- Tilbage

manuskrift nr 90, 17. april 1899 - » "Jeg kan ikke sove halv tolv..."«

17. april, 1899.
Jeg kunne sikke før klokken elleve. Jeg havde i flere timer et skarpt vidnesbyrd om sydstatsmarken. Efter at have talt om royality-emnet i forbindelse med bogudgivelse, fortsætter hun.

Jeg vågnede, min sjæl var bebyrdet. Jeg følte at særlige prøvelser kom over Guds folk. Så blev situationen med Sydstaternes mark vist for mig. Det arbejde som burde være udført på den mark, er ikke blevet gjort. De midler som folk har indsendt til generalkonferensen for at fremme arbejdet der, blev helliget til andre formål. Det er der at genoprettelsesarbejdet må udføres. Herren er utilfreds med at mænd i ansvarlige stillinger, ikke har set det store behov på denne mark. Arbejdet der behøver midler. Gud har givet advarsler, men de er ikke agtet på. Menighedsmedlemmerne i Amerika som har behagelige hjem og omgivelser, bør huske på sydstaternes arbejdsmark. Det er i behov for særlig opmærksomhed og støtte. Jeg henvendte mig til generalkonferenseformanden, Hvorfor du forsømmer dette arbejde? Gud har gjort det til din pligt at behandle denne fattige og fortrykte race sådan som forholdene kræver det. Herren kalder ikke familier til Sydstaterne, som har unge børn, som således vil udsættes for ondsindede foreninger, men Han kalder dem som kan arbejde for at vokse på forskellige lokaliteter.

Der er folk som vil fortælle dig at arbejdet i sydstaterne er blevet vist forkert, at det ikke er så besværligt som det kommer til at se ud. Lad ingen tro at sydstaterne er et nemt sted at arbejde; for det er den vanskeligste del af Herrens vingård, og snart vil det blive endnu vanskeligere. Der må udvises den største visdom. Alle i forbindelse med arbejdet, og særlig dem som har udsendt publikationer til denne mark, må være lige så kloge som slanger og harmløse som duer. Vær forsigtig med hvad jeres penne skildrer til offentliggørelse. Der er mange ting som kun vil gøre skade at offentliggøre.

Hvis der ikke udvises allerstørste forsigtighed, vil bitterhed og had vækkes hos de hvide folk i Sydstaterne, som længes efter magt til at undertrykke den farvede race, sådans om de har gjort tidligere. Dem som har for vane at tale uden at tænke, må langt hellere blive i deres hjem, end prøve at arbejde på denne mark. Dem som tror at der gives unødige forhåndsregler, bør give agt på de advarsler Herren har sendt. Hvis I er med i sydstaternes arbejde, mine brødre, så må I skjule jer i Kristus, vandre ydmygt og med omtanke over for Gud.

Det er ikke klogt at have almindelig omgang med de sorte. At logere med dem i deres hjem, kan oprøre følelser i de hvides sind, som vil bringe medarbejdernes liv i fare. Der er sendt dem goder til denne mark som hjælper med at lindre den lidende menneskeheds behov. Men dette arbejde behager ikke de hvide folk. På nogle lokaliteter ønsker de ikke den hjælp, der skal give til denne nedtrådte race. De ønsker at de altid skal føle sig uafhængige.

Jeg fortæller jer sandheden om denne mark med dens forsømmelse vil komme frem for dommen og dømme dem som er blevet formanet, men som har nægtet at give hjælp ud. Herren kræver genoprettelse af menighederne i Amerika. I skal afhjælpe denne arbejdsmarks behov. På den endelige regnskabsdag vil menneskene ikke glæde sig over at se deres gerninger skrevet ned med henblik på den bøger som er blevet udarbejdet som hjælp til at føre arbejdet i Sydstaterne, som betyder er blevet splittet fra den mest trængende del i Herrens vingård. Denne sag har stået foran jer i lang tid, og hvad har I gjort for at afhjælpe situationen? Hvorfor har I været så tavse? Oh om I ville gøre dette genoprettelsesarbejde hurtigt. Herren kalder jer til at genoprette de muligheder til hans folk, som de har undværet så længe. Det onde værk vil kunne ses en dag, ikke i det lys som de ansvarshavende mænd har set, der ligesom præsten og levitten gik forbi på den anden side, men sådan som Gud ser det.

Guds folk har ingen undskyldning for at give eftersom årene er gået over i evigheden ikke viser bedre resultater. Den måde som nogle af lærerne har ledt Sydstaternes arbejde på har ikke været rigtig, og alligevel er mange set på med stor iver på deres værk, som ved ukorrekte metoder har givet værket en forkert form. Skal der opmuntres til disse metoder? Nej; for det materialet der arbejdes på, ikke kvalificeret det mindste til at kunne hjælpe sydstatsfolkene.

Nedbrydes skillelinjerne mellem hvide og farvede racer kan de sorte ikke arbejde for deres egen klasse, og udøver en forkert indflydelse på de hvide.

Jeg bringer igen sagen frem for jer. Vil handle efter det lys I har fået?—Manuskript 90, 1899.
Ellen G. White