- Tilbage

manuskrift nr 188, 22. maj 1907 - »Prædiken/ Tanker om Åbenbaringen 22«

Glendale, Californien 22. maj, 1907 – tidligere ikke publiceret

Åbenbaringen 22,1-5. Dette er tidspunktet hvor værket lukkes og afsluttes. Til vers 12. Nu, har vi en forsikring, og eftersom vi har denne forsikring, således kommer enhver sjæl i forbindelse med lyset og sandheden, og de skal forstå at deres løn er efter deres gerninger. Hvor tåbelige vi end er her i denne livstid vi har her, hvor tåbelige til at udfylde vort liv med en sådan bekymring om at vi vinder noget af denne verden, og lægger alle vore tanker på handel og erhverv. Vi ønsker ikke at gøre dette. Vi har oprette vore sanatorier i forventning om det vil gøre os rige. Vi har oprettet dem fordi de er midler til at nå folk med. Selvom deres egen appetit føjes, selvom de midler de har fået ikke har en klar tankegang og en klar fornemmelse af Guds krav, bliver de verdslige, og deres hjerter er adskilt fra Gud, og således er vi glade for at tage et ståsted i denne verden som det folk der benævner Gud.

Nu ligger arbejdet foran os, som vi har fået anvist, at det skal ære Gud, ikke os selv. Og alle vore gerninger skal være i det lys for Gud, hvor vi kan indse at vi har fællesskab med Ham. Hans ufravigelige krav på alle mennesker er af en orden, ikke at gøre dem ulykkelige, men at bringe dem i en position hvor Hans sandhed vil sejre. Det er sandheden som vi skal leve for. Det er gennem sandhedens helliggørelse, at vi sættes i stand til at gribe de evige realiteter.

Men djævelen er ikke død. Han er mere aktiv end nogen sinde før. Hvorfor? Fordi han er opsat på at vinde sejr over menneskeslægten. Gud bringer sandhedens lys frem for os, Hans Ord, Hans dyrebare Ord. Han vil at vi skal studere dette Ord, og få vore tanker besjælet med holdninger og betroede opgaver; - og opmuntringen og forbudene som er i Ordet, gør at vi må tage en handlekurs, hvor vi kan sætte os selv i rette forhold til Gud og himmelske ting.

Versene 8, 9. Et menneske skal ikke tilskrive andre upassende ære. Dette har været en sejrherre, han er en af dem der er blevet forvandlet til himlen, og ligesom Johannes faldt ned for at tilbede ham, sagde han: ”Jeg er din medtjener, profeterne; tilbed Gud.” Da ser du at enhver er blevet dømt efter sine gerninger. Og der er en kraft til os ud af og væk fra os selv, hvis vi vil søge den, hvis vi vil vende vor opmærksomhed til den forberedelse som er væsentlig for enhver af os har, at vi må kunne se Hans ansigt.

Gud mener os det seriøst. Han siger: “efter deres gerninger.” Således kinder Gud gerninger, og det er op til enhver af os at sætte os selv i det rette forhold til Gud, så vi erkender hans tilstedeværelse. Vi behøver at indrømme et “Du er en Gud, som ser.” Du Gud ser alle mine gerninger og alle mine handlinger.

Vi ønsker nu at dette skal føres ind. Lad Guds lys, sandhed, nåde og frelse blive åbenbaret i os. Hvordan da? Vi er tjenere, mænd eller kvinder, I er tjenerne. Hvordan? Af frelse. Din optræden, dine ord, alt taler om Gud, og du prøver at lede på livets og hellighedens vej.

Nu oprettes disse steder med et formal, at vi kan få mulighed for at gøre godt. Da Kristus var på jorden, fik ikke de fortrin som vi har, men livets og herlighedens Herre, tog sin kongelige krone af, lagde Sin kongelige kåbe til side, og iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, så menneskelighed må komme tæt til menneskene, og at alle der kom i forbindelse med Ham, måtte i gennem deres lydighed til Hans ord kunne være i stand til at overvinde fordærvet som er i verdens lyster. Vor Genløser levede nu et flittigt liv. Ingen kan beskrive Kristi liv. Hans ydmygelse var at blive fristes som alle mennesker blev på jordens overflade, og Han kunne over for verden, som en sejer-rig repræsentant – i Sin ydmygelse.

Og samtidig, for enhver der behøver visdom, nåde og hjælp, var der Hans guddommelighed, og de kunne undfly det fordærv som er i verdens lyster, ved at lytte til Hans lære. Han vil omfavne dem med Sine guddommelige arme og give dem sundhed, styrke og mod, så de kan vinde sejr. Han gør dette arbejde for os i dag. Og Herren Jesus forlod alt i himlen for at frelse os. Er vi villige til at efterlade alt her, som har forskellige bevæggrunde, og er vi villige til at forlade alt, så vi kan udvikle en kristen karakter og undfly det fordærv som er i verdens lyster? Han forlanger intet mere os end hvad Han Selv ikke har været en del af – alle kvaler.

Da Han ville tage Sine disciple til side, bort fra verdens scenerier og al travlhed, ville han tale med dem, og tale om den kraft Han mærkede måtte komme til mennesker for at undgå Satans fristelser. Han ville gå lidt bort fra dem, og de kunne høre Hans bønner og stærke råb og tårer. Hans menneskelighed var ligesom var menneskelighed og fristelse. Og alligevel fejlede han ikke på et eneste punkt, det behøve vi heller ikke hvis vi griber fat i Hans guddommelige magt. Men vi har kun en lille smugle tro, selvom vi burde læse Ordet og få stor tro. Vi burde opmuntres. I denne verden skal vi ikke møde de vanskeligheder som Kristus mødte. Han ville vandre fra sted til sted, og den ene efter den anden ville komme til Ham og Hans udseende var en opmuntring. Men de kunne ikke forlade Ham.

Der var så stor opmærksomhed på Hans emner, hans handlinger, at de ønskede Hans selskab, indtil fem tusinde var samlet på et tidspunkt. Der fulgte de Ham indtil de vansmægtede og blev sultne, og trætte lige på vejen. Men de ønskede ikke at miste et ord. Hvordan var det så? Han vandrede indtil Han kom til en græsplet, og han bød dem sætte sig. De havde ikke behagelige sæder eller stole, men de satte sig ned. Kristus ynkedes over den fordi de sultede efter mad. Han sagde: ”Har I noget at spise?” ”Her,” sagde Andres, ”er en pakke med fem brød, og nogle få små fisk, men hvad er dette blandt så mange?” Han sagde, ”Kom med det.” De bragte det til ham. Hvad gjorde Han da? Han tog en del og gav til disciplene, og de gav videre til folket. Men der var lige så meget tilbage, og Han blev ved med at arbejde på den måde, indtil alle var mætte. Hvad skete der så? ”Sammel det tiloversblevne op; lad intet gå tabt.” Og efter at have givet fem tusinde folk mad, ud over kvinder og børn, blev der samlet tolv kurve fulde.

Vi har ikke alle disse muligheder, men vi har de fristelser der kommer, og om dem siger vi: Hvad er dette blandt så mange? Det kommercielle kommer ind, og det er et meget farligt element, noget forretningsmæssigt som vil lukke sindet for de store privilegier vi får hver dag for Herren Jesu komme, og fortæller ham præcis hvad vi behøver. Det spreder opmærksomheden, og det tager sin tid, og Satans ærgerrighed kommer ind i menneskehjertet, og før de ved af det, er det overmandet af det. Dette kan vi ikke tillade.

Hvis det ikke var for at Gud giver mig styrke, vover jeg mig ikke ud på en sådan rejse, som jeg har taget siden jeg forlod hjemmet, og påtager mig det arbejde jeg har fået. Men jeg kender min styrkes Kildeudspring, og hvis jeg vil lægge hele min tyngde på Jesus og vokse i min tro ved at se på Jesus, kan jeg stadig kun gøre lidt. Nu har jeg talt til adskillige forsamlinger, og Herren har ikke svigtet mig en eneste gang. Han har været hos mig hver gang, jeg har prøvet at tale. Det var første gang jeg talte i fyrre år hvor jeg blev hæs – første gang hvor jeg åbnede mine læber og en hæshed kom over mig. Nuvel, jeg afsluttede fordi jeg mente det var passende og var på tide. Men det gjorde mig ikke modløs, ikke det mindste. Jeg vidste ikke hvor længe det vil vare, men de arbejdede trofast med mig her, og jeg lagde mig selv i deres hænder for at hjælpe mig. Nu er dette et af Guds midler. Kristus er ikke her, som da han var på jorden, for at give mad og undervisning, men vi kan efterligne Hans eksempel så godt vi kan, og Han vil tage imod dette.

Vers 12. “hold Hans bud.” Når vi nu ved dette, da dette ord udtales, ønsker vi at studere bibelen. Vi ønsker at kende Hans bud, og så holde os selv på Kristi side, og ikke sætte os selv på udsvævelsernes side, og holde os selv på Kristi side, og ikke sætte os selv på udsvævelsernes side, idet fristelserne viser sig over alt udskejelserne og forlokkelserne, og begærlighed efter klæder, og den tale er i overensstemmelse med glæder. Vi ønsker at være i den position hvor vi kan være Guds trofaste forvaltere.

Enhver sjæl som er her, kan få fordel af alt hvad I hører, og forstå fra lærerne her, og samle alt hvad I kan som pålidelige forvaltere. Og idet I arbejder i overensstemmelse med livets Ord er der en styrke, er der en sindets opåbning til at forstå, og den forståelse som I modtager vil I mangle at viderebringe. I vil lade det udgå fra jeres læber og fra jeres hjerte. Nuvel det er netop det arbejde som denne institution er blevet oprettet for.

Vi stiller spørgsmålet: hvorfor har vi brug for så mange institutioner? Fordi Satan gør sine sidste desperate anstrengelser, så han kan sikre dem på den ene og den anden måde, og gennem ærgerrige projekter og ved investeringer som ikke er andet ærgerrighed efter at få hvad der er. Men hvad får de ud af at få hundrede og tusinde? Hvilken nytte vil de have af det? Vi skal bruge det vi kan. Hvis enhver vil tage de midler de får i deres hænder, og hvis de ville arbejde med de evner og de kræfter de har, så de kan vinde sjæle til Kristus, arbejder de på at give sagen livskraft, og sætte mænd og kvinder og dem som kan uddanne i stand til at være arbejdet passende.

Bevar din hjernekraft. Lad ikke nogen komme ind med deres falske fremstillinger om hvordan de må være som verden, og handle som verden, og klæde sig som verden, hvis du kan få en indflydelse i verden. I får den mindste indflydelse når I gør sådan. Når I er der henne hvor selvet fornægtes, så tænk over at I har Guds ejendom, og at enhver øre I bruger, skal bruges på en måde at I ikke vil fortryde det senere. Hvad vi mangler er et rigtigt greb på Gud. Hvad vi behøver er en tillid til en kraft som ikke er i os, men er så stor, og omfavner så meget, og gives så frit at vi kan gribe den ved levende tro, få del i guddommelig natur, og derved undgå fordærvet i verdens lyster.

”Salige er de som holder Hans bud.”

“Vi vil være der for at få adgang til byen. Tænk på alle de forberedelser der gøres i Loma Linda, og Glendale, og de forskellige steder hvor vi har oprettet sanatorier, tænk på om det er passende uden nogle overvejelser og selvfornægtelse? Vi skal fornægte os selv i alt for at oprette disse institutioner. Herren har lagt det i mig for mange år siden hvordan det skulle være, og vi begyndte i Battle Creek, og vi har arbejdet skridt for skridt, og skridt for skridt, indtil institutionerne er blevet oprettet.

Vor Frelser går ikke synligt foran os, kun ved tro, og vi kan få Ham ved tro. I tro kan vi tage fat i de hjælpemidler som han har bragt til veje. Og vi ønsker at enhver af os skal holde os ren for selviskhed. Vi ønsker ikke at drage eneste tråd af selviskhed ind i det arbejde som Han har givet os at udrette, det vævede stof som Han har givet os at udfærdige er en indviet og hellig karakter, et helliggjort liv, og vi kan forsvare Kristi arbejde på jorden og stå for det.

I kan tro at verden ikke forstår. Men det gør de. De forstå hvilket princip vi arbejder ud fra. Jeg har set sag efter sag, hvor de er kommet lige op efter at vi har haft et stor lejrmøde. Her, siger de, er en pengesum; de siger aldrig et ord. Det gjorde de i Oakland. Pastor Haskell talte og de lagde nogle penge i hans hånd. Han blev så overrasket, han vidste ikke hvad det betød. Han så to eller tre komme ind i teltet, og han så hvor den mand gik, men de så ham ikke, ingen så ham. To eller tre gik ud, men ingen så den mand. Da han kom og gav de penge sagde han: Du vil få brug for dem. Det var et hundrede dollars. Nuvel, han behøvede det. Jeg har vidst sag efter sag, at Herren arbejder netop på den måde.

Nuvel, disse institutioner er Hans redskaber. Enhver som er knyttet til denne institution kan bidrage med ting, som er anvendes på disse institutioner. Nu klæder vi os enkelt, vore folk gør det, og alt som tendere til forfængelighed udelukker vor Genløsers selvopofrende liv fra dig. Som livets Fyrste, som Hersker over himlens hære, kom han til denne verden for at tage et ydmygt sted, og Han erfarede alle de fristelser som mennesker udsattes for vor skyld. Hvorfor skal vi ikke påskønne det, og hvorfor skal vi ikke prøve at samle de guddommelige lysstråler fra herlighed, at vi i virkeligheden er selvfornægtende og selvopofrende medarbejdere hos Gud?

Vi fik oprettet små indsamlingskasser på forskellige steder i sydstaterne, til at hjælpe de farvede folk med at få hvor de kan læse. Sæt små indsamlingskasser op, og lad børn lægge småørere og sølvstykker komme i disse små indsamlingskasser, for at se hvad de kan gøre. Det er det største og den bedste lektie de kan få. Og så gør de deres del, de gør hvad de kan gøre, og forældrene gør også hvad de kan. De gør deres bedste for at få værket frem for folk, til at tjene sjæle bedst muligt. Det er et vanskeligt område at arbejde i. Jeg har været der. Jeg har arbejdet der, og jeg ved hvad det betyder.

”Salige er de der holde mine bud . . . gå ind i staden.” Tror I ikke at der vil være nogle der glæder sig over, når sejerherrene kommer frem til stadens porte? Tror I ikke at disse sejre så de får, vil gengælde al den selvfornægtelse og selvopofrelse, som de har givet for at vinde sjæle til Kristus. Dette er mit livsværk.

”Jeg Jesus, har sendt min engel . . . i menighederne. ”Ny styrker en engel fra himlen al din indflydelse som er på Kristi og selvfornægtelsens side. Han har engel, en skare af engle, som omkredser enhver, og ved ethvert møde der holdes, er Guds engle tilstede. Satan har sine engle, og han vil prøve at lede enhver mulig sjæl, til at lukke deres ører for sandheden som de ikke vinder sejr, men enhver af os skal kæmpe Herrens kampe hver i sær, hvor vi end er. Ingen selviskhed skal komme ind i vore liv. Og jeg ønsker at vi skal indse dette.

“Jeg er Roden og udspringet . . . siger, kom.” Nu kan I se hvad Guds folk udretter. De graver ikke alle sig selv op i selviskhed. ”Lad ham som hører sige: Kom . . skrevet i denne bog.” Nu ønsker jeg at du skal tænke over det et øjeblik. Der lægges planer på alle måder for at ændre bibelens synspunkter, så det ikke skal være forbud, de siger, så forbydende. Og jeg skriver mine værker, jeg skriver som jeg taler til jer. Jeg oppe før nogen andre bevæger sig i mit hus. Jeg skriver side efter side, side efter side, og det kommer ud til folk. Men det er fordi jeg ikke kan sove, idet jeg tænker på sjælenes farer på de forskellige steder, og de virker som døende sovende. De har fået Ordet.

De kommer til mig, som kopierer mine skrifter, og siger: “Her er de bedre fornyede ord, og jeg tror jeg vil sætte dem ind.” Du ændrer ikke nogen ord, ikke et ord. Den reviderede udgave har vi slet ikke brug for. Vi har fået de ord som Kristus har sagt ved sig selv, og givet os. Og ændrer du ikke et ord i mine skrifter til en revideret udgave. Der vil være reviderede udgaver, masser af de, lige før afslutningen af denne jords historie, og jeg ønsker at alle mine værker skal forstås, og jeg har fået ganske mange af dem. Jeg ønsker at de skal forstå at de aldrig skal tage det reviderede ord, og sætte dem i stedet for de tydelige og enkle ord, præcis sådan som de er. De tror at de forbedrer dem, men hvordan ved de kan fralægge en tanke, og give den mindre betydning, end det som Kristus vil have dem til at betyde.

“Men han som bevidner disse ting siger . . . vil være hos jer alle. Amen.”

Jeg ønsker at denne institution og dem som arbejder her får en sjælsopløftelse, og føler at de er i forbindelse med Jesus Kristus livets Fyrste, så Han er deres autoritet for deres handlevej. Tag bibelen præcis som den læses, og gennemfør det. Vi har ikke ret til at grave vore talenter ned i verdslige virksomheder. Det er Guds penge. Det er Guds middel til at fremføre sandheden med. Her har vi den runddelt over hele verden og i fremmede lande.

Jeg har været i Europa; jeg har brugt flere år der. Jeg har været i Australien, og vi grundlagde arbejdet der, men jeg havde ikke min gamle krigsmand, min ægtemand, til at stå ved min side. Idet jeg tog hans hånd i min, kunne han ikke tale, sagde jeg: ”Fortæl mig, skal jeg være en pioner, skal jeg tage derhen hvor vi har rejst, tryk min hånd hvis jeg skal det.” Han trykkede min hånd tre gange. Jeg er taget lige dertil. Jeg er næsen firs år gammel, og alligevel har himlens Gud støttet mig med at gøre arbejdet for den nærværende tid.

Og når tidspunktet kommer skal jeg tage min rustning af, jeg ønsker at aflægge den i bevidstheden om at jeg har gjort mit bedste for at fremme Guds værk i vor verden, og oprette sanatorier i Australien, og i flere dele af verden, så vi fik fat i folk. Oh, hvor jeg har forpligt mig med dem i Europa og i Australien, idet vi har set Guds ord rykke mægtigt frem. De har den mest fremgangsrige skole i Australien. Vi var der i ti år på nær to måneder. Nu var det en kamp mod fattigdom fra begyndelsen til enden.

Vi er ikke for sarte til at sige: Gud mangler dine penge. Han forventer at du støtter værket i forskellige linjer, og hvis du vil gøre det, vil der komme trøst, lys og kraft som ikke kommer fra nogen jordisk kilde.

Kristus kommer og Guds domme er på jorden. Vi ønsker at forberede os til menneskesønnens komme.

Lige før jordskælvet kom i San Francisco hele natten, så jeg en sådan ødelæggelse, præcis som om jeg var midt I det, og domsdagen synes at komme. Og da jeg forberedte mig til at tage fra Loma Linda til Los Angeles, spurgte de mig: Hvad skal jeg tage, hvordan skal jeg ordne disse ting? Sagde jeg: gør hvad I finder for godt. Min sjæl er så bebyrdet, jeg ikke kan gøre noget. Guds domme er lige over os. Jeg mente det var den sidste dag, men da jeg kom til dette sted, Los Angeles, sagde de: “Der har været et frygteligt jordskælv, og der har være en frygtelig ødelæggelse i San Francisco.” Sådan var det. Det var det, men jeg tænkte det var domsdagen. Og jeg tænkte om jeg havde gjort alt jeg kan gøre for andre. Nu siger jeg jer det, fordi jeg ved at der kommer jordskælv. Jeg ved at de kommer lige over Los Angeles og andre steder.

Ønsker vi at grave vore talenter ned i jorden? Med henblik på at få del i penge? Nej. Grav jeres talenter ned der hvor I kan udrette netop det arbejde, som Gud vil have jer til at udrette i denne verden for at hjælpe menneskeheden. Fortæl dem at åbne Skrifterne for at læse, Så siger Herren. I tror måske I har fået et lille talent, men lige så snart som I begynder at bruge et talent på den rigtige måde, så er Guds engle der gør indvirkning. I kan være meget svage, men Guds engel tager de ord, som tales i oprigtighed, og han driver de ord rigtigt til hjertet. Han bryder det hårdnakkede hjerte. Nu mangler vi medarbejdere. Og vi ønsker at forretninger ikke finder sted i det store sjælevindingsarbejde for denne tid. Vi ønsker himlens lys skal skinne ind i sjælstemplet, at vore ord skal være af den karakter som synker i hjertet som Kristi ord. ”I er Guds medarbejdere.” Gud har Sine arbejdsfolk, og vi ønsker at arbejde målrettet for at frelse sjæle.

Jeg vil ikke holde jer længere. Men jeg er Herren taknemmelig at han har givet mig stemme til at tale. Jeg tror Han ville. Jeg tror ikke på noget andet. Han har givet mig en stemme til at tale, men jeg tror ikke at jeg nogen tid før dette kunne have talt. Jeg takker Herren for at Han har velsignet mig, og bragt stemmen tilbage til mig. Lad os nu tjene Ham, lad os tjene Herren med hjertets fulde fortsæt, og Hans velsignelse vil hvile over os. Den tilfredsstillelse jeg har ved at vide at jeg gør noget, kan bringe os til enhver, der kommer til Herrens hjælp, for at hjælpe Herren imod mørkets mægtige krafter, og Han vil give os styrke og nåde.