- Tilbage

brev nr 100, 02. juli 1899 - »Ballenger, A.F.«

Kære Bror__________,
I sydstaterne er der nogle steder hvor arbejdet kan udføres. Men vort folk forsømmer med at reagere på det lys som Gud har givet, har lukket nogle åbninger, som det nu vil være meget vanskeligt for dem at indtage. Jeg spørger: Hvad vil vore folk med at forsømme sydstaternes arbejde? Det er ganske vidst ikke en ønskværdig arbejdsmark; og indgyder Herren Sin kærlighed i Sit folks hjerter, vil det ikke lykkes for dem. De skal ikke begynde med at offentliggøre det store og forunderlige ting som de går i gang med. Kan de ikke se om de gør dette, vil porten lukkes for det? Det som er blevet gjort i årevis i Sydstaterne kan ikke gøres nu.

Da Guds børn slog lejr på den anden side af Jordan, ”Herren talede fremdeles til Moses og sagde: »Send nogle mænd af sted for at undersøge Kana'ans land, som jeg vil give israeliterne”. Læs denne historie der står i det trettende og fjortende kapitel af fjerde Mosebog. Da denne dårlige efterretning kom tilbage fra spionerne, blev Gud utilfreds, og erklærede Sin beslutning for folket. I fyrre år skulle de strejfe i ørknen. Eft at Han havde sagt dette, besluttede folk at gå frem. Men den gunstige tidspunkt var passeret. Nyhederne om deres komme havde spredt sig, og deres fjender var forberedt på at modsætte sig dem. Og Moses sagde: ”Drag ikke derop, thi Herren er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders fjender!” Men de gik formasteligt op på bakketoppen for at blive besejret af deres fjender.

Sådan er det med nogle af Sydstaternes steder. Dørene er lukkede. Alligevel er der andre steder hvor fordomme ikke hidser op, og hvor der må gøres. Jeg skriver dette til vore folk så de må se at det ikke er kundskaber de behøver, men nye hjerter, renset fra selviskhed og ærgerrighed. Dem som har haft alle muligheder og lejlighederne har vist forsømmelse for mærker som har så lidt. I nogle dele af Herrens vingård er intet blevet gjort. Der er rejst penge og bestemt til det, selvom det ikke er til personlig vinding, dog i tydelig ulydighed mod Herrens krav. De dele af Hans store vingård hvor det miste er blevet gjort, skal bearbejdes; men der blev brugt metoder til at lede midler bort fra dette mål hen til andre kanaler. Ved forkerte fremstillinger og fejlfortolkninger, er sydstatsmarken blevet berøvet. Så marken ikke har fået det fra Herrens forrådskammer som tilkommer i rette tid.

Mennesker som er afskåret fra at fremme de bogudgivelser som skulle bruges på sydstatsmarken, skulle hellere ransage sig selv og se hvad de har gjort for at udvirke falske teorier og principper, som har pådraget Guds hævede ansigtsmine over for medarbejderne på vore institutioner. Oh jeg bønfalder enhver sjæl, som har er med i disse sager, at angre og bekende og blive omvendte, sende deres synder på forhånd til dom.

Min bror, jeg vil sende dig det som jeg har, med hensyn til sydstatsmarken. De planer og bestræbelser som kunne være blevet gjort for år tilbage, vil ikke lykkes nu nogen sider. Det er bedste at handle når Herren sender ordre om at handle, og ikke studere menneskers tankesind, menneskers metoder, mennesker planer og menneskers bekvemmelighed. Herren er betynget af Sit folks vantro, selviskhed og begærlighed. Dette har stået i vejen for Hans værks fremme.

Jeg forstår at firstusinde dollars er blevet investeret i sanatoriet i Boulder, presser værkets hjerte med en tungere gældsbyrde end de allerede har. Har Herren udtænkt dette værk? Nej; de penge var der brug for i Indien, i Australien, p Sydstaternes mark, på udenlandske arbejdsmarker, så Herrens tjenere kan fremføre sandhedens budskab til nærliggende steder som aldrig har været bearbejdet, og til steder langt borte.

Herren er ikke tilfreds med Sit folk, fordi de har arbejdet på tværs af Ham. Der er investeret penge i forskellige bekvemmeligheder og faciliteter som Herren aldrig har anvist. Der skal udføres et alvorligt arbejde, men pengene er brug, så at Guds vilje ikke er udført. Mit hjerte er syg og såret og forpint udover grænserne. Måtte Herren vække Sit folk, som ikke er halv vågen endnu.

Jeg har tænkt på Paulus, den store forkyndertjener som var sendt for at prædike Kristus og Ham korsfæstet for Hedningene. Han skulle balancere mellem snævre punkter. Han blev så betynget af ansvar at han ikke om han skulle dø eller leve, om han skulle vælge det andres bedste og blive i kødet eller opgive kampen. ”Brødre!” skriver han, ”jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.”

Min bror, vandre ydmygt med Gud. Jeg ville ønske at arbejdet kunne være udført på Sydstaternes mark, sådan som Gud havde udtænkt det; men mennesker har vist sig uværdige forvaltere. Måtte Herren give Sit folk hjerter af kød, og ikke hjerter af stål, er min bøn.—Brev 100, 1899.
Ellen G. White

afsn nr:9Sydstaternes arbejde 89-90
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9
afsn nr:9