- Tilbage

manuskrift nr 173, 15. september 1902 - »Sundhedsmissionsarbejdet i Sydcalifornien«

Los Angeles, Californien, 15.september, 1902
Dette manuskrift er udgivet i sin helhed i 10MR 248-252.
(Rapport fra rådsmøde, i 2021 Pennsylvania Avenue, Los Angeles, Californien, 7 om morgnen, mandag, den 15.september, 1902.)

C. Santee: For nogen tid siden var spørgsmålet om Hill Street-ejendommen oppe, men vi mente at det ikke var så godt at placere i den by - ud fra det lys du gav os. Da dr. Moran kom tilbage, sagde han at du var enig i de planer der var lagt – at ikke oprejse penge blandt vore folk, men fra andre; de går ud at bygger, og vi tager i besiddelse. Men vi har ikke modtaget mere, end det han kom tilbage med fra hans besøg.

Ved et senere møde, sagde doktoren at han selv ville gå foran med nogle virksomheder her, der ville sætte en bygning på den plads og få afklaret rettighederne, men han sagde at ikke ønskede dette, før det var i orden for hans brødre med dette, og ville have gjort noget, for hvad vi følte for dette.

Efter at have talt sagen igennem, fortalte vi ham at der kun var få dage før I ville være her, og vi ville hellere udsætte det, indtil du kom og kunne rådføre os. Jeg mente at doktoren kunne sige dig, hvilke planer han havde med bygningsselskabet og andre, angående dette.

Søster White: Jeg var parat til at komme, og forventede at være der, men vore brødre mente at der ikke var brug for det, fordi de nok skulle komme på et tidspunkt, og jeg ville blive glad for at være fri; men det var stadig min plan at komme.

W. C. White: Ja, for du har en vis byrde for arbejdet her, så du gerne vil komme—

Søster White: Ja, netop.

W. C. White:— med svagt helbred, og til forsømmelse for dine andre gerninger.

Søster White: Det var med henblik på mit arbejde, og den ekstra byrde, at de mente det var ikke så godt for mig at komme. Det var ikke ment som en forsømmelse, eller noget sådant, men det var af hensyn til mit helbred og al arbejdet hjemme.

C. Santee: Det er tydeligt at der er brug for et sted til restaurantarbejde. Der er hundredevis folk der kommer fra vest hver dag, og der bliver flere, endog på denne tydtbelagte tid af året. Vi har næsten ligeså mange nu, i årets turistmåneder, og nogle steder vil der blive sørget for dem. Ser man det på den måde, har doktoren beregnet hvordan behovet imødekommes, for små omkostninger.

Og vort bageri-arbejde har været en ganske stor omkostning. Spørgsmålet for os er, hvordan vil det være tilrådelig at rejse en anden bygning, af påtængt størrelse? Vi ved det ikke, og vi behøver råd.

Søster White: Var det før dette blev oprejst, eller som det står nu? Taler du om det som er gjort for at rejse bygningerne, eller endnu flere bygninger?

C. Santee: Rejs bygningerne nu, på Hill og på Second Streets.

F. B. Moran: Det er det samme, som vi talte om i nordstaten.

W. C. White: Giv hende blot jeres planer, så hunk an se, hvad vi taler om – planerne for Hill Street-ejendommen.

Søster White: Er det den plan som I viste mig før?

F. B. Moran: Det er den samme bygning, men planen du så, var en jeg selv havde skitseret. Det er en plan som arkitekterne tog op. Det som vi ønsker er ikke nødvendigt; men det vil give jer noget af en idé Denne bygning har femoghalvfjerds lokaler. Vi har omkring fyrre lokaler nu.

Søster White: Hvad vil du bruge dem til?

F. B. Moran: Restaurant, stueetage; lægekontorer og behandlingslokaler, anden etage; hvilke lokaler vi har derudover, er for gæster.

Søster White: Det lys som jeg har for sanatorierne skal de syge behandles. Jeg kan ikke rådgive om at klynge sig sammen i byen. Jeg kan ikke gøre det selv, og dog vil det se meget anderledes ud for andre; men ud fra det lys jeg har, kan jeg ikke råde at sætte en bygning i byen. I er uden for byen, ved jeg; I er ude på den ene side. Det ændrer forholdene en del; men mere end dette kan jeg ikke sige; jeg kan ikke give jer nogen anvisninger. I må arrangere det selv, fordi jeg ikke kan anvise at bygge et sanatorium i nogen by. Jeg kan ikke gøre det, fordi det tydeligt er lagt frem for mig at når et sanatorium er bygget, må det placeres der hvor det kan opfylde det endelige formål – hvorfor det er blevet oprettet.

Det mål vi har for øje er ikke specielt at tjene penge; det er at vinde sjæle, og tage dem som lider af sygdom, og få dem i den bedst mulige position, til at blive sunde igen. Vi har ikke tillid til medicinering. Gud ønsker at vi skal derud hvor vi kan få alt godt fra naturen, i alle henseender, i luften og i landskaberne.

Hvis vi kan få et sted som er helt eller delvis færdig, vil det være bedre end at bygge store bygninger lige nu, hvor vi ved at enden er nær; og alle byer skal vendes op og ned på alle måder. Der vil blive stor forvirring i alle byer. Alt som kan rystes vil rystes, og vi ved ikke hvad bliver det næste. Dommene vil være efter folkets ondskab og det sandhedslys som de har fået. Hvis de fik sandheden, vil straffen være efter dette lys. Kristus erklærede Sine veer over byerne, som fik meget af hans belæring. Det er derfor jeg er bange for at der rejses en stor bygning i Battle Creek, eller andre steder hvor sandheden har været kendt i årevis. At modtage penge til at bygge sanatorium fra folk, som ikke har accepteret sandheden, kan jeg ikke se noget lys i.

Du kan sige at her har lyset ikke skinnet så længe. Nej det har det ikke, men der er stadig kommet ord, at sanatorier skal placeres uden for byerne. Gud har en hensigt med dette. Han fortalte Israels børn, at da plagerne kom måtte de forlade ægypternes huse og ind i deres egne huse, for blandede de sig med ægypterne, ville de blive udslettet sammen med dem. De må være et adskilt folk. Så vore institutioner burde have alle mulige fordele, ikke når det drejer sig om store bygninger, men om placeringen. Bygningerne fylder ikke det halve af grunden omkring et sanatorium. Det er sanatoriet som skal have frugterne, blomsterne, og alt godt det giver – det har jeg jo skrevet; det er ligeså virkningsfuldt nu, som da jeg skrev det. Jeg ser intet der kan ændre min mening om Los Angeles på disse punkter.

De ved ikke hvad de er ved i i Oakland eller San Francisco, at huse alle udlændingene der kommer der. Disse udlændinge lægger deres planer, hvad de vil gøre, ligesom det skete for Hezekiah og Babylonian’erne. Hezekiah mente at han fik indflydelse, at vise ambassadørerne alt hvad han fik ud af det. Men de trak sig, og begynde an planlægge hvad de ville gøre. De ville selv have udbyttet.

Arbejdet i Battle Creek går efter samme orden. Sanatorielederne blander sig med ikke-troende, giver dem adgang til deres rådsmøder, mere eller mindre, men det er at tilgå arbejdet med lukkede øjne. Deres mangle dømmekraft, når de ikke ser hvad der nedbrydes for os, til enhver tid. Der er en desperation, en blodsudgydelse, og dette vil fortsætte indtil tidens afslutning. Ligeså snart Guds folk er beseglet på deres pander – er der ikke noget segl eller mærke, som kan ses, men befæstes i sandheden, både intellektuelt og åndeligt, så de ikke kan bevæges – ligeså hurtig som Guds folk besegles og bereder rystelsen, vil det komme. Det er faktisk allerede begyndt; nu er Guds domme over landet, der advarer os, hvad vi ved der kommer.