkt skal bringes med autoritet. De principper der skal fastholdes gælder hele tiden, udbreder et klart defineret og vedvarende lys fra tidsalder til tidsalder, som alle stormombruste menigheder der er i vor verden må vise hensyn til. Disse principper skal ikke skal ikke forvirres af verdslig-arbejdende planer, men skal stå fri af enhver binding på Guds folk.

I bestræbelse for at harmonisere sig til verdslige holdninger, så dr. Kellogg ikke den indflydelse som eksisterer over Guds lovlydige folk. Hans åndelige øjesyn er ikke klart. Gud anerkende ikke alle i hans værk. Det kan ikke forventes at alle er modtagelig over for sandhedens klare evangeliets indstilling som har haft sandhedens lys for sig i årevis, og ikke har givet efter for dets indflydelse. Der er en stadig fare for at den lydige og ulydige i verden og i de nominelle menigheder bliver så tilpassede at skillelinjen mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham bliver uklar og utydelig.

Ophøjelsen af et såkaldt lægemissionsarbejde, medens det sande lægemissionsarbejde ikke forstås, har vanæret og mishaget Gud. Der er fare for at kirken vil ødelægges af anstødelig belæring og fornedret materiale i stedet for at bygge på Jesu Kristi grundlag; verdslige principper vil stjæle sig ind som påtaget nødvendighed, for at fastholde indflydelsen hos ikke-troende; at træ, hø og stubbe vi gå i stedet for guld, sølv og ædelstene – der repræsenterer de himmelske principper som forbliver i tid og evighed.

Dr. Kellogg har ikke ophøjet de hellige principper som Gud vil bringe sit folk. Herren anerkender ikke de metoder som han har indført i lægemissionsarbejdet. Disse metoder forvirrer Guds folks tankesind. Lad Dr. Kellog træde ud fra sine andre læger og himlens lys for denne tid. Så vil de med forbavsende øjne, kunne se hvor tæt lægemissionsarbejdet skal være forbundet med proklameringen af budskabet for denne tid.

Herren har vist de farer for mig som truer Hans folk, som har det hellige arbejde at proklamere den tredje engels budskab klart og tydeligt. Guds folk må være klar over dette for at ikke omsnæres af uhellige planer. Sandheden skal ikke dækkes til. Budskabet for disse sidste dage skal ikke gives med et uklart udtryk.

”Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Og jeg hørte en lyd fra Himmelen som en brusen af mange vande og som en buldren af stærk torden, og den lyd, jeg hørte, var som af harpespillere, der spiller på deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og foran de fire livsvæsener og de ældste; og ingen kunne lære den sang uden de hundrede og fireogfyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden. Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer; det er dem, der følger Lammet, hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri.” [Åbenbaringen 14,1-5.]

Dette skriftsted viser Guds folks karakter for de sidste dage. Det evige evangelium skal forkyndes, og skal praktiseres ved sandt missionsarbejde, der ikke udtænkes og fremføres efter menneskelig visdom, men efter Guds visdom. Alle som går på sikre stier skal forstå at den tredje engels budskab har betydning for hele verden og må fremføres for verden med klare og ligefremme linjer, og med tydelige træk, sådan som Kristus åbenbaret det for Johannes.

“Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.«

”Og endnu en engel, den anden, fulgte efter; han sagde: »Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.« og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evigheders evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver der tager dets navn som mærke. Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” [Versene 6-12.] Dette er budskabet som vi skal frembære; dette er det arbejde vi skal gøre. Dette er det budskab Gud har fremholdt for syvendedags adventist-folket. Dette budskabs sandhed vil ikke ophøre, men vil blive større i kraft og vigtighed, efterhånden som vi kommer tættere afslutningen af Guds arbejde på jorden. Vi har ingen tid at miste.

”Og jeg hørte em røst fra Himmelen sige: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« [Vers 13.] Siden proklameringen af den første, anden og tredje engels budskaber, er mange standardholdere faldet i søvn i Jesus; de har taget deres rustning af, men deres gerninger følger dem. Arbejdet går frem, og de trofaste fastholder deres tillid fra begyndelsen til enden.

Det syn som Kristus gav Johannes, og som viser Guds bud og Jesus tro, skal proklameres bestemt for alle folkeslag, folk og tungemål. Kirkerne som repræsenteres af Babylon, fremstilles som frafaldet fra deres åndelige tilstand, og bliver en forfølgende magt imod dem der holder Guds bud og har Jesu Kristi vidnesbyrd. Johannes får vist denne forfølgende magt med horn på sig som et lam, men taler som en drage.

”Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal.” [Åbenbaringen 13,11-17.]

Idet vi nærmer os tidens afslutning, vil hedenskabet få større og større magt; hedenske guder vil vise deres tydelige magt og vil vise sig selv for verdens byer, og dette er allerede ved at gå i opfyldelse. Ved forskellige billeder viser Herren Jesus for Johannes deres onde karakter og forlokkende indflydelse som er betegner deres forfølgelse af Guds folk. Alle behøver visdom til at nøje undersøge hedenskabets mysterier som skildres så meget i udrulningen af jordens historie. Guds fremstilling af verdensmagernes afskyelige gerninger fra dets indbyggere, binder sig selv i hemmelige selskaber og forbund, og ærer ikke Guds lov, denne fremstilling burde sætte folk, som har fået sandhedens lys, i stand til at afholde sig fra disse onder. Alle disse falske religionsudøvere i verden vil vise deres onde gerninger mere og mere; og der er kun to partier, de som holder Guds bud, og de som fører krig imod Guds hellige lov.

Et af de mere markante kendetegn på disse falske religiøse kræfter er de bekender at have et lams karakter og træk, medens de bekender at være allieret med himlen, åbenbarer de i deres handlinger at de har en drages hjerte, at de tilskyndes af og forenes ved satanisk kraft, den samme kraft som skaber krig i himlen, da Satan søgte overherredømme i himlen og blev udstødt af himlen.

I disse sidste dage af denne jords historie, skal Guds lovlydige folk der holder Hans lov, gøre deres yderste for at ophøje Herren himlens Gud. Guds ord er specifik, og viser den modgående indflydelse imod den syvendedags sabbat på en bestemt måde, som et tegn fra Gud, og hvorved Hans folks loyalitet skal prøves. ”Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal tale til israeliterne og sige: fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på den, det menneske skal udryddes af sin slægt. I seks dage må der arbejdes, men på den syvende dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israeliterne skal holde sabbaten, så at de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt: Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.” [2. Mos 31,12-17.]

Sabbaten var Guds tegn mellem Ham og Hans folk, et bevis på Hans venlighed, barmhjertighed og kærlighed, et tegn hvorved Has folk adskilles fra alle falske religionister i verden. Og Gud har Selv lovet at Han vil velsigne de lydige, som viser Ham at Han er deres Gud, og har taget dem i pagtsforhold med Ham selv, og at Han vil opfylde Sit løfte for alle der er lydige. Ikke på den første dag, men på den syvende dag, hvilede Gud og blev opfrisket – tilfreds med Sit skabelsesarbejde. Da sang morgenstjernerne sammen, og alle Guds sønner stødte i af glæde, og nu vil menneskets overholdelse af Herrens hviledag igen skabe glæde blandt himlens engle. Den tid som vi lever i, er en tid hvor menighedens kamp vil erkende forfølgelsens modstand, fordi de holder skabelsens sabbat, som Gud har helliggjort og velsignet.

Overholdelsen af sabbaten er en skillelinje mellem ham der tjener Gud og ham som ikke tjener ham. Det er Guds store mindesmærke om den kendsgerning at Hans skabte himlene og jorden på seks dage og Han hvilede og genopfrisket på den syvende dag. Det er Hans mindesmærke så bevarer et klart, tydeligt og umiskendeligt kendskab til den eneste sande Gud, et bevis på at Han er en Gud over alle guder. Af den grund har han sat den dag til side hvor han hvilede efter at have skabt verden, en dat hvor intet almindeligt arbejde skal gøres. Gud har givet mennesker seks dage i ugen, hvor der skal arbejdes og gøre alt deres arbejde; den ene dag hvori Han hvilede efter at have skabt verden og alle ting deri skal være Hans egen helligdag, når mennesker tilbeder ham, himlenes og jordens Skaber. Denne del af tiden er sat særlig til side til hvile og tilbedelse, så mennesker kan se på himlene og jorden og ære, tilbede, prise og ophøje Gud, der har skabt alle ting ved Jesus Kristus.

Ved at overholde den sabbatsdag som Gud hvilede på, bevares kendskabet til Gud. Den er “et tegn mellem mig og eder ... for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder.” [Vers 13.] Dem som holder sabbaten hellig som Herren har udspecificeret, åbenbarer at de er Hans særlige folk, og at Han, som har gjort himlene og jorden, er deres Gud.

Under Sit forkynderarbejde erklærede Kristus for Farisæerne og saddukæerne og til hele den hedenske verden: ”Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.” [Matthæus 5,17-19.] Således dadlede Han farisæernes foregivne fromhed, og derved rettede Han deres fejlagtige idéer om Guds lov.

Herren har kaldt Sit folk i denne tid som vi lever i, og givet dem et budskab at frembære. Han har kaldt dem til at blotlægge syndige menneskers ondskab, som har gjort søndagsloven til en særlig magt, som har påtænkt at ændre tider og love, og undertrykke Guds folk, der står fast på at ære Ham, ved at holde den eneste sande Sabbat, og skabelsens Sabbat, som hellig for Herren. Han har kaldt dem til at frembære Guds tegn, og ophøje Herren, ved at holde Hans lov hellig; for den er en afskrift af Hans karakter. Ingen del af Guds lov og deres forpligtelse til at holde den lov hellig skal slække sine bindende krav på hele verden. De som har fået lys over at holde Jehovas lov skal stå fast i troen, og få det lys til at skinne ud i klare og tydelige stråler.

Det trettende kapitel i Åbenbaringen repræsenterer en kraft som bliver fremtrædende i disse sidste dage. Lad alle forstå at det er i Kristus, Hærføreren for Herrens hær, som gav disse syner til Johannes. Kristus kom i person til den ensomme ø på Patmos og viste Johannes de ting der måtte ske, som var af højeste vigtighed for Hans folk. (?) (Gennem hans højeste engles person. Han havde tilsløret sin egen herlighed.) Dette budskab kom direkte, skarpt til Guds folk og rent for al indblandet menneskelig visdom og tradition.

Fjenden mellem kvindens sæd og slagen definerer Herren klart. ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!” ”Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde; i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!« [1.Mos. 3,15. 17-19.]

Ved at følge sin egen vej, og handle i harmoni med Satans fristelser og imod Guds bekendte vilje, har mennesket forsøgt forgæves at ophøje og velsigne sig selv. Derved får han erfaringer med ulydighed mod Guds bud. Derved kendte det til godt og ondt; og derved mistede sin troskab og loyalitet mod Gud og åbnede ondskabens og lidelsens flodporte til hele menneskeslægten. Hvor mange gør ikke i dag det samme eksperiment. Hvornår vil mennesker lære at de eneste midler for deres egen sikkerhed er et fuldstændigt ”så siger Herren” i tillid.

Satan prøver at trænge ind med sine egne påfund på Guds børn gennem menneskelige metoder. Han prøver at blive modtaget som Gud, eller endog sættes over Gud. Ved at ændre Sabbaten til den første ugedag, leder han mennesker til at være ulydig mod Guds erklæringer, og betragte deres egne veje og planer så de ser overmådelig kloge ud i deres egne øjne og i deres fordrejede bedømmelse. Gennem menneskers metoder leder han mennesker til at betragte Guds udtrykkelige bud som mindre kraftfulde end menneskers traditioner, og betragte en afvigelse fra den lov, som altid er hellig retfærdig og god, som ikke noget særligt. Han ser at ved at forvanske menneskers agenter fra at vandre som lydige børn i harmoni med Gud, kan han forhindre udførelsen af Guds arbejde i vor verden.

Men Satans hemmelige samarbejde med menneskeagenter, som står i ansvarsbetyngede stillinger, har lige så meget at frygte og undgå nu, efter at syndens eksperiment er blevet afprøvet, som det skete for vore første forældre. Jeg er instrueret til at sige at mennesker som sættes i ansvarlige stillinger i Guds arbejde, har overvurderet deres ret til at kontrollere andre. Den position et menneske har ændrer ikke hans karakter. Nogle lader til at føle at de må planlægge menigheder og sanatorier, og at der ikke er nogen tvivl om deres dømmekraft. Lær dem om Jesus ved hvert skridt. Han bør være ethvert menneskets øverste myndighed.

Han som ofte har været vor Instruktør siger: ”Hvor vanskeligt er det for mennesker at vandre ydmygt med sin Gud, tage Guds vej med brødrebetyngelse og forkaste Satans forslag som virker til at give store verdslige muligheder.” Menneskets indflydelse har på sin egen plads i stedet for at stå fast på det solide fundament, Gud har lagt, og har gentaget dette igen og igen. Nægter de at vandre på de lige stier som Gud har anvist, vil det skabe forvirring for dem, og vil ikke lærre andre visdom, som har den same prøvelse og trængsel. Hvornår vil mennesker at Gud er Gud, og ikke et menneske som han skal ændre?

Nogle som har forladt den rette vej, har en stadig iver efter at gribe de ansvar som Gud ikke har lagt på dem. Gud kalder enhver prædikant og enhver læge til at fastholde den enkle sandhed. Guds søn som er åbenbaret i både det gamle og nye testamente, er vor verdens Frelser i dag. Enhver lægemissionær skal få sin oplæring fra Ham. Hvis han ikke adskiller sig af med luftens magts fyrste, vil han føre de sjæle vild, som har tillid til ham. Lad alle være opmærksomme på mennesker som er så uddannede og opløftede at almindelige mennesker ikke kan forstå deres planer

Syndens rænkespil går over alle grænser. Enhver katastrofe, enhver lidelse og død er et bevis, ikke kun på den onde magt, men på den levende Guds sandhed. Kendes sandheden, den levende Guds Ord, som forbliver for altid, og som giver liv ved at være lydighed, overgår overmådeligt menneskers svaghed for at tilpasse sig Satans list. Alle som har lært af Gud genkender Kristus som Hans Søn. Alle som ikke tror Guds velkendte erklæring, demonstrer syndes popularitet, og arbejder ikke på livets og udødelighedens side, som bringes til lyset ved fuldstændig hellighelse til sandheden. Hvis de ikke ændrer sig i karakter, ord og ånd, vil sjælene gå til.

Der er ingen midtervej til paradiset at ty til. Budskabet der gives til mennesker til disse sidste dage skal ikke lægges sammen med menneskers påfund. Vi skal ikke støtte os til verdslige lovgiveres politik. Vi må være ydmyge bedende mænd, der ikke handler som dem der er forblindet af Satans agenter.

Mange har en tro, men en tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Frelsende tro er ikke blot en tro på sandheden. ”Det tror de onde ånder også og skælver.” [Jak. 2,19.] Guds Ånds inspiration giver mennesker en tro som er en iboende magt, en kraft som former karakteren og leder mennesker højere end blot til formelle handlinger. Ordene, handlingerne og ånden skal bevidne at vi er Kristi efterfølgere.

Det største lys og velsignelse som Gud har givet er ikke en sikkerhed mod overtrædelse og frafald i disse sidste dage. De som Gud har ophøjet til høje betroede stillinger kan vende sig fra himlens lys til menneskers visdom. Deres lys vil blive til mørke, deres Gudsbetroede evner er en snare, deres karakter en krænkelse af Gud. Gud vil ikke hånes. Forlader man Ham har det altid været og vil altid få sine sikre følger.

Begås der handlinger som mishager Gud, vil de lede den onde gører skridt for strid til bedrag, indtil der begås mange synder med urenhed, medmindre det angres afgjort og lægges bort i stedet for at prøve at retfærdiggøre dem. Alle som besidder en karakter som gør dem til Guds medarbejdere og modtager Guds anbefaling, må skille sig selv af fra Guds fjender, og fastholde den sandhed som Kristus gav Johannes at give verden.

“På Herrens dag kom jeg under Åndens magt, og jeg hørte bag mig en stærk røst som lyden af en basun, og den sagde: »Hvad du ser, skriv det i en bog, og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.« Og jeg vendte mig om for at se, hvad det var for en røst, der talte med mig; og da jeg vendte mig, så jeg syv guldlysestager og midt imellem lysestagerne en, som lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt, som hvid uld, som sne, og hans øjne som flammende ild; og hans fødder lignede skinnende malm, når den gløder i ovnen; og hans røst var som mange vandes brusen; i sin højre hånd havde han syv stjerner, og af hans mund udgik et tveægget, skarpt sværd, og hans udseende var som solen, når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder; og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets nøgler. Så skriv da ned, hvad du har set, både det, som er, og det, som siden skal ske. Dette er hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: de syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.” [Åbenbaringen 1,10-20.]

Kristi åbenbaring til Johannes er et forunderligt, værdigt, ophøjet og højtideligt budskab. Skal dette budskab bringes eftertrykkeligt kræver det alle de talenter Gud har givet mennesker. Da Johannes modtog det, blev han bearbejdet af Helligånden, for Kristus Selv kom fra himlen og fortalte ham hvad der skal skrives.

De som hævder at være Kristi disciple udtrykker ofte hjertets hårdhed og sindets blindhed, men de vælger ikke og praktiserer ikke Guds vej frem for deres egen. Selviske motiver kommer ind og tager sind og karakter i besiddelse, og i deres selvsikkerhed tror de at deres egen vej er fuld af visdom. De skal ikke være særlige for at følge Guds veje og ord. De siger at omstændighederne forandrer situationen. Verdslig politik kommer ind og de fristes og trækkes bort. De handler efter deres egne uhellige ønsker, og gør krogede stier for deres egne fødder og for andres fødder der træder ind. Den lamme og svage tror at de ledes af Gud, og derfor tror de at de bedømmer rigtigt. Således følger mange ud på falske stier, som ikke dannes for Herrens genløste at vandre på.

Lederne står ikke kun til ansvar for deres egne uhellige fejltagelser, men for deres fejltagelser som følger deres eksempel. Når de irettesættes for at indføre forkerte principper viser den en forvanskelse, en ånd der ikke rettes op på eller ydmyges. “Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren?” [Jeremias 5,9.] Ved deres egen visdom og deres egen dømmekraft fastholder de deres egne veje som en dyrebar ejendom og egenmægtig opfølgning. Dette er grunden til at Gud Helligånd ikke manifesteres i vore egne kirker.

Hvis dem som har fået gaven at blive rettet på, ville ydmyge sig selv over for Gud, og gladelig tage Herrens vej, reformere deres egne veje, vil Jesus Kristus bibringe dem rige gaver og store svar på ydmyge og brødebetyngede bønner. Ved at vandre i det lys de har fået, vil de bedre kunne forstå deres egen personlige karakter. De som tror de kan forbedre Guds plan, at en anden kur vil være bedre end den som Kristus har lagt ned i Hans ord, smager ikke af de ting som er af Gud, men af det som er af mennesker. De forhærder deres hjerter og lukker deres øjne for Herrens veje og foretrækker deres egne veje. Hvis disse ikke forvandles i ethvert henseende, i tanke, i ord og i handling, vil de blive bedt om at tage den laveste plads.

Hvis mennesker blot vidste at deres egen visdom udøves uden Kristus er et farligt element som vil føre vild. Hvis dem med betroede stillinger vil få gavn af Kristi mellemkost, og modtage rige velsignelser fra Hans anbefaling, hvis Gud vil vedkende dem under dommen, må de høre Hans råd og herskes af Hans vilje; må de have fast tillid til enden, aldrig vige fra et tydeligt ”så siger Herren.” Der må ikke kunne ses undvigelser, ikke det mindste; enhver tøddel af dette må lægges bort, fordi ingen falsknerier kan ære Gud. Der er ingen som arbejder i lydighed mod Kristi liv i denne verden, som gør alt i Kristi navn og til Hans ære, men vil blive æret. De som håber på at få verdslig anerkendelse, som ønsker at få den højeste myndighed, og alligevel ikke vil fastholde Bibelske principper, principper af uselvisk karakter i Guds tjeneste – uanset hvor ophøjet de måtte være af sig selv, har ikke visdom til at adlyde Gud og holde alle Hans bud – en sådan ophøjelse og ære har ikke værdi, for den genkendes eller godskrives ikke i de himmelske sale. Når man prøver at få den højeste mulige visdom og få menneskers anerkendelse, ophøjer dem ikke en tøddel hos Gud. ”Lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går.” [Jakob 1,17.]

Kun få i vore menigheder er kristne. Kun få er klare og skinnende lys iblandt denne verdens moralske mørke. Der hvor de er med stillinger som lærere bearbejdet af Helligånden, kan Satan ikke tage deres hjerter og sind i besiddelse.

Vi kalder til en beslutsom og alvorlig opsøgning af Gud. Satan er kommet ned med stor magt til vor verden og arbejder med al uretfærdighedens bedrag på dem der går tabt.

Der er håb for de menigheder, hvis de vil give agt på budskabet laodikæerne fik. Sabbat efter sabbat mødtes de sammen, og anstrengte sig for at synge sange som er fastlagt, men som ikke kommer fra hjertet. Kristi glæde i hjertet vil få sangene til at komme fra inspirerede læber og varme taknemmelige hjerter.

Herren vil blive æret meget mere hvis Hans folk besad sagtmodighedens og ydmyghedens ånd. Der er brug for personligt arbejde i vore menigheder. Mænd og kvinder som inspireres af en evangelisk ånd, vil udgå og inspirere andre med evangeliets håb.

Lad alle vore forsamlinger blive oprørt af evangeliets gamle hjerteransagende sandheder. Disse sandheder vi overbevise sjæle. Sig til de forsamlede: ”Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden? Bliv advaret, bed indstændig at oprejse sig fra legalisme, og fjern denne selvglade ånd.” [Se Lukas 18,8.] Når den sande tro udøves, vil Guds Ånd forme og danne sjælen som den bliver et rent og helligt sted, en bolig for Gud. Når Kristus er ”dannet inden i, herlighedens håb.” vil et nyt liv blive tildelt. [Kolossenserne 1,27.]

Satan har travlt med at virke i vore tætbefolkede byer. Hans værk ses i den forvirring, de stridigheder og uorden der mellem arbejde og kapital, og det hykleri der kom ind i menighederne. At mennesker ikke tager sig tid til at meditere, får Satan dem ind i en spiral af festligheder og søge fornøjelser, at spise og drikke. Han fylder dem med ærgerrighed for at vise sig selv, der ophøjer selvet. Skridt for skridt når verden de tilstande der var på Noas dage. Der begås enhver tænkelig forbrydelse. Køddes lyst, stolthed for øjnene, fremvise selviskhed, magtmisbrug, grusomhed og magt bruges for at få mennesker til at forene sig med konførderationer og forbund – binde dem til knipper for at brændes i de sidste dages store ild – alt dette er sataniske agenter der arbejder. Den slags forbrydelser og tåbelige mænd kaldes for ”liv”.

Død, evig død, vil snart være alles del som forkaster Kristus. Hele himlen ser på, for at se hvad der de gør som kender sandheden. Mange er i en tilstand som Kristus omtaler for ”hverken kold eller varm.” [Åbenbaringen 3,15.] Disses gerninger bevidner imod dem at de ikke vandrer, og arbejder, og beder og lærer livets Ord.

Verden, der arbejder som om der ikke var nogen Gud, optages i selvisk stræben, vil snart erfare den pludselige ødelæggelse og skal ikke kunne undfly. Mange fortsætter i ligegyldig selvtilfredsstillelse indtil de væmmes så meget af livet så de dræber sig selv. Dans og svir, drikning og rygning, hensvæve sig i dyriske lidenskaber, går de som en okse gør til slagteren. Satan arbejder med al sin kunst og trolddom for at holde mennesker bundet indtil Herren aflægger Sin fred, for at straffe jordens indbyggere for deres syndighed, hvor jorden skal råbe sit blod og ikke mere dække over sit slagteri. Hele verden ser ud til at være bundet til døden.

Vil der nu blive givet agt på laodikæa-budskabet? I dag viser Kristus at han væmmes ved menighederne. Han kan ikke klar deres smag; men alligevel giver Han dem et håbets ord. ”Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!” [Vers 19.] Lad enhver give agt på de ord som kommer til Guds folk i dag: “Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig.” [Esajas 60,1.] Skal vi bekende vore synder og søge Herren før den frygtelige ånd nedefra bliver den eneste herskende magt i vore liv?